TITELBLAD VALGFRIT SPECIALE - EUC Sjælland

TITELBLAD 

VALGFRIT SPECIALE studiesalskode: 

Titel: Lavenergibyggeri for et bedre miljø 

Forfatter: Christina Schjervig 

Vejleder: Bjarne Olsen 

Haslev d. __________________ 

Underskrift ___________________________________________ 

EUC-Sjælland - BYGGETEKNISK HØJSKOLE HASLEV 

Speciale i bygningskonstruktøruddannelsens 7. sem. 

(Skoleopgave til brug for eksamen uden retsgyldighed)

Forord 

Denne rapport omhandler problematikken omkring de globale klimaforandringer, og hvordan man måske 

kan gøre en forskel ved at bygge mere miljøvenligt og energirigtigt. 

Jeg har valgt dette emne da jeg mener det er utrolig samfundsrelevant netop nu. Fokus på emnet er 

kæmpe stort i rigtig mange medier, ikke mindst på grund af det kommende klimatopmøde som skal 

afholdes i København til december. 

Jeg ser dette som en rigtig god mulighed til at udvide min faglige viden på området, så jeg er armeret og 

godt klædt på til at indtræde i den moderne byggebranche - med en solid viden om fremtidens byggeri. 

Rapporten er opdelt i 3 hovedafsnit. Som indledning beskriver jeg under afsnittene ”Historie” og 

”Energiforbrug” den overordnede miljøproblematik, hvordan hele problematikken startede og hvor stor en 

del af ansvaret byggeriet står for. 

I afsnittet ”Lavenergihuse” har jeg opstillet de forskellige definitioner på lavenergihuse, og hvilke kriterier 

der er gældende for hver enkelt. Dernæst beskriver jeg i afsnittet ”Konstruktioner” eksempler på de gode 

løsninger der findes for at udføre bæredygtige lavenergihuse. 

De sidste afsnit handler om naturlige og miljøvenlige muligheder for at opnå egenproduktion af energi. 

Herunder beskriver jeg eksempler på økonomi og om det overhovedet er rentabelt for den almindelige 

borger at investere i de forskellige energiformer som findes på markedet. 

Hele rapporten er bygget op på baggrund af den faglige viden jeg besidder fra mit studie, samt de 

hundredvis af tilgængelige internetsider der beskriver emnet. Jeg har forsøgt at bruge information fra de 

kilder som jeg finder mest valide. Når jeg beskriver fakta fra disse kilder, henviser jeg med et nummer og en 

fodnote som er tilgængelig nederst på den pågældende side. 

Lavenergibyggeri for et bedre miljø Side 2

Indhold 

Indledning ....................................................................................................................................................4 

Historie.........................................................................................................................................................5 

Klimakonventionen...................................................................................................................................6 

Energiforbrug ...............................................................................................................................................9 

Lavenergihuse ............................................................................................................................................11 

Energiklasse 1 og 2 huse .........................................................................................................................11 

Passivhuse..............................................................................................................................................11 

Aktivhuse / plusenergihuse.....................................................................................................................12 

Delkonklusion.........................................................................................................................................14 

Konstruktioner ...........................................................................................................................................16 

Ydervæg .................................................................................................................................................17 

Tag .........................................................................................................................................................18 

Indervægge ............................................................................................................................................18 

Døre og vinduer......................................................................................................................................18 

Lufttæthed .............................................................................................................................................19 

Alternativ isolering..................................................................................................................................19 

Miljøvenligt byggeri....................................................................................................................................21 

Svanemærke...........................................................................................................................................21 

Biofaktor.................................................................................................................................................22 

Naturlig energiproduktion ..........................................................................................................................24 

Solceller..................................................................................................................................................24 

Solvarme ................................................................................................................................................25 

Vindenergi ..............................................................................................................................................27 

Varmepumper ........................................................................................................................................30 

Regnvand................................................................................................................................................32 

Brintanlæg (minikraftværk).....................................................................................................................33 

Konklusion..................................................................................................................................................34 

Egen evaluering ..........................................................................................................................................35 

English summary ........................................................................................................................................35 

Kilder..........................................................................................................................................................36 

Stikordsregister ..........................................................................................................................................37 


Indledning 

Den stadigt voksende CO2 udledning har en negativ effekt på verdens klima, men heldigvis mærker man en 

øget interesse for at komme den miljømæssige problematik til livs. Både hos den private forbruger, men 

også hos politikerne og regeringen. 

Jeg ønsker at undersøge hvilke tiltag der skal til for at skabe et bedre miljø og få kurven til at vende. I og 

med at emnet er så samfundsrelevant netop nu, har utrolig mange mennesker en mening om dette tema. 

Jeg vil – med de byggetekniske briller på – få nogle facts og løsninger på bordet, som kan være med til at 

forbedre vores globale klima, og forsøge at besvare spørgsmålet: 

Er lavenergibyggeri vejen til et bedre miljø? 

Herunder: 

Hvad er lavenergihuse? 

o Klasse 1- og 2 

o Passivhuse 

o Plushuse 

Hvordan opnås et lavenergibyggeri 

o Konstruktioner 

o Energieffektive installationer 

o Energiproduktion – herunder; 

o Sol-, bio-, vind-energi 

o Luft-, jord-, og sol -varme 

o Regnvand » brugsvand 

Hvilke fordele/ulemper kendetegner lavenergibyggeri? 

o Økonomisk 

o Arkitektonisk 

o Miljømæssigt 

Er disse teknologier rentable for forbrugeren? 

o Hvor sparer man mest 

o Økonomisk 

o Miljømæssigt 

Hvordan ser fremtiden ud? 

Hvor stor en forskel kan man egentlig forvente for miljøet? 


Historie 

Alle taler om klimaforandringer og drivhuseffekt. Og det gør man fordi der er interesse for emnet – og 

interesse skabes ofte på baggrund af problemer! Men hvornår startede denne interesse egentlig? 

Der hersker vist ingen tvivl om at vi i den vestlige verden er yderst afhængige af olie. Olie og andre fossile 

brændstoffer (opgravede brændstoffer som kul, olie, tørv og naturgas) er hovedårsagen til den økonomiske 

vækst siden den industrielle revolution. 

Den industrielle revolution indtraf omkring 1850, hvor forbruget af råolie, naturgas og kul for alvor 

startede. Men det var først i 1966 at der for første gang blev fundet olie og naturgas i Danmark 1 

I 1993 blev Danmark selvforsynende med olie, og i 1997 med energi. Det var altså her at olie og 

gasproduktionen for første gang oversteg det samlede danske energiforbrug. 2 

Men hvor længe kan vi være selvforsynende? 

I 1956 kom en geolog ansat ved Shell med en modig og foruroligende forudsigelse: olieproduktionen i USA 

ville toppe ca. 1970 for derefter for altid at falde. Geologen hed Marion King Hubbert og blev groft 

miskrediteret på baggrund af sin forudsigelse. Så sent som i 1970 blev han hånet, for USA havde aldrig 

produceret så meget olie som netop da. Produktionen af olie i USA toppede i 1971 og er faldet lige siden. 

Hubbert havde ret, og det er på baggrund af hans model og metode at de nuværende forudsigelser om et 

globalt fald i verdensproduktionen er foretaget. 

I 2000 dannede den tyskfødte briter Colin Campbell organisationen ASPO, som er et netværk af forskere og 

geologer som ud fra Hubberts teori, vil finde ud af hvornår produktionen af olie og naturgas topper for 

derefter at falde for altid! 3 

Energistyrelsens seneste prognose viser, at med de kendte reserver kan Danmark 

opretholde sin selvforsyning med både olie og naturgas i endnu ca. 10 år. 

Derved står det klart at næsten alle er enige om, at der kun er en begrænset mængde af fossile 

brændstoffer tilbage, og at disse må erstattes med alternative energikilder i fremtiden. Men der er stor 

uenighed om, hvornår de fossile brændstoffer vil slippe op, hvordan de skal erstattes og hvor svært det vil 

blive. 

Men ikke nok med det. Dette massive forbrug af olie og gas har medført at vi på få århundreder har skabt 

os et kæmpe klimaproblem, i form af den forøgede drivhuseffekt pga. udledning af for store mængder 

drivhusgasser. 

Rent teknisk sker der det, at de forskellige drivhusgasser hjælper med at isolere jorden, lidt på samme 

måde som et drivhus. Solens varme slipper ind, mens gasserne hjælper med at holde en del af varmen på 

1 Energistyrelsen 

2 Oliebranchen.dk 

3 Wikipedia.org 


jorden. Og vi har brug for dette drivhus, for uden drivhuseffekten ville jorden i gennemsnit være 33 grader 

koldere 4 . 

Problemet er bare at dette isolerende lag af drivhusgasser bliver tykkere og tykkere og derved lader mindre 

og mindre varme slippe ud i verdensrummet. 

Konsekvenserne af dette er global opvarmning. Og det er jo umiddelbart meget rart med et lidt varmere 

klima – i al fald for os danskere, men med temperaturstigninger følger også en række underpunkter som en 

uønsket sideeffekt; 

• Afsmeltning af gletsjere og havis som medfører stigende vandstande og oversvømmelse af 

lavtliggende områder og byer. 

• Nedbørsmængden vil på verdensplan stige - uden gavn - da tørre områder vil blive tørrere og våde 

områder blive vådere 

• Naturlige økosystemer ødelægges og de klimarelaterede sygdomme (diaré, malaria) vil få bedre 

vilkår 

Der må da gøres noget tænker jeg…. 

Klimakonventionen 

Og der er jo også blevet gjort noget! 

Ved FN's verdenskonference om miljø og udvikling i Rio de Janeiro i 1992 underskrev 155 parter en 

klimakonvention, der sigter mod at stabilisere koncentrationerne af drivhusgasser i atmosfæren. 

På COP3 mødet d. 11. december 1997 indgik man Kyoto-protokollen, som er en international aftale, hvis 

formål er at beskytte jordens klima. De lande, der tiltræder traktaten forpligter sig dermed til at begrænse 

og senere reducere udledningen af CO 2 og fem andre drivhusgasser (Methan (CH4) Nitrogenoxid/lattergas 

(N2O) Hydrofluorcarboner (HFC) Perfluorcarboner (PFC) Svovlhexafluorid (SF6)). 

Protokollens målsætning er, at de industrialiserede lande skal nedsætte deres udslip af drivhusgasser med 

mindst 5 pct. i forhold til 1990-niveau. 

