Den lille lune, Rockwool

Den 

lille 

lune 

- for byggefagfolk 

Maj 2007

Indledning 

Rockwool A/S har udgivet denne nye udgave 

af Den Lille Lune. Meget er ændret 

som følge af de nye tillæg til Bygnings- 

reglementet som træder i kraft i 2006, hvor 

temaet er at spare på energiforbruget i det 

danske byggeri. 

Ved at følge de anviste konstruktionseksempler 

og isoleringstykkelser vil der være stor 

sandsynlighed for at et hus overholder det 

energikrav, der er påkrævet. 

Læs mere i afsnittet Bygningsreglement 

2006 om de samlede krav til fremtidens 

byggeri. 

Skulle der være oplysninger som du ikke 

kan finde, så kig ind på www.rockwool.dk 

eller ring til os på telefon 46 56 16 16. 

Vi ønsker dig god læselyst. 

Rockwool A/S 

Indhold 

Internet 

www.rockwool.dk 

BR-guide 

Produktguide 

Konstruktionsguide 

Brochuretjenesten 

Lovbibliotek 

Beregningsprogrammer 

Så meget sparer du 

Bygningsreglement 2006 

Energiforbrug 

Energirammer 

Sommerhuse og tilbygninger 

Bygningsreglementernes krav 

Anbefalede isoleringstykkelser 

Tætning af hus 

Vindtætning 

Dampspærre 

Fugtspærre 


Krav til tæthed 

Produktegenskaber 

Varmeledning 

l-værdi og U-værdi 

Lydisolering 

Brandisolering 

Fugt 

Nybyg konstruktioner 

Terrændæk 

Kælderkonstruktioner 

Ydervægge 

Tag 

Renovering og efterisolering 

Efterisolering af krybekælder 

Efterisolering af etageadskillelse 

Efterisolering af hulmur 

Efterisolering af ydervæg 

Dampspærre ved efterisolering 

Efterisolering af gitterspær 

Efterisolering af hanebåndspær 

4 

6 

8 

10 

12 

14 

15 

16 

18 

21 

25 

27 

28 

30 

34 

35 

37 

40 

42 

44 

46 

47 

49 

54 

58 

69 

73 

74 

80 

81 

86 

89 

90 

91 

92 

94 

95 

96

Din egen indgang 

På www.rockwool.dk har vi fire forskellige 

indgange til faggrupper: Projekterende, 

entreprenører, forhandler, håndværkere m.m. 

og gør-det-selv folk. 

Du har dermed din egen indgang, hvor vi har 

samlet alt, hvad du har brug for. Det er enkelt 

og overskueligt, og du kan hurtigt finde præcis 

det, du søger. 

www.rockwool.dk opdateres løbende med 

nyheder, information, produktviden m.m. 

4 5

BR-guide 

Se løsninger 

Når du går ind på BR-guiden kan du finde/scrolle 

ned over de nye tillæg til bygningsreglement BR- 

95 og BR-S 98, klikke ind på det, der interesserer 

dig og få løsning, kommentar eller forklaring. 

BR-guide 

Beregn energibehovet 

For at hjælpe projekterende, rådgivende, 

entreprenører og andre af byggeriets parter har 

Rockwool udarbejdet et beregningsprogram, 

der beregner konsekvenserne i energitabet, når 

forskellige forudsætninger ændres i et typisk 

enfamilieshus. 

Beregningerne er vejledende, men kan give 

dig et fingerpeg om hvilke parametre, der kan 

betyde noget for dig. 

6 7

8 

Produktguide 

I vores produktguide får du information 

om alle vores produkter: Hvor og 

hvordan de kan anvendes og al den 

nødvendige dokumentation, du har 

behov for. 

Produktbeskrivelser 

Datablade 

Arbejdsvejledninger 

Leverandørbrugsanvisninger 

Produktguide 

 

 

PRINT VENLIG 

VERSION 

9

10 


I vores konstruktionsguide får du en udførlig 

beskrivelse af forskellige typer bygningskonstruktioner. 

En hurtig søgefunktion samt dybdegående 

beskrivelser og illustrationer af de enkelte 

konstruktioner, gør konstruktionsguiden til et 

uundværligt værktøj for alle der arbejder med 

planlægning, projektering og udførelse 

af byggeri. 

 

 

PRINT VENLIG 

VERSION 


11

Brochuretjeneste 

www.rockwool.dk tilbyder et omfattende 

bibliotek med brochurer. 

Brochuretjeneste 

Du kan downloade eller printe brochurer, og 

et brugervenligt design betyder, at du hurtigt 

kan finde den brochure, du søger. 

12 13

Lovbibliotek og andre links 

Vi har samlet byggelovgivningen på www. 

rockwool.dk, så du altid har den nyeste 

lovgivning lige ved hånden og ikke behøver 

søge flere steder. Derudover finder du også her 

andre relevante links. 

Beregningsprogrammer 

Vi har designet en række målrettede 

beregningsprogrammer til at gøre hverdagen 

lettere for dig. Du skal blot indtaste dine data, så 

giver vi svaret. 

Rockwool A/S udvikler løbende beregningsprogrammer, 

så tjek www.rockwool.dk for de 

seneste programmer. 

14 15

16 


Med dette program kan du hurtigt beregne, hvor 

meget der kan spares i energi og penge ved at 

efterisolere forskellige konstruktioner i et hus. 


17


Tillæg 12 til bygningsreglement 1995 

(BR-95) og tillæg 9 til bygningsreglement 

1998 (BR-S 98) er kommet, fordi energiforbruget 

er alt for stort og derfor skal 

gøres mindre. 

Tillæg 12 til 

Bygningsreglement 

1995 

1 

1998 

Erhvervs- og Byggestyrelsen 

Tillæg 9 til 

Bygningsreglement 

for småhuse 

Erhvervs- og Byggestyrelsen 

Ændringer! 

1 


De vigtigste ændringer: 

• Nye bygninger skal dimensioneres 

efter energirammer og ud fra maximum 

U-værdier. Tidligere blev de enkelte 

bygningsdele dimensioneret efter 

U-værdier. 

• Generelt er krav til U-værdier og linietab blevet 

skærpet. 

• Ansøgningen om byggetilladelse for nybyggeri 

- sommerhuse undtaget - skal inkludere 

energiberegning og kvittering for, at denne er 

indberettet til Energimærkeordningen. 

• Inden ibrugtagning skal der foretages 

en energimærkning som udarbejdes 

af en uafhængig energikonsulent. 

Energimærkningen fremsendes sammen med 

færdigmelding af byggeriet. 

• En bygning anses for opvarmet når 

temperaturen er 15° C eller derover. Tidligere 

var grænsen 18° C. 

• Det er rentabilitetsmæssigt defineret, hvornår 

ombygninger skal følge de nye lovkrav. 

• Der er et defineret lovkrav om lufttæthed i 

bygningerne. Dette kan af myndighederne 

forlanges testet. 

• Der skal foreligge energimærkning for alle 

nybygninger og for alle bygninger, der 

sælges eller udlejes. 

18 

• Ved facadevis udskiftning af vinduer stilles der 

krav til de nye vinduers U-værdi. 

Disse krav er blevet skærpet og vil fremover 

blive endnu skrappere. 

19


Anbefalede isoleringstykkelser til 

nybyggeri 

Ved beregning af energibehovet i et nybyggeri 

vil disse isoleringstykkelser være et godt 

udgangspunkt for at opfylde energirammen. 

Hvis du øger isoleringstykkelserne yderligere, 

giver det dig flere frihedsgrader i designet af 

dit byggeri. Eks. kan du have flere vinduer i dit 

byggeri. 

Energiforbrug 

Mindre energiforbrug i bygninger i Europa 

Baggrunden for de nye bestemmelser skyldes, 

at Danmark med underskrift af Kyoto aftalen har 

forpligtet sig til at reducere CO 2 udslip. Dette 

betyder, at forbruget af kul, olie og gas skal 

sænkes. 

For dels generelt at spare på energiforbruget og 

dels for at gøre os mere uafhængig af olie- og 

gasleverancer udefra, skal vi nedsætte vores 

energiforbrug på bygninger. 

Fakta om energiforbrug 

40% 

5% 

Mere end 40% af Europas 

energiforbrug anvendes i 

bygninger. 

10 millioner fyringsanlæg i 

boliger i Europa er over 20 

år gamle. Ved udskiftning 

af disse fyringsanlæg kan 

spares 5% af den energi, 

der bruges til opvarmning. 

20 21

Energiforbrug 

Den generelle opfattelse af 

energiforbruget: 

Det aktuelle energiforbrug: 

Energiforbrug 

Energiforbrug til opvarmning 

Her kan du se, hvor meget energi, der bruges 

på en gennemsnitsbolig nu og tidligere. Tallene 

angiver brutto energiforbruget. 

22 Kilde: Deutsche Energie-Agentur 

23

Energiforbrug 

Bygninger skal opføres, så unødvendigt 

energiforbrug undgås, samtidig med at de 

sundhedsmæssige forhold er i orden. 

Her er vist, hvilke områder der bruger 

meget energi. 

Opvarmning 

Køling 

Varmetabet forøges 

væsentligt som følge 

af fugt og blæst 

Ventilation 

Varmt vand 

Belysning 

Undgå kuldebroer 

Energirammer 

For nybyggeri skal der dimensioneres efter 

nedenstående energirammer. Det vil typisk være 

rådgivende ingeniører og specielle firmaer, der 

udfører sådanne beregninger for nybyggeri. 

Energirammeberegninger skal gennemføres 

for at få en byggetilladelse. Kravene til energirammen 

vil blive skærpet yderligere hvert 5. år. 

Eksempler på energirammer, der ikke må overskrides. 

Disse tal på energiforbrug er bruttoenergiforbrug inklusive 

tab via forbrændingen, forbrug til varmt vand, 

evt. belysning, el til ventilations- og køleanlæg. 

For enfamilieshuse: 

For lavenergibygninger: 

For etageboliger, kollegier, hoteller m.m.: 

For kontorer, skoler, institutioner og andre 

bygninger, der ikke er omfattet af regler for 

etageboliger o.a.: 

Klasse 1: 

Klasse 2: 

24 25

Energirammer Sommerhuse og tilbygninger 

Energirammeberegning omfatter: 

Fremover bliver det meget sværere at lave en 

energirammeberegning med alle de faktorer 

der indgår: 

• Klimaskærm - bygningens ydre flader såsom 

vægge med vinduer og døre samt tag 

• Indretning - placering af rum i forhold til 

sollys 

• Varmeinstallation 

• Varmt vand 

• Mekanisk ventilation og køling 

• Naturlig ventilation 

• Indeklimabetingelser 

• Bygningens orientering kombineret med 

vinduernes orientering 

• Dagslysudnyttelse - eksempelvis solafskærmning 

• Udeklima 

• Aktiv solvarme og solcelleanlæg eller 

andre alternative energikilder 

• Varmegenvindingsanlæg 

For tilbygninger kan der foretages varmetabsrammeberegning 

ved overholdelse af 

maximums U-værdier og maximums linietab 

(kan ses på de næste sider), således at 

bygningen ikke har større varmetab end hvis 

kravene til standard U-værdier, standard linietab 

og maksimalt 22 % vinduesareal var overholdt. 

For sommerhuse kan der foretages en beregning 

af det dimensionerede varmetab (kan ses på 

de næste sider), således at bygningen ikke har 

større varmetab end hvis kravene til standard 

U-værdier, standard linietab og maksimalt 30 % 

vinduesareal er overholdt. 

