Type 2 diabetes - patientvejledning.pdf

Patientvejledning 

Type 2 diabetes 

DANSK SELSKAB FOR ALMEN MEDICIN 

og 

DIABETESFORENINGEN

Side 2 :: Patientvejledning type 2 diabetes 


Type 2 diabetes 

© Diabetesforeningen, 2004 

1. oplag, november 2004 :: 150.000 stk. 

Udarbejdet af 

Dansk Selskab for Almen Medicin: 

Alm. praktiserende læge, 

Christian Hansen (udpeget af DSAM) 

Alm. praktiserende læge, Claus Rendtorff 

(udpeget af DSAM) 

og Diabetesforeningen: 

Overlæge, dr.med. Allan Flyvbjerg 

Direktør Flemming Kjersgaard Johansen 

Afdelingschef Rene Bøgh-Larsen 

Fuldmægtig, Louise Vejs-Petersen 

Sekretær Susanne B. Jørgensen 

Udgivet af 

Diabetesforeningen 

Rytterkasernen 1, 5000 Odense C 

Kontakt til Diabetesforeningen 

Tlf. 6612 9006 

Fax 6591 4908 

E-mail: df@diabetesforeningen.dk 

Web-site: www.diabetes.dk 

Layout 

e-mergency 

Prepress 

e-mergency 

Garn Grafisk Aps 

Tryk 

Clausen Offset ApS 

Foto 

Getty Images 

Polfoto 

Brian Østergaard 

Scanpix 

Når du har brugt vejledningen eller diabetesjournalen, 

kan du købe et nyt sæt i Diabetesforeningen. 

Om 3 år bør du under alle omstændigheder 

købe en ny vejledning. Der 

sker meget på 3 år, og Diabetesforeningen 

og Dansk Selskab for Almen Medicin vil 

ajourføre vejledningen.


1. Forord Side 5 

Diabetes kort fortalt 

2. Hvad er diabetes Side 7 

3. Du og din diabetes Side 9 

4. Det kan du og din læge gøre Side 11 

Din krop – mere viden om diabetes 

5. Kend din krop og din diabetes Side 15 

a. Diabetes og din krop Side 15 

b. Risiko for følgesygdomme Side 16 

c. Blodsukker, blodtryk og kolesterol Side 17 

Livsstil 

6. Rygestop Side 21 

7. Motion Side 23 

8. Mad Side 27 

Behandling 

9. Hos lægen Side 33 

10. Medicin Side 35 

Egenomsorg 

11. Fødder Side 43 

12. Øjne Side 47 

13. Måling af blodsukker Side 49 

14. Sociale tilskud Side 50 

15. Skaf dig mere viden Side 51 

Kildefortegnelse Side 53 

Dine noter Side 55 

Indholdsfortegnelse :: Side 3 

Kort fortalt Din krop Livsstil Behandling Egenomsorg


Udgivet med støtte fra Sundhedsstyrelsen som led i gennemførelsen af den nationale 

diabeteshandlingsplan fra 2003. 

Tak for velvillig gennemlæsning og kommentering til Dansk Selskab for Almen 

Medicins diabetesgruppe, Komiteen for Sundhedsoplysning, Diabetesforeningens 

Hovedbestyrelse, Type 2 udvalg, Sygeplejefagligt råd og Kostråd. 

Der er brugt tekster nævnt i kildefortegnelsen på side 53.

1. Forord 

Ca. 150.000 danskere har type 2 diabetes, og en ligeså stor gruppe skønnes at 

have type 2 diabetes uden at vide det endnu. Type 2 diabetes skyldes en kombination 

af arvelige faktorer og usund livsstil. 

Diabetes kan udvikle sig til en alvorlig sygdom med risiko for alvorlige følgesygdomme. 

Du kan selv gøre meget for at standse sygdomsudviklingen. I samarbejde 

med din læge kan alvorlige følger af diabetes forebygges. 

Du bør skaffe dig viden om din diabetes, og om hvad du og din læge kan gøre. 

Denne patientvejledning er udarbejdet af Dansk Selskab for Almen Medicin og 

Diabetesforeningen, som led i Regeringens "Handlingsplan om diabetes" fra 

november 2003. Patientvejledningen kan du bruge som et overskueligt opslagsværk, 

til bl.a. at undgå skader på synet, i forbindelse med skokøb, hvis du opdager 

et lille sår på foden, hvis du er i tvivl om mad og motion, og/eller når du skal til 

læge/øjenlæge. 

Hvis du vil have mere viden, kan du tale med din læge eller kontakte Diabetesforeningen. 

Bjarne Lühr Hansen Allan Flyvbjerg 

formand formand 

Dansk Selskab for Almen Medicin Diabetesforeningen 

1. Forord :: Side 5


130.000 danskere ved, at de har type 2 diabetes. 

Op mod 150.000 har endnu ikke fået stillet diagnosen.

2. Hvad er diabetes? 

2. Hvad er diabetes? :: Side 7 

Diabetes bliver i daglig tale kaldt sukkersyge. Diabetes skyldes ikke for megen brug 

af sukker i maden, men at sukkerstofferne fra mad og drikkevarer ikke kan komme 

ind i kroppens celler. Her skal sukkeret bruges til at fremstille energi, så cellen kan 

opbygge nye celler af proteiner i maden, lave hormoner, enzymer og meget mere. 

Sukkeret bliver hos personer med diabetes i større eller mindre omfang ude i blodet, 

og når der er rigtigt meget sukker i blodet, udskilles der sukker i urinen. Det høje 

sukkerindhold i blodet kan beskadige både små og store blodkar i fx hjerte, øjne og 

nyrer. Det påvirker også nervernes funktion. 

Der er fl ere slags diabetes. De mest almindelige typer er: 

Type 1 diabetes, hvor kroppens immunforsvar har dræbt de insulinproducerende 

celler. Det er nødvendigt at indsprøjte insulin fl ere gange om dagen. 

Type 2 diabetes forekommer hyppigt blandt overvægtige, der samtidig får for lidt 

motion; men type 2 diabetes kan forekomme hos normalvægtige (10-15 % af alle 

personer med type 2 diabetes). Type 2 diabetes er arvelig, og personer med type 

2 diabetes har ofte en far, mor eller søskende med type 2 diabetes. Der er således 

fl ere grader af type 2 diabetes med fælles træk. Lægen vil give dig vejledning 

ud fra din type 2 diabetes. I visse tilfælde kan type 2 diabetes gennem hele livet 

styres med motion og sund mad, mens andre fra starten eller med tiden får brug 

for tabletbehandling og/eller insulinbehandling. 

Symptomerne på type 2 diabetes er ofte svage. Det er grunden til, at sygdommen 

ofte opdages sent. 

Op mod halvdelen af personer med type 2 diabetes har allerede følgesygdomme 

på øjne eller kredsløb ved diagnosen. Det er derfor vigtigt at forebygge følgesygdomme 

og en forværring af disse, så snart sygdommen opdages. 

Kort fortalt


Lone Nielsen, instruktør for en af Diabetesforeningens motivationsgrupper: 

"Det kræver disciplin at tabe sig, og det var derfor ofte en fordel at være 

sammen med andre. Det var både sjovere og mere motiverende. Vi støttede 

hinanden og udfordrede hinanden til at gøre os umage".

3. Du og din diabetes 

Du har diabetes døgnet rundt. Det er dig, der kan gøre mest for, at du i det daglige 

ikke mærker meget til din diabetes. Og det er din indsats hver dag, som kan 

begrænse risikoen for alvorlige følgesygdomme. Det er alene dig, der kan vælge at 

spise sundt, få motion og holde øje med tegn på følgesygdomme. 

Din læge har kun kontakt med dig og din diabetes nogle få gange om året. Med 

simple forholdsregler kan du selv være med til styre din sygdom. Et moderat 

vægttab (hvis du er overvægtig), optræning af muskulatur og regelmæssig motion 

er i mange tilfælde tilstrækkeligt til, at du selv kan kontrollere din sygdom, og også 

vigtigt selvom du må have supplerende behandling med tabletter og insulin. Dine 

arbejdsredskaber er altså en vægt (livrem), en kostvejledning og et motionsprogram. 

Brug "værktøjet" i denne vejledning. Det handler om at skaffe dig viden om 

dine muligheder – om egenomsorg – og om at forberede lægebesøgene. Du bør 

hver dag bruge nogle minutter på din diabetes. 

Sammen med din læge skal du holde styr på dit blodsukker (der også kaldes 

blodglukose) blodtryk, og fedtstoffer (kolesterol) i dit blod. De fl este diabetikere 

fi nder snart ud af, at disse faktorer er tæt forbundet med den indsats, de selv gør i 

hverdagen. 

For højt blodsukker, for højt blodtryk og for meget kolesterol kan beskadige øjne, 

nyrer, nerver og/eller give blodpropper. 

Ofte kan blodsukkeret, blodtrykket og/eller kolesterolet ikke bringes under tilstrækkelig 

kontrol med sund mad og motion. Her kan medicinsk behandling hjælpe. 

Det kan du gøre selv 

3. Du og din diabetes :: Side 9 

Her er nogle gode råd til, hvordan du lettere kan ændre din livsstil 

Det er vigtigt, at du erkender, at du på den ene side har en sygdom, som kan blive 

alvorlig, men at du på den anden side kan gøre meget for at undgå dette. Type 

2 diabetes kan blive en alvorlig sygdom. Du bør derfor overveje, hvordan du kan 

få det bedre ved at ændre livsstil – både på kort og på langt sigt. Det er en god 

idé at samle på viden og gode erfaringer. Lær din krops reaktioner at kende – og 

reager på dem. 

Kort fortalt


Dine nærmeste – familie og venner – skal støtte dig eller i det mindste respektere 

dig i dine bestræbelser for at skifte livsstil. Lav en aftale med dem. Lad dem 

forstå, at du ønsker, at de skal synes, at det er positivt, at du vil ændre den livsstil, 

der har fremkaldt sygdommen hos dig. Forsøg at inddrage hele familien i livsstilsomlægningen 

(de kan også være i risiko for at få sukkersyge), således at alle 

inddrages i de sundere kost- og motionsvaner. Foreslå dem at støtte dig og give 

dig ros for fremskridt. 

Se selv positivt på ændringerne. Din kostomlægning er ikke en diæt, men en 

overgang til farverig mad, der er fedtfattig og med mange grøntsager. 