4 DMI 

USA har påtaget sig at reducere deres udslip med 7 % 

EU med 8 % 

Canada og Japan begge med 6 % 

Rusland og New Zealand må udlede det samme som i 1990 

Norge og Island må derimod øge deres udslip af drivhusgasser med henholdsvis 1 % og 10 % 


Derudover har man i EU indgået en byrdefordelingsaftale som ses herunder: 

Kilde: Energinet.dk (miljørapport 2006) 

Danmark har forpligtet sig til en 

reduktion på 21 % af det samlede 

udslip fra DK. 

16. maj 2002 besluttede Danmark sig for at ratificere 5 aftalen, men det var først d. 16. februar 2005 aftalen 

trådte i kraft, efter at Rusland ratificerede den. På dette tidspunkt var der opnået ratificering fra 55 lande, 

der tilsammen stod for 55 % af de industrialiserede landes CO2-udledning. 6 

Selvom USA har påtaget sig en reduktion på 7 % i Kyoto-aftalen, har USA som er det land med det 

allerstørste CO2 udslip pr. indbygger, alligevel nægtet at ratificere aftalen. 

Forpligtigelsesperioden for aftalen er i første omgang 2008-2012. Hvad der herefter skal ske bliver 

forhåbentlig planlagt på det kommende klimatopmøde COP15som afholdes her i Danmark til december. 

Kilde: www.energirigtigtbyggeri.dk 

Derudover vil jeg mene at der er nogle huller i denne aftale. Dels er det kun de industrialiserede lande som 

tæller i udledningen af CO2, mens udviklingslandene får frit lejde til både olieforbrug og CO2 udslip. 

5 Ratificere betyder ”godkende som gældende” 

6 Miljøministeriet, pressemeddelse 


I dag er udslippet af CO2 fra en indbygger i et I-land typisk fire gange så meget, som en indbygger i et Uland. 

Og man forventer at dette forhold vil ændre sig. Energiforbruget i udviklingslande som for eksempel 

Kina og Indien, vil formodentlig stige voldsomt i den nærmeste fremtid, og på længere sigt vil 

udviklingslandene derfor få afgørende betydning for verdens samlede udslip af CO2 7 . 

Derfor mener jeg at det er mindst lige så vigtigt at få fat i disse lande allerede nu, frem for at vente til 

problemerne ophober sig! Det ville jo give en kæmpe gevinst hvis de kunne tage ved lære af os, og ikke 

starte hvor vi gjorde, men starte hvor vi er i dag. Men som det ser ud nu forpligter U-landene sig altså ikke 

til at reducere deres udslip, men kun til at måle og rapportere deres udslip. 

Desuden kan man opnå sit mål ved forskellige alternative ordninger. Man kan plante skove eller eksportere 

besparelser ved fx at bygge en vindmøllepark i et andet land. Og så er det tilladt at handle med CO2 kvoter, 

så hvis et land kan reducere udslip udover deres fastsatte mål, kan det sælge sin kvote til et andet land, 

som derved kan betale sig fra at gøre en aktiv indsats. 8 

På den måde får vi jo ikke løst problemerne, men bare flyttet lidt rundt på dem! 

7 DMU (Danmarks miljøundersøgelser) 

8 Klimakampen.dk 


Energiforbrug 

Hele denne CO2, energi- og klimaproblematik er jo verdensomspændende, men man er jo nødt til at feje 

for egen dør først, og selvom Danmarks CO2-udslip kun udgør 0,2 % af verdens udslip, har jeg valgt at 

koncentrere mig om EU og primært Danmark. Vi betyder måske ikke så meget i det samlede regnskab, men 

hvis vi kan fungere som et forgangsland, og samarbejde med de andre lande i EU, er dette et vigtigt 

element til at vise resten af verden, at vi kan gøre en forskel hvis vi bare samarbejder. 

For at forbedre situationen med CO2 udslippet, mener jeg man er nødt til at finde de største syndere, og i 

den forbindelse har jeg set lidt på fordelingen af energiforbruget i forhold til de forskellige sektorer. 

Energiforbrug i EU 

41% 

26% 

33% 

Transport 

Industri 

Bygninger 

kilde: www.rockwool.dk Energiforbruget i Danmark, kilde: www.rockwool.dk 

Som man kan læse af figurerne anvendes størstedelen (40 %) af vores samlede energi til boliger, og 80 % af 

denne energi benyttes i bygninger under 1000m 2 . Derudover anvendes 80 % af energiforbruget i boliger til 

opvarmning. 

Mange taler desuden om at man skal kigge overordnet på 

problemet dvs. ikke kun kigge på driftsforbrug, men også 

forbruget i opførselsfasen. Spørgsmålet er relevant, men 

debatten bliver hurtigt afblæst hvis man tager udgangspunkt i 

dette diagram fra NCC, som viser at 80 % af CO2 udslippet, og 

dermed energien, udledes i driftsfasen. Logisk nok, når man 

tænker på at denne fase varer ca. 50 år, hvorimod opførelsesog 

produktionsfasen varer 1-2 år. 

Der hersker vist ingen tvivl om at det er de ældre boliger som er de største syndere og i virkeligheden dem 

man måske skal koncentrere sig mest om. Både ja og nej mener jeg. For selvfølgelig skal man 

energioptimere de gamle huse så vi kan spare på energien, men det er endog mindst lige så vigtigt at 

”knække kurven” og gøre tingene rigtigt første gang, således at vi kun opfører energirigtige bygninger 

fremover. 


Det første bygningsreglement blev offentliggjort i 1961. Her omtales 

energi som transmissionstallet/ transmissionskoefficienten k målt i 

kcal/m 2 ·h· C°. 

I BR fra 1972 omtales k nu som W/m 2 C°. 

I BR fra 1977 har man fået øjnene op for konsekvenserne af 

oliekrisen, og der beskrives her en væsentlig skærpelse af kravene - 

svarende nogenlunde til de U-værdier vi kender i dag (0,40 for 

ydervægge, 0,30 for terrændæk og 2,9 for vinduer), dog stadig målt i 

W/m 2 C°. Disse skærpelser træder i kraft i 1979. 

Først i BR98 (småhusreglementet) omtales en decideret 

energiramme. Desuden er det ikke længere en k-faktor der regnes i, 

men en U-værdi målt i W/m 2 K. Betegnelsen er forskellig men tallet er 

egentlig det samme. U-værdien angiver, hvor stor en varmemængde/effekt, målt i Wh, der i løbet af en 

time strømmer gennem 1 m² af konstruktionen, når temperaturforskellen mellem den indvendige og den 

udvendige side er 1 °C. 

Herunder er vist en udviklingsoversigt for energirammen ved en bolig på 150m 2 . 

Bolig 150 m2 

(kWh/m2) 

kilde: www.rockwool.dk 

Ramme for tilført energi pr. år, udvalgte år 

1961 1979 1995 2006 2010 2015 2020 

360 180 113 85 61 42 21 

Danmark har i dag samlet set verdens strammeste energikrav til nybyggeri. Som led i realiseringen af den 

langsigtede målsætning om, at Danmark skal være uafhængig af fossile brændsler, ønsker regeringen, at 

Danmark også fremover er i front med energirigtigt byggeri. 

Derfor er det fastlagt i den energipolitiske aftale af 21. februar 2008, at energiforbruget i nye bygninger skal 

reduceres med mindst 25 pct. i 2010, mindst 25 pct. i 2015 og mindst 25 pct. i 2020. I alt en reduktion på 

mindst 75 pct. senest i 2020. 9 

Hvordan vi skal opnå disse reduktioner vil jeg forsøge at give et bud på i de følgende afsnit. 

9 EBST (strategi for reduktion af energiforbrug i bygninger) 

Energiramme BR08 (tilført energi) 

(70+ 2200/A) kWh/m2 pr. år 

hvor A er det opvarmede 

etageareal. 

For lavenergibygninger klasse 2 er 

energirammen 

(50+1600/A) kWh/m2 pr. år 

For lavenergibygninger klasse 1 er 

energirammen 

(35+ 1100/A) kWh/m2 pr. år 


Lavenergihuse 

Lavenergihuse kan være mange ting, men det typiske eksempel er at de er forholdsvis kompakte, at de er 

orienteret i forhold til verdenshjørnerne, med flest vinduer mod syd og færre mod nord øst og vest. At de 

er godt isoleret, og der er tænkt over husets indretning ved at de primære rum er placeret mod syd og 

mere sekundære rum mod nord. 

Energirammen er den beregning som kategoriserer en bygning til at være enten lavenergi 1 eller 2, 

passivhus eller aktivhus. Energirammen omfatter leveret energi til bygningen til opvarmning, ventilation, 

varmt vand, køling og eventuel belysning. Formålet med energirammen er at sikre et lavt energiforbrug 

uden at indskrænke friheden til at formgive. 

Energiklasse 1 og 2 huse karakteriserer sig ved et lavere energiforbrug (henholdsvis 50 % og 75 %) 

end den normale fastsatte energiramme. Samtidig er det en fleksibel ramme som tillader anvendelse af 

vedvarende energi i opfyldelsen af energirammen. Det giver større fleksibilitet og rum for innovation, idet 

bygherren selv vælger, hvordan energirammen skal overholdes. Dette kan for eksempel opnås ved solceller, 

varmepumper, solfangere o.l. Derudover stilles selvfølgelig de almindelige krav til væsentlige bygningsdele i 

form af U-værdier. 

Passivhuse er et tysk koncept, udviklet på Passivhus Instituttet i Darmstadt, som er et privat 

institut. Huset karakteriseres ved 3 vigtige ting: 

o Det årlige rumvarmebehov må ikke overstige 15 kWh/m² indvendigt boligareal. 

o Det totale primære energi forbrug til varmt brugsvand, rumopvarmning/køling, ventilation, 

pumper, husholdningsstrøm, lys mv. er begrænset til 120 kWh/m² boligareal. 

o Husets lufttæthed målt ved blowerdoortest skal overholde n50 < 0.6 h-1 

Desuden skal man bemærke: 

I. at rumvarmebehovet er relateret til det indvendige gulvareal (nettoareal) hvor der i Be06 bruges 

etageareal baseret på udvendige dimensioner (bruttoareal) 

II. at varme fra personer og udstyr sættes i 1-familiehuse til 2.1 W/m2 (indvendigt areal). I Be06 

benyttes 5 W/m2 (udvendigt areal). Det lave gratisvarmetilskud på 2.1 W/m2 skyldes især at 

passivhuse er udstyrede med meget energieffektive apparater, der kun afgiver en begrænset 

varmemængde. 