For store bygninger også: 

Ved maximums U-værdi og linietab forstås, at 

disse ikke må være ringere end de angivne 

• Kraftvarmeanlæg 

værdier. 

26 

• Fjernvarme- og fjernkøleanlæg 

• Almen belysning 

Eksempel: Lovkrav U-værdi = 0,15 W/m 

27 

2K. U-værdi = 0,16 W/m2K er ringere 

og U-værdi = 0,14 W/m2K er bedre.

Bygningsreglementernes krav Bygningsreglementernes krav 

Bygningsreglementernes krav til 

U-værdier W/m 2 K) gældende fra 1.1.2006. 

Bemærk at det er tilladt at overholde gamle 

U-værdier i overgangsperioden fra 1.1. - 31.3.2006. 

Konstruktion 

Gulve 

Terrændæk uden gulvvarme 

Terrændæk med gulvvarme 

Kældergulv mod jord 

Kældergulve mod jord med gulvvarme 

Etageadskillelser over det fri eller over ventileret kryberum 

Etageadskillelser over det fri eller ventileret kryberum med gulvvarme 

Etageadskillelser mod rum, uopvarmede eller med temperatur mere 

end 8°C under aktuelt rums temperatur 

Etageadskillelser med gulvvarme mod opvarmede rum 

Vægge 

Ydervægge 

Kældervægge mod jord 

Skillevægge mod rum, uopvarmede eller med temperatur mere end 

8°C under aktuelt rums temperatur 

Tage 

Loft- og tagkonstruktioner, skunkvægge samt flade tage og skråvægge 

direkte mod tag 

Vinduer m.v. 

Vinduer og yderdøre, herunder ovenlys, glasvægge, porte og lemme 

mod det fri eller mod rum, der er uopvarmede eller med en temperatur 

mere end 8°C under aktuelt rums temperatur 

Tagvinduer og ovenlys 

Bygningsreglementernes krav til linietab f, W/mK 

Fundamenter omkring gulve uden gulvvarme 

Fundamenter omkring gulve med gulvvarme 

Bygningsreglementernes krav til linietab s, W/mK 

Samlingen mellem ydervæg og vinduer eller yderdøre, glasvægge, 

porte og lemme 

Det skal bemærkes at ved nybyggeri skal der 

gennemføres en beregning, der dokumenterer, 

at energirammen er overholdt for det enkelte 

byggeri. 

Mindste varmeisolering for 

rum opvarmet til mindst 

15°C, samt krav til rum 

opvarmet fra 5 til 15°C 

(sommerhuse undtaget) 

Rum opvarmet 

til mindst 15°C. 

Krav ved 

renovering og 

tilbygning 

Sommerhuse 

0,30 0,15 0,20 

0,30 0,12 0,15 

0,30 0,15 0,20 

0,30 0,12 0,15 

0,30 0,15 0,20 

0,30 0,12 0,15 

0,40 

0,40 

0,40 

0,70 - - 

0,40 0,20 0,30 

0,40 0,20 0,30 

28 Samlingen mellem tagkonstruktionen og vinduer i tag eller ovenlys 

0,20 0,10 0,15 29 

0,50 

0,25 

0,40 

0,15 

0,40 

0,20 

2,30 

1,50 

2,30 

2,30 1,80 2,30 

0,40 0,15 0,20 

0,20 0,12 0,15 

0,06 

0,03 

0,06

Bygningsreglementernes krav Bygningsreglementernes krav 

Anbefalede min. isoleringstykkelser til nybyggeri. Det skal bemærkes, at ved nybyggeri skal der 

gennemføres en beregning, der dokumenterer, 

at energirammen er overholdt for det enkelte 

byggeri. 

Konstruktion 

Gulve 

Terrændæk uden gulvvarme 

Terrændæk med gulvvarme 

Kældergulv mod jord 

Kældergulve mod jord med gulvvarme 

Etageadskillelser over det fri eller over ventileret kryberum 

Etageadskillelser over det fri eller over ventileret kryberum med gulvvarme 

Etageadskillelser mod rum, uopvarmede eller med temperatur mere 


Etageadskillelser med gulvvarme mod opvarmede rum 

Vægge 

Ydervægge, tung 

Ydervægge, let 

Kældervægge mod jord 

Skillevægge mod rum, uopvarmede eller med temperatur mere 


Tage 

Loft- og tagkonstruktioner, skunkvægge samt flade tage og 

skråvægge direkte mod tag 

Vinduer m.v. 

Vinduer og yderdøre, herunder ovenlys, glasvægge, porte og lemme 

mod det fri eller mod rum, der er uopvarmede eller med en temperatur 

mere end 8°C under aktuelt rums temperatur 

Tagvinduer og ovenlys 

Bygningsreglementernes krav til linietab f,W/mK Fundamenter omkring gulve uden gulvvarme 

Fundamenter omkring gulve med gulvvarme 

Bygningsreglementernes krav til linietab s,W/mK Samlingen melllem ydervæg og vinduer eller skydedøre, 

glasvægge, porte og lemme 

Følgende isoleringstykkelser tilrådes som udgangspunkt 

for at opfylde energirammen til alm. nybyggeri 

I parantes er varmeledningsevnen angivet 

200 mm (l 38 mW/m K) 

260 mm (l 38 mW/m K) 

150 mm (l 38 mW/m K) 

200 mm (l 38 mW/m K) 

200+150 mm (l 37 mW/m K) 

200+200 mm (l 37 mW/m K) 

150 mm (l 37 mW/m K) 

150-200 mm (l 37 mW/m K) 

190 mm (l 37 mW/m K) 

260 mm (l 37 mW/m K) 

150-200 mm (l 38 mW/m K) 

125-150 mm (l 37 mW/m K) 

340-360 mm (l 37 mW/m K) 

1,50 W/m 2 

K 

1,50 W/m 2 

K 

0,15 W/m K 

0,12 W/m K 

0,03 W/m K 

Samlinger mellem tagkonstruktionen og vinduer i tag eller ovenlys 

0,10 W/m K 

30 31

BR-guide 

Se løsninger 

Når du går ind på BR-guiden 

kan du finde/scrolle ned over de 

nye byggeregler, klikke ind på 

det, der interesserer dig og få 

Rockwools løsning, kommentar 

eller forklaring. 

Beregn energibehov 

For at hjælpe projekterende, rådgivende, entreprenører 

og andre af byggeriets parter, har Rockwool udarbejdet 

et beregningsprogram, der beregner konsekvenserne i 

energitabet, når forskellige forudsætninger ændresi et 

typisk enfamiliehus. 

Beregninger er vejledende, men kan give dig et 

fingerpeg om hvilke parametre, der kan betyde noget 

for dig. 

Bygningsreglementernes krav 

Med de nye lovkrav til bygningers tæthed er det 

meget vigtigt at følgende faktorer er i orden: 

• Tæt regnskærm 

• Vindtæt lag med tætte samlinger for 

ydervægge 

• Flerlagsløsning med isolering og forskudte 

samlinger for at øge tætheden 

• Dampspærre med tætte samlinger 

• Indvendig beklædning, som er tæt 

Læs mere om tæthed i huse på de kommende 

sider. 

32 33

Tætning af hus - indledning 

Bygningsreglementet stiller krav til klimaskærmens 

tæthed. 

Utætheder i en bygning påvirker indeklimaet 

først og fremmest ved, at der opstår træk og 

ubehag. 

Utætheder kan også indvirke negativt på inde- 

klimaet ved at kold udeluft trænger ind i konstruktionerne 

og nedkøler disse. Dette er ofte 

årsagen til kolde gulve. Nedkøling af indvendige 

overflader kan medføre kondensdannelse og 

giver anledning til mug og skimmel. Tætning og 

isolering vil modvirke dette. 

Det er også vigtigt, at bygningen ventileres 

tilstrækkeligt med ren udeluft for at fjerne de 

luftforureninger som tilføres indeluften. 

Krav til boliger er et luftskifte på 0,5 gange i 

timen. 

Frisk luft skal tilføres via friskluftskanaler eller via 

friskluftsventiler, således at friskluftsmængden 

kan kontrolleres og justeres efter behov. Luftskifte 

via utætte konstruktioner fører til ukontrollerede 

forhold. Dette kan dels medføre stort varmetab 

og dels via afkøling medføre mug og skimmel. 

Vindtætning 

Det er den stillestående luft i isoleringen, som 

giver den gode isoleringsevne. Derfor er det 

vigtigt at beskytte isoleringen mod luftbevægelser 

med f.eks. et vindtæt lag. 

Det er kun i helt specielle tilfælde, hvor luft- 

hastigheden er lav, og konstruktionen i øvrigt er 

lufttæt, at et vindtæt lag kan undværes. 

Et vindtæt lag har funktionen både at hindre 

gennemtræk i en konstruktion og undgå vindsug 

langs ventilationsspalten. Vindsug kan ske p.g.a. 

forskelligt vindtryk langs det vindtætte lag i en 

udluftet konstruktion. Luft strømmer ind i utætheder 

i det vindtætte lag og ud igen et andet 

sted, og vil dermed reducere isoleringseffekten. 

34 35

36 

Vindtætning 

Et vindtæt lag skal være diffusionsåben, så fugt 

kan diffundere ud af konstruktionen. 

Gennemtræk i konstruktionen vil også kunne 

stoppes af dampspærren eller f.eks. af en lufttæt 

bagvæg af beton eller pudset murværk. 

I enkelte konstruktioner som tag vil det imidlertid 

være vanskeligt at få dampspærren i ét 

stykke, de mange samlinger vil i praksis være 

vanskelige at få lufttætte. Det vindtætte lag vil i 

sådanne tilfælde hjælpe til at undgå luftgennemtrængninger 

og derved hindre varmetab. 

For at der skal opstå luftgennemtrængninger i en 

konstruktion, skal der være trykforskelle mellem 

ude og inde. 

Dette kan ske ved stærk vind udefra eller via 

ventilationsanlæg, som giver unødigt stort lufttryk 

i bygningen. 

Der kan også være lufttryksforskelle på grund 

af temperaturforskelle mellem ude- og indeluft, 

som øges med højden af bygningen. 

Et vindtæt lag skal foruden at have en stor lufttæthed 

også have en lav dampdiffusionstæthed 

for at luftfugtigheden kan komme ud af konstruktionen. 

Det er vigtigt, at samlinger i det vindtætte lag og 

tilslutninger mod de tilstødende konstruktioner 

er lufttætte. 

Dampspærre 

I opvarmede, lette tagkonstruktioner skal der 

anbringes en dampspærre på isoleringens 

varme side. Dampspærren skal hindre varm, 

fugtig rumluft i at trænge ind i konstruktionen 

ved diffusion eller luftstrømning. 

NB: I uopvarmede og til tider opvarmede huse, 

såsom sommerhuse, udhuse og lignende erstattes 

dampspærren med vindtæt lag ind imod rummene. 

Dampspærren skal have en diffusionsmodstand 

på mindst: Z=250 Gpa·s·m 2/kg. Som 

dampspærre anvendes normalt polyethylenfolie 

(mindst 0,15 mm) eller alukraft-papir. Ved valg 

af dampspærre skal man sikre sig, at den valgte 

type ikke nedbrydes under det luftmiljø, den 

udsættes for (f.eks. svømmehaller og stalde). 