Du skal ikke have motion, men i stedet opnå glæde ved at du dagligt får rørt 

muskler og led. Du skal ikke give afkald på tobak, men sikre dig mange flere gode 

år – uden lugten af røg. 

Lav en aftale med dig selv. Skaf dig viden og gør krav på viden. Du kan 

minde din læge om undersøgelser, som måske er overset. Det gælder fx 

den årlige fodinspektion, henvisning til øjenlæge m.v. Når man er partnere, 

der skal løse en opgave, hører det med til at spørge, om noget skulle være 

glemt. Lav en aftale med dig selv. Skriv ned hvad du har tænkt dig at lave om på. 

Husk det skal være muligt for dig at overholde det, som du vil gøre. 

Små forbedringer er bedre end stor frustration. Drøft din "aftale" med din 

nærmeste familie, og med din læge, for så ved de også, hvad du er på vej til at 

gøre og kan råde dig. 

I din "aftale" bør indgå, at du ikke bare affinder dig med mål, som fx at du skal 

tabe et bestemt antal kilo, men også hvordan du vil gøre det. Og du skal tage 

med, hvordan du positivt kan reagere på, at målene nås eller ikke nås. Du er i 

gang med at ændre vaner, som du har opbygget i mange år. Det er ikke let, men 

du må ikke bruge situationen til at give op. 

Lad dine ændringer i livsstil stå som noget positivt for andre. Lad dine omgivelser 

forstå, hvad type 2 diabetes er. Lad dem se og smage din mad. Den ser 

både farverig ud, og smager godt. Fortæl dine nærmeste om ændringerne, 

men lad være med at belære dem. Du skal ikke fylde hele dit og deres liv med 

at tale om din diabetes. På den måde kan du skabe en positiv holdning til din 

situation.

4. Det kan du og din læge gøre 

Kort fortalt om jeres samarbejde 

4. Det kan du og din læge gøre :: Side 11 

Da diabetes er en kronisk sygdom, er det vigtigt, at du tidligt efter diagnosen 

arbejder for, at du og din læge bliver gode samarbejdspartnere, således at diabetes 

ikke behøver at blive det store problem for dig. Ved tidligt i forløbet at skaffe dig 

viden om diabetes, kan du selv tage en betydelig del af ansvaret for, at sygdommen 

begrænses. Hovedredskaberne er som tidligere nævnt for de fl este: En vægt 

(livrem), kostplan og et motionsprogram. 

Lægen måler rutinemæssigt (ca. hver 3.-6. måned) dit blodtryk, din vægt og tager 

en "langtidsprøve" (kaldet HbA1c), som fortæller, hvordan dit blodsukker som 

gennemsnit har været de sidste 3 måneder. Lægen måler en gang om året blandt 

andet om du har æggehvidestof i urinen. Lægen kan også vælge en gang om året at 

måle dit kolesteroltal. Målingerne giver dig og din læge god baggrund for at justere 

egenomsorg og medicin. Du vil hvert eller hvert andet år blive henvist til øjenundersøgelse. 

Lægen vil regelmæssigt undersøge dine fødder. 

Snak med din læge om at bruge "Din egen journal", som følger med denne vejledning. 

Den giver overblik over, hvilke resultater du og din læge når. Måske 

foretrækker din læge, at du bruger en anden slags journal, og måske synes din 

læge, at det er bedst, at du selv udfylder din journal. Hvis du føler, at din krop 

reagerer meget på et eller andet, så formuler et spørgsmål til din læge til næste 

besøg. Det er ikke enhver lille reaktion i din krop, som fortjener en masse opmærksomhed. 

Spørg hvad dit blodsukker, blodtryk, kolesteroltal og eventuelle andre undersøgelser 

betyder for dig. Senere i vejledningen kan du læse, hvad disse begreber 

dækker over. Tag evt. dine nærmeste med til årskontrol. Det vil hjælpe dig, hvis du 

har svært ved at forstå eller huske lægens råd. 

Kort fortalt


Blodsukker, blodtryk og kolesterol 

Blodsukker 

Blodsukkeret holdes nede ved samme forholdsregler, som anvendes til at regulere 

blodtryk og kolesterol, altså ved at spise sundt og motionere. 

Du skal selvfølgelig spare på sukkeret i din mad og i drikkevarer. Brug kunstige 

sødestoffer, men husk at du kun bruger de typer, der ikke indeholder kalorier. 

Spørg om værdien af, at du måler blodsukker selv. 

Det kræver overskud at måle blodsukker selv, og er for det meste kun nødvendigt i 

tilfælde af, at din diabetes er svær at indstille på medicin, eller hvis du er i insulinbehandling. 

Kun hvis man får insulin eller tabletter er målestrimler gratis (situationen 1. 

juli 2004). Dog er antallet af strimler med tilskud pr. år begrænset til 150 for tabletbrugere, 

og kommunen kan kræve, at der er risiko for at få komplikationer. 

Det gør ikke ondt at måle blodsukker, men du skal vide, hvad du bruger måleresultaterne 

til. Ellers får du ikke noget ud af at måle. 

Husk at du skal søge om tilskud i kommunens socialforvaltning, inden du køber 

målestrimler, hvis du vil søge tilskud. 

Blodtryk og kolesterol 

Hos personer med type 2 diabetes er det vigtigt at reducere blodsukker, blodtryk 

og kolesterol mest muligt for at undgå skader på hjerte, kar, nyrer, øjne og nervesystem. 

Bevæg dig meget, kom i form, spis fedtfattig mad og spar på salt, sukker og 

alkohol. 

Rygestop 

Rygning øger risikoen for blodpropper i hjerte og hjerne betydeligt. Sukkersyge i sig 

selv øger også risikoen for blodpropper. Nyrerne kan også beskadiges. Rygning er 

altså ekstra skadelig for diabetikere og må absolut frarådes. Spørg din læge eller på 

apoteket om gode råd til at holde op med at ryge.

Alkohol 

Alkohol indeholder mange kalorier. 

Hos patienter, der er i medicinsk behandling for type 2 diabetes, skal man være 

opmærksom på, at alkohol kan få blodsukkeret til at falde – i op til et døgn. Vær 

opmærksom på, at alkohol kan nedsætte kroppens evne til at få blodsukkeret op 

igen. Drik aldrig alkohol på tom mave. 

Motion 

Motion påvirker blodsukkeret gunstigt. Når du bevæger dig, omsættes blodsukkeret 

til den energi, som du skal bruge under motion. 

Motion gør det også muligt at tabe sig. Et vægttab påvirker blodsukker, blodtryk og 

kolesterol i gunstig retning. Dine celler – især musklerne – bliver bedre i stand til at 

bruge sukkeret i blodet, og din bugspytkirtel vil producere mere af det nødvendige 

insulin. 

Blodsukker, blodtryk og kolesterol vil falde, når du taber dig. 

Mad 

4. Det kan du og din læge gøre :: Side 13 

Din mad skal være 

Fedtfattig (køb fedtfattig mad eller skær synligt fedt fra). 

Rig på kulhydrater som fx fuldkornsrugbrød, pasta, ris. Spar på mælk og cornflakes. 

Rig på kostfibre fx fra grove grønsager (kål, løg, porrer, gulerødder), rugbrød, 

havregryn og tørrede bælgfrugter (gule ærter, linser, hvide og brune bønner). 

Sukkerfattig. 

Spar på salt. Fordel den mad, du spiser over flere måltider i løbet af dagen, uden 

at spise mere end ellers. 

Kort fortalt


Pas godt på dine fødder 

Husk 

At vaske dine fødder kortvarigt og undgå langvarige fodbade 

At tørre dine fødder grundigt (også mellem tæerne), når du har vasket dem 

At bruge sko, som ikke klemmer 

At skifte strømper hver dag 

At gå regelmæssigt til fodterapeut 

At se på dine fødder hver dag, også under fødderne, og kontakte lægen, hvis du 

har trykmærker, sår eller lignende. Tidlig indsats er meget vigtig. 

Øjenkontrol 

Reager selv, hvis du konstaterer ændringer i dit syn, og følg de regelmæssige 

undersøgelser hvert eller hvert andet år.

5. Kend din krop 

og din diabetes 

Diabetes påvirker alle celler i kroppen i forskelligt omfang. Der er flere "funktionsfejl" 

i sukkerstofskiftet hos type 2 diabetikere. Der kan rettes op på disse fejl gennem 

gode madvaner, motion og medicin. 

a. Diabetes og din krop 

5. Kend din krop og din diabetes :: Side 15 

Cellerne 

Hver eneste celle i kroppen er en fabrik, der producerer hormoner, enzymer, nye 

celler eller reparerer celler. Det sker ved at omdanne proteinerne i maden. Der skal 

bruges energi til dette, og sukkerstoffer i maden er energikilden. Sukkeret skal fra 

blodet ind i cellerne. "Nøglen" til at åbne for sukkerets transport ind i cellerne er 

insulin. 

Bugspytkirtlen 

Nogle af bugspytkirtlens celler producerer insulin. Hos de fleste personer med 

type 2 diabetes produceres meget mere end hos ikke-diabetikere, men for alle 

type 2 diabetikere gælder, at insulinproduktionen er for lille i forhold til kroppens 

behov eller, at insulinen ikke virker godt nok. (Stor krop = stort behov). Type 2 

diabetikernes problem er for højt blodsukker, og kun sjældent for lavt blodsukker, 

medmindre man behandles med insulin eller visse tablettyper. 

Leveren 

Leveren har depoter af kulhydrater, som kan frigives, hvis der er underskud af 

sukker i blodet (fx fysisk aktivitet og ingen eller for lidt mad). Hos en del personer 

med type 2 diabetetes er funktionen i uorden. Selv i hvile afgiver leveren sukker, og 

så stiger blodets indhold af sukker for meget. 

Muskler 

Ved muskelaktivitet øges musklernes følsomhed for insulin. Veltrænet muskulatur 

omsætter hurtigere sukkeret. 

Muskler lagrer og afgiver sukker fra mad og drikke. Når musklerne arbejder, frigives 

sukkeret og giver energi til cellerne. Hos mange personer med type 2 diabetes 

lagres og frigives sukkeret forkert. 