III. at det ikke er tilladt at nå de 15 kWh/m² ved hjælp af produceret varme f. eks. fra et 

solvarmeanlæg. Derimod kan det primære energibehov godt nedsættes ved hjælp af solvarme, 

men ikke ved hjælp af el fra solceller. 

IV. at de 120 kWh/m² i primær energi er fremkommet ud fra en konverteringsfaktor på 2,7 mellem 

elforbrug og primært energiforbrug til produktion af el. I Danmark bruger vi i forbindelse med 

bygningsreglementet en faktor på 2,5. Man er i passivhus definitionen åben over for at man i de 

forskellige lande benytter forskellige faktorer. 

For at et hus kan betegnes som et passivhus skal det certificeres. Man kan blive certificeret passivhusdesigner 

enten ved at gennemgå et kursus og bestå en prøve eller via et certificeret passivhusprojekt. 


Hvis en bygherre vælger at lade sit byggeri certificere som passivhus, sker der tre ting: 

1. Bygherren og de projekterende tvinges gennem processen med at gennemføre de nødvendige 

undersøgelser og fremskaffe den nødvendige dokumentation. 

2. Dokumentationen gennemgås af den 

certificeringsberettigede, som bygherren har taget 

kontakt til 

3. Hvis byggeriet opfylder kriterierne, modtager bygherren 

et certifikat 

Certificeringen bruges udelukkende som en sikring af, at en bygning vil leve op til forventningerne. 

Certificeringen omfatter check af konstruktionsdetaljer og teknisk udstyr. Endvidere foretages der en 

komplet beregning i beregningsprogrammet PHPP. Hvis bygningen overholder energikravene samt 

overholder den endelige trykprøvning, bliver der udstedt et certifikat. 10 

I Danmark er det første certificerede passivhus tegnet af arkitekten Olav Langenkamp. Olav var desuden 

også bygherre på projektet som blev opført i 2007. 

Kilde: Olav Langenkamps passivhus I Ebeltoft www.passivhus.dk 

Aktivhuse / plusenergihuse 

Et aktivhus er et hus der producerer mere energi end det forbruger. Et eksempel på sådan en type bolig er 

Velfac’s aktivhus ”Bolig for livet”. Princippet i Aktivhuset er, at det tænker selv. Huset producerer selv 

energi til el og varme. Den overskydende energi giver du til naboen, eller du bruger den til at oplade din elbil. 

Det kan nemlig ikke svare sig at sælge den til elværket! 

Huset regulerer selv, hvor meget lys og varme, der kommer ind gennem vinduerne, og det skifter facade alt 

efter, om det er nat eller dag, om solen skinner eller det er overskyet. Huset lufter også ud og sørger for, at 

du altid har et godt indeklima. 

10 Passivhuse i dansk kontekst (Ellehauge & Kildemoes) 

Typisk pris for certificering af et 

enfamilieshus er 10-20.000,- DKK 


Huset bruger udelukkende naturens egen energi fra solen: Solfangere producerer varmt brugsvand, 

varmepumpen producerer rumvarme og supplerende varmt brugsvand, solceller laver strøm og 

energioptimerede vinduer med lav u-værdi sikrer tilførsel af passiv varme. 11 

Der findes ingen standardiserede kriterier for at være et aktivhus/plushus. Så i princippet kan det være et 

helt almindeligt hus med en meget stor vindmølle i baghaven! Dette er selvfølgelig ikke hensigten med 

konceptet, men hvis man både bygger energimæssigt korrekt og anvender naturlige energikilder til 

opvarmning og elforbrug så er man nået langt. 12 

Men ideen om et ”uafhængigt” hus har jo været undervejs længe, og mange har selvfølgelig undertiden 

haft masser af ideer til udførelsen. Allerede i 1978 byggede ingeniør og opfinder Jean Fischer et 

plusenergihus i Tommerup på Fyn. 

Huset havde solfanger, vindmølle og sågar en elbil. Huset havde alle moderne bekvemmeligheder og 

producerede mere strøm, end Jean Fischer selv kunne bruge. Han solgte den overskydende el til det lokale 

elselskab, men fik en dårligere kurs end den, han købte for. 

Huset er 120 m 2 , og missionen var at bygge et hus, der ikke så aparte ud, men som var smukt og samtidig 

kunne producere mere energi, end det brugte. 

11 Magasinet Ejendom (22.4.09) 

12 www.velfac.dk Bolig for livet 


Dog er der ikke særlig stor udfordring i bare at sætte en kæmpe vindmølle op, for hvis alle gjorde det ville 

alle huse jo være selvforsynende med el og problemet ville være løst. Men dels er der noget der hedder 

æstetik (og fred og ro) og dels er der økonomi, og det er ikke mange mennesker der har råd til deres egen 

kæmpemæssige vindmølle i baghaven! 

Herunder en oversigt over energirammen for de forskellige typer jeg har omtalt: 

Delkonklusion 

Kilde: www.velfac.dk 

Bolig for Livet 

For mig hersker der ingen tvivl om at det optimale hus er selvforsynende. At bygningen ikke er afhængig af 

fossile brændstoffer, men kun af naturlig energitilførsel. På den måde bliver det jo samtidig miljøvenligt. 

Derfor er det aktivhuset som jeg tror, vil vinde størst indpas i fremtidens byggeri, men spørgsmålet er bare 

om det kan gøres rentabelt. Økonomisk set er lavenergihuse jo noget dyrere at opføre, men til gengæld 

sparer man udgifterne til el og varme. 

Her er opstillet et lille regnestykke fra Zero+huset i Sønderborg. Husets forbrugsudgifter er lig 0,- DKK. 

Jordvarme og solcelle anlægget (som gør huset til et plushus)har kostet 380.000,- 13 

Jeg har valgt ikke at tillægge renter på dette beløb, ligesom jeg ikke beregner prisstigning af 

vand/varme/eludgifter. Både renter og prisstigninger er uundgåelige, men vi kan jo ikke forudsige renter og 

prisstigninger, så for at have et nogenlunde sammenligningsgrundlag, har jeg valgt ikke at medregne dette. 

13 www.dr.dk/hammerslag - Tema om klimahuse 


Til sammenligning har et almindeligt hus på 190 m 2 disse udgifter til varme, varmt vand og elforbrug: 14 

Varme: 9m 3 gas pr. m 2 pr. år = 190m 2 · 9m 3 · 7,4 kr = 12.654,- om året 

Varmt vand: 75m 3 gas pr. pers pr. år. Ved 4 pers: 75 · 4 · 7,4 kr = 2.220,- om året 

El: Forbrug 3.300 - 6.000 pr år gennemsnit 4650 kWh/år · 2,13 kr = 9.900,- om året 

I alt: 12654+2220+9900 = 24.774,- om året 

I dette eksempel har anlæggene altså tjent sig hjem efter = 15,3 år. 

Dertil kommer indtægter fra overskyndende elproduktion fra solcellerne, samt udgifter til nye pumper, 

vedligehold og lignende. Dette er nærmere beskrevet i afsnittet om naturlig energiproduktion. 

Umiddelbart er anlæggene rentable, så længe man er indstillet på en lang tilbagebetalingstid. 

Men prisen for selve opførelsen af huset er jo også dyrere end ”normale” huse. 

Her er opstillet et par eksempler fra forskellige byggefirmaer: 

Hustype Pris M² pris 

NYHUSE basishus muret 1-planshus (alm. Energiramme) 188m² 1.656.000 kr 8.810 kr 

Interbyg, ”a la Lind&Risør” muret 1-planshus (alm. Energiramme) 195 m² 1.900.000 kr 9.745 kr 

Trelleborg, træhus 1½ plan (0-energi) 189 m² 2.625.000 kr 13.890 kr 

Zero+huset, arkitekttegnet muret 1-planshus (plus-energi) 200 m² 3.500.000 kr 17.500 kr 

Oplysninger om priser er fundet på producenternes hjemmeside. 

Man kan læse ud fra skemaet at plus-husets kvadratmetre er dobbelt så dyre som basis-husets. 

Hvis vi kun koncentrer os om at forskellen ligger i energiudgifterne, vil regnestykket se således ud: 

190m² basishus: 1.673.900,- 

190m² plus-hus: 3.325.000,- 

Forskel: 1.651.100,- 

Dette svarer til en tilbagebetalingstid på = 66,7 år før huset giver overskud. 

Dette kan jo åbenlyst ikke svare sig, men nu handler det jo heller ikke kun om at bygge billigt, men også 

design, individualitet, komfort og vores klima er vigtige aspekter. Så det er ikke helt rimeligt kun at 

sammenligne priser, uden at have de aspekter in mente. 

14 Energispareudvalg.dk – Forbrug i tal 


Konstruktioner 

For at opnå status som lavenergihus - af den ene eller den anden type - er det af afgørende betydning 

hvilke materialer og konstruktioner der anvendes. 

De vigtigste kriterier at være opmærksom på er 

o Opnåelse af anbefalede u-værdier 

o Minimering af kuldebroer 

o Lufttæthed 

Skemaet er hentet fra www.altompassivhuse.dk og skal læses på den måde at et typisk passivhus har en uværdi 

for ydervægge på mellem 0,08 og 0,12 W/m²K (0,08 = U = 0,12) 

Fælles for de fleste lavenergibygninger er et meget tykt lag isolering i både tag, vægge og terrændæk. For at 

undgå vægge der er alt for tykke, udføres den bærende del ofte som let konstruktion, enten i stål eller træ. 

Hvis man anvender træ er man med til at forbedre miljøet da træ er verdens mest miljøvenlige råstof, i og 

med det er CO2-neutralt ved selv at optage CO2 ved hjælp af fotosyntese mens det vokser og udvikler sig. 

Jeg vil herunder give nogle eksempler på opbygning af konstruktioner som kan overholde kravene til 

passivhuse. 

Fundament/sokkel 

Betonfundament i bredde på 300mm, til frostfri dybde, afsluttet med tre 

skifter letklinkeblokke. 50mm kantisolering ved øverste blok (indvendig side) 

som har forbindelse med vægisoleringen. 

200mm udvendig isolering på fundament, som fortsætter i lige linje op i 

facaden. På den måde undgår man kuldebroer samt fugtophobning af træet i 

væggen. 