Det er ikke alene vigtigt, at dampspærren har 

den fornødne diffusionsmodstand, men især, at 

Eksempel på samling ved 

tung ydervæg og tag. 

Rockwool Flexi A-Batts/ 

Super A-Batts 

Dampspærre 

Butylgummi 

Eksempel på samling ved 

let ydervæg og tag, hvor 

dampspærre fra loftet er ført 

ned ad væggen. 

Rockwool Flexi A-Batts/ 

Super A-Batts 

Dampspærre 

37

Dampspærre Dampspærre 

den monteres lufttæt, således at luftstrømning 

undgås. Når dampspærren udføres lufttæt, undgås 

trækproblemer, som ellers vil betyde øget 

varmetab og kondensproblemer. Samlinger i 

dampspærren skal i størst muligt omfang undgås. 

Samlingerne skal have et overlæg på mindst 

150 mm, og de skal være klemte, tapede 

eller på anden vis helt tætte. Afslutninger ved 

ydervægge og ved skillevægge skal ligeledes 

være udført lufttætte enten ved overlæg til anden 

dampspærre eller ved fugning. 

Eksempel på samling ved loftfladens afgrænsning, 

hvor der ved væggens opførelse monteres 

en fastklemt bane af dampspærre, som senere 

fastklemmes til tagkonstruktionens dampspærre, 

når denne monteres. 

Eksempel på 

samling 

ved loftfladens 

afgrænsning. 

Gummiliste/Fugestrimmel 

Dampspærre, væg 

Dampspærre, tagkonst. 

Eksempel på 

samling 

ved tung ydervæg 

og tag. 

Gummiliste/Fugestrimmel 

Indbygning af installationer 

Hvor der indbygges installationer (el-rør) i 

loftskonstruktionen kan dampspærre med fordel 

placeres f.eks. 45 mm inde i isoleringen. 

Ved denne placering er der plads til elinstallationer, 

hvorved gennembrydninger af dampspærren 

undgås, således at den forbliver lufttæt. 

Ved utætheder i dampspærren opstår der 

konvektion, som transporterer fugt ud i konstruktionen 

med risiko for kondens.Ved almindelig 

rumtemperatur 20°C og en luftfugtighed på 

50% RF skal der mindst være den dobbelte 

isoleringstykkelse over dampspærren 

som under dampspærren.Ved 

lavere rumtemperatur og/eller 

højere luftfugtighed skal 

dampspærrens place- 

ring beregnes. 

Eksempel på indbygning 

af installation 

I lette ydervægge skal der anvendes en dampspærre 

på isoleringens varme side, da lette 

vægge ofte indeholder organiske materialer og 

diffusionsåbne indvendige beklædninger. 

38 Afslutning ved loft Afslutning ved gulv 

39

Fugtspærre 

Fugtspærren har til formål at beskytte 

gulvkonstruktioner med fugtfølsomme 

materialer, f. eks. træ, visse limtyper eller 

klæbemasser, mod fugt fra betonklaplaget. 

Fugtspærren er et lovkrav fra gældende 

Bygningsreglement. 

Her ses nogle forskellige placeringer af fugtspærren 

i forhold til de forskellige terrændækkonstruktioner. 

Betonpladen danner 

sammen med fugtspærren en god sikring mod 

indtrængning af radonholdig luft. 

Fugtspærre 

Trægulv på strøer eller 

Rockwool Gulvrenoveringsplade/Gulvplade. 

Fugtfølsom klæber for 

gulvbelægning. Betonen 

bør være udtørret, inden 

gulvbelægningen udlægges. 

Ikke fugtfølsom gulvbelægning 

(klinker el. lign.) 

Gulv med varmeslanger 

eller varmekanaler og med 

ikke fugtfølsom gulvbelægning 

(klinker el. lign.) 

Gulv med varmeslanger 

eller varmekanaler og 

fugtfølsom gulvbelægning. 

Betonen forudsættes 

udtørret ved brug af det 

indbyggede system, inden 

gulvbelægning udlægges. 

40 41


Kan et hus blive for tæt? 

Ældre huse som kan give træk og ubehag, har 

ofte mange utætheder ved f.eks. døre og vinduer 

og andre samlinger. Dette giver alt i alt et meget 

stort varmetab, og derfor er der for nye huse 

stillet krav til udluftning. 

Luftskiftet gennem utætheder i klimaskærmen 

må ikke overstige 1,5 l/s pr m 2 opvarmet 

etageareal ved trykprøvning med 50 Pa. 

Derfor er det meget vigtigt, at samlinger mellem 

de forskellige konstruktioner er helt lufttætte. 

Den friske luft får man i stedet via den 

kontrollerede naturlige ventilation eller via 

mekanisk ventilation. 

Tætning og udluftning 

Et utæt hus er dyrt at varme op. For at få fuld 

udnyttelse af sin isolering er det nødvendigt at 

huset er lufttæt, da der ellers forsvinder meget 

varme ud gennem utætheder i konstruktionerne. 

En familie producerer ca. 10 liter vand i døgnet 

i form af fordampning fra vask, madlavning, bad 

og udåndning. For at undgå fugtgener, skal luften 

Rockwool 

stenuld 

Ideel rumtemperatur 

og indeklima 

Ventilation 


Ved ét luftskifte i timen forstås, at luften i huset 

skiftes én gang pr. time. 

Hvordan slipper man af med rumfugt? 

Nye huse skal udluftes 0,5 gange i timen, 

svarende til mindsteværdien i brugstiden på 

0,30 l/s pr m 2 opvarmet etageareal. Dug på 

termoruder er et sikkert tegn på behov for 

udluftning. Hyppige og korte udluftninger; luk for 

varmen, når der luftes ud. 

Opholdsrum: 

Luft kraftigt ud mindst én gang dagligt med 

5 - 10 minutters gennemtræk, men dog helst 

3 gange dagligt hvis det er muligt. 

Soverum: 

Luft ud hver morgen. Luft sengetøjet så tit som 

muligt. 

Køkken: 

Åben vindue eller start ventilator under og efter 

madlavning. 

Baderum: 

Åben vindue eller start ventilator indtil 

baderummet føles tørt efter bad og tøjtørring. 

Tildæk aldrig aftræksrør. 

Tætning og udluftning 

Tæthed Luftskifte 

pr. time 

Meget utæt 2 1500 

Utæt 1 765 

Normalt 0,7 540 

Liter olie forbrug 

pr. 100 m 2 hus pr. år 

Tæt (lavenergihus) Max. 0,4 100 - 300 

42 43

Krav til tæthed (arbejdsudførelse) 

Generelt kan man sige, at lufttæthed i de 

forskellige bygningskonstruktioner er meget 

vigtigt for at undgå: 

• Unødvendigt stort 

varmetab 

• Trækproblemer 

• Kuldebroer 

• Kuldestråling 

• Dårligt indeklima 

• Fugtproblemer på grund 

af kondensdannelse 

• Fugtproblemer på 

grund af konvektion 

• Skimmelsvampe 

• Bygningsskader 

Dampspærren skal have 

150 mm overlæg og tapes 

sammen. Dampspærren 

skal slutte tæt til tilstødende 

konstruktioner. 

Tagkonstruktioner: 

For tagkonstruktioner er det vigtigt, at dampspærren 

er placeret tæt mod isoleringen for 

at skabe lufttæthed i isoleringen. Placeres 

dampspærren under forskallingsbrædder, 

har man ikke skabt lufttæthed i isoleringen og 

der kan dermed komme luftstrøm gennem 

isoleringen, som vil nedsætte isoleringsevnen og 

dermed kunne skabe kuldebroer og en koldere 

loftoverflade som følge heraf. 

Krav til tæthed (arbejdsudførelse) 

isoleringen for at skabe lufttæthed i isoleringen. 

Hvis der kommer luftstrøm gennem isoleringen 

vil det nedsætte isoleringsevnen og dermed 

kunne skabe kuldebroer og en koldere 

vægoverflade som følge heraf. 

Krybekælderkonstruktioner: 

Det er vigtigt, at dampspærren skal ligge tæt på 

isoleringen for at skabe lufttæthed i isoleringen. 

Hvis der kommer luftstrøm gennem isoleringen 

vil det nedsætte isoleringsevnen og dermed 

kunne skabe kuldebroer og et koldere gulv som 

følge heraf. 

Eksempler på lufttætte samlinger 

Let ydervæg/fundament. 

Murpap svejses fast til sokkel og 

betonklaplag. 

Under fodrem og ovenpå murpappen 

lægges Rockwool Fugestrimmel og 

på indersiden fuges, for at skabe fuldstændig 

lufttæthed. 

Vindue eller dør/tung ydervæg. 

Imellem vindue eller dør lægges 

Rockwool Fugestrimmel mod mur op 

på indersiden fuges, for at skabe fuldstændig 

lufttæthed. 

Ydervægskonstruktioner: 

Bagmur med rem/loft. 

I ventilerede tunge ydervægskonstruktioner er 

det vigtigt, at isoleringen ligger tæt mod bagmuren 

for at skabe lufttæthed i isoleringen og 

dermed undgå nedsættelse af isoleringsevnen 

Ovenpå bagmuren lægges gummibånd, 

dampspærre og rem. Herved bliver 

der skabt fuldstændig lufttæthed. 

og risiko for kuldebroer. Herved undgår man en 

koldere bagmur. 

Let ydervæg/loft. 

Dampspærren i loft og let ydervæg 

I ventilerede lette ydervægskonstruktioner er 

det vigtigt, at både det vindtætte lag udvendig 

samles med overlæg, så der bliver 

skabt fuldstændig lufttæthed. 

44 og dampspærren indvendig er placeret tæt mod 

45

Produktegenskaber 

Indledning 

Der er mange grunde til, at netop Rockwool 

er det mest anvendte isoleringsmateriale. Det 

skyldes blandt andet alle de vigtige egenskaber, 

der er samlet i Rockwool stenuldsprodukter 

i forbindelse med varme-, brand-, fugt-og 

lydisolering. 

Desuden er Rockwool stenuld nemt at arbejde 

med, det er trykstabilt - og uforgængeligt. 

Rockwool stenuld angriber og skader ikke 

andre materialer, den kommer i kontakt med. 

Den fremmer ikke korrosion på metaller, og 

der frigives ingen aggressive luftarter under 

brandpåvirkning. 

Rockwool stenuld fremstilles på basis af den 

bedst egnede stenart til fabrikationen af 

isoleringsmaterialer - Diabas. 

Diabas blandes med koks og kalk og smeltes i 

store kupolovne ved ca. 1.500˚C. 

Den flydende stenmasse løber derefter ned 

på hurtigt roterende spindehjul, som slynger 

den smeltede sten ud i små tråde med en 

middeldiameter på ca. 0,005 mm (1/20 af et 

menneskehår). 

Bindemiddel tilsættes, og i de imprægnerede 

Rockwool produkter bliver trådenes overflade 

betrukket med en vandafvisende film. 

Derefter kommer ulden i specielle hærdeovne, 

hvor bindemidlet omdannes til bakalit. Så er 

grundmaterialet til Danmarks mest anvendte 

isoleringsmateriale klar til den videre proces. 

Varmeledning 

Hvad sker der med varmen? 

Den store varmeisoleringsevne i Rockwool 

produkterne skyldes, at man ”pakker” luft ind i 

stenuldstrådene, så luften står stille. F.eks. består 

de lette bygningsisoleringsprodukter af 99 % luft 

og 1% stenuldstråde. 