Din krop


Fedtvæv 

Fedtvæv optager dårligt sukker og har lav følsomhed for insulin. Et vægttab øger 

derfor kroppens følsomhed for insulin. Fede syrer påvirker bugspytkirtlens insulinproduktion 

og frigivelsen af sukker fra lever og muskler. 

b. Risiko for følgesygdomme 

Alvorlige komplikationer kan ofte forebygges ved at reducere blodtryk, blodsukker 

og kolesterol – og din egen indsats kan være afgørende for et godt 

resultat. Her følger en kort beskrivelse af de mest almindelige komplikationer 

til diabetes: 

Hjerte/kredsløb 

Åreforkalkning ses hyppigere og er mere alvorlig hos diabetikere end hos ikkediabetikere. 

Det skyldes en kombination af fx for højt blodsukker, for højt blodtryk 

og for højt kolesterol. Desuden ændres karvæggene over tid ved diabetes, og høje 

blodsukkerværdier kan ændre nervefunktionen, hvilket er af betydning for hjertets 

og blodkarrenes funktioner. Sund mad, motion, rygestop og evt. flere slags medicin 

kan forebygge kredsløbslidelser. 

Nyrerne 

Nyrerne beskadiges af for højt blodsukker og for højt blodtryk. Nyrerne er 

som et filter med fint forgrenede blodkar (blodkarnøgler). Hvis blodtryk og 

blodsukker ikke holdes nede, kan blodkarnøglerne ødelægges og erstattes 

af bindevæv. Det betyder, at nyrerne fungerer stadig dårligere. Der er dog 

udviklet ny medicin, som virker effektivt på ændringer i nyrerne, så man kan 

undgå dialyse. Det er vigtigt, at du regelmæssigt får målt æggehvidestof i 

urinen. Stigende udskillelse af æggehvidestof i urinen er ofte tegn på begyndende 

nyrepåvirkning. 

Øjnene 

Højt blodsukker og højt blodtryk kan give ændringer i øjnene. Der kan opstå 

væskeansamlinger i nethinden, og blodkarrene kan blive skrøbelige og briste. Ved 

at sænke blodsukkeret og blodtrykket i øjnene kan synstab forebygges. Det er 

derfor meget vigtigt at gå regelmæssigt til øjenlægen. Det er også vigtigt, at du altid 

kontakter din læge, hvis synet ændrer sig. 

Fødder og nerver 

Højt blodsukker er med til at besværliggøre, at sår læges hurtigt, og det forværres 

af et dårligt kredsløb.

Diabetes kan medføre ændringer i kroppens nervesystem med skader på de 

længste nerver til benene, og føre til, at du ikke kan mærke tryk og varme- eller 

kuldepåvirkninger. Det kan resultere i, at der opstår sår på fødderne. Derfor er det 

vigtigt, at du dagligt undersøger og passer dine fødder. 

For højt blodsukker kan også give seksuelle problemer. Mange mænd får rejsningsbesvær 

på grund af ændringer i nervesystemet (impotens), og kvinder kan også få 

forskellige gener. Mere end halvdelen af mænd med impotens kan hjælpes, så tal 

med lægen, hvis du har problemet. 

Mund og tænder 

Personer med type 2 diabetes med dårligt reguleret blodsukker har øget risiko for 

huller i tænderne (caries) og paradentose. Tal med tandlægen ved det regelmæssige 

tandlægeeftersyn og vær opmærksom på god tandhygiejne. 

c. Blodsukker, blodtryk og kolesterol 

Her er en kort gennemgang af de vigtigste ting, som du og din læge skal arbejde 

sammen om: 

Blodsukker 

De fleste personer med type 2 diabetes oplever for høje blodsukkerværdier, 

mens lave blodsukkerværdier er mere sjældne. Lave blodsukkerværdier kan dog 

forekomme, hvis du fx drikker alkohol sammen med nogle typer af blodsukkersænkende 

tabletter, ved kraftig motion eller hvis du får insulin. 

Symptomer på for højt blodsukker 

Træthed 

Kvalme 

Mundtørhed 

Hyppig vandladning 

Tørst 

Symptomer på for lavt blodsukker 

Sveden/rysten 

Mathed 

Hjertebanken 

Svimmelhed 

Hovedpine og kvalme 


Din krop


På kort sigt giver for højt blodsukker dig ubehag og kan bevirke, at du har svært ved 

at få små sår lægt, og at du får svamp ved urinrøret. Mange kvinder får desuden 

blærebetændelse. 

På lidt længere sigt har for høje blodsukkerværdier en skadelig virkning på såvel de 

små blodkar i øjne og nyrer som de store kar i kroppen. Desuden påvirkes nervesystemet 

af for højt blodsukker. 

Målet er at holde blodsukkeret så nær det normale som muligt. Blodsukkeret må 

helst ikke på noget tidspunkt af døgnet overskride 10 mmol/l (en måleenhed). Hvad 

angår langtidsmålingen, vil det være ideelt, at den ikke overstiger 6,1 % (dvs. at der 

er bundet sukker til 6,1 % af de røde blodlegemer i en blodprøve). For mange er det 

meget svært at nå det optimale mål. Din læge fortæller, hvad der er mest realistisk 

for dig. Også her gælder, at hvis du sænker værdierne, er det godt, også hvis du 

ikke helt når målene. Blodsukkermålingerne bruges også til at vurdere, om din 

medicin skal ændres. 

Normalvægtige type 2 diabetikere og type 2 diabetikere, hvor tabletter ikke længere 

virker, sættes ofte på insulin. Det forbedrer livskvaliteten og forbedrer blodsukkerværdierne. 

Injektionerne er i dag næsten smertefri. Ved overgang til insulin skal der holdes øje 

med, at blodsukkeret ikke bliver for lavt (se "Symptomer på lavt blodsukker"), og der er 

visse ændringer i diabetikerens rettigheder (fx kørekort, livsforsikring). 

Blodtryk 

Blodtryksmåling består af 2 værdier, typisk skrevet fx 150*/100.** 

* Kaldes det systoliske blodtryk, som er udtryk for blodtrykket i de store blodkar, når 

hjertet trækker sig sammen. 

** Kaldes også det diastoliske blodtryk, som er udtryk for blodtrykket i de store 

blodkar i hjertets hvilefase. 

Blodtrykket skal behandles, hvis det overstiger 140/90 og bør ligge på 130/80, eller 

lavere, hvis man har åreforkalkning eller øget æggehvidestof i urinen. I praksis er 

det ofte svært at nå det optimale mål. Din læge vurderer, hvad der er bedst og mest 

realistisk for dig. 

I mange tilfælde nedsætter medicinen blodtrykket tilfredsstillende, men ofte må 

man regne med at skulle anvende flere præparater på samme tid for at opnå 

tilstrækkelig effekt.

Det kan du selv gøre for at sænke blodtryk 

og kolesteroltal 

Motion 

Bevæg dig så meget du kan (brug trappen, tag cyklen, gå lange ture, dyrk evt. 

gymnastik). 

Vægttab 

Tal med din læge, når du er parat til at tabe dig. Kun med ændrede kost- og 

motionsvaner kan du tabe i vægt. Selv små vægttab er gavnlige. 

Spis fedtfattigt og mange grønsager. Spar på saltet. 

Spar på alkohol (1-2 genstande om dagen er for de fleste i orden). 

Kolesterol 

Hvad betyder kolesteroltallet for en diabetiker? 

Udover blodsukker og blodtryk er det vigtigt at holde øje med kolesterol og triglycerider. 

Kolesterol er et nødvendigt fedtstof, der indgår i cellers membraner, hormoner 

og andre nødvendige kemiske forbindelser i kroppen. Kolesterol dannes i leveren 

og tilføres gennem kosten. LDL-kolesterol er den skadelige kolesteroltype, mens 

HDL-kolesterol er den del af kolesterolet, der er uskadeligt (det gode kolesterol). 

Triglycerider er en anden slags fedt i blodet. Ved forhøjede værdier af sidstnævnte 

skal der startes medicinsk behandling. 

Jo højere indhold af LDL-kolesterol og triglycerider i blodet, jo større er risikoen for 

åreforkalkning og hjerte-/karsygdom. Omvendt er det gunstigt at have et så højt 

HDL-kolesterol som muligt. 

Hvad er bestemmende for kolesteroltallet? 

Kolesteroltallet er bestemt af arvelige forhold, kost og livsstil. 

Kolesteroltallet afhænger også af alder og køn. 


Mange voksne danskere har et total-kolesterol mellem 4 og 7. Diabetikere skal have 

særligt lave tal for de skadelige fedtstoffer i blodet. 

Din krop


Stadig flere motionerer sammen. 

Stavgang er fx en effektiv måde at få rørt næsten alle muskler på.

6. Rygestop 

Der er mange gode grunde til, at især diabetikere, der ryger, bør overveje 

at stoppe. De rammes nemlig meget hyppigere end ikke-diabetikere af 

åreforkalknings-sygdomme og nyresygdom. 

Der er flere metoder, som man kan bruge til rygestop. Det vigtigste er dog ønsket 

om at stoppe med at ryge samt viljen til at efterleve det. En kombination af motivation, 

nikotintyggegummi, -plaster eller afvænningsmedicin giver oftere succes 

end ønske og vilje alene. Din læge kan rådgive dig. 

Her er nogle råd, som du kan bruge, hvis du vil 

prøve at stoppe rygningen på egen hånd 

1. Lær dine rygevaner at kende 

Dit første trin mod tobaksstop er at blive klar over, hvorfor og hvornår du ryger. 

Måske ryger du, når du læser en bog, drikker en kop kaffe eller drikker en øl. 

Rygning kan også være automatisk – du kan gøre det uden overhovedet at tænke 

på det. 

Brug nogle få dage til at skrive ned, hvornår du tager en cigaret. 

6. Rygestop :: Side 21 

Lav en plan for, hvordan du kan undgå eller tackle disse situationer i den første tid 

efter rygestoppet. 

2. Giv dig selv belønninger 

Lav en plan for, hvad du vil belønne dig selv med for at lade være med at ryge. 

Fortsæt med at bruge belønningssystemet som opmuntring for at forblive tobaksfri. 

Belønninger må ikke bestå i mere mad eller søde sager. 

3. Søg støtte 

At holde op med at ryge er lettere med hjælp fra venner, familie og kolleger. Før du 

stopper, skal du lave en liste over disse støttepersoner. Lad dem vide, hvordan du 

synes, de kan hjælpe dig. 

Livsstil


Bed andre om at være tålmodige, forstående og opmuntrende. At holde op er 

særligt vanskeligt, hvis du lever sammen med en ryger. 

Fortæl rygere i din omgangskreds om din grund til at holde op, vær sikker på at de 

forstår din situation, og bed dem om ikke friste dig, når du engang er holdt op. 