Linjetabsværdi (Psi) = 0,075 W/mK (BR08 krav=0,20) 

Hvis man vil undgå udvendig isolering kan en anden løsning være 

lecathermblokke med 70mm indbygget isolering, i stedet for letklinkeblokke. Derudover føres på indersiden 

75 mm kantisolering hele vejen ned, frem for kun den øverste blok. 


Terrændæk 

Svømmende gulve bestående af 14 mm trægulv, 22 mm gulvvarmespånplade, 

75 mm hård isolering, radon/fugt-membran, 120mm beton, 250 mm hård 

isolering, sandfyld singles eller lign. 

Når gulvvarmen placeres i spånplader frem for betonen, undgår man 

opvarmning af al betonen. Betons densitet er væsentlig højere end træs, og 

det betyder bl.a. at beton holder bedre på varmen/kulden end træ. Men når 

varmeslangerne placeres i spånplader skal de kun afgive varme til 36mm 

konstruktion, mens der i betonen skal opvarmes 134mm. Derfor bliver varmen i 

spånpladerne meget hurtigere og lettere at regulere frem for i betonen. 

U-værdi 0,098 W/m²K (BR08 krav= 0,30. PH krav= 0,15) 

Ydervæg 

Der skal jo både være arbejde til mureren og tømreren på byggepladserne, så derfor har jeg her opstillet 2 

eksempler som appellerer til hver deres faggruppe. 

Tømrerløsning: 

Ved dette eksempel på en rigtig god U-værdi har jeg taget udgangspunkt i 

Rockwools Lavenergihus 2005, hvor væggen indeholder udvendig isolering. På 

den måde dannes der ingen kuldebro langs fundamentet og ved vinduer og 

døre. 

Opbygning: 10mm fibergips, 38x57mm forskalling, 50 mm isolering, 12,5 mm 

OSB plade, 45x145mm trækonstruktion m/ 145 mm isolering, 18 mm OSB 

plade, 200mm udvendig isolering (fastgjort i OSB plade), 28x100 mm forskalling 

pr. 600 mm skruet fast i 18 mm OSB pladen. 8 mm beklædning af fibercement 

brædder/plader eller lign. 

U-værdi 0,092 W/m²K (BR08 krav= 0,40. PH krav= 0,15) 

Murerløsning: 

Inspireret fra DR’s program boligprogram Hammerslag, er her et eksempel på brug af et anderledes 

materiale. Et arkitektfirma ved navn Grønnelykke har specialiseret sig i at genopføre villaer efter originale 

tegninger fra perioden 1900 – 1935. Bare energirigtige. Eksemplet er taget fra et nyopført hus på 

Frederiksberg. Ydervæggen består af celblokke (helisolerende massive blokke med lufthuller). 

U-værdien er ikke lige så god som ovenstående eksempel, men 

fordelen ved denne blok er at den er både bærende, brandsikker og 

helisolerende. En ydervæg bestående af 400mm celblok 

(densitet=275) og facadepuds giver en samlet tykkelse af 410mm og 

en u-værdi på 0,20. 15 

Metoden er enkel og fordelen er, at der ikke skal anvendes så 

mange forskellige produkter og arbejdsgange som ved 

15 H+H Danmark 


træ/isolering/gips konstruktioner. Desuden undgår man kuldebroer og linietab. 

Princippet er det samme som 70’ernes gasbetonhuse, produktet er bare optimeret til en bedre 

isoleringsevne. 

Tag 

Enhver form for tagbeklædning kan i princippet bruges, men hvis der skal installeres solpaneler med 

solfangere og solceller, vil jeg mene det er en fordel med tagpap. 

Pappen placeres på krydsfiner/OSB plade, I-bjælke 58x500mm (minimerer kuldebroer), 450mm isolering, 

hygrodiode, 38x57mm forskalling med 50mm isolering, 19x100mm forskalling, 1 lag fibergips. 

U-værdi 0,069 W/m²K (BR08 krav=0,25. PH krav = 0,15) 

Fordelen ved fibergips frem for almindelig kartongips er ikke isoleringsevnen, men lydisoleringsevnen er 

bedre, og pladen er mere robust, dvs. man kan skrue ting fast i den uden brug af plugs. 

Indervægge 

Indervægge har ikke umiddelbart den store betydning i og med de ikke er en del af klimaskærmen. Alligevel 

er der grund til at overveje placering og materialevalg nøje. 

Hvis man placerer skillevægge på en sådan måde at de bliver opvarmet af solens stråler i løbet af dagen, 

kan de være med til at holde temperaturen stabil om natten. Vægge af tungt materiale som teglmure har 

en god varmeledningsevne. Når indervægge af beton og mursten optager varme og afgiver den igen, når 

det bliver køligere, bruges der mindre energi på at varme huset op. Det betyder også, at der ikke skal 

bruges så meget energi på nedkøling af huset på en varm sommerdag, da væggene optager varmen og 

holder huset køligt. 

Døre og vinduer 

Vinduer spiller en meget stor rolle I opnåelsen af et lavenergihus. Vinduer er nemlig det svage led i en 

velisoleriet facade. Ofte tabes der meget store mængder energi netop gennem vinduerne i en bygning. Et 

vindue til at passivhus skal have en U-værdi på max. 0,8 W/m 2 K. Efter fremkomsten af energiglasset går det 

største varmetab i et vindue gennem karm og ramme. Det er også grunden til at de fleste lavenergi- og 

passivhus -vinduer har et meget stort glasareal og kun én eller slet ingen sprosser. 

Der findes efterhånden mange producenter på markedet, og en af 

dem er Vrøgum. De producerer deres ”Ultratherm” 

passivhusvinduer af træ/aluminium med en U-værdi på 0,72 ved 

vinduesstørrelsen 1000x1500mm. Det der skiller sig ud i forhold til 

traditionelle vinduer er isoleringskernen af højisolerende 

byggeskum i både karm og ramme. Derudover anvendes super 

lavenergiglas med 3 lag og en Ug på 0,5. Vinduet er et dreje/kip 

vindue. Ulempen er at vinduet åbner indad, og man derfor ikke 

kan have noget stående i vindueskarmen, men hvis man skal se 

positivt på det så bliver det nemmere at pudse vinduer! Kip 

funktionen gør dog at vinduet kan åbnes på klem, og man kan få 

frisk luft ind uden at skulle rydde hele vindueskarmen. 


Desuden lægger Vrøgum også vægt på tætheden af vinduet, og har udviklet en unik konstruktion, hvor 

rammen overlapper karmen, og gør at der kan monteres hele 3 tætningslister mod normalt 1 tætningsliste. 

Det er med til at gøre vinduet exceptionelt tæt. 16 

Lufttæthed 

Noget af det vigtigste i lavenergihuse 

er at de er tætte. Varmen skal ikke 

have lov at trænge ud gennem revner 

og sprækker i konstruktionerne. I 

bygningsreglementet BR08 er opstillet 

et krav for luftskiftet igennem 

utætheder : 

Alternativ isolering 

Utætheder undgås bl.a. ved hjælp af en tæt dampspærre. Det kræver 

god planlægning og udførelse at opnå tilstrækkelig tæthed. Men en 

god tommelfingerregel er at man skal kunne tegne det lufttætte plan i 

plan og snit hele vejen rundt, uden at løfte blyanten fra papiret. 

Kilde: www.dsbo.dk (passivhuse) 

Der har inden for byggebranchen de seneste par år været ”røre i andedammen” angående et nyt produkt, 

den såkaldte superisolering som fylder 1/10 af traditionel mineraluld, og som efter sigende skulle være lige 

så godt. Det vil sige at 10mm superisolering skulle kunne gøre det ud for 100-200mm alm. isolering. 

Produktet er opbygget af en 6mm tyk luftcelleplade, beklædt 

med aluminium på begge sider. Produktet betegnes som 

refleksiv isolering. Det vil sige at man opnår en vis 

strålingseffekt ved brugen. Desuden fungerer det også som 

dampspærre. 

Når produktet anbringes således, at der er et hulrum på begge 

sider, opnår man faktisk også en strålingsmodstand. 

16 www.vrogum.dk 

Luftskiftet gennem utætheder i klimaskærmen må ikke overstige 1,5 l/s 

pr. m² opvarmet etageareal ved trykprøvning med 50 Pa. Resultatet af 

trykprøvningen udtrykkes ved gennemsnittet af måling ved over- og 

undertryk. 

For bygninger med høje rum, hvor klimaskærmens overflade divideret 

med etagearealet er større end 3, må luftskiftet ikke overstige 0,5 l/s pr. 

m² klimaskærm. 


Der er af John Manville Technical Center,U.S.A. foretaget disse prøvninger: 

Produktet placeres i en helt traditionel træskeletvæg bestående af 50 x 100 mm lodrette lægter med 40 cm 

centerafstand. Træskelettet er på begge sider beklædt med 19 mm krydsfiner. Folien er fastgjort midt i 

væggen, eksempelvis i en rille fræset i skelettet, så der skabes et hulrum på ca. 50 mm på begge sider af 

folien. 

Herved er isolansen blevet beregnet til 1,2 m² K/W (der er korrigeret for overgangsmodstanden på 

ydersiderne samt isolansen af de to krydsfinerplader) 

Hvis denne isolans sammenlignes med et isoleringsmateriale som traditionel blød mineraluld med en 

isoleringsevne på lambda = 0,037 W/m K, svarer 1,2 m² K/W til en tykkelse på 

L = isolans x varmeledningsevne = 1,2 x 0,037 = 0,044m = 45 mm. 