I tungere isoleringsmaterialer (eksempelvis 

Rockwool Tagplader) er luftandelen 94%. 

Stenuldstrådene er kun punktvis i berøring 

med hinanden, så porevolumenet er helt 

sammenhængende. 

Varmetransmissionen fra en varm flade til en 

koldere omfatter følgende forhold: 

• Varmeledning gennem faste stoffer 

• Varmeledning gennem luft 

• Konvektion - (luft sat i bevægelse) 

• Stråling 

46 47

Varmeledning 

Dette kan anskueliggøres på en anden måde. 

Undersøgelser har vist, hvordan isoleringsevnen 

afhænger af materialets densitet (rumvægt). 

Konvektion 

Konvektionsbidraget er uden betydning ved 

densiteter fra ca. 20 kg/m 3 og opefter. 

Varmeledning gennem luft 

Varmeledning gennem stillestående luft giver det 

væsentligste bidrag til den samlede varmestrøm. 

Varmeledning afhænger kun meget lidt af 

densiteten, da trådene udgør en ringe del af det 

samlede volumen. 

Stråling 

Strålingsbidraget derimod afhænger stærkt af 

densiteten. Strålingsbidraget er i høj grad tempe- 

raturafhængigt og gør sig stærkere gældende 

ved højere temperaturer. 

Varmeledning gennem stenuldsmaterialet 

Varmestrømmen vil her vokse proportionelt med 

densiteten p.g.a. de flere tråde. 

Samlet varmestrøm 

Det minimale varmeledningstal ligger ved 

densitet (rumvægt) på ca. 80 kg/m 3 . 


Lambda-værdi, også kaldet varmeledningsevne, 

er et tal, der udtrykker, hvor godt et materiale 

isolerer. Lambda-værdien angives med det 

græske bogstav lambda-l. Jo mindre et materiales 

lambda-værdi er, desto bedre isolerer det. 

Rockwool Flexi A-Batts, det mest brugte 

stenuldsprodukt, har lambda-værdi 37 mW/mK. 

Et produkt, som har lambda-værdi 40 mW/mK, 

har næsten 8% dårligere isoleringsegenskaber 

end Rockwool Flexi A-Batts. Ved køb af isolerings- 

produkter er det derfor vigtigt ikke alene at 

se på indkøbsprisen, men også på, hvor godt 

det isolerer, og hvad dette betyder i forhold til 

øgede driftsudgifter til varmeforbruget. 

Hvad er lambda-værdi? 

Et materiales lambda-værdi angiver, hvor stor 

varmemængde, målt i Wh, der i løbet af en time 

passerer gennem materialet på 1 m 2 med en 

tykkelse af 1 m, når temperaturforskellen mellem 

de 2 flader er 1° C. 

Lambda er en skala for den praktiske isoleringsevne 

angivet i mW/m·K (milliWatt/meter·Kelvin). 

F.eks. Rockwool Flexi A-Batts, l 37 = 37 mW/m·K 

Jo lavere værdi, desto bedre isoleringsevne. 

48 

Et materiales lambda-værdi angiver, hvor stor varmemængde, 

målt i Wh, der i løbet af en time strømmer gennem materialet på 

1 m² med en tykkelse af 1 m, når temperaturforskellen mellem 

de to flader er 1°C. 

49


Hvad er U-værdi? 

Isoleringsevnen i en konstruktion - f.eks. ydervæg 

- angives med en U-værdi, også kaldet 

transmissions-koefficient. Jo mindre U-værdien 

er, desto bedre isolerer konstruktionen. 

U-værdien angiver, hvor stor en varmemængde, målt i Wh, der 

i løbet af en time strømmer gennem 1 m² af konstruktionen, når 

temperaturforskellen mellem den indvendige og den udvendige 

side er 1°C. 

Sammenligning af isoleringstykkelser 

Rockwool produkterne har stor varmeisoleringsevne, 

da luften ”nærmest pakkes ind” i stenuld, 

så den står stille. Figuren viser, hvor godt 

Rockwool stenuld isolerer i forhold til andre 

byggematerialer. 

Tallene angiver i mm, hvilke tykkelser af de 

enkelte materialer, der er nødvendige, for at give 

samme isoleringsevne. 

Eksempel: 

Hvor stor tykkelse isolering l-værdi 40 mW/m·K 

skal man have for at opnå samme isoleringsevne 

som 240 mm isolering med l-værdi 37 mW/m·K? 

240 x 40 

Svaret er = mm = 260 mm 

37 

l10 W/m K 

Tykkelse i mm 

50 51 

220 

240 

245 

260 

1100 

3565 

Rockwool Super A-Batts, l- 34 

Rockwool Flexi A-Batts, l- 37 

Ekspanderet polystyrenplast, l- 38 

Rockwool mineraluld, l- 40 

Letbeton 

Mursten

Isoleringsfejl 

Den afgørende strukturforskel 

Rockwool stenuld er formstabil på grund af 

stenuldens specielle opbygning. I modsætning 

til glasuld, hvor trådene ligger vandret, ligger 

30% af trådene lodret og 70% af trådene vandret 

i Rockwool stenuld. 

Rockwool stenulds specielle struktur giver bedre 

udfyldningsevne, hvilket er af afgørende 

betydning for varme- samt brandisolering af 

bygningskonstruktioner. 

Opbygning af Rockwool 

stenuld 

Opbygning af mineraluld på 

glasbasis 

Rockwool stenuld står ikke i ’’bro’’ som følge af 

overbredder eller unøjagtigheder ved tilskæring. 

Sådanne isoleringsfejl giver risiko for kuldebroer, 

og fejlene kan som regel ikke ses. 

Stenuldsprodukternes opbygning er med til at 

bevare stabiliteten, så isoleringen får fuld 

nominel tykkelse efter udpakningen, og når den 

placeres i konstruktionen. 

Her har materialet ladet sig 

trykke sammen, men fejlen er 

ikke synlig. Isoleringsevnen er 

forringet, og under de kanaler, 

der er fremkommet, er der stor 

risiko for sorte striber på loftet. 

Her står isoleringsmaterialet i 

“bro” som følge af manglende 

tværelasticitet. 

Rockwool Flexi A-Batts 

Træ arbejder under påvirkning af varme, kulde 

og fugt. 

Derfor vil målene på stolperne altid variere en 

smule. Flexi A-Batts er robuste og formstabile 

Batts. Den fjedrende ende, mærket med en grøn 

streg, optager tolerancer på op til 40 mm. 

Der er mange fordele, specielt for 

håndværkerne, ved at bruge Flexi A-Batts: 

• Mindre opmåling 

• Mindre tilskæring 

• Mindre spild 

• Mindre affald 

• Bedre udfyldning - ingen kuldebroer 

• Hurtigere udlægning og meget, meget mere 

1. Klem 

Sæt flexsiden 

op først. 

2. Tryk 

Tryk den flexible del og 

sæt Flexi A-Batts ind 

3. Slip 

Slip og Flexi A-Batts slutter 

tæt til lægterne. 

52 

Ved at der på den ene eller anden måde skabes 

mulighed for træk under isoleringen skabes der 

kuldebroer, der gør loftet koldt, og varmetabet 

bliver meget stort. Derfor er det meget vigtigt 

at isoleringen slutter tæt til spær og loft for at 

undgå kuldebroer. 

53

54 

Lydisolering 

Lyd 

Rockwool er opbygget af stenuldstråde med 

luftfyldte mellemrum, der er i forbindelse med 

hinanden. Det betyder, at materialet også har 

gode lydabsorberende egenskaber. 

Lydisolering 

Til lydisolering mod intern eller ekstern støj i 

boliger har den specielle opbygning i Rockwool 

stenuld en afgørende betydning i f.eks. vægge. 

Isoleret med Rockwool stenuld, vil risikoen for 

stående lydbølger imellem væggens yderflader 

mindskes betydeligt, og luftlydsisoleringen for 

væggen bliver bedre. 

Lydisolering 

Lydregulering 

Lydregulering og støjdæmpning med Rockwool 

stenuld løser mange problemer i skoler, 

kontorer, institutioner og industrilokaler m.v. 

De lydabsorberende egenskaber nedsætter 

efterklangstiden og dermed lydniveauet i lokaler. 

Rockwool produkter til lydregulering 

markedsføres af Rockfon A/S under navnet 

Rockfon ® . 

Vigtigt 

Luftlydisolation betegnes med: 

Rw=vægtet reduktionstal målt i laboratorium. 

R’w=vægtet reduktionstal målt i bygninger. 

Jo større R’w-værdi jo bedre luftlydisolation. 

Laboratoriemålinger vil typisk være 4-5 dB 

bedre end målinger foretager i bygninger for 

den samme konstruktion. 

Lydreduktion: 

1 dB En ændring, som lige netop er så stor, at 

den kan høres. 

3 dB En væsentlig ændring, som meget 

tydeligt kan høres, svarende til en 

ændring af høreindtrykket på 20% 

6 dB Svarer til en ændring af høreindtrykket 

på 35% 

10 dB Svarer til en ændring af høreindtrykket 

på 50% 

55

56 

Lydisolering 

Forbedring af eksisterende konstruktioner 

Under lofter og etageadskillelser nedstroppes en 

træ- eller stålkonstruktion isoleret med Rockwool 

Flexi A-Batts og beklædt med 2x13 mm gipsplader. 

Skeletkonstruktionen må ikke berøre 

den eksisterende konstruktion, da det vil give 

lydgennemgang. Forbedringen af lydisoleringen 

er afhængig af den eksisterende konstruktions 

lydisoleringsevne. 

50 mm Rockwool 

Flexi A-Batts 

Forskalling 

25x100 mm 

Gipsplader 

2 x13 mm 

Ved forbedring af lydisoleringen af vægge 

opsættes en ny fortsatsvæg, som ikke har fast 

forbindelse med den eksisterende. En helstens 

teglvæg vil med en fortsatsvæg få forbedret 

luftlydisolationen med ca. 8 dB. 

Eksisterende væg 

Eksisterende 

etageadskillere 

Luftspalte 


Stropper 

pr. 1 m 

Luftspalte 

38x56 mm 

lægter 

50x75 mm 

stolpe 

Gipsplader 

2x13 mm 

Lydisolering 

Trinlydisolering 

Trinlydisolering er et udtryk for en etageadskillelses 

evne til at reducere den lyd, som opstår 

ved gang eller banken, før den opfattes i f.eks. 

rummet nedenunder. 

Ved trinlydsmålinger er det lydniveauet i rummet 

under etageadskillelsen, der måles, mens den 

bliver udsat for en standardiseret banken. 

Trinlydsniveauet betegnes som L’ n,w Lydstyrken 

måles i decibel: dB. 

Jo mindre L’ n,w-værdi etageadskillelsen har, des 

større trinlydisolerende evne har den. 

Gulvspånplade 

22 mm 


Gulvplade 50 mm 

Gulvspånplade 

22 mm 


Gulvplade 50 mm 

Ln,w-værdi 58 dB 

Eksisterende gulv 

Eksisterende 

konstruktion 

Nålefilt 

140 mm beton 

57


Rockwool stenuld bidrager ikke til brand 

Rockwool stenuld består i hovedsagen af 

stenuldsfibre lavet af diabas, og er kun tilsat 

små mængder af bindemiddel og olie. Det er 

klassificeret som ubrandbar eller A1 efter de nye 

europæiske standarder. 

Rockwool stenuld bidrager derfor ikke til at øge 

brandbelastningen i et byggeri, og vil heller ikke 

afgive røg eller brændende dråber. 