4. Lær at slappe af 

Du har højst sandsynligt brugt cigaretterne tidligere for at fjerne spændinger. Da 

rygning ikke er en sund kilde til fornøjelser og afspænding, må du finde alternativer, 

som giver dig glæde og får dig til at føle dig afslappet. 

5. Appetit og fysisk aktivitet 

Din appetit kan forandres, efter at du er holdt op med at ryge. Måske vil du få smag 

for søde sager og bruge spisningen som en erstatning for rygning. For at undgå at 

spise meget fedende mad, skal du sørge for at have sund mad, som grønsager og 

grønsagssnacks klar. 

Prøv at følge en kostplan som betyder, at du kan bevare din idealvægt og normale 

blodsukkerniveauer. Få hjælp til at lave kostplanen. 

Motion er godt for din diabetesregulation. Den arbejder også med, når du skal slås 

mod abstinenserne, og den kan tage rygningens eller spisningens plads. 

6. Sæt en dato for dit tobaksstop 

Du vælger en dato for, hvornår du vil holde op. Skriv den ned, fortæl andre det og 

arbejd mod at være røgfri fra morgenen på den dag, du har valgt. 

Du kan få mere at vide hos lægen eller ved at gå på internettet www.diabetes.dk. 

Du kan også ringe til diafonen på tlf. 63 12 14 16.

7. Motion 

Det er godt at bevæge sig, og der er enighed om, at fysisk aktivitet sammen med 

sund mad og medicin er de tre hjørnestene i behandlingen af type 2 diabetes. Men 

det er vigtigt, at disse "skræddersys" til dig. 

Det gode budskab er, at det hjælper, hvis man lægger livsstilen om – også selv om 

man har haft diabetes i flere år. Livsstilsændringer i form af øget fysisk aktivitet 

og sund mad bør derfor altid være en vigtig del af behandlingen af sygdommen. 

Derudover har fysisk aktivitet den gunstige effekt, at risikoen for at udvikle kredsløbssygdomme 

mindskes. 

Fysisk aktivitet øger i almindelighed dit velvære og forebygger også andre 

sygdomme, så som lidelser i bevægeapparatet og har en gunstig indflydelse på 

andre kropsfunktioner, fx søvnrytmen og fordøjelsesfunktionen. 

Hvad kan du selv gøre? 

Betegnelserne "fysisk aktivitet" og "motion" dækker i det følgende alle former for 

bevægelse, der øger pulsen og åndedrættet, men dog ikke mere end du stadig kan 

føre en almindelig samtale. Rask gang er et godt eksempel. Du behøver nemlig 

ikke melde dig ind i en sportsklub eller et fitnesscenter for at være fysisk aktiv – din 

hverdag er i sig selv fuld af muligheder for fysisk aktivitet. 

Sådan kan du tabe dig, holde vægt og få motion 

Der er kun 2 måder at tabe sig på. Og de skal kombineres for at opnå og fastholde 

vægttab. Det er: Motion og sund, kaloriefattig mad. 

Motionsråd 

7. Motion :: Side 23 

Inden du går i gang med at motionere, så få undersøgt om du har kredsløbsproblemer 

eller andre følgesygdomme til diabetes. Tal med din læge om, dine 

planer og lyt til lægens råd. 

Start langsomt for gradvist at vænne dig til at være fysisk aktiv. Der bør gå nogle 

måneder, inden du når målet. Målet er at få 30 minutters motion hver dag 

Lav dit eget program hvor du får rørt alle muskler 

Veksel mellem forskellige former for motion. Almindelig aktivitet i haven eller med 

støvsugeren er udmærkede alternativer. Drop elevatoren, tag i stedet trappen 

– evt. med pauser undervejs. Gå ture og brug evt. cykel 

Livsstil


Tjek om du gradvist når målet ved at notere et par dage om ugen 

Slå følgeskab med andre. Socialt samvær er både godt og hyggeligt 

Vælg egnet fodtøj og strømper. Fødderne må ikke udsættes for tryk og gnavning 

Sørg altid for at have noget sødt med dig, når du motionerer, hvis blodsukkeret 

skulle blive lavt 

Motion og mad 

Hvis du skal tabe dig udelukkende ved motion, så skal du motionere rigtigt meget, 

måske en time hver dag. Det er derfor bedst at kombinere sund mad og fysisk 

aktivitet. Sund kost er en vigtig del af behandlingen af type 2 diabetes. Nogle af de 

positive effekter ved motion er afhængige af, at den daglige kost har et lavt indhold 

af fedt og sukker og højt indhold af langsomt optagelige kulhydrater og kostfibre, fx 

fra groft brød, gryn, bælgfrugter, frugt og grønsager. 

Det er lettere at tabe sig, hvis du fordeler maden på mindre og flere måltider i løbet 

af dagen. Hvis du kun spiser 1-2 gange om dagen, risikerer du at spise for meget og 

for fed mad på én gang. 3 hovedmåltider og 2-3 mellemmåltider vil være passende 

for de fleste. Men sammenlagt må du spise mindre, end du gjorde tidligere, hvis du 

vil tabe dig. 

Motion og drikke 

Det er vigtigt at indtage rigeligt væske i løbet af dagen. Motion øger behovet for 

væske. Vælg drikke uden eller med et lavt indhold af kulhydrat. Vand er både godt 

og billigt. 

Tænk over, hvor meget energi du bruger, hvis du vælger at være aktiv i stedet for 

passiv. 

Se bare eksemplerne på næste side, hvor stor forskel der er i energiforbruget, hvis 

du er aktiv i stedet for passiv. 

Motion gør en forskel!

Du er aktiv (kJ/dag) Du er passiv (kJ/dag) 

Går 3 etager op og ned ad trappen 45 Tager elevatoren op og ned 3 

Bruger 20 minutter på at cykle Kører i bil til og fra arbejde 65 

eller gå til og fra arbejde 600 

Rejser dig og skifter TV-kanal 15 Bruger fjernbetjeningen 

til at skifte TV-kanal 3 

Gør rent en gang om ugen 187 Bruger rengøringshjælp 0 

Går tur med hunden i 30 minutter 459 Lukker hunden ud i haven 8 

Går tur i 45 minutter 675 Sidder foran TV 68 

Kilojoule (kJ) er et tal for energien i mad. 1 kilokalorie (kcal) svarer til 4,2 kJ. 

Prøv at se på deklarationen på den mad, du køber. 

Jeg har fået mod på at spise 

"rigtigt", og jeg nyder at gå 

lange ture i naturen – alene eller 

sammen med andre, siger Carl, 

der har tabt ialt 14 kg i løbet af 

fi re måneder. 

7. Motion :: Side 25 

Livsstil


Frokost 

Morgenmad 

Middag

8. Mad 

Sund mad og motion kan reducere blodsukker, blodtryk og kolesterol. 

Spar på fedtet 

Fedt fi ndes fx i fedt kød og pålæg, fede mælkeprodukter, ost, smør, margarine, 

madolie, nødder, chips, chokolade og kager. Vælg fedtfattige madvarer, som du kan 

lide. 

Det er vigtigt at spare på alle former for fedtstof og især spare på det dyriske fedt, 

der øger risikoen for hjerte-/karsygdom. 

Fed mad indeholder naturligvis mange kalorier (kJ/kcal). Hvis du er overvægtig, er 

det særligt vigtigt at spare på fedtet i maden. 

Spis mange kulhydrater 

Kulhydrat fi ndes i brød, mel, gryn, ris, pasta, kartofl er, mælk, frugt og grønsager. 

Mad med mange kulhydrater mætter godt og forbedrer blodsukkerregulationen, 

men det er forskelligt, hvor kraftigt de påvirker blodsukkeret. Franskbrød, cornfl 

akes, kartofl er, frugtjuice og mælk giver en hurtig og kraftig stigning i blodsukkeret. 

Hvorimod bælgfrugter (tørrede bønner, linser og ærter), pasta, rugbrød og grønsager 

giver en beskeden og langsom stigning i blodsukkeret. 

Spis mange kostfi bre 

Mad med mange kostfi bre kan forbedre blodsukkerregulationen. 

8. Mad :: Side 27 

Fuldkornsrugbrød, havregryn, grønsager, tørrede bælgfrugter og frugt er eksempler 

på mad med mange kostfi bre. Mad med mange kostfi bre mætter godt og kan være 

med til at sænke kolesterolindholdet i blodet. Tilskud af kostfi bre er unødvendig, 

hvis man spiser sund og fi berrig mad. 

Brød 

Spis brød fl ere gange om dagen. Vælg brød med et højt indhold af kostfi bre, fx 

rugbrød, der indeholder fl ere kostfi bre end fx hvedebrød. Grovbrød er et bedre valg 

end hvidt brød, da det har et højere indhold af kostfi bre og mætter bedre. 

Livsstil


Spar på sukker 

Et beskedent forbrug af sukker på 25-30 g påvirker ikke blodsukkeret af betydning, 

når sukkeret fordeles jævnt på dagens måltider, dvs. med højst 5 g sukker ad 

gangen. Sukker fra survarer spist i små mængder, fx et par skiver rødbede eller 

asie, har ingen betydning. 

Spis hyppige små måltider 

Det er gavnligt, at fordele maden på små og flere måltider. Det øger forbrændingen 

og er en fordel for overvægtige. 

Hvis man kun spiser 1-2 gange om dagen, risikerer man at spise for meget og for 

fed mad. 3 hovedmåltider og 2-3 mellemmåltider vil være passende for de fleste. 

Spis varieret 

Det er en god idé at spise varieret bl.a. for at få vitaminer og mineraler nok. Hvis 

man ikke spiser så meget, kan det anbefales at spise en kombineret vitamin- og 

mineraltablet om dagen. 

Læs varedeklarationen, før du køber 

I flere af kostrådene – se næste side – er der retningslinier for fx hvor meget fedt, 

der må være i en madvare. Det er derfor vigtigt at læse varedeklarationen på 

mad- og drikkevarer. 

Sukkerfri varer 

Såkaldt sukkerfri chokolade, småkager o. lign. er ofte sødet med sukkerlignende 

stoffer og kan ikke anbefales. Fedtindholdet er også højt i produkterne – ofte højere 

end i almindelig sukkersødet chokolade. Når det skal være, kan man i stedet spise 

et lille stykke almindelig ren chokolade. 

Alkohol 

Alkohol – også vin – indeholder mange kalorier, og kan derfor øge vægten. Brug af 

alkohol bør begrænses. 