Dvs. der umiddelbart er en bedre isoleringsevne i reflektiv isolering frem for traditionel mineraluld, men 

man skal huske at have for øje at rent byggeteknisk er det imidlertid en væsentlig mere besværlig 

arbejdsoperation. Man sparer heller ikke plads i konstruktionen da det er af afgørende betydning at den 

refleksive isolering anbringes i et hulrum på min. 50mm for at have optimal virkning. Desuden må refleksiv 

isolering på nuværende tidspunkt ikke bruges i nybyggeri. Ingen bygningsmyndigheder accepterer refleksiv 

isolering som erstatning for den traditionelle mineraluldsisolering. 17 

Den påståede virkning på evnen svarende til >100mm er en misforståelse. Misforståelsen er opstået fordi 

refleksiv isolering er udviklet på langt sydligere breddegrader, til isolering af sommervarme tage imod 

opholdsrum der er kølet med air-condition. Til dette formål, hvor temperaturforskellen kan nærme sig 80- 

100 K er det ikke usandsynligt at det virker ligeså godt som 100-200mm mineraluld. 

Men den eneste fornuftige anvendelse af refleksiv isolering på vores breddegrader, er på dårligt isolerede 

ydervægge bag radiatorer og brændeovne. Dog skal man være påpasselig med at placere isoleringen hvis 

der i den bagvedliggende konstruktion allerede er monteret dampspærre. Derved opnår man jo dobbelt 

dampspærre, og dermed risiko for råd og svamp. 18 

Konklusionen må være at produktet ikke med fordel kan anvendes til nybyg, og kun til dels i gamle 

bygninger. Desuden er prisen ca. 175 kr/m 2 dvs. over 4 gange så høj som traditionel isolering. 

17 BYG-ERFA, marts 2006, samt pressemeddelelse af 29/1 2009 

18 Erhvervs- og byggestyrelsen / Ingeniøren, marts 2009 


Miljøvenligt byggeri 

Det er et faktum at lavenergihuse er mere miljørigtige i form af at deres lavere energiforbrug, og at de 

dermed også har en CO2 udledning der er betydeligt lavere end traditionelle huse. 

Men hvad kan man ellers gøre af tiltag for at huset bliver mere miljøvenligt? 

Et interessant bud findes hos Fremtidens Parcelhuse, som er et projekt bestående af 86 huse i Herfølge ved 

Køge. Husene skader hverken miljøet unødigt ved opførsel, nedrivning eller gennem mange års brug. Derfor 

er der for grundene/husene opstillet en række krav, herunder: 

o Der er ikke 2 huse der må være ens 

o Husene skal svanemærkes 

o Opfylde energiklasse 2 

o Der skal være grønt på grunden – håndhæves ved en fastlagt ”Biofaktor” 

o Regnvand skal genanvendes, nedsive til grundvand eller føres til kommunalt regnvandsanlæg. 

Svanemærke 

At fortælle om svanemærket kræver nærmest en rapport for sig, men her er nogle af de vigtigste 

informationer: 

At få svanemærket sit hus kræver, nøjagtigt som passivhusene, at det bliver certificeret. Hvis man får 

certificeret en hustype med svanemærket, kan man opføre så mange huse af den type som man ønsker. 

Det koster dog et gebyr på 0,4 % af omsætningen pr solgte hus. Svanen administreres af 

Miljømærkesekretariatet, der fungerer som uvildig kontrol for, at huset lever op til de givne krav. 

De vigtigste krav er: 

o Opfylde energiklasse 2 

o Ventilation med luftskifte på 7l/sek · antal personer 

Prisen for ansøgning om svanemærket er 3500,- DKK. 

Derudover skal licenshaveren betale 0,4 % af omsætningen for 

det solgte hus. 

o Licenshaver skal aflevere en liste over samtlige produkter, producenter og materialer. 

o Maling, lak, olie, lim skal opfylde givne kriterier fra Svanen og Blomsten 

o Spartelmasse, fugemasse, skum etc. må ikke aktivt tilsættes epoxy og tinorganiske forbindelser 

o Hvis huset indeholder mere end 30kg træ pr m2 skal 30 % af det anvendte træ komme fra 

certificeret skovbrug. 

o Træ må ikke være trykimprægneret, modificeret eller behandlet med kemiske produkter som 

klassificeres kræftfremkaldende, reproduktionsskadelige eller skadelige for arvemassen. 

o Det virksomme stof i imprægneret træ må ikke være baseret på arsenik, krom, tinorganiske 

forbindelser, bor eller kreosotolie. 


o Termisk isoleringsmateriale må ikke indeholde bromerede flammehæmmere eller 

flammehæmmere med borax eller borsyre. 

o Ekspanderende isoleringsmateriale må ikke være produceret med fluorerede drivgasser. 

o Mineralsk isoleringsmateriale må ikke være klassificeret som kræftfremkaldende. 

o Bly eller metallegeringer, der indeholder bly eller blyforbindelser, må ikke anvendes i tagarbejdet. 

Derudover er der krav til selve byggeprocessen, herunder: 

o Licensansøger skal tage ansvar for byggeprocessen overfor kunden. 

o En affaldsplan for rutiner for affaldshåndtering under byggeprocessen skal foreligge. 

o Der skal udarbejdes en vedligeholdelsesplan for huset som indeholder information om, hvor ofte 

dele skal vedligeholdes, om det skal udføres af en fagmand eller kan udføres af lægmand mv. 

Planen skal bl.a. omfatte information om ventilationssystemet, tagbelægning, varmesystem m.m. 

o Der skal udarbejdes information om, hvordan man sikrer et godt indeklima. 

o Der skal udarbejdes en manual, hvor det fremgår, hvordan varme- og ventilationssystemet justeres, 

for at opnår det bedste indeklima og den bedste varmeøkonomi. 

Som køber af et svanemærket hus er man dermed sikret at sit hus tager hensyn til både miljø, 

energiforbrug og sundhed. 

Biofaktor 

En biofaktor eller biofladefaktor er et mål for omfanget af et områdes grønne elementer set i forhold til 

dets størrelse. Forskellige belægninger og beplantningstyper har forskellig biologisk aktivitet - og dermed 

forskellig biofaktor 

I Danmark kender vi endnu ikke til formaliserede krav til biofaktoren når der udarbejdes bebyggelsesplaner 

mv. Men i Sverige og Tyskland ser man flere og flere eksempler på, at man for en given bebyggelsestype 

stiller krav til biofaktoren: 0,4 for tæt bymæssig erhvervsbebyggelse, 0,6 for boligområder, 0,8 for 

børneinstitutioner osv. For byggeriet i Herfølge er biofaktoren sat til 0,6. 

Der er mange muligheder for opnåelse af biofaktoren, så selv for et etagebyggeri i indre by med en 

bebyggelsesprocent på 300 % kan det lade sig gøre at opnå en given biofaktor. 

Belægninger giver et meget lille tilskud, men åbne flader som brosten med luft imellem, er jo betydeligt 

bedre end et massivt asfalttæppe. Derved indgår arealet i et naturligt kredsløb hvor regnvandet ledes 

gennem jorden frem for gennem kloaksystemet. 19 

19 Jens Hvass, arkitekt 


Der er i forbindelse med beregning af biofaktor opstillet et regneark hvor disse komponenter indgår: 

o Belægninger (asfalt, beton, brosten, grus, klippet græs, naturgræs) 

o Beplantning (tæt lav, tæt høj, solo træer) 

o Vand (sø, vandkunst) 

o Tagbevoksning 

o Facadebevoksning 

o Tillæg for egen kompost 

Regnearket er udarbejdet på baggrund af et regneark fra SBi til brug ved udarbejdelsen af grønne 

regnskaber for boligbebyggelser. (http://www.jenshvass.com/agenda21/biofaktor.html) 

Det er dog ændret, således at der skal indtastes det samlede grundareal. Hvis man foretrækker at lave sin 

biofaktor-beregning i forhold til friarealet, kan man i stedet blot indtaste dette. Men det giver ikke noget 

reelt billede af den biologiske tæthed i den tæt bebyggede by. 

Jeg har prøvet at lave et eksempel ved at beregne biofaktoren for min egen grund. Grunden er 730 m2 og 

huset er 180m2. Jeg mener selv jeg har en rimelig grøn have. Jeg har et stort flisebelagt område (indkørsel, 

terrasser, stier) samt et stort tætklippet græsareal. Derudover et par solotræer og nogle bede. Dette giver 

en biofaktor på 0,25. Så der skal meget mere grønt til! 

Hvis jeg ændrer betonfliserne til brosten har jeg opnået en faktor på 0,32. Stadig ikke nok! Men hvis jeg 

udskifter tegltaget med langt fritvoksende græs, uden i øvrigt at ændre på beplantningen i haven, opnår jeg 

faktoren 0,82. Og hermed har jeg opfyldt kravet til biofaktoren med ”bravur” og er kommet et skridt 

nærmere Fremtidens Parcelhuse. 


Naturlig energiproduktion 

Solceller 

Solceller er en forureningsfri energikilde, som producerer 

elektricitet direkte af solens lys. De solceller, der findes i dag, 

kan omsætte op til 20 procent af lysets energi til elektricitet. 

Solcellerne er typisk monteret i solcellemoduler , som 

indeholder 36-40 solceller. Et solcellemodul består af en 

samling glasagtige plader, der er opbygget af siliciumlag med 

henholdsvis positiv og negativ ladning. Silicium er et grundstof 

som findes i jordskorpen. 

Fordele: 

Solceller er støjfri og forurener ikke. De har en lang levetid 

(typisk er garantien 20-25 år), og da de producerer el helt uden bevægelige dele, er det en robust og 

driftssikker teknologi med lave vedligeholdelsesomkostninger. 

Solceller integreres i bygningens arkitektur enten som bygningselement i tag og facader, sættes i vinduer 

eller bruges som solafskærmning. Solceller kan desuden i visse tilfælde erstatte en del af den facade- eller 

tagbelægning, som ellers skulle havde været brugt, og derved er det ikke så dyr en investering igen, da man 

sparer udgiften til teglene hvis dette er det valgte materiale. Det er dog en arkitektonisk udfordring at få 

modulerne indpasset som en naturlig del af huset, så de ikke fremstår som fremmedelementer. 20 

Offentlige tiltag: 

Nettomålingsordningen 

Folketinget har efter en otteårig prøveperiode 1999-2006 gjort den såkaldte "nettomålingsordning" 

permanent. Det betyder, at man ikke skal betale afgift for solcelleanlæg, som dækker forbruget af strøm i 

boliger og institutioner. Med denne ordning kan overskydende el fra solcellerne (hvis de producerer mere, 

end man bruger) "indsættes" på det kollektive elnet og så "hæves" igen, når solen ikke skinner, og man har 

brug for elektriciteten. Husstandens elmåler løber ganske enkelt baglæns eller fremad, afhængigt af 

solcelleproduktionen og husstandens aktuelle strømforbrug. Nettomålingsordningen gælder så længe du 

ikke producerer mere end du bruger over et år. 

