Bourdieu som epistemologisk brobygger - Akademisk Opgavebank

More documents

Recommendations

Info

en modeltype, der er udstyret med de faste og substantialistiske træk som forskeren tillægger den, altså et ubiografisk objekt (ibid:54). Forskerens model konstrueres på baggrund af de observerede konstruktioner af handling og samhandling i hverdagslivet. Til denne konstruktion opstiller