Alkohol giver sjældent for lavt blodsukker hos type 2 diabetikere, men et lavt blodsukker 

kan være en bivirkning ved samtidig indtagelse af visse tabletter og ved 

insulinbehandling. Spørg lægen. 

1-2 genstande om dagen har dog også hos diabetikere en formodet gavnlig effekt 

på hjerte-/karsygdomme. Vælg vin med lavt restsukkerindhold og undgå søde 

dessertvine.

Sødemidler 

Når du har diabetes, anbefales det at bruge de kunstige sødestoffer, som ikke 

omdannes til kalorier og ikke påvirker blodsukkeret. Disse omdannes ikke til energi 

(kJ/kcal) i kroppen og påvirker ikke blodsukkeret. 

Det drejer sig om sødestofferne: Aspartam (NutraSweet), acesulfam K (Sunett), 

cyklamat, sakkarin, thaumatin og neohesperidin DC. 

Sødestofferne forhandles under forskellige produktnavne og er meget ofte blandet i 

det enkelte sødemiddel. På Diabetesforeningens hjemmeside www.diabetes.dk kan 

du finde flere oplysninger. Er du i tvivl, så spørg på apoteket eller hos materialisten. 

Sødestoffer som fx sorbitol, fruktose (frugtsukker), xylitol, isomalt, maltitol og maltitolsirup 

omdannes til energi i kroppen og påvirker blodsukkeret. 

Disse sødestoffer kaldes sukkerlignende stoffer, og de anbefales kun i begrænsede 

mængder. 

Kostråd ved diabetes 

Spis rugbrød og groft brød med højst 5 g fedt og mindst 8 g kostfibre pr. 100 g 

Spis kartofler, ris, pasta og gryn 

Spis mindre hvidt brød, højst 1-2 skiver om dagen 

Drik gerne 2 glas mælk (skummet mælk, mimimælk), inkl. syrnede mælkeprodukter 

om dagen 

Vælg magre mælkeprodukter med højst 1,5 g fedt pr. 100 g og uden tilsat sukker 

Spis 2-3 stk. frugt om dagen 

Spar på sukker 

Spis mange grønsager, både rå og kogte. Gerne mindst 300 g grønsager 

om dagen 

Brug mindre smør, margarine og olie, fx kun 1-2 tsk. til tilberedning af den 

varme mad 

Skrab eller undlad fedtstof på brødet 

Vælg pålæg med højst 12 g fedt pr. 100 g 

Vælg ost med højst 18 g fedt pr. 100 g 

Spis ofte fisk og fiskepålæg i stedet for kød, fx 2 gange ugentligt eller mere og 

gerne 300 g fisk om ugen 

Spis magert kød og fjerkræ. Skær synligt fedt fra 

Spis regelmæssigt, helst flere mindre måltider (2-3 mellemmåltider om dagen) 

Drik vand, dansk vand, kaffe, te og sukkerfri sodavand eller læskedrik 

Undgå frugtjuice og æblemost 

Spar på alkohol – drik højst 1-2 genstande om dagen 

Brug Diabetesforeningens kogebøger, opskrifter i medlemsbladet eller 

på internettet: www.diabetes.dk. 

8. Mad :: Side 29 

Livsstil


Praktiske råd 

Tallerkenmodellen 

Hvis du ikke skal tabe i vægt, kan du 

bruge tallerkenmodellen, når du 

spiser varm mad. 

Den ene halvdel af tallerkenen 

fyldes med kartofler, ris eller 

pasta. Du kan erstatte noget 

af det med rugbrød eller andet 

groft brød. Den anden halvdel 

deles mellem grønsager og kød, 

fjerkræ eller fisk tilberedt med lidt 

fedtstof. 

Dertil kan du spise mager, jævnet 

sovs og evt. mager dressing. 

Slanketallerkenmodellen 

Hvis du vil tabe i vægt, er det 

en god idé at fordele den varme 

mad efter slanketallerkenmodellen. 

Den ene halvdel fyldes med 

grønsager, rå og/eller kogte. 

Den anden halvdel deles mellem 

kartofler, ris, pasta eller brød og 

kød, fjerkræ eller fisk tilberedt uden 

eller med lidt fedtstof. Dertil kan du spise 

mager, jævnet sovs og evt. mager dressing.

8. Mad :: Side 31 

Smørrebrødsmodellen 

Når du spiser kold mad, er det 

bedst at spise tykke brødskiver. 

Smør kun meget lidt fedtstof på 

eller undlad det. Læg kun en tynd 

skive mager pålæg eller ost på. 

Pynt gerne med grønsager, rå, 

kogte eller syltede. 

"Jeg holdt mig stramt til den kostplan, som lægen anbefalede. Et år efter at jeg 

havde fået at vide, at jeg havde type 2 diabetes, havde jeg tabt 22 kg. Jeg har holdt 

vægten siden, og jeg har kunnet holde op med tabletterne". 

Det kan være svært at nå idealvægten, men et vægttab på fx 5-10 % er gavnligt. 

Livsstil


Det er vigtigt, at diabetiker og læge finder sammen i et godt makkerpar, lytter 

til hinanden, drøfter, hvad der er sket siden sidste besøg, og laver en aftale til 

næste gang. "Din egen journal" kan være en god støtte.

9. Hos lægen 

Lægen undersøger dig ud fra dine helbredsforhold. Derfor kan man ikke sige, at der 

kun er én bestemt måde at undersøge personer med type 2 diabetes på. Lægen 

har en vejledning, som kan bruges ved diagnosen, til rutineundersøgelser og ved 

årskontrol (se næste side). 

Det første år 

Når lægen har stillet diagnosen, vil du ofte blive bedt om at komme igen inden for 

den næste måned. Lægen foreslår dig at spise sundt og efter behov prøve at tabe 

dig, bl.a. ved at få mere motion hver dag. 

Kun hvis dit blodsukker, dit blodtryk eller kolesteroltal allerede er meget højt ved 

diagnosen, vil lægen give dig medicin. Ved det næste besøg drøfter I, om det har 

hjulpet at ændre kost- og motionsvaner. Ved besøgene vil lægen måske tale med 

dig om at stoppe med rygning. Du har i forvejen en høj risiko for kredsløbsproblemer. 

Et rygestop hjælper meget. 

Når lægen begynder at give dig medicin, starter det, der kaldes indstillingsfasen. Nu 

skal der om nødvendigt igangsættes forskellig slags medicinsk behandling. 

Ved årskontrollen efter det første og efterfølgende år får du og din læge et billede af, 

hvor meget jeres indsats har gavnet. Så kan I aftale mål for fremtiden. 

Behandlingsplan 

9. Hos lægen :: Side 33 

Allerede ved diagnosen henviser lægen dig til kontrol hos øjenlægen. Herefter skal 

du efter behov have kontrolleret øjnene hvert år eller hvert andet år. Lægen vil ofte 

foreslå dig at gå til statsautoriseret fodterapeut. Kun behandling hos en statsautoriseret 

fodterapeut giver dig tilskud fra det offentlige (lige nu 60 %). 

Lægen behandler og rådgiver dig som hovedregel selv, evt. suppleret af sygeplejerske 

og diætist. Yngre type 2 diabetikere med følgesygdomme på kredsløb, øjne, 

nyrer eller nerver, henvises undertiden til diabetesambulatoriet/diabetes skole på 

nærmeste hospital. Formålet er at give mulighed for at få særlig undervisning, eller 

at få påbegyndt behandling for følgesygdommene. I nogle tilfælde sker det også på 

et tidspunkt for at skifte til insulin. Når formålet er tilgode set, overtager din læge igen 

undersøgelserne af dig. 

Behandling


Anbefalede undersøgelser 

Diagnose 

3 måneders 

kontrol 

Årsstatus 

HbA1c (langtidsblodsukker) √ √ √ 

Fasteglukose √ evt. evt. 

Hjemmeglukosemåling evt. evt. evt. 

Blodtryk √ √ √ 

Lipidstatus (Blodfedt) √ √ 

Urinalbumin 

(Æggehvidestof i urinen) 

S-kreatinin 

(Udtryk for nyrefunktion) 

√ √ 

√ √ 

Vægt √ √ √ 

Livsstilsfaktorer 

Rygestatus 

Motionsvaner 

Kostvaner 

√ √ √ 

Behandlingsmål √ √ √ 

Fodundersøgelse √ evt √ 

Elektrokardiogram (EKG) √ evt. 

Øjenundersøgelse √ √ 

Tandlæge evt. evt. 

Behandlingsmål og livsstilsvaktorer 

Behandlingsmål √ √ √ 

Rygestatus √ √ √ 

Motionsvaner √ √ √ 

Kostvaner √ √ √ 

Forbered din kontrol 

Det er vigtigt, at du og din læge forbereder konsultationerne. Skriv dine resultater 

og erfaringer ned i en lommebog eller målebog. Hvis du er i tvivl om noget, eller hvis 

du opdager noget usædvanligt, som du ikke kan finde en forklaring på, så spørg din 

læge ved næste besøg. 

Husk kontrollen hos din læge og øjenlæge. Brug "Din egen journal" som du finder 

bagerst i vejledningen, eller den journal, der bruges i dit amt. 

Hvis du er usikker på, om du kan huske, hvad din læge råder dig til, kan det være 

en god idé at tage et familiemedlem eller en bekendt med til lægebesøget – ikke 

mindst til årskontrollen. Skriv råd og resultater ned.

10. Medicin 

a. Blodsukkerregulerende tabletter og insulin 

Der findes i dag (efteråret 2004) principielt 5 forskellige typer tabletter, der regulerer 

blodsukkeret, samt insulin. 

Metformin (biguanider) 

Sulfonylurinstoffer 

Metglinider 

Acarbose 

Glitazoner 

Insulin 

Tabletter 

Metformin 

Disse kendes også under betegnelsen biguanider. Metformin anvendes, hvor 

livsstilsændringer ikke er tilstrækkelige. Denne form for behandling er sædvanligvis 

første valg hos overvægtige personer, og det er det eneste præparat som er dokumenteret 

livsforlængende. 

Metformin virker på flere måder, bl.a. ved at hæmme optagelse af glukose fra 

tarmen, ved at nedsætte frigivelse af sukker fra leveren og ved at øge cellernes 

følsomhed for insulin. Virkningen indtræder undertiden først efter et par dages 

behandling. 

Midlet må ikke anvendes af personer med nyresygdom eller ved alvorlige hjerte- og 

leversygdomme. 