Rockwool stenuld har stor 

brandmodstandsevne 

Rockwool stenuldsfibre tåler over 1000°C uden 

at smelte. Bindemidlet vil forsvinde i de yderste 

lag mod branden, men fibrene bliver stående 

p.g.a. strukturen og vil isolere og beskytte det 

underliggende materiale. Dette er en meget 

vigtig egenskab under en brand. Rockwool sten- 

uld er et effektivt materiale til at beskytte forskellige 

konstruktioner mod brand som for eksempel 

brandbeskyttelse af stålsøjler og -bjælker, 

ventilationskanaler, skibskonstruktioner eller 

 

 

 

 


bidrage til at give høj brandmodstand i en sammenbygget 

bygningskonstruktion. Rockwool 

stenuld monteret i en konstruktion vil forsinke 

branden. Konstruktionen kan dermed gøres 

enklere og billigere ved at man kan spare et 

lag beklædning, eller man kan vælge at give 

bygningskonstrutionen ekstra brandmodstand. 

I en trækonstruktion vil Rocwool stenuld ligge 

ind mod bjælker og stolper og beskytte disse, 

selvom om forkulningen bare sker fra kanten af 

træværket. Dette kan udnyttes ved dimensionering 

af bærende trækonstruktioner, således at 

de kan gøres enklere og billigere end hvis der 

havde været benyttet en anden type isolering, 

eller hvis det havde været uisoleret. 

36 x148 mm træstolpe 

isoleret med 150 mm 

Rockwool stenuld før testen. 

36 x148 mm træstolpe 

isoleret med 150 mm 

glasuld før testen. 

Brandpåvirkning af Brandpåvirkning af 

konstruktionen isoleret konstruktionen isoleret 

med Rockwool stenuld med glasuld efter 50 min. 

58 

 

efter 50 min. 

59

Materialers egenskaber ved brand 

Materialers egenskaber ved brand fortæller noget 

om, hvor hurtigt og i hvilken grad et produkt 

bidrager i et brandforløb samt røgudvikling og 

evt. brændende dråber. 

Det, der tidligere var defineret som et ubrændbart 

produkt, bliver nu betegnet som klasse A1 

eller A2-s1,d0. 

Brandspredning 

Der er stor forskel på de forskellige bygningsmaterialer, 

når det gælder overtænding og 

hvordan de bidrager til brandspredning. 

De nye EU-klasser opdeler materialerne i klasserne 

A-F alt efter, hvordan de reagerer ved 

brand. Som tillæg beskrives røgintensiteten og 

brændende dråber med tillægsklasserne s og d. 

Materialers egenskaber ved brand 

EU- Eksempler 

klasse Egenskaber på materialer 

A1 

A2 

B 

C 

D 

E 

F 

Ingen overtænding Mineraluld 

Ingen bidrag til brand 

Ingen overtænding Mineraluld, 

Svært begrænset bidrag til brand gipskartonplader 

Ingen overtænding Brandhæmmet 

Min. bidrag til brand spånplade 

Overtænding efter 10 min. Tapet på gips 

Nogen bidrag til brand 

Overtænding mellem 2 og 10 min. Træ generelt 

Middel bidrag til brand 

Overtænding før 2 min. Brandhæmmet 

skumplast 

Egenskaber ikke bestemt Skumplast 

Oversigten viser de nye EU-klasser og hvor hurtigt forskellige materialer 

giver overtænding. 

Bygningsdeles brandmodstandsevne 

Røgintensiteten 

Røgintensiteten er kun testet i klasserne A2 til og I korthed fortæller brandmodstandsevnen for en 

med D. 

bygningsdel noget om, hvor længe den holder 

Der er 3 røgintensitetsniveauer: s1, s2 og s3. 

inden branden spreder sig til næste brandcelle, 

Røgintensiteten er vigtig for mennesker som er 

eller at den mister sin bæreevne. 

fanget i en brændende bygning. De fleste men- 

Konstruktionerne testes med forskellige metoder 

nesker, som dør i en brand, dør på grund af røg. afhængig af funktion og anvendelsesområde. 

På bygningens yderside vil røgen give anledning For adskillende bygningsdele eksponeres 

til forurening af miljøet. 

den ene side mod ovnen for brandbelastning. 

Dersom den kun skal være bærende og ikke 

Brændende dråber 

brandadskillende, vil der være brandbelastning 

Brændende dråber bliver også testet på byg- 

fra begge sider samtidig, som f.eks. en indvenningsmaterialer 

i klasserne A2 til og med E. 

dig skillevæg i samme bolig. Konstruktioner, som 

Her er der 3 klasser: d0, d1 og d2. 

skal være bærende, bliver påført belastninger 

under testen. Bygningsdelen bliver udsat for en 

standard brandpåvirkning i løbet testperioden 

og afsluttes, når et af kravene ikke holder. 

Konstruktionerne bliver klassificeret med betegnelser 

efter hvordan de er testet, og hvor længe 

60 de klarede kravene, f.eks. REI 30. 

61


Nye betegnelser og hvad de betyder: 

R-bæreevne 

Konstruktionen bliver belastet 

med en bestemt last 

igennem hele brandtesten. 

E-integritet 

Konstruktionen må ikke få 

åbninger eller at der bliver 

gennemtrængning af varme 

gasarter, som kan medføre 

antænding af prøvestykkets 

ueksponerede side eller 

omkringliggende materialer. 

I-isolation 

Konstruktionen skal begrænsetemperaturstigningen 

på den ueksponerede 

side, som maksimalt må 

være 140°C i gennemsnit. 

Temperaturforøgelsen på 

et punkt må ikke overstige 

180°C. 

M-mekanisk modstand 

Konstruktionen skal kunne klare at modstå et 

sammenstød med en 200 kg vægt som falder 

ned fra 1,5 meters højde således at kravene til R, 

E og/eller I kan overholdes. 

Tider 

Mulige klasser i minutter: 15, 20, 30, 45, 60, 90, 

120, 180 og 240. 


Rockwool stenuld 

• er ubrændbar 

• er temperaturbestandig 

• har stor isoleringsevne under brandforløbet 

Rockwool stenuld virker derfor som et 

brandskjold, når den er fastholdt 

i konstruktionen. 


I Bygningsreglementet er bygningsdele tidligere 

placeret i forskellige brandtekniske klasser. 

Tidligere blev der skelnet mellem BD og BS 

- dvs. branddrøj og brandsikker. Betegnelsen 

BD-30 betyder “branddrøj i 30 minutter”, 

BS-60 står for “brandsikker i 60 minutter”. Til 

BD-bygningsdele kan anvendes brændbare 

bygningsmaterialer f.eks. træ, mens der til BSbygningsdele 

kun må benyttes ubrændbare 

bygningsmaterialer. 

Træ bortbrænder med en hastighed på 

ca. 0,5 mm pr. minut.Ved at benytte Rockwool 

stenuld beskyttes trætværsnittet mod at blive 

hårdt angrebet af flammerne, så træet beholder 

sin bæreevne længere. 

Men med det nye europæiske system er der 

kommet nye og flere betegnelser omkring 

bæreevne R, integritet E og isolation I. 

62 

Andet 

Som tillæg kan de enkelte typer af brandprodukter 

testes for: stråling (W), selvlukning (C) 

og røgtæthed (S). 

63

Nye brandklasser 

De europæiske standarder for prøvning og 

klassifikation af produkters brandegenskaber og 

bygningsdeles brandmodstandsevne. 

Man skal være opmærksom på, at de nye afprøvninger 

er skærpet, så hidtidige godkendelser 

senere skal til ny afprøvning, da det ikke er 

sikkert, at de opfylder de nye standarder. 

Brandklasser i BR-95 / BR-S 98 

Nye EU-betegnelser Hidtidige betegnelser 

Materialer 

A2-s1,d0 Ubrændbart 

B-s1, d0 Klasse A 

D-s2, d2 

Beklædninger 

Klasse B 

K B-s1, d0 Klasse 1 

K D-s2, d2 Klasse 2 

Bærende ikke-adskillende bygningsdele 

R 30 A2-s1, d0 BS-30 

R 60 A2-s1, d0 BS-60 

R 120 A2-s1, d0 BS-120 

R 30 BD-30 

R 60 BD-60 

Bærende, adskillende bygningsdele 

REI 30 A2-s1, d0 BS-30 

REI 60 A2-s1, d0 BS-60 

REI 120 A2-s1, d0 BS-120 

REI 30 BD-30 

REI 60 BD-60 

Ikke bærende, adskillende bygningsdele 

EI 30 A2-s1, d0 BS-30 

EI 60 A2-s1, d0 BS-60 

EI 120 A2-s1, d0 BS-120 

EI 30 BD-30 


Når du isolerer med Rockwool stenuld, er du 

med til at sikre den bedst mulige brandisolering. 

BD-30 kravet for loftkonstruktioner mod uudnyttet 

tagrum gælder alle bygninger opført efter Bygningsreglementet, 

med undtagelse af avls- og 

driftsbygninger. 

En BD-30 godkendt Rockwool konstruktion 

burde reelt hedde BD-45. Rockwool konstruktionen 

klarer sig nemlig 15 minutter længere ved 

brand end anden mineraluld. 

13 mm gipsplade 

el. gipsplank. 

Brand- og 

lydmæssigt er 

spartling ikke 

påkrævet 

Forskalling 

19 x 95 mm c/c 

max. 450 mm 

0,15 mm 

PE-folie 

45 x 95 mm 

træspær 

c/c 1000 

150 mm 


Flexi A-Batts 

95 mm 


Flexi A-Batts 

EI 60 BD-60 

BD-30 loft /13 mm gipsplade 

E 30 F-30 

Dokumentation: Brand: DBI sag nr. H 10669 

64 E 60 F-60 

65

66 


Ved at anvende 95 mm Rockwool BD-60 Flexi 

Batts og 1 lag klasse 2 beklædning (min. 12 

mm tykkelse) opnår man en BD 60 brandkonstruktion. 

Anvender man Isover 37 Ruller eller 

Formstykker, skal der ud over 1 lag klasse 2 

beklædning opsættes 13 mm gipsplade på hver 

side af væggen. 

Med andre ord sparer du 2 ekstra gipsplader 

ved at anvende Rockwool stenuld. Dette skyldes 

Rockwool stenulds unikke brandmodstandsevne. 

95 mm BD-60 

Flexi A-Batts 

brandteknisk 

fastholdt 

45 x 95 mm 

træstolper c/c 

600 mm 

12 mm kl. 2 

beklædning 

BD 60 konstruktion med Rockwool 


Skillevæg, gips/stål, ikke bærende BS 60 

2 x 13 mm 

gipsplade 

2 x min. 45 mm 


Flexi A-Batts 

i hele vægsider 

Akustisk fuge 

ved gulv og loft 

2 x 70 mm stålprofil. 

Afstand mellem de to sæt skinner 

iht. gipsproducentens anvisning 

2 x 13 mm 

gipsplade 

Maksimal væghøjde og udførelse i henhold til 

gipsproducentens anvisning. 