Rentabilitet 

Gennemsnitsprisen for 1 kWh er 1,80 kr. Dertil kommer diverse abonnementer, og når disse er lagt til 

koster det 2,13 DKK pr kWh. 21 

20 Bolius.dk – Viden om 

21 DONG energy (elregning i Lejre kommune) 

STOP LOCAL WARMING - ROCKWOOL 

I en tid hvor verdens energiforbrug stadig 

stiger, og hvor jordens ressourcer af fossilt 

brændstof samtidig svinder, er det tid til at 

tænke alternativt. 

Der bliver satset stort på vedvarende 

energikilder som f.eks. vindenergi og 

biobrændsel, men det er lige så afgørende 

at fokusere på at udnytte energien bedst 

muligt, så vi undgår energispild. 


10 m 2 solceller producerer ca. 800-900 kWh pr. år ved en effekt på 1000W. Et sådant anlæg koster ca. 

50.000 DKK inkl. installering 22 . Hvis vi sætter cellernes levetid til 30 år, kan de nå at producere 24.000- 

27.000 kWh i deres levetid. Dette svarer til 51.000-57.500 DKK sparet i el, hvis man tager udgangspunkt i en 

elpris på 2,13 DKK. I dette eksempel har jeg ikke regnet med at der skal betales renter af investeringen. 

Derved er der ikke optjent den store formue, men der er heller ikke tabt noget! Og hvis elprisen stiger sker 

der naturligvis en yderligere besparelse. 

Solvarme 

Kilde: Teknologisk Institut 

EnergiFlexHouse i Tåstrup 

Taget beklædt med solceller 

Solvarmeanlæg bliver ofte forvekslet med solceller. Men hvor solvarmeanlæg som f.eks. solfangere laver 

varmt vand og varm luft, producerer solceller elektricitet. Aktiv solvarme 23 kan dække størstedelen af 

energiforbruget til det varme vand samt give et godt tilskud til opvarmningen af boligen. 

Et solvarmeanlæg består af en solfanger og et anlæg. Solfangeren monteres udendørs, typisk på taget. Når 

solens stråler rammer solfangeren, varmes en frostfri væske inde i solfangeren op. Væsken cirkulerer 

mellem solfangeren og anlægget (en varmtvandsbeholder, der er forberedt til solvarme ). Her afgiver 

væsken sin varme, hvorefter den løber retur til solfangeren. Et solvarmeanlæg producerer varme hele året 

rundt, men er mest effektivt i sommerhalvåret, hvor der er mange solskinstimer. Men selvom det er 

overskyet, kan solen godt levere et energitilskud til opvarmningen. 

Ud over produktion af varmt vand, kan man også få solvarmesystemer som kombinerede anlæg. De leverer 

varme både til brugsvandet og til rumopvarmning. Som regel er styringen af anlægget sådan, at der først 

tilføres varme til varmtvandsbeholderen, hvorefter den overskydende varme går til opvarmning af boligen. 

Fordele: 

Solvarme er forureningsfrit og CO2 neutralt og tæller med i beregningen af bygningens energiramme. 

Anlægget kan holde gang i gulvvarmen om sommeren selv når fyret er slukket 

22 Kerychip.dk 

23 Aktiv solvarme er definitionen på solvarmeanlæg hvor der indgår en cirkulationspumpe 


Solfangeren kan, nøjagtig som solceller, blive en del af klimaskærmen og derved erstatte en eller flere af 

bygningens udvendige overflader. 

På billedet herunder er solvarmere dog placeret udenpå konstruktionen. 

Rentabilitet: 

Kilde: NRGi Biovarme 

Et solvarmeanlæg til en familie med 2 voksne og 2 børn som bruger over 150 l varmt vand om dagen, skal 

bruge et anlæg på ca. 4,5 m 2 med en beholder på 300l. Et sådant anlæg koster ca. 20.000-30.000 DKK. 

I Danmark skinner solen gennemsnitlig 1.800 timer om året. Ifølge Energitjenesten kan fire til seks 

kvadratmeter solfangere opvarme to tredjedele af en families forbrug af varmt vand. 

Typisk forbrug til varmt vand er 850 kWh pr. person/ år. Ved 4 personer svarer dette til 4 x 850 = 3400 kWh 

Prisen på olie er ca. 7,7 kr/l svarende til 0,80 kr pr kWh. Dvs. samlet udgift til opvarmning af varmt vand: 

3400 kWh x 0,80 kr = 2730 kr/år 

Hvis vi antager at solvarmen producerer 66 % af det varme vand svarer dette til: 

Produktion: 

66 = 2244 kWh og 66 = 1800 kr/år 

Levetid: 25 år = 25 x 1800kr = 45.000 kr. i alt 

Samlet investering = 20-30.000 kr. 

Tilbagebetalingstid = 11-17 år 

Ud fra dette kan jeg konkludere at det godt kan betale sig at investere i en solfanger (hvis man altså 

opvarmer vand via olie), og genvinsten ved dette bliver 15- 25.000 kr.( ekskl. evt. renteudgifter) 24 

24 Oplysninger om forbrug og priser fra Energitjenesten 


Vindenergi 

Der er ingen tvivl om at store vindmølleparker er en god energikilde til befolkningen. Men jeg vil i dette 

afsnit koncentrere mig mere om private mini-vindmøller, som kan mærkes på forbrugerens egen regning. 

Der findes 2 typer vindmølleteknologier; HAWT og VAWT – horisontalakslede og vertikalakslede. De 

vertikalt-akslede er rigtig godt egnede i forbindelse med husstande, på grund af følgende egenskaber: 

o Stor sikkerhed i stormvejr – på de fleste typer kan der ikke ske en løbskkørsel 

o Mellem 10-15 m højde er tilstrækkeligt for at producere 

o Ingen støjgener pga. lav rotorhastighed 

o Skiftende vindretning har ingen eller lille betydning for effekten 

Inden man overvejer en vindmølle på eget hus eller i egen have, skal man selvfølgelig være opmærksom på 

de krav som stilles fra de offentlige myndigheder. Herunder kommunalplan, lokalplan, byplansvedtægt 

o.s.v. Der skal også søges om byggetilladelse. 

Desuden skal vindmøller godkendes inden opsætning. Vindmøller med rotorareal på 1m2 og derunder 

(vingefang 1,13m) er undtaget for godkendelse. Vindmøller med 1-5 m2 rotorareal skal anmeldes til 

registrering i Godkendelsessekretariatet. 25 

Et eksempel på en typegodkendt vindmølle er Vindby’s model V1-A. 

Møllen er HAWT (horisontaltakslet). Møllen producerer strøm ved en 

vindhastighed på 2,5m/s og derover. Effekten ved 12,5 m/s er 1000W. 

Årsproduktionen er 2-3000 kWh. Støj målt 5 m bag rotor er ved 5m/s 34 

db. Ved 7 m/s 54 db. 26 

Desværre knækker kurven for de fleste af os her – der er jo ikke ret 

mange mennesker der ønsker en støjmaskine i baghaven – og heller ikke 

selvom den producerer miljørigtig el. Desuden er der også en 

bekendtgørelse om støj fra vindmøller som angiver følgende 

grænseværdier ved tæt bebyggelse: 

39 dB(A) ved en vindhastighed på 8 m/s. 

37 dB(A) ved en vindhastighed på 6 m/s. 

Men udover det, er den en mulighed på markedet og koster 33.000 kr. Kilde: www.vindby.dk 

Der findes mange andre, og mere interessante bud på vindmøller som både er effektive og skulpturelle. 

Disse er desværre stadig under udarbejdelse og er endnu ikke produceret eller typegodkendt. Jeg har talt 

med en af udviklerne fra Vind & Sol som har udviklet WPT-3000. Vindmøllen er VAWT (vertikaltakslet) og 

udformet som et træ, så den falder naturligt ind med omgivelserne. 

25 www.vindmoellegodkendelse.dk Energistyrelsen 

26 www.vindby.dk 


Vindmøllen er helt støjfri og er ufarlig fordi den maksimalt har en rotationshastighed på 200 omdrejninger 

per minut ved 10-20 m/s. Ideel placering er i åbent landskab med min. 20m til andre bygninger. Effekten er 

derfor ikke lige så stor hvis den blev installeret i et villakvarter med tætliggende huse. 

Kilde: www.vindogsol.dk 

Modellen er i færd med at blive typegodkendt, og de forventer at opstarte produktion i starten af 2010. 

Modellen er 8 eller 12 m i højden og ”kronen” måler 5,6 x 3,8 m. Møllen starter med at producere ved en 

startvind på 2,5 m/s. Max effekt er 3000 w og den forventede produktion er 6-9000 kWh/år. 

Levetiden er 25 år. 

Prisen for møllen er ca. 200.000 kr. 

Det gennemsnitlige elforbrug i nyere parcelhuse er 4000 kWh/år. Dvs. møllen producerer mere strøm end 

en almindelig familie bruger, og derved er det kan den nok ikke svare sig for størstetallet. Grunden til dette 

er at der for vindmøller ikke findes de samme offentlige fordele som for solcelleanlæg. Vindmøller er endnu 

ikke en del af nettomålingsordningen, og før de bliver det tvivler jeg på at det er rentabelt. 

Reglerne for afregning af el for en husstandsvindmølle er en anelse komplicerede. 

Der skal betales skat af produktionen for vindmøllen. Her er de 2 muligheder: 

o Almindelige regler 

o Skematisk regel 

Almindelige regler: Indkomst medregnes efter de almindelige skatteregler incl. fradrag for 

driftsomkostninger og afskrivninger. 

Skematisk regel: 60 pct. af indkomst ud over 3.000 kr. 

indtægtsføres. 

Som en del af skattereformen 2009 overvejes en 

forhøjelse af bundfradraget til 7.000 kr. 

Når man anskaffer sig vindmøllen, skal man vælge om 

man vil benytte sig af almindelige eller skematiske 

skatteregler. 27 

27 www.dkvind.dk Faktablad Ø6, maj 2009 

Eksempel 

Salg af el ekskl. moms 10.000 kr. 

Bundfradrag 3.000 kr. 

Rest 7.000 kr. 

Skattepligtig indtægt 

60 % af 7.000 kr. 4.200 kr. 


Der betales ikke moms af overskuddet, med mindre man er momsregistreret og har en indtægt på over 

50.000 om året. 

Afregning af solgt el: Ved husstandsmøller med en effekt på 25kW eller derunder, som er nettilsluttet, 

afregnes hver solgte kWh med 60 øre. Dvs. det er den el som produceres ud over egetforbruget. 