Sulfonylurinstoffer 

Flere forskellige slags sulfonylurinstoffer har siden 1950’erne været anvendt i 

behandlingen af patienter med type 2 diabetes. 

10. Medicin :: Side 35 

Sulfonylurinstof reducerer blodsukkeret hovedsagelig ved at få bugspytkirtlen til at 

producere mere insulin. 

Sulfonylurinstofferne bruges eventuelt sammen med anden blodsukkerregulerende 

medicin, hvor kostregulering, motion og vægtregulering ikke er tilstrækkelig. 

Behandling


Metglitinider 

Som sulfonylurinstofferne virker de stimulerende på insulinproduktionen i bugspytkirtlen. 

Som ved sulfonylurinstoffer er det vist, at metglitinider medfører en vægtøgning 

efter måneders behandling. 

Acarbose 

Tabletterne kan anvendes, hvor kostomlægning ikke er tilstrækkelig. Kan anvendes 

i forbindelse med insulin og andre midler mod diabetes. Acarbose virker ved at 

hæmme nedbrydningen af stivelse og sammensatte kulhydrater, hvorved optagelsen 

af sukker i tarmen forsinkes. 

Brugen begrænses af, at der hos ca. 50 % af diabetikerne kan opstå gener fra 

mavetarmkanalen i form af luft i maven, oppustet mave, diaré og mavesmerter. 

Generne aftager normalt efter 2-6 uges behandling eller ved nedsættelse af dosis. 

Glitazoner 

Glitazoner virker ved at øge cellernes evne til at bruge insulinet i kroppen (nedsætter 

insulinresistensen). 

Vægtstigning kan forekomme under det første års behandling. Lægen kontrollerer 

for en sikkerheds skyld for leverpåvirkning hver anden måned i det første behandlingsår 

og herefter halvårligt.

Brug dine blodsukkerregulerende tabletter rigtigt 

Den rigtige dosis 

Lægen afgør medicindosis og vil altid starte med den mindst mulige mængde 

medicin. Med ugers mellemrum kan dosis så sættes op, og tabletterne skal eventuelt 

tages flere gange om dagen. 

Medicindosis fastlægges ud fra målinger af blodsukkeret. Det bedste tidspunkt for 

bestemmelse af blodsukkeret er fastende eller ca. 1½ time efter morgenmaden, 

hvor blodsukkeret ofte er højest. 

I tilfælde af infektion, eventuelt med feber, kan tabletternes virkning blive utilstrækkelig. 

Det kan så blive nødvendigt at øge dosis eller forbigående at skifte til insulin. 

Glemt dosis 

Glemmer du at tage en tablet, kan blodsukkeret blive for højt. 

Tag dog ikke dobbelt dosis næste gang, men fortsæt med normal dosis og få eventuelt 

lidt mere motion den dag. 

Det kan være svært at huske at tage tabletterne, især når du ikke føler dig syg. 

Det kan være en god idé at benytte en doseringsæske. Den kan du have stående 

på spisebordet og tage med på arbejde eller besøg. Du kan så altid se, om du har 

husket at tage din medicin. 

Insulin 


For mange diabetikere kan der med tiden blive behov for insulinbehandling for at 

regulere blodsukkeret tilfredsstillende. Insulingivning er i dag stort set smertefri. 

Insulinbehandling og blodsukkermåling 

Hvis du bliver sat i behandling med insulin, er det bedst at du selv kan måle blodsukkeret, 

så du kan reagere på baggrund af målingerne. 

Insulinbehandlingen tilpasses den enkelte diabetikers behov. De fleste type 2 diabetikere 

kan nøjes med en eller to insulininjektioner i døgnet. Særligt yngre type 2 

diabetikere og normalvægtige type 2 diabetikere behøver ofte 4 injektioner i døgnet 

for at være velreguleret. 

Behandling


Behovet for insulin kan ændre sig 

Tal med din læge, om du selv skal sætte din insulindosis op og ned efter behov. 

Det er lidt forskelligt, ud fra det antal injektioner, du giver dig selv og mængde og art 

af insulin. Hvis du en dag motionerer mere end sædvanligt, kan det fx være nødvendigt 

at nedsætte insulindosis lidt og måske samtidig spise noget mere. Omvendt 

skal du øge insulindosis, hvis du en dag spiser mere end sædvanligt. Når du ændrer 

på insulindosis, bør du foretage målinger af dit blodsukker for at sikre dig, at dine 

ændringer er korrekte. 

Ved sygdom, især med feber, stiger behovet for insulin i reglen en del. Det er derfor 

vigtigt, at du måler dit blodsukker og sætter insulindosis op, eventuelt efter telefonisk 

samråd med din læge eller diabetesambulatoriet. 

Ved højt blodsukker (over 22 mmol/l) skal du altid kontakte din læge. 

Længerevarende stress og psykiske belastninger kan have tendens til at øge insulinbehovet. 

Det er vigtigt, at du i samarbejde med din læge eller diabetesambulatoriet 

lærer at finde den rigtige insulinmængde i de forskellige situationer. 

Insulin og lavt blodsukker 

Du skal være opmærksom på, at du ved brug af insulin kan opleve at blodsukkeret 

bliver lavt. 

Glemt insulindosis 

Hvis du glemmer at tage din insulin, stiger blodsukkeret, og der vil eventuelt komme 

symptomer med tørst, hyppig vandladning, træthed og synsændringer. 

Symptomerne forsvinder, når der igen er tilstrækkelig insulin i kroppen. 

Er du sikker på, at du har glemt en injektion, tages denne på det tidspunkt, hvor du 

bliver opmærksom på forglemmelsen. Kontrollér dog forinden at blodsukkeret ikke 

er for lavt. Kontakt evt. din læge eller diabetesambulatoriet. Kontrollér også blodsukkeret 

et par timer senere. 

Selv mangeårige diabetikere kan glemme at tage deres insulin. Det kan være en 

hjælp med et lille kalenderkort eller lommebog, hvor du sætter et kryds, hver gang 

du har taget insulin.

Injektionsteknik 

For at insulin skal virke på den rigtige måde, skal det sprøjtes ind i det løse fedtvæv 

under huden. Derfra siver det ind i blodet med forskellig hastighed alt efter hvilken 

insulintype eller blanding, der injiceres ind. 

Med blodet cirkulerer insulinet rundt i kroppen til alle celler, hvor insulinet virker. 

Bliver insulinet injiceret for dybt ind, kan det komme ind i en muskel. Når insulin 

injiceres ind i en muskel, virker det meget hurtigere, end når det sprøjtes ind i 

fedtvævet under huden. Der er derfor risiko for lavt blodsukker. 


For altid at få insulinen ind det rigtige sted i fedtlaget under huden, er det bedst 

at løfte en hudfold op på henholdsvis mave og lår mellem tommel- og pegefinger. 

Kanylen stikkes ind i hudfolden i en vinkel på 45 grader eller 90 grader afhængigt af 

den nålelængde, du bruger. 

Kontrollér herefter, at spidsen af kanylen kan bevæges fra side til side. 

Er der stukket for dybt, så spidsen af kanylen sidder fast i musklen, vil det sted, hvor 

kanylen går gennem huden bevæge sig fra side til side. Nålen må så trækkes lidt 

tilbage, så spidsen af nålen kan bevæges frit i fedtlaget under huden. 

Når man har injiceret, trækkes kanylen halvt ud, der tælles til 10, og resten trækkes ud. 

Nålelængde og injektionsteknik til forskellige patienter 

Patient-vægt Nålelængde Injektionsvinkel Hudfold 

Normalvægtig 

(BMI < 25) 

Vægt over middel 

(BMI > 25) 

6 mm 90 grader Løftet 


6 mm 90 grader Uden hudfold 

i maven 



Behandling


b. Medicin til sænkning af blodtryk, kolesterol og 

æggehvidestof i urinen 

Det er almindeligt, at type 2 diabetikere med forhøjet blodtryk på et tidspunkt når op 

på at skulle tage 3-4 forskellige typer blodtrykssænkende medicin. Dette skyldes, at 

ét præparat sjældent er nok til at fremkalde det ønskede fald i blodtrykket. 

De forskellige typer af blodtrykssænkende medicin har forskellige fordele og 

ulemper afhængig af bl.a. diabetikerens følgesygdomme. 

ACE-hæmmere/angiotensin II-blokkere 

Disse 2 præparattyper ligner hinanden. 

ACE-hæmmere er den hidtil foretrukne behandling af diabetikere med forhøjet 

blodtryk. ACE-hæmmere er det blodtryksmiddel, der bedst beskytter nyrerne og 

mindsker æggehvideudskillelsen hos diabetikere. ACE-hæmmere har også en god 

effekt med hensyn til forebyggelse af følgesygdomme til hjerte-/karsygdom, når det 

kombineres med andre præparater. 

Angiotensin II-blokkere har vist gode resultater. Udover blodtrykssænkningen er de 

effektive i bekæmpelsen af diabetisk nyresygdom og forebyggelse af blodpropper. 

Lægen vælger, hvad der er bedst for dig. 

Kalcium-antagonister 

Der findes i dag to slags kalcium-antagonister. Visse kalcium-antagonister har vist 

sig at have nyrebeskyttende effekt. 

ACE-hæmmere/angiotensin II-blokkere har vist sig at være bedre til at forhindre 

hjerte-/karsygdom. Derfor bruges kalcium-antagonister hos diabetespatienter sjældent 

alene. Det almindelige er, at de anvendes sammen med fx ACE-hæmmere. 

Vanddrivende midler 

Vanddrivende midler er en vigtig gruppe, fordi man næsten aldrig kan nøjes med 

behandling med et enkelt præparat. 

Af samme grund findes der mange forskellige typer af kombinationsmidler, hvor vanddrivende 

midler og et andet blodtrykssænkende præparat er samlet i en enkelt tablet.

Beta-blokkere 

Diabetikere, der tidligere har fået en blodprop i hjertet, har i høj grad gavn af betablokker-behandling. 

Hvem bør have kolesterolsænkende medicin? 

Tilskudsmulighederne til kolesterolsænkende medicin til diabetikere er blevet 

forbedret. Det skyldes flere undersøgelser, som viser, at medicinen forebygger 

mange blodpropper i hjerte og hjerne. 

Lægen vælger den type kolesterolsænkende medicin, der er bedst for dig. 

Beslutningen afhænger af en samlet vurdering af din risiko for hjertekarsygdom, 

sammenholdt med bivirkninger ved behandlingen, omkostningerne til jævnlige blodprøver, 

tabletternes pris mv. 