67


Etageadskillelse, træbjælkelag, 

bærende BD 30 

Bjælke, 

min. 45x95 mm 

c/c 600 mm 

95 mm fastholdt 


Etageadskillelse, træbjælkelag, 

bærende BD 60 

Bjælke, 

min. 95x170 mm 

c/c 600 mm 

95 mm fastholdt 

Rockwool BD-60 

Flexi Batts 

21 mm 

gulvbrædder 

Mindst KD-s2, d2 

(klasse 2) 

beklædning 

21 mm 

gulvbrædder 

Mindst KD-s2, d2 

(klasse 2) 

beklædninger à 12 mm, 

den skjulte i pladeform 

I stedet for 21 mm gulvbrædder kan anvendes 

Bakkegrus Tegl Træ Rockwool Nøddesten 

68 

mindst 18 mm spån- eller krydsfinérplade. 

0,8 149 Over 15 0 0 

69 

Fugt 

Fugt- og vandafvisende 

Fugt i et isoleringsmateriale nedsætter materialets 

varmeisoleringsevne. 

Fra luften 

Rockwool stenuld optager fra luftens fugtindhold 

kun 0.004 volumenprocent fugt (Dantestafprøvning 

efter 30 døgn ved 90% RF), hvilket er 

betydningsløst. 

Fra vand 

Men selvom Rockwool stenuld ser våd ud, når 

den f.eks. ligger i regnvejr, er det kun de yderste 

få mm, der bliver våde. Den imprægnerede 

Rockwool stenuld er vandafvisende og optager 

kun vand, når det presses eller trykkes ind i 

materialet. Når trykket ophører, forsvinder 

vandet, og materialet tørrer igen. Derved 

genskabes materialets oprindelige isoleringsevne. 

Rockwool stenuld Vand 

Fra undergrunden 

Rockwool stenuld er desuden kapillarbrydende. 

Kapillarsugendehøjder i meter

Fugt 

Teori: 

Luft indeholder altid en vis mængde fugtindhold. 

Ved en given temperatur kan luften ikke 

indeholde mere end en vis mængde vand 

(mætningspunktet). Ved en vis temperatur 

(dugpunktet) bliver mætningspunktet og det 

virkelige fugtindhold det samme. Sænkes 

temperaturen yderligere kondenserer 

fugtindholdet og bliver til vanddråber. Når 

dette sker inde i en konstruktion, kan det give 

fugtskader og mug på organiske materialer 

som f.eks. træstolper, pap o.s.v. Transporten 

af fugtindhold/vand igennem materialer 

og konstruktioner kan ske på følgende 

måder: Diffusion, konvektion, vandtryk eller 

kapillarsugning. 

Diffusion er vandring af vandmolekyler fra et 

område med høj fugtindhold til et område med 

lavere fugtindhold. Ofte har vi højere fugtindhold 

indendørs, hvilket indebærer, at fugten bevæger 

sig indefra huset og ud igennem vægge og tag. 

For at stoppe fugtvandringen p.g.a. diffusion 

anvendes f.eks. min. 0,15 mm diffusionstæt 

plastfolie som dampspærre, som samles med 

min. 150 mm overlæg. 

Rockwool stenuldsprodukter er diffusionsåbne 

og kan hurtigt transportere evt. fugt videre ud 

gennem isoleringen til ydersiden. 

Fugt 

Konvektion er transport af fugtindhold som 

følge af luftstrømme, som opstår via vind, 

skorstenseffekt og overtryksventilation. For 

at stoppe fugtvandringen via konvektion 

anvendes lufttætte materialer på konstruktionens 

indvendige side samt evt. indvendigt undertryk. 

Selv små huller kan give stor fugttransport 

ved store trykforskelle. Det er vigtigt at være 

omhyggelig med tætning af dampspærren. 

Vandtryk opstår ofte mod kældervægge med 

dårligt fungerende dræn, hvor vandet presses 

ind gennem den udvendige isolering og ind til 

kældervæggene. Det er derfor vigtigt at have et 

velfungerende dræningssystem. 

Når den udvendige isolering til tider fyldes af 

vand, vil den miste noget af sin isoleringseffekt. 

Kapillarsugning kan ske alt efter hvordan et 

materiales beskaffenhed er. Rockwool stenuld 

er ikke kapillarsugende, da det ikke har nogen 

hårrørsvirkning og vil derfor ikke kunne opsuge 

fugt fra jorden. 

I praksis: 

Ydervægge: 

Man vil altid tilstræbe at efterisolere konstruktioner 

udvendigt for at hæve temperaturen i den 

eksisterende konstruktion for derved at kunne 

mindske risikoen for kondens på den indvendige 

side. 

I lette ydervægge skal der være en dampspærre 

på den indvendige side. Dampspærren giver 

både lufttæthed og diffusionstæthed. 

70 71

Fugt Nybyg konstruktioner 

Kældervægge: 

Min. 1/3 af den totale isoleringstykkelse i 

kældervægge bør ligge på ydersiden. Derved 

hæves temperaturen på den indvendig side 

af kældervæggen, risikoen for kondens, mug 

og skimmel minimeres. Rockwool Drænplade 

monteret på udvendig side giver foruden 

varmeisolering også en tør kældervæg p.g.a. 

drænsporene i produktet. 

Tage: 

Når man efterisolerer tagkonstruktionen, sænker 

man derved også temperaturen i tagrummet, 

og dette stiller krav til lufttæthed (konvektion) 

og damptæthed (diffusion) på loftets indvendige 

side. Dette opnår man med en dampspærre, 

som både giver lufttæthed og diffusionstæthed. 

Tagrummet skal ventileres ud til det fri. 

Krybekælder: 

Ved at isolerer under gulvbjælkerne, efter 

at der er isoleret imellem disse, hæver man 

temperaturen på undersiden af gulvbjælkerne. 

Derved mindskes risikoen for skimmel på 

undersiden af gulvbjælkerne. Der placeres 

dampspærre oppe under gulvet. Dampspærren 

giver både lufttæthed og diffusionstæthed. Der 

ventileres ud til det fri fra kryberummet via 

ventilationsriste. 

På de følgende sider er vist eksempler 

på konstruktionsløsninger med tilhørende 

isoleringstykkelser for mange forskellige 

konstruktionsdetaljer i nybyggeri, tilbygninger 

og sommerhuse. 

Herefter følger et afsnit med eksempler på 

efterisolering af eksisterende konstruktioner 

med tilhørende anbefalede isoleringstykkelser 

for forskellige konstruktionsdetaljer. 

De viste isoleringstykkelser og U-værdier er 

vejledende, men vil kunne justeres yderligere 

ved at lave en energirammeberegning. 

Terrændæk: 

Under terrændæk isoleres med 150 -260 mm 

Rockwool Terrænbatts Erhverv, som både er 

varmeisolerende og kapillarbrydende. Herved 

undgås at fugten fra jorden bliver suget op i 

terrændækket. 

72 73

Terrændæk med isolering under 

Al muld skal fjernes. Det kapillarbrydende lag 

udlægges i mindst 150 mm tykkelse. Derefter 

lægges isolering i et lag og i forbandt. Langs 

fundamentet sættes 15 mm Rockwool A-Fundamentsbatts 

op som kantisolering. Betonpladen 

udstøbes i mindst 80 mm tykkelse direkte på 

isoleringen. Med gulvvarme skal der være 2 

letklinkerbeton-blokke i top af fundamentet. 

Ved isolering af kældergulv udelades kantisolering. 


A-Fundamentsbatts 

U-værdier 

Isolerings- 

tykkelse i mm 

l 38 mW/m K 

80 mm beton Isolering 

Nybyg Tilbyg/ 

renov. 

Sommerhuse 

260 200 260 200 200 150 

Terrændæk med trægulv på strøer 


udlægges i mindst 150 mm tykkelse. Langs fun- 

damentet sættes 15 mm Rockwool A-Fundaments- 

batts op som kantisolering. Betonpladen udstøbes 

i mindst 80 mm tykkelse. Udlæg derefter 0,20 mm 

plastfolie som fugtspærre på betonpladen (husk 

150 mm overlæg i samlingerne). Imellem og 

under de opklodsede strøer lægges Rockwool 

Flexi A-Batts. Ved større isoleringstykkelse end 

50 mm isoleres under betonpladen - se iøvrigt 

nedenstående tabel. 



U-værdier 

Isoleringstykkelse 

i mm over /under 

betonplade 

Trægulv 

80 mm beton 


Flexi 

A-Batts 

Nybyg Tilbyg/ 

renov. 

Fugtspærre 

af 0,20 mm 

plastfolie 

Isolering 

l38 mW/m K 

Sommerhuse 

70/200 45/150 45/100 

(75) 

74 

0,12 0,15 0,12 0,15 0,15 0,20 

0,12 

Tal i parantes er andet kapillarbrydende lag 

0,15 0,17 

75

Terrændæk med Gulvplade 


udlægges i mindst 150 mm tykkelse, Rockwool 

Terrænbatts kan indgå som kapillarbrydende 

lag. Langs fundamentet sættes 15 mm Rockwool 

A-Fundamentsbatts som kantisolering. Betonpladen 

udstøbes i mindst 80 mm tykkelse. Udlæg 

derefter 0,20 mm plastfolie som fugtspærre på 

betonpladen (husk 150 mm overlæg i samlin- 

gerne). Herefter udlægges Rockwool Gulvrenove- 

ringsplade/Gulvplade, hvorpå der lægges 22 

mm gulvspånplade med fjer og not eller anden 

gulvbelægning efter fabrikantens anvisninger. 

Ved større isoleringstykkelse end 50 mm isoleres 

med Rockwool Terrænbatts under betonpladen. 

Fugtspærre af 

0,20 mm plastfolie 



U-værdier 

80 mm beton 


i mm over /under 

betonplade 

22 mm gulvspånplade eller anden gulvbelægning 

efter fabrikantens anvisning 

Nybyg Tilbyg/ 

renov. 

Rockwool Gulvrenoveringsplade/Gulvplade 


Terrænbatts 

Sommerhuse 

50/200 50/150 30/100 

(75) 

Krybekælderdæk af træ 

Mellem træbjælker isoleres med Rockwool Flexi 

A-Batts. Under bjælkerne isoleres med min. 50 mm 

Rockwool A-Pladebatts 10 / Terrænbatts Bolig 

mekanisk opsat uden nogen form for træ mellem 

isoleringen. Der bør ikke være vindtæt lag 

under p.g.a. risiko for skimmelsvampe. Imellem 

Rockwool Flexi A-Batts og gulvbrædder lægges 

en dampspærre, f.eks. 0,15 mm plastfolie med 

150 mm overlæg i samlingerne. Sørg for, at isole- 

ringen ligger tæt mod dampspærren, så der ikke 

er risiko for ventilerede “trækkanaler” med kon- 

dens og forøget varmetab som følge. Dampspærren 

føres op langs væg, fugemasse mellem 

væg og dampspærre placeres, før gulvpanel på- 

sættes. Krybekælderen skal ventileres til det fri. 

Dampspærre 

af f.eks. 0,15 

mm plastfolie 

Ventilation 

Understøtning 

af varmeisoleringen 

med mekanisk 

fastholdelse 

Bjælkelag 

Flexi 

A-Batts 

Min. 50 mm 

Rockwool A- 

Pladebatts10/ 

Terrænbatts 

Bolig 

76 

0,13 

Tal i parantes er andet kapillarbrydende lag 

0,15 0,18 

0,12 0,14 0,20 

77 

Gulv 

U-værdier 

Træ 10% Nybyg Tilbyg/ Sommer- 

renov. huse 


i mm Rockwool 

Flexi A-Batts/ 

A-Pladebatts 10 

245/100 245/50 145/50

Krybekælderdæk af beton eller letbeton 

Rockwool Gulvrenoveringsplade/Gulvplade 

udlægges direkte på krybekælderdækket af 

f.eks. letbeton. Derpå lægges 22 mm spånplader 

med fjer og not eller anden gulvbelægning efter 

fabrikantens anvisning. Anvendes spånplade, 

lægges gulvtæppe, vinylbelægning el. lign. som 

afsluttende gulvbelægning. På undersiden af kry- 

bekælderdækket opklæbes Rockwool stenuld 

eller fastgøres mekanisk. Krybekælderen 

ventileres til det fri. 