El fra møllerne kan ikke løbe baglæns (som det er tilfældet for solceller). 

Der betales ikke el- og CO2-afgifter af egetforbruget. 

Ifølge ny bekendtgørelse fra 1. maj 2008 betales der heller ikke PSO (PSO betyder Public Service Obligations 

- altså offentlige forpligtelser) for den del af elforbruget, som forbrugeren selv forbruger og producerer. 

PSO = 0,4 øre / kWh 

Et andet eksempel på en rigtig ”parcelhusmølle” er et forsøg fra Christian Jensby. Han er hverken ingeniør 

eller forsker, men som han selv udtrykker det ”bare en grøn idiot”. Han har udtænkt nogle (efter min 

mening) særligt interessante vindmøller. 

Grunden til dette er at markedsprisen vil være betydeligt lavere end de foregående eksempler. 

Hans teori er at finde noget der ikke larmer, som ikke fylder for meget og som stadigvæk er pænt. 

På billedet til venstre vises en model som anvendes til flade tage. Billedet til højre er en vindmølle som 

placeres i haven. 

Kilde: TV2 

Nyhederne, 

Juli 2009 

Møllerne er endnu ikke sat i produktion da man mangler en investor. Dog er de blevet undersøgt hos Risø 

som konstaterer at det ikke bliver noget problem at få møllerne godkendt. 

Christian Jensby satser på en pris på 18-20.000 kr. Og disse skulle gerne være tjent hjem på ca. 5 år. 

Derefter er der ”gratis energi”. 28 

28 www.prosolcelle.dk 


Varmepumper 

Et varmepumpeanlæg kan udvinde energi fra enten jorden, luften eller ved at genanvende varmen i din 

bolig. Virkningsgrad = 1kW giver 3-4kW, hvilket vil sige det kan producere tre en halv gang så meget energi, 

som det forbruger. 

Der findes i princippet tre forskellige typer varmepumper: 

o Jord-til-vand. 

o Luft-til-vand. 

o Luft-til-luft. 

Navnene er en anelse misvisende da det ikke kun er til vand eller luft der bliver produceret, men til begge 

dele – altså et jord-til-vand & luft anlæg. 

Varmepumper har (som alle andre naturlige energikilder) den fordel at man slipper for afhængigheden af 

fossile brændstoffer som gas og olie. Man slipper dog ikke for at bruge el. 

Jord til vand 

En jord til vand varmepumpe udnytter jordens varme. Jordvarmen bliver ledt til varmepumpen gennem en 

lang væskefyldt slange, der er gravet ca. en meter ned i jorden. Der kræves 2-3 m 2 jord til 1 m 2 bolig. Dvs. 

ved et hus på 150 m 2 kræves et haveareal på 300-450 m 2 . 

Selvom der kun er få graders forskel på temperaturen i 

slangen før og efter turen i jorden, er metoden så 

effektiv, at et jordvarmeanlæg uden problemer kan være 

husets eneste varmekilde - uanset årstid og 

boligstørrelse. Fra varmepumpen overføres jordvarmen 

via en varmeveksler til husets varmeinstallation. Varmen 

kan anvendes både til opvarmning af brugsvand og til 

rumopvarmning via radiatorer eller gulvvarme. 

I stedet for jord kan en sø anvendes. Her lægges 

slangerne ud på bunden af søen. Et sådan anlæg er 

noget billigere end jordvarmeanlægget. Sammenlignet 

med de andre naturlige energiformer som solvarme og 

vindenergi, er et jordvarmeanlæg uafhængig af 

temperatur, sol og vind og kan levere alternativ energi i 

ubegrænsede mængder hele året rundt. Der kræves dog 

el til varmepumpen, men for hver 1 kW elektricitet, du 

bruger i strøm, får du 3-3 ½ kW varme igen. 

Sådan fungerer et jordvarmesystem 

Kilde: Energisparebolig.dk 

Der skal søges om tilladelse hos kommunen til jordvarmeanlæg, og der skal foretages eftersyn 1 gang årligt. 


Et jordvarmeanlæg koster ca. 100-120.000 kr. inkl. montering. Levetiden på anlægget/kompressoren er ca. 

20-25 år, mens slangerne i jorden er min. 50 år. Ved valg af jordvarme frem for gas/fjernvarme i et nyopført 

hus, er merprisen ca. 35.000,-. 29 Hvis man regner med et forbrug på 6000,-/år for opvarmning af et 

lavenergihus, er investeringen tjent hjem efter 6 år. 

Luft til vand (varme) 

Hvis du ikke har plads til at grave jordslanger ned uden for din bolig, er en luft til vand varmepumpe et godt 

alternativ. 

En luft til vand varmepumpe bruger den varme luft, der allerede er i et rum eller udendørs til at lave mere 

varme. Den fungerer ellers i princippet på samme måde som en jord til vand varmepumpe. Varmen 

udvindes blot fra luften i stedet for fra jorden. 

Et eksempel på en luft – vand system er det svenske produkt Ispinden fra Octopus Energi, som kom til 

Danmark i 2006. Ispinden er opbygget af aluminiumsprofiler (stave), som er fastgjort på en fod af rustfrit 

stål. Stavene er fyldt med en komprimeret gasart (Propan), der 

presses gennem systemet af en kølekompressor med det formål at 

køle den omgivende luft ned. Anlægget er mere synligt end 

jordvarmen, men til gengæld er det også noget billigere. 

Ispindene kan placeres tæt ved huset eller som en skulptur i haven. 

Man må ikke røre ved den (og slet ikke med tungen!!), da 

overfladetemperaturen er -20°. Kompressordelen kan placeres i 

midten af skulpturen eller indendørs i bryggerset. Inde i huset 

opsættes en rumføler, som indstilles til det ønskede antal grader. 

Når rumføleren viser mindre end det ønskede antal grader, går 

kompressoren i gang. 

Anlægget koster ca. 60.000 kr. (ved 150m 2 bolig) inkl. montering. Levetid er ligesom for jordvarme – 

kompressor 20-25 år og anlægget 40- 50 år. 30 

Luft til luft (ventilation) 

Ventilation er nødvendig i nye huse. Man kan udnytte varmen fra udsugningsluften til rumvarme og 

vandvarme. 

En boligventilationsvarmepumpe sørger både for opvarmning og varmt brugsvand - og sikrer samtidig en 

automatisk ventilation af boligen. 

Et anlæg til et almindeligt hus koster ca. 55.000 kr plus installation og ventilationsrør, ca. 15.000 kr. 

Alle anlæg kræver el for at fungere, så hvis man skal være rigtig energivenlig kan denne el komme fra 

vindenergi eller solceller. 

29 Bolius Fakta nr. A10343 

30 Magasinet Bedre Bolig 


Regnvand 

Brug af regnvand er ikke en decideret energiproduktion, men jeg mener alligevel den er værd at nævne, da 

man ved at bruge regnvand til toilet og tøjvask sparer penge på vandforbruget, samtidig med at spare på 

verdens (ikke uendelige) ressourcer. Når man bygger nyt hus skal der ansøges om tilladelse fra kommunen 

til opførelse af regnvandsopsamler. 

Fordele: 

o Man sparer på vandforbruget 

o Man undgår kalkaflejringer i toilet og vaskemaskine 

o Grundvandsbesvarelse 

Man kan enten vælge et husanlæg eller et kælderanlæg. Forskellen ligger i om opsamlingsvandet er 

placeret udendørs (i jorden) eller indendørs i kælderen. 

Vandforbrug: 

Typisk vandforbrug for 1 person er 33 l i døgnet for toiletbesøg og 19 l for tøjvask. 

Kilde: www.regnvand.com 

Ved 4 personer svarer dette til 4x(33+19) = 208 l/døgn eller 0,2 m 3 . På årsbasis = 75 m 3 vand 31 . 

1 m 3 vand koster 20-80 kr pr m 3 alt efter hvilken kommune man bor i. Gennemsnit er således 40-60 kr/m 3 . 

Denne pris er inkl. vandafledningsafgift og VOMS (grøn afgift). 32 

Hvis vi antager at regnvandstanken kan levere 65m 3 vand om året (ca. 85 % af forbruget) svarer dette til 

2600-3600 kr. om året. 

31 Dongenergy.dk 

32 Oplysninger fra Bolius Fakta nr. A10938 


Et anlæg med en regnvandstank på 2m 3 og elektronisk kontrol koster 24.000 kr. ex moms og installation. 

Installationen udgør 10-15.000,-. I alt omkostning = 42.500-49.000 kr. inkl. moms. 

Levetid: Filter og tank >50 år. Pumpe 15-20 år. Ny pumpe koster ca. 3500-4500,- 

Tilbagebetalingstiden er således 12-19 år. Herefter indkøbes ny pumpe, og efter max. 20 år har man en 

besparelse på 2600-3600 kr. om året (med de nuværende vandpriser). Hvis levetiden derefter er 20 år 

svarer det til en fortjeneste på 52.000-72.000 kr. i alt. (der er ikke taget højde for renteudgifter) 

Man skal dog være opmærksom på om man kan fritages for at betale afledningsafgift på den del af 

spildevandet, der kommer fra installationer, hvor der anvendes regnvand. Dette har jo en vis betydning for 

den samlede rentabilitet. Vandafledningsafgiften i de forskellige kommuner svinger mellem 25-72 kr. pr m 3 , 

dvs. det svarer til halvdelen af vandudgiften. Hvis fritagelse ikke opnås kan man ikke forvente at 

installationen er rentabel, da besparelsen derved kun er halvt så stor. Derfor ligger der en opgave hos det 

offentlige i at lave en fritagelsesordning, så det bliver mere attraktivt for borgerne. 

Brintanlæg (minikraftværk) 

Det allernyeste tiltag indenfor teknologien er brintkraftværker og brændselsceller. Teknologien er endnu 

ikke klar til brug, men jeg synes alligevel den skal nævnes, da jeg mener, at særligt denne teknologi vil finde 

indpas om et par årtier. 

Når man brænder brint af for at producere strøm eller varme, er der ingen forurening; den eneste 

udstødning er vanddamp. Der er heller ingen fare for at kloden løber ud for brint. Brint fremstilles ved at 

spalte vand, og energien til at gøre dét kan komme fra vedvarende energikilder som vindmøller og solceller. 