Optimale behandlingsmål med type 2-diabetes 

HbA1c < 6,1 % 

Blodtryk < 130/80 mmHg* 

Total-kolesterol < 4,5 mmol/l 

Low-density lipoprotein (LDL)-kolesterol < 2,5 mmol/l 

* Hos patienter med nyrepåvirkning er det optimale blodtryksniveau < 125/80 mmHG 


Optimale behandlingsværdier eller bedst opnåelige resultat? 

Det er ikke muligt at opstille ideelle mål, som er gældende for alle patienter. For 

risikofaktorerne HbA1c, blodtryk, total-kolesterol og LDL-kolesterol gælder det, at 

jo lavere niveau, desto mindre er risikoen for komplikationer. Det ideelle behandlingsmål 

for den enkelte patient er det laveste niveau, som kan opnås gennem 

udnyttelsen af såvel livsstilsændringer som medicinsk behandling. 

Behandling


Fodsår 

De fleste mennesker får igennem livet nogle skrammer, vabler og sår på fødderne, 

men for diabetikere er det ekstra vigtigt at reagere med det samme. Sårene kan 

ellers udvikle sig meget ubehageligt, og kirurgiske indgreb kan meget hurtigt blive 

nødvendige, hvis der går betændelse i sårene. Fodsårene kan opstå rundt på 

hele foden, men oftest under foden, på tæerne, mellem tæerne eller på hælen. De 

behøver ikke at se ud af ret meget. Det kan være små skrammer, vabler eller sår, 

som fremstår røde, gule eller sorte. 

Sådan opstår såret 

a. De fleste fodsår hos diabetikere skyldes tryk fra fodtøj, fordi fodtøjet ikke er 

tilpasset. Man har måske en hammertå eller en stiv tå, som intet har med 

diabetessygdommen at gøre, men som betyder, at fodtøjet skal ændres. Foden 

kan også være lidt deform på grund af nervebetændelse (neuropati) eller fodens 

væv og led kan være stive som følge af bindevævsforandringer. 

b. De to følgesygdomme til diabetes: Bindevævsforandringer og neuropati, er 

således ikke direkte årsager til sårene. 

De giver dog en anledning til, at man lettere får sår, fordi foden ikke længere 

passer til almindelige sko. 

Derudover giver nervebetændelse en følelsesløshed i foden, som gør det 

sværere at opdage tryk og få noget gjort ved det, inden sår udvikler sig. 

c. Nedsat kredsløb er en anden følgesygdom til diabetes, men en følgesygdom 

som direkte kan give sår. Der kommer nemlig så lidt blod til foden, at noget af 

vævet i foden dør, og der opstår sår. Disse sår er ofte sorte. 

d. En fjerde medvirkende årsag til, at diabetikere ofte får fodsår, og at sårene skal 

tages mere alvorligt end hos ikke-diabetikere, er den øgede tilbøjelighed til 

betændelse. Diabetikere har en øget tilbøjelighed til at udvikle betændelsestilstande 

i sår, og disse bliver ofte meget voldsomme, fordi immunforsvaret er 

nedsat. 

Får man et fodsår, er det vigtigt at søge hjælp hos egen læge. Det skal helst være 

senest dagen efter. Man bør så vidt muligt behandles i et sårcenter på et sygehus.

11. Fødder 

Pas godt på fødderne 

11. Fødder :: Side 43 

Giv fødderne et grundigt eftersyn hver dag. Huden skal være hel og glat både på 

oversiden og undersiden. Brug et spejl, hvis det er svært at se hele foden. Er dit syn 

dårligt, så bed en anden om hjælp til hyppigt at give fødderne et eftersyn. 

Rene fødder – se ill. s. 46 

Hold fødderne rene med en kortvarig, daglig afvaskning med lunkent vand og mild 

sæbe. Undgå langvarige fodbade, som nedsætter hudens modstandskraft. 

Tør fødderne godt, specielt mellem tæerne, for at forebygge fodsvamp. Brug et 

blødt håndklæde og "dup" fødderne tørre. 

Negleklipning 

Tåneglene klippes efter behov. De er nemmest at klippe lige efter fodvask, mens de 

endnu er bløde. Tåneglene klippes lige over, undgå at klippe ned i siderne. 

Tør hud på fødderne 

Huden på fødderne må ikke være så tør, at den sprækker og danner revner. Brug 

creme efter hver fodvask, men ikke creme mellem tæerne. Lægen, fodterapeuten 

eller apoteket kan anbefale cremer. Undgå at kradse, hvis det klør på grund af tør 

hud. 

Varme og fugtige fødder, overproduktion af sved 

Har du tendens til at få varme fugtige fødder op ad dagen, kan du bruge et svedhæmmende 

præparat, som fås på apoteket. Brug åbent fodtøj, når du er hjemme. 

Kolde fødder 

Tendens til kolde fødder kan modvirkes ved massage, fodgymnastik og kredsløbsøvelser 

og ved at sørge for, at der er god plads i strømper og sko. Undgå opvarmning 

af fødderne med varmepude og lignende. Brug hellere et uldent tæppe eller 

uldne sokker. 

Vabler 

Prik aldrig hul på vabler, der opstår på grund af fodtøj eller overbelastning af fødderne. 

Væsken inden i vablen beskytter det nye hudlag, som endnu ikke tåler slid. 

Egenomsorg


Hvis vablen brister, lægges et tørt stykke gaze på vablen, så den sarte hud 

beskyttes. Er der blod eller pus i vablen i stedet for klart væske, bør du søge læge 

eller fodterapeut. 

Fodsvamp 

Fodsvamp viser sig som opblødte, hvide belægninger mellem eller lige bag ved 

tæerne. Den kan også vise sig som stærkt røde områder, mest på forfoden, evt. 

som små blærer på fodsålen eller over hele foden. 

Fodsvamp bekæmpes dels med svampedræbende midler, som fås på apoteket, 

dels ved at undgå at skabe det varme fugtige miljø for fødderne, som svampene 

trives i. Skift strømper dagligt. 

Fødderne strækker sig lidt i løbet af dagen, og hos nogle hæver de. Skift derfor sko 

i løbet af dagen. Inden du tager sko på, bør du føle efter med hånden, om der er 

ujævnheder eller andet inde i skoene, som kan irritere huden. Der skal ofte meget 

lidt til for at gnave hul, specielt hvis fødderne hæver i løbet af dagen. 

Hård hud – se ill. s. 46 

Får du trykmærker, ligtorne eller meget hård hud, evt. med revner, er det tegn på 

overbelastning, som i det lange løb kan være risikabel. Derfor er det ikke nok at 

blive ved med at fjerne den hårde hud. Lad fodterapeuten hjælpe med at finde 

årsagen til den hårde hud. 

Indlæg 

Fodindlæg kan være nødvendige for at give en bedre gang og hindre, at der dannes 

ligtorne og forhorninger, som på længere sigt kan udvikle sig til tryksår. 

Fodindlæg til diabetikere er tilskudsberettigede efter lægeordination. Nogle 

kommuner forlanger, at den første ordination kommer fra en speciallæge. 

Bare fødder 

Har du nedsat blodcirkulation eller nedsat følesans i fødderne, skal du undgå at gå 

barfodet. 

Også på stranden er det klogt at beskytte sig mod skarpe ting. På feriesteder i 

syden kan sandet blive så varmt i solen, at du risikerer forbrændinger på fodsålerne.

Strømper 

De bedste strømper for fødderne er uld- og bomuldsstrømper. Bruger du nylon, er 

det vigtigt at vende hårde sømme udad og vælge en tilstrækkelig rummelig størrelse. 

Træsko og sandaler 

Fodens muskler arbejder ikke normalt, når man går i træsko – heller ikke i træsko 

med bøjelig bund. Træsko anbefales derfor ikke. 

Går du i træsko i arbejdstiden, er det vigtigt at bruge bløde, bøjelige sko i fritiden 

for musklernes skyld. Der findes i dag gode arbejdssko som alternativ til træsko. 

Gå ikke med sandaler med rem mellem tæerne. 

Tilskud 

Diabetikerne kan få tilskud (for tiden 60 %) til fodbehandling hos statsaut. 

fodterapeut. Første gang kræves lægehenvisning for at opnå tilskud. 

Der kan også fås tilskud til særlig tilretning af almindelige sko eller til anskaffelse af 

særligt fodtøj, hvis fødderne ændrer sig, og der er risiko for sårdannelser. Fodtøjet 

kan sys efter mål. 

Du skal dog selv betale en del af udgifterne. Tal med fodterapeuten, din læge eller 

diabetesambulatoriet om det. Få altid det leverede fodtøj efterset der, hvor det er 

anbefalet. 

Fodtøj skal passe til foden – se ill. s. 46 

Køb fodformede sko. Prøv at gå med skoene, før du køber. Pasformen skal være 

god. Skoene skal passe, uden at du snører skoene stramt. 

En nem måde at kontrollere fodtøj på, er at tegne et omrids af foden på et stykke 

papir. Læg et par millimeter til ved tæerne, og husk at du bør tegne omridset om 

eftermiddagen (her er fødderne størst). 

Man klipper skabelonen ud og prøver, om den kan ligge glat nede i skoen. Kan 

dette lade sig gøre, er det som regel en velegnet sko. 

11. Fødder :: Side 45 

Egenomsorg


Hård hud skal behandles 

korrekt. Man skal ikke selv file 

eller skære, da dette kan gøre 

problemet værre. 

Hold fødderne rene med en kortvarig, 

daglig afvaskning med lunkent vand og 

sæbe. Undgå langvarige fodbade, som 

nedsætter hudens modstandskraft. 

Tør fødderne godt og vær specielt 

omhyggelig med tåmellemrummene 

for at forebygge fodsvamp. 

En nem måde at kontrollere fodtøj på, 

er at tegne et omrids af foden på et 

stykke papir. Læg et par milimeter til 

ved tæerne, og husk at du bør tegne 

omridset om eftermiddagen (her er 

fødderne størst). 

Man klipper skabelonen ud og prøver, 

om den kan ligge glat nede i skoen. Kan 

dette lade sig gøre, er det som regel en 

velegnet sko.

12. Øjne 

Forebyggende behandling af komplikationer på øjnene er først og fremmest 

at sørge for at være velreguleret. Det gælder især blodsukker og blodtryk. Når 

blodsukkeret bliver for højt, kan der komme forbigående ændringer af synet. 