Evt. fugtspærre 

Ventilation 


Flexi A-Batts 

U-værdier 


i mm over/under 

22 mm gulvspånplade eller anden 

gulvbel. efter fabrikantens anvisning 

Nybyg Tilbyg/ 

renov. 

Krybekælderdæk 

Sommerhuse 

50/245 50/195 50/120 

140 mm beton 0,12 0,14 0,20 

Etageadskillelse over kælder 

I énfamiliehuse skal etageadskillelser udføres 

mindst som BD-bygningsdel 30, d.v.s. branddrøj 

i 30 minutter. Bjælkelaget skal dimensiones til 

dette og isoleres med minimum 95 mm fastholdt 

Rockwool Flexi A-Batts. 

NB! Hvis huset har udnyttelig tagetage, skal 

etageadskillelsen over kælderen opfylde brandkravet 

til BD-bygningsdel 60, d.v.s. branddrøj i 

60 minutter. Der skal isoleres med min. 95 mm 

fastholdt Rockwool BD-60 Flexi Batts, og der skal 

være 2 lag loftbeklædning. 

22 mm gulvspånplade 

eller brædder 

Bjælkelag 

Min. 95 mm fastholdt 

Rockwool Flexi A-batts 

Beklædning 

mindst K D-s2, 

d2 (klasse 2) 

U-værdier 

Træ 10% Nybyg Tilbyg/ Sommer- 

renov. huse 

Isoleringstykkelse 245 95 95 

100 mm porebeton 0,11 0,13 0,19 

78 

0,17 0,39 0,39 

79

Kælderydervæg 

Består kældervæggen af beton støbt på stedet, 

kan der opsættes Rockwool Drænplade med 

tætte samlinger direkte på væggen. Er kældervæggen 

udført i bloksten af beton eller letklinkerbeton, 

skal væggen berappes og asfalteres. Som 

afslutning ved terrænet, monteres Rockwool 

Afslutningsliste først på væggen og derefter 

Rockwool Drænplade. 


Afslutningsliste 


Drænplade 

Omfangsdræn 

U-værdier 

Beton 1 m u. 

terræn 

Nybyg Tilbyg/ 

renov. 

Kældervæg af 

letklinkerbeton / 

beton 

Sommerhuse 

100 

0,29 

Isolering af tung ydervæg 

Hulmur isoleres samtidig med opførelsen. Som 

isolering anvendes Rockwool A-Murbatts/Super 

A-Murbatts. For at opnå det bedste resultat er det 

vigtigt, at overskydende mørtel fjernes, så 

mørtelpølser undgås. Isoleringen skal anbringes, 

så både vandrette og lodrette samlinger bliver 

tætte. Derved opnåes en tæt og effektiv isolering. 

Hvad er udmuringsprocenten? 

Fast forbindelse mellem for- og bagmur, kaldes 

udmuring. Disse udmuringer danner kuldebroer 

og bør derfor undgås. Udmuringsprocenten 

er den procentdel af den samlede vægflade 

minus døre og vinduer, som har fast forbindelse 

mellem for- og bagmur. 

2. Rockwool A-Murbatts / 

Super A-Murbatts 

anbringes. 

1. Fugtspærre anbringes. 

1 skifte formur opmures. 

2 m u. 

terræn 

125 

0,19 

125 

0,19 

100 

0,22 

3. De næste 3 skifter kan 

80 

Let 

klinkerbeton 

1 m u. 

terræn 

2 m u. 

terræn 

125 

0,20 

125 

0,16 

125 

0,20 

125 

0,16 

75 

0,27 

50 

0,23 

nu opmures. For hvert 

fjerde skifte udlægges 

bindere. 

81

Tung ydervæg af teglsten 

For at undgå fugtgener på bagmuren, skal der 

lægges murpap på fundamentet og over døre og 

vinduesåbninger. Hulmur isoleres med Rockwool 

A-Murbatts/ Super A-Murbatts 1000x270 mm 

svarende til 4 skifter. Fjern al overskydende 

mørtel, så mørtelpølser undgås, og isoleringen 

anbringes, så den slutter tæt til den tidligere 

nedsatte isolering både i vandrette og lodrette 

samlinger. Det giver en tæt og effektiv isolering 

uden kuldebroer. 

Tegl 

Murpap 

Letklinkerbeton 

Fundament 

U-værdier 

Isoleringstykkelse - Rockwool A-Murbatts 

Nybyg Tilbyg/ 

renov. 

Udmurings% 0 190 190 

0,19 0,19 


A-Murbatts / 

Super 

A-Murbatts 

Sommerhuse 

125 

0,27 

Tung ydervæg med letbeton 

For at undgå fugtgener på den inderste mur, 

skal der lægges murpap over fundamentet 

og over dør- og vinduesåbninger. Hulmur 

isoleres med Rockwool A-Murbatts/ Super 

A-Murbatts 1000x270 mm svarende til 4 

skifter. Overskydende mørtel skal fjernes, 

så mørtelpølser undgås og isoleringen skal 

anbringes, så den slutter tæt både i vandrette 

og lodrette samlinger. Derved opnåes en tæt og 

effektiv isolering uden kuldebroer. Ved bagmur 

af blokke isoleres med Rockwool A-Murbatts/ 

Super A-Murbatts 1000x200 mm svarende til 

3 skifter. 


A-Murbatts / 

Super 

A-Murbatts 

Udmurings% 3 190 190 125 

Udmurings% 3 190 190 100 

82 

0,20 0,20 0,28 

0,19 0,19 0,28 

83 

Tegl 

Murpap 


Fundament 

U-værdier 

Isoleringstykkelse - Rockwool A-Murbatts 

Nybyg Tilbyg/ 

renov. 

Udmurings% 0 190 190 

0,18 0,18 

Bagmurselement 

Under- 

støbning 

Sommerhuse 

100 

0,28

Let ydervæg med skalmur 

Anbring murpappet, som vist på tegningen, for 

at undgå fugtgener i bagvæggen. Udvendigt på 

træskeletvæggen påsættes vindtæt pap. Det er 

vigtigt, at der vælges en type, der kan “ånde”. 

Rockwool Flexi A-Batts anbringes imellem stolperne 

som en krydsisolering for at undgå gennemgående 

kuldebroer. På isoleringens varme side 

opsættes en dampspærre, f.eks. 0,15 mm plastfolie 

med 150 mm overlæg i samlingerne. Ved at 

opsætte dampspærren 45 mm inde i isoleringen 

set fra den varme side kan el. installationer 

føres uden at ødelægge dampspærren og 

samtidig give stor lufttæthed. Dampspærren skal 

slutte tæt til dampspærren i loftet. Imellem den 

vindtætte pap og skalmuren skal der være en 

ventilationsspalte, som venti-leres til det fri. Det 

kan gøres ved forneden og foroven i muren at 

have et par åbne studsfuger pr. løbende meter. 

Krydsende træ 

Stolpe 

Ventilationsspalte 

50 mm 

Vindtæt 

lag 


Fugestrimmel 

Murpap 


Fundament 


Flexi A-Batts 


Flexi A-Batts 

mellem 

stolper 

Dampspærre 

Indvendig 

beklædning 

U-værdier 

Træ% 7,5 Nybyg Tilbyg/ Sommer- 

renov. huse 


Let ydervæg 

Udvendigt på træskeletvæggen påsættes 

vindtæt pap. Det er vigtigt, at der vælges en 

type der kan ”ånde”. Rockwool Flexi A-Batts 

anbringes imellem stolperne, som en krydsisolering 

for at undgå gennemgående 

kuldebroer. På isoleringens varme side opsættes 

en dampspærre, f.eks. 0,15 mm plastfolie med 

150 mm overlæg i samlingerne. Ved at sætte 

dampspærren 45 mm inde i isoleringen set fra 

den varme side kan el. installationer føres uden 

at ødelægge dampspærren og samtidig give 

stor lufttæthed. Dampspærren skal slutte tæt til 

dampspærren ved loftet. 

Udvendig plade 

beklædning 

Krydsende 

træ 

Vindtæt 

lag 


Fugestrimmel 

Murpap 


Fundament 

Dampspærre 

0,16 0,20 0,30 

0,16 0,20 0,30 

84 85 

Stolpe 


Flexi A-Batts 


Flexi A-Batts 

mellem 

stolper 

Indvendig 

beklædning 

U-værdier 


renov. huse 

Isoleringstykkelse 260 210 140

86 

Gitterspær 

Under spærfødderne opsættes en dampspærre, 

f.eks. 0,15 mm plastfolie med 150 mm overlæg i 

samlingerne. Det er vigtigt, at dampspærren 

slutter tæt til ydervægge og bærende skillevægge. 

Oven på dampspærren udlægges 

isoleringen i 2 lag med forskudte samlinger for at 

undgå kuldebroer. Det nederste lag Rockwool 

Flexi A-Batts bør have samme tykkelse som spærfodens 

højde, således at det næste lag Rockwool 

Flexi A-Batts kan ligge tæt til både spærfod og 

det nederste isoleringslag. Under dampspærren 

monteres lægter på tværs af spærfødderne, og 

der isoleres mellem disse med Rockwool Super 

A-Loftbatts. Denne 3-lags isoleringsmetode giver 

optimal tæthed. Tagrummet skal ventileres 

til det fri. 

Liste 

Tæt undertag 

Fugemasse 

Smigskåret 


Flexi A-Batts 

Ventilation 

Vindbræt 


Super 

A-Loftbatts 

Elrør 

Dampspærre 


Loftbeklædning 

U-værdier 


renov. huse 


0,10 0,15 0,20 

(7,5% træ under dampspærren) 

Gitterspær 

Under spærfødderne opsættes en dampspærre, 

f.eks. 0,15 mm plastfolie med 150 mm overlæg 

i samlingerne. Det er vigtigt, at dampspærren 

slutter tæt til ydervægge og bærende 

skillevægge. Isoleringen udlægges i 2 lag med 

forskudte samlinger for at undgå kuldebroer. 

Det nederste lag Rockwool Flexi A-Batts bør 

have samme tykkelse som spærfodens højde, 

således at det næste lag Rockwool Flexi A-Batts 

kan ligge tæt til både spærfod og det nederste 

isoleringslag. Tagrummet skal ventileres til det fri. 

Fugemasse 

Ventilation 

Vindbræt 

Smigskåret 


Flexi A-Batts 

Tæt undertag 


Liste 

Dampspærre 

Loftbeklædning 

U-værdier 


renov. huse 


0,10 0,15 0,20 

87

Hanebåndsspær 

Ved traditionelle trækonstruktioner er det ofte 

nødvendigt at krydsisolere for at få tilstrækkelige 

isoleringstykkelser. Over dampspærren isoleres 

med 2 lag Rockwool Flexi A-Batts forskudt i lagene. 

Denne 3-lags isoleringsmetode giver optimal 

tæthed og samtidig med at dampspærren ikke 

er gennembrudt af el-installationer. For at undgå 

ventilation og følgelig afkøling af etageadskillelsen 

placeres damp-spærren ubrudt forbi etageadskillelsen 

og ud i tæt tilslutning til ydervæggen. 