Vindmøllerne laver som bekendt strøm som vinden blæser, og når det for alvor stormer, producerer 

vindmøllerne så megen strøm, at vi eksporterer den til alt for lave priser. Hvis den overskydende strøm i 

stedet blev brugt til at producere brint ved elektrolyse, kunne man lagre energien og dermed få mere 

valuta for pengene. 

Brændselsceller er stadig en meget umoden teknologi. Der skal forskes, udvikles og investeres stort 

igennem årtier, hvis teknologien skal nå ned i det prisniveau vi kender fra dagens energiforsyning. 33 

Professor i energiplanlægning Henrik Lund, er dog skeptisk, og udtaler: 

»Hver gang jeg har lavet beregninger på at lave vindmøllestrøm om til brint, der skal lagres med henblik på 

el- og varmeproduktion, viser beregningerne entydigt, at der sker et meget stort tab af energi undervejs i 

processen. Hvis man vil udnytte en hel masse gratis vindmøllestrøm, får man mere ud af, at lade strømmen 

drive nogle varmepumper i husene, der dermed kan få både strøm og varme fra vindmøllerne,«. 34 

Trods skeptikerne er jeg sikker på at der nok skal udvikles en metode så minikraftværker bliver anvendelige 

inden for et par årtier. 

33 Artikel fra nynatur.dk af Peter Hesseldahl 

34 Berlingske Tidende 12. Sep 2008 


Konklusion 

Jeg vil tillade mig at svare ja til spørgsmålet fra indledningen; lavenergibyggeri er vejen til et bedre miljø. 

Men til gengæld vil jeg understrege at dette alene ikke kan redde verden. Som nævnt tidligere er det jo kun 

40 % af CO2 udledningen som stammer fra bygninger. Vi antager at vores mål for et bedre miljø er opnået 

når vi har nedsat vores CO2 udledning med 21 % i alt (i henhold til Kyoto-aftalen). Heraf udgør boligandelen 

40 % af det samlede udslip, dvs. · 21 = 8,4 % nedsættelse af bygningers CO2 inden år 2012. 

Ifølge Danmarks Statistik var der i 2008 2,71 mio. husstande i Danmark. Til sammenligning var der i 2000 

2,52 mio. Dette svarer til en gennemsnitlig stigning på 21.000 huse om året. Hvis vi antager at alle disse 

blev bygget som passivhuse (hvis energiforbrug som tidligere nævnt, er ca. 75 % lavere end et almindeligt 

hus) svarer dette til at ( 

, % 

% / 

) =11,2 % af vores boligbestand skal bestå af passivhuse. 

11,2 % af 2,71 mio. huse svarer til 303.502 husstande. Og med en tilgang af 21.000 huse om året når vi op 

på 15 år før dette mål er nået. Det er jo langt fra godt nok, da målet gerne skulle være nået inden for 3 år, 

nemlig i år 2012. Selvom der hele tiden bliver bygget nye huse er nybyg desværre kun en lille del. Derfor er 

det også nødvendigt at optimere den ældre boligmasse, så det ikke kun er nybyg som lever op til 

energikravene, men også en stor del af de nuværende huse. Derved er det muligt at nå de ønskede mål, 

hvis vi renoverer og energioptimerer de ældre huse. 

Jeg har i rapporten giver svar på hvad et lavenergihus er, og fremlagt flere forskellige muligheder for 

opnåelse af et lavenergihus – så der mangler ikke viden på dette punkt. Grunden til at der stadig ikke sker 

noget, må være det økonomiske aspekt. For det ER dyrere at opføre disse huse, i og med at der anvendes 

mange flere materialer og langt mere teknologi end tidligere. 

Men der er god fornuft i at anvende de naturlige energikilder. Hvis man kombinerer et jordvarmeanlæg 

med solceller eller vindmøller har man 100 % gratis energi. Det ville ikke alene lette trykket på udledningen 

af CO2 på boligområdet, men også på industriområdet som jo automatisk skulle producere det mindre 

energi fra olie/kul/gas værker. Selvom vi alle kan se logikken i dette, er problemet stadig hvor pengene skal 

komme fra. For selvom det er rentabelt med lavenergi, er det først noget som tjener sig hjem inden for 10- 

20 år. Og sådan et langsigtet perspektiv vælger mange forbrugere ikke, med mindre de er tvunget. 

Så selvom lavenergi er et stort skridt på vejen til en bedre miljø, tror jeg desværre ikke det lykkes før der 

skabes en decideret holdningsændring hos politikerne, og at regeringen strammer voldsomt op på reglerne 

– for den eksisterende boligmasse vel at mærke, samt giver omfattende tilskud til anvendelse af naturlige 

energikilder, så vi alle har mulighed for at vælge den grønne bølge. 

Vi kan gøre meget med teknologi, men det har taget ca. 150 år at skabe dette klimaproblem, og selvom vi 

nu er opmærksomme og på rette kurs, vil det nok også tage 150 år inden drivhusgassernes isolerende lag er 

forsvundet og ”forvandlet” til boligers isolerende lag, så vi kan starte forfra i et nyt og bedre verdensmiljø! 


Egen evaluering 

Jeg er efter afslutningen af rapporten ikke i tvivl om at det er det rigtige emne jeg har valgt at specialisere 

mig i. Jeg synes det har været utrolig spændende at researche i de forskellige kategorier – især viden 

omkring historien og de politiske aftaler har jeg haft stor glæde og interesse for. 

Dernæst havde jeg også store forventninger til resultat af arbejdet med de naturlige energikilder. Jeg synes 

jeg har gået så godt i dybden med emnet, at jeg nu har en solid viden på området. 

Hvorvidt det er svaret på det store klimaproblem er jeg (som også antydet i konklusionen) stadig i tvivl om. 

Jeg mener ikke der er nogen tvivl om at det er vejen frem at overholde lavenergiklasserne – og gerne helt 

ned til passivhuset, men jeg tror desværre de fleste af de naturlige energikilder stadig er for dyre at 

investere i. Jeg håber og tror selvfølgelig at dette ændrer sig med tiden, og glæder mig til at følge den 

kommende udvikling på området. 

English summary 

After completing this report I’m in no doubt that I have chosen the right subject to specialize in. I think it's 

been very interesting to research the various categories - especially the historical aspects and political 

agreements, which I am very interested in. 

I also had high expectations of the results, by working with the natural energy resources. I think I have 

researched the subject in great detail, and now have a solid knowledge of the field. 

I still doubt that it’s the answer to the main climate problem (as also mentioned in the conclusion). 

However I don’t think there’s any doubt that the future lies in the construction of low-energy and, 

eventually, passive houses. Unfortunately I think that most of the natural energy sources are still too 

expensive to invest in, but I hope and believe that this will change with time, and I’m looking forward to 

keeping abreast of future developments. 


Kilder 

Foruden de anvendte kilder som er anført via fodnoter, har jeg fundet inspiration på følgende 

hjemmesider: 

www.dsbo.dk De store bygningers økologi – ultimo oktober 09 

www.prosolcelle.dk - ultimo oktober 09 

www.velfac.dk Bolig for livet – medio oktober 09 

www.energibyggeri.dk Partnerskabet for energivenligt byggeri – ultimo september 09 

www.byggeriogenergi.dk Videncenter for energibesparelser i bygninger - ultimo september 09 

www.1tonmindre.dk Klima og energiministeriet - ultimo september 09 

www.globalemiljoe.dk - ultimo september 09 

www.kemin.dk Klima og energiministeriet – ultimo september 09 

www.oliebranchen.dk – ultimo september 09 

www.renovering2010.dk – medio oktober 09 

www.climateminds.dk – primo oktober 09 

www.rockwool.dk – primo November 09 

www.ing.dk – primo november 09 

www.altompassivhuse.dk – primo November 09 

www.altomsolvarme.dk Energistyrelsen – ultimo oktober 09 

www.br08.dk Bygningsreglementet – medio oktober 09 

www.bolius.dk Boligejernes Videncenter – medio oktober 09 

www.fremtidensparcelhuse.dk Boligprojekt i Herfølge – primo oktober 09 

www.home.dk Spar energi – og penge – ultimo oktober 09 

www.ebst.dk Erhvervs og Byggestyrelsen – medio oktober 09 

www.bygerfa.dk Byggeteknisk erfaringsformidling – medio oktober 09 


Stikordsregister 

air-condition;20 

alternative energikilder;5 

ASPO;5 

biofaktor;22;23 

blowerdoortest;11 

boligventilationsvarmepumpe;31 

brint;33 

byggeprocessen;22 

bygningsreglement;10 

byrdefordelingsaftale;7 

certificeret;11;21 

Christian Jensby;29 

CO2 kvoter;8 

CO2 neutralt;25 

Colin Campbell;5 

COP15;7 

COP3;6 

dampspærre;19;20 

drivhuseffekt;5 

drivhuseffekten;6 

drivhusgasser;5;6 

elektrolyse;33 

elforbrug;11;13;28 

energiforbruget;9;10;25 

energioptimere;9 

energipolitiske aftale;10 

energiramme;10;11;25 

energitilskud;25 

forureningsfri;24 

fossile brændstoffer;5;14;30 

gasproduktionen;5 

global opvarmning;6 

Grønnelykke;17 

gulvvarmen;17;25 

HAWT;27 

I-land;8 

industrielle revolution;5 

Jean Fischer;13 

jordskorpen;24 

jordvarmeanlæg;30;34 

jordvarmen;30;31 

klimaforandringer;2;5 

kuldebroer;16;18 

Kyoto-protokollen;6 

Manville Technical Center;20 

Marion King Hubbert;5 

miljøvenlige;2;16 

Nedbørsmængden;6 

Nettomålingsordningen;24 

Olav Langenkamp;12 

olie;5;21;26;30;34 

oliekrisen;10 

olieproduktionen;5 

PHPP;12 

refleksiv isolering;19;20 

Silicium;24 

skatteregler;28 

solafskærmning;24 

solceller;11;13;18;24;25;26;29;31;33;34 

solvarme;11;25;30 

strålingsmodstand;19 

støjfri;24;28 

svanemærket;21;22 

transmissionskoefficienten k;10 

trykimprægneret;21 

U-land;8 

U-værdi;10;17;18 

vandafledningsafgift;32 

varmeledningsevne;18;20 

varmepumper;11;30;33 

varmetab;18 

VAWT;27 

vedvarende energi;11 

ventilation;11;31 

vindmølle;13;14;27;29 

økosystemer;6

TITELBLAD VALGFRIT SPECIALE - EUC Sjælland

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?