Det er derfor en god idé, at du selv løbende afprøver dit syn. Det kan du fx gøre, 

hvis du dagligt kommer forbi et skilt eller kigger ud gennem vinduet på huse og 

træer: Prøv skiftevis at lukke højre og venstre øje, og læg mærke til om det, du ser, 

ændrer sig eller bliver utydeligt. 

Har du briller, kan du opleve, at de ikke passer i løbet af timer og dage. Disse synsforstyrrelser 

forsvinder igen, når blodsukkeret bliver normalt. Det er derfor bedst at 

vente med nye briller, indtil din diabetes har været velreguleret i mindst 1 måned. 

Næsten alle diabetikere udvikler spor efter sukkersyge i nethinden. Det er derfor 

vigtigt at få kontrolleret øjnene jævnligt for at undersøge, om der er ved at komme 

synstruende forandringer, man endnu ikke selv har mærket. Opdages forandringerne 

i tide, kan de nemlig behandles. 

Alle mennesker kan have bevægelige pletter for øjnene. Disse skyldes uklarheder i 

øjets linse eller glaslegeme. Pletterne ses som myg, fl uer eller fi gurer, som pludselig 

kommer ind i synsfeltet. Disse pletter er i sig selv ikke farlige, men kan dække over 

tegn på små blødninger. 

Som diabetiker bør du udover regelmæssig øjenkontrol søge øjenlæge 

Hvis der kommer bevægelige pletter for øjnene. 

Hvis synet pludselig bliver sløret og uklart, kan årsagen være en større blødning, 

som kræver undersøgelser snarest muligt. 

Hvis der kommer skygger eller fornemmelse af et gardin, kan det skyldes store 

blødninger i nethinden eller nethindeløsning. Det er meget vigtigt med øjenundersøgelse 

straks. 

Diabetes medfører en lidt større risiko for øjenbetændelse og hornhindebetændelse. 

Hvis øjet bliver rødt, og der kommer smerter i øjet, skal du straks søge 

læge, eventuelt øjenlæge. 

Hvis du får pupiludvidende dråber i forbindelse med en øjenundersøgelse, 

går der lidt tid, før synet er normalt igen. 

12. Øjne :: Side 47 

Egenomsorg


Hvordan skal blodsukkeret være? 

Hvis du selv måler blodsukker hjemme, måles det i mmol/l. Snak med din læge om, 

hvilket niveau, der er bedst for dig. 

Blodsukker (blodglukose) 

Din læge måler ved de regelmæssige kontroller dit langtidsblodsukker (HbA1c), som 

ideelt bør ligge under 6,1 %. Det ideelle mål kan være vanskeligt at opnå, du og din 

læge må fi nde frem til, hvad der er realistisk for dig. 

Hvis dit langtidsblodsukker er højere, vil din læge drøfte med dig, hvordan du 

nærmer dig målet. Det lykkes ikke altid, uanset om du er i tablet- eller insulinbehandling 

eller begge dele. 

Symptomer på for højt blodsukker Symptomer på for lavt blodsukker 

Træthed Sveden/rysten 

Kvalme Mathed 

Mundtørhed Hjertebanken 

Hyppig vandladning Svimmelhed 

Tørst Hovedpine og kvalme 

Koncentrationsbesvær 

Det kan du selv gøre 

Du kan sænke blodsukkeret på samme måde, som du selv kan gøre for at holde 

blodtryk og kolesterol nede, dvs. ved at motionere og spise fedtfattig mad med 

mange grønsager. 

Du skal selvfølgelig spare på sukkeret i din mad og i drikkevarer. Brug kunstige sødestoffer, 

men husk, at du kun bruger de sødestoffer, der ikke påvirker blod sukkeret. 

Fruktose og sorbitol er fx ikke gode. Hvis du får enten insulin eller tabletter, må du 

ikke springe måltider over. Hvis du gør det, kan du risikere lavt blodsukker, da insulinet 

og tabletterne fortsætter med at sænke blodsukkeret men nu på tom mave. 

Lavt blodsukker kan også forekomme hos insulin- og tabletbehandlede diabetikere, 

hvis de udfører et hårdt legemligt arbejde fx på arbejdspladsen eller i form af 

sportsudøvelse, hus- eller havearbejde. 

Legemligt arbejde sænker blodsukkeret ligesom insulin. Det betyder, at man skal 

spise ekstra eller reducere insulin- eller tabletdosis i samråd med sin læge forud for 

større fysiske anstrengelser.

13. Måling af blodsukker 

Måling af blodsukker hjemme er almindeligvis kun aktuel i 2 situationer: 

Dårligt reguleret blodsukker ved tabletbehandling 

Ved overgang til insulinbehandling 

Målingerne kan evt. anvendes som pædagogisk redskab hos patienter med 

ny opdaget type 2 diabetes. 

Snak med din læge om værdien af at måle blodsukker. 

13. Måling af blodsukker :: Side 49 

Hvis lægen anbefaler dig hjemmemåling, er det vigtigt, at målingerne udføres 

nøj agtigt som anvist. 

Med et apparat kan blodsukkeret måles ret nøjagtigt, på en lille skærm fremkommer 

et tal for blodsukkeret. 

Har du et apparat, medbringes det til kontrol hos lægen. Kontrollér apparatet ved at 

tage en prøve samtidig med lægen. 

Rådgivningen om, hvilket apparat du eventuelt skal købe, samt indlæringen i brugen 

af det, kan fås hos din læge, på sygehusambulatoriet eller på apoteket. 

Hvor ofte skal blodsukkeret måles? 

Du og din læge aftaler, om du bør måle blodsukker og hvor hyppigt. Ved hjemmemåling 

er det som regel nok med et fastende blodsukker og/eller et blodsukker 1½ 

time efter morgenmaden én dag om ugen eller én dag hver anden uge. Ved eventuelt 

dårlig regulering og under insulinbehandling kan det være nødvendigt med 

hyppigere målinger. 

Ved nyindstillinger samt ved ændringer i behandlingen og ved sygdom, er det bedst 

med fl ere daglige blodsukkermålinger. 

Det gælder også, når det skal vurderes, hvor meget kostændringer eller ændringer i 

motion betyder for blodsukkeret. 

Resultaterne fra blodsukkermålingen og andre selvundersøgelser skrives ned i en 

målebog, som medbringes ved kontrol hos lægen eller på ambulatoriet. 

Egenomsorg


14. Sociale tilskud 

Dele af sociallovgivningen, som vedrører støtte til personer med type 2 diabetes, 

blev revideret 1.1.2003. Tidligere skelnede man alene mellem pensionister og andre 

voksne. Nu skelnes der i gruppen af pensionister også mellem: 

1. folke- og førtidspensionister, der har søgt pension før 1.1.2003 (gamle regler), og 

2. førtidspensionister, der har søgt pension efter 1.1.2003 (nye regler). 

Afhængigt af ovenstående kan der være tale om tilskud til: 

diætkost 

medicin 

remedier ved brug af insulin 

testmateriale og apparatur 

briller og proteser 

fodpleje, og 

støtte på arbejdsmarkedet 

Diabetesforeningen opdaterer løbende gældende regler på hjemmesiden 

www.diabetes.dk

14. Sociale tilskud og 15. Skaf dig mere viden :: Side 51 

15. Skaf dig mere viden 

Spørg din læge om information. Diabetesforeningen kan bl.a. tilbyde dig: 

1. Personlig kontakt med andre diabetikere i foreningens lokalkomitéer 

I Diabetesforeningens medlemsblad kan du fi nde mange tilbud om lokale 

arrangementer. 

2. Medlemstilbud på bøger og pjecer 

Diabetesforeningens bøger og pjecer giver dig god information. Medlemmer kan 

købe til særlig fordelagtig pris. 

Bøger 

Håndbog om type 2 diabetes 

God mad til små gryder 

Den lette start/indkøbsguide 

Starterpakke 

Pjecer 

Diabetesforeningen har et stort udvalg af pjecer om sund mad og komplikationer 

til diabetes. Du kan bestille dem via www.diabetes.dk 

Andet 

3. Næsten 1 mio. besøger hvert år Diabetesforeningens hjemmeside, 

www.diabetes.dk, som giver både diabetikere, pårørende og behandlere 

ny viden. 

4. www.diafonen.dk 

Her kan du stille spørgsmål og få svar om det at leve godt med diabetes. 

5. Rådgivning hos diætister, socialrådgiver og jurist 

Der er telefontid på alle hverdage fra 9-12. 

Egenomsorg

Side 52 :: Patientvejledning type 2 diabetes

Kildefortegnelse 

Denne vejledning er bl.a. redigeret ud fra følgende tekster 

Kildefortegnelse :: Side 53 

Starterblad for type 2 diabetikere, 2002 

v/overlæge, dr.med. Allan Flyvbjerg, og direktør Flemming Kjersgaard Johansen. 

Håndbog om Type 2 diabetes, 2002 

v/professor, overlæge, dr.med. Henning Beck-Nielsen, overlæge, dr.med. 

Allan Flyvbjerg. 

Kliniske retningslinier for injektion af insulin til voksne 

med diabetes mellitus, 2002 

Birtha Hansen, cand.cur., klinisk sygeplejespecialist 

Grete Kirketerp, oversygeplejerske, SD, MPM, sundhedslinien 

Gitte Ehlers, diabetessygeplejerske 

Elisabeth Nordentoft, klinisk sygeplejespecialist 

Og Grethe Hansen, diabetessygeplejerske 

Håndbog for insulinbehandlede diabetikere, 2001 

Redaktion Ulla Lendal, professor, dr.med. Sten Madsbad og Peter Bork-Johansen 

Sukkersyge – en håndbog for aldersdiabetikere, 1998 

v/ professor, dr.med. Torsten Lauritzen og praktiserende læge Lars Dudal Madsen.


Dine noter 

Dine noter :: Side 55 

De følgende sider kan fx bruges som huskeseddel – supplement til "Din egen journal".


Dine noter :: Side 57


Dine noter :: Side 59

Diabetesforeningen 

Rytterkasernen 1 

5000 Odense C 

Tlf. 66 12 90 06 

Fax 65 91 49 08 

www.diabetes.dk 

Dansk Selskab for 

Almen Medicin 

Stockholmsgade 55 

2100 København Ø 

Tlf. 35 43 36 73 

Fax 35 43 36 77 

www.dsam.dk 

e-mergency 04350

Type 2 diabetes - patientvejledning.pdf

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?