Ventilationsluften skal ledes over isoleringen. 

Det gøres ved at sætte Rockwool A-Pladebatts 

10 mellem spærene. HUSK! Ved undertag 

af f.eks. armeret plastfolie skal der være en 

ventilationsspalte på mindst 70 mm mellem 

undertag og overside af Rockwool Flexi A-Batts. 

Dampspærre 

2 lag Rockwool Flexi A-Batts 

Ventilation 

Vindskærm af 

Rockwool A- 

Pladebatts 10 

Træspær 

Fugemasse 

U-værdier 

Beklædning 

K D-s2, d2 

(klasse 2) 


Universal 

Rørskål/ 

Lamelmåtte 

Efterisolering af krybekælderdæk 

Hvis arbejdsforholdene gør det muligt, kan 

krybekælderen med størst fordel efterisoleres fra 

kryberummet. Dampspærren skal anbringes direkte 

under gulvbrædderne og 20-30 mm ned af 

gulvbjælkerne. Rockwool Flexi A-Batts placeres 

direkte under dampspærren imellem bjælkerne. 

For at opnå den nødvendige isoleringstykkelse 

opsættes min. 50 mm Rockwool A-Pladebatts 10 

på tværs under gulvbjælkerne. Fasthold isoleringen 

med mekanisk fastgørelse uden form for træ 

mellem isoleringen. Der bør ikke være vindtæt 

lag under p.g.a. risiko for skimmelsvampe. Kan 

der kun efterisoleres ovenfra, udføres den på 

samme måde, dog skal dampspærren udlægges 

således, at bjælkeoversiderne også er dækket. 

Eksisternede 

fundament 

Eksisternede 

ventilations- 

åbning må 

ikke lukkes 

Min. 50 mm 



Mekanisk fastholdt 

Dampspærre 

Ny isolering 


Flexi A-Batts 

Besparelse 

Eksisterende 

konstruktion Forbedring Besparelse 

Rockwool Flexi 

A-Batts/ 

Ny 

U-værdi 

Liter olie/ 

m 

U-værdi A-Pladebatts 10 

88 89 

2 Træ% 7 Nybyg Tilbyg/ 

renov. 

Sommerhuse 

pr. år 


0,11 0,15 0,20 

Bjælker 

10% træ 2,56 

195 mm 0,20 ca. 8 

Bjælke

Efterisolering af etageadskillelse 

Indblæsning af Rockwool Hulrumsfyld i etageadskillelsen 

mod et loftrum kan ske uden at 

efterlade synlige indblæsningshuller i gulvene. 

Et eventuelt lerindskud i bjælkekonstruktionen 

forhindrer ikke en effektiv efterisolering. 

I mange huse er isolering af etageadskillelsen 

mellem stue og kælder også muligt. 

Isoleringen giver højere overfladetemperatur på 

loft og gulv, hvilket fjerner træk og fodkulde. 

Hvis loftrummet benyttes til beboelse, er der et 

særligt brandkrav til etageadskillelsen. 

Tal med et Rockwool autoriseret indblæsningsfirma 

herom. 

Besparelse 

Nuværende 

isolering 

Forøges til 

ialt 

0 mm 80 mm 7,5 

0 mm 100 mm 8,0 

Besparelse 

liter olie pr. m 2 /år 

Efterisolering af hulmur 

Isolering af hule mure er en nem, billig og effektiv 

form for isolering. Alligevel er der mange 

ældre huse, der har kolde og hule mure. En 

ydervæg med 80 mm hulrum vil, når den er 

fyldt op med Rockwool Hulrumsfyld, give en 

årlig besparelse på 9-11 liter olie pr. m 2 væg! 

Indblæsning af Rockwool Hulrumsfyld foregår 

udefra, helt uden gener for beboerne. 

Udtagne mursten mures i igen, og der fuges 

efter, så det er svært at se “sporene” efter isoleringen. 

Et pudset hus er ingen hindring for at hulmursisolere. 

Rockwool autoriserede Indblæsningsfirma 

reparerer hullerne efter nærmere aftale. 

Besparelse 

Nuværende 

isolering 

Forøges til 

ialt 

0 mm 80 mm 9,2 

Besparelse 

liter olie pr. m 2 /år 

0 mm 120 mm 9,0 

0 mm 130 mm 10,8 

90 91

Efterisolering ydervæg - udvendig 

Med Rockwool Flexi A-Batts og facadebeklædning. 

Lægter eller planker som passer 

til den ønskede isoleringstykkelse, fastgøres 

til væggen. Ved massive vægge vil den 

eksisterende væg være lufttæt og fungere som 

”dampspærre”, så opsætning af dampspærre 

er her unødvendig. Imellem plankerne isoleres 

med Rockwool Flexi A-Batts. Vindtæt afdækning, 

ventilationsspalte og beklædning udføres. 

Besparelse 

Eksisterende 


U-værdi 


Flexi A-Batts 

Ny 

U-værdi 

Profileret 

brædde- 

beklædning 

Liste med 

ventilationshuller 

Vindtæt lag 


Flexi A-Batts 

Isolering 

Beklædnings- 

plade 

Liter olie/ 

m 2 pr. år 

350 mm 

tegl 1,49 95 mm 0,30 ca. 12 

240 mm 

letbeton 0,86 95 mm 0,28 ca. 6 

Efterisolering ydervæg - indvendig 

Før isoleringsarbejdet påbegyndes, skal væggen 

renses for tapet og plastmaling. Massive 

trælægter, evt. stållægter, som passer til den 

ønskede isoleringstykkelse, fastgøres lidt fra 

væggen. 

Imellem disse isoleres med Rockwool Flexi 

A-Batts. Dampspærre monteres over hele fladen 

og renskæres efter at den indvendige beklædning 

med evt. tilhørende lister er opsat. Den 

indvendige beklædning fastgøres til lægter med 

skruer. 

NB! Denne metode 

er ikke velegnet til 

teglstensvægge af 

ikke hårdtbrændte 

teglsten på grund af 

risiko for frostsprængninger. 

Kontakt en 

mursagkyndig for 

vurdering af murstenenes 

kvalitet. 

Besparelse 

Eksisterende 


U-værdi 


Flexi A-Batts 

Ny 

U-værdi 

Liter olie/ 

m 2 pr. år 

350 mm 

tegl 1,49 95 mm 0,30 ca. 12 

240 mm 

letbeton 0,86 95 mm 0,28 ca. 6 

300 mm 

300 mm 

92 beton 2,80 95 mm 0,36 ca. 24 

beton 2,80 95 mm 0,36 ca. 24 

93

94 

Dampspærre ved efterisolering 

Isolering over loftkonstruktion 

Ved loftbeklædning af rørvæv og puds kan dampspærren 

udelades, når isoleringen ikke er afdækket. 

Ved loftkonstruktion uden dampspærre monteres 

dampspærren mellem spærene og 20-30 mm op ad 

disse. Hvis der samtidig skal opsættes en ny loftsbeklædning 

anbringes i stedet en dampspærre, der dækker 

hele loftet, også når denne er af rørvæv og puds, før ny 

loftsbeklædning opsættes. 

Isolering under loftkonstruktion 

Loftkonstruktion uden dampspærre. 

NB! Maling på det eksisterende loft skal afrenses. 

Loftkonstruktion med dampspærre. Ny isoleringstykkelse 

max. det halve af den eksisterende isolering. 

Ønskes større isoleringstykkelse, skal den eksisterende 

dampspærre fjernes og ny monteres. 

Efterisolering af gitterspær 

Mellem spærene over ydervæggen skal der 

sidde et vindbræt til at lede ventilationsluften op 

i tagrummet. Som vindbræt kan anvendes Rockwool 

A-Pladebatts 10. Eksisterende isolering skal 

udbedres for huller og have samme højde som 

spærfoden inden den nye isolering udlægges. 

Til udbedring af huller i det eksisterende 

isoleringslag, og for at opnå samme højde som 

spærfoden anvendes Rockwool Hulrumsfyld, der 

før udlægning skal „gennemluftes“. 

Man starter med at smigskære Rockwool Flexi 

A-Batts og placerer det mod ventilationsspalten 

på 50-70 mm. Derefter fortsætter man med at 

isolere henover eksisterende og udbedret isolering 

og spærfødderne. 

Fugemasse 

Ventilation 

Vindbræt af 



Ny isolering 

- smigskåret 


Flexi A-Batts 

Tæt undertag 

Ny isolering 

- Rockwool Flexi 

A-Batts 

Eksisterende 

dampspærre 

Eksisterende 

isolering 

95

Efterisolering af hanebåndsspær 

Skunkrum 

Etageadskillelsen skal være lufttæt, så træk og 

øget varmetab undgås. Dette gøres med en 

dampspærre eller en vindtæt plade på tværs af 

etageadskillelsen. 

Dampspærren monteres og der efterisoleres 

med min. 2 gange tykkelsen af eksisterende 

isolering. 

Ny isolering 

- Rockwool Flexi A-Batts 

Dampspærre 

Eksisterende 

isolering 


Skråvæg udvendig 

Ved isolering over den eksisterende isolering 

i skråvægge bruges en hård træfiberplade, 

som Rockwool Flexi A-Batts kan glide ned på. 

Herefter trækkes pladen op og anvendes i næste 

spærfag. 

Ny isolering 


Eksisterende 

isolering 

Hård træfiberplade 

96 97

98 


Skråvæg indvendig 

Ved indvendig efterisolering af skråvægge skal 

man alt efter isoleringstykkelse tage hensyn til 

følgende: 

• Hvis efterisoleringstykkelse < halvdelen af 

eksisterende isoleringstykkelse påmonteres 

lægter og isolering uden ny dampspærre og 

indvendig beklædning. 

• Hvis efterisoleringstykkelse > halvdelen 

af eksisterende isoleringstykkelse fjernes 

dampspærre og beklædning på eksisterende 

konstruktion. Herefter isoleres til ønsket 

isoleringstykkelse mellem nye lægter/planker 

påmonteret ny dampspærre og loftbeklædning. 

Ny isolering 


Eksisterende isolering 

Dampspærre 

Hanebånd 

Eventuelt lerindskud skal udjævnes, så underlaget 

er jævnt for det første lag isolering, som skal 

gå til overside af hanebånd. Næste isoleringslag 

udlægges hen over bjælkerne. 

Rockwool A/S forbeholder sig til enhver tid ret til 

at foretage nødvendige produktændringer. 

Tekniske specifikationer er således angivet med 

forbehold for ændringer. 

Rockwool ® , Super A-Batts ® , Handy-Batts ® og 

Batts ® er registrerede varemærker. 

Tilrettelægning: Rockwool A/S 

Lay-out og grafisk produktion: 3B Reklamebureau 

Tryk: Lassen Offset A/S 

Udgivet af Rockwool A/S, 2640 Hedehusene. 

Eftertryk kun tilladt efter skriftlig aftale med 

Rockwool A/S. 

17. udgave - maj 2007 

©Rockwool A/S 

Kontrollerede produkter. 

Rockwool A/S er medlem af VIF 

(VarmeisoleringsForeningen) 

99

Rockwool A/S 

2640 Hedehusene 

Tlf.: 46 56 16 16 

Fax: 46 56 30 11 

www.rockwool.dk 

info@rockwool.dk

Den lille lune, Rockwool

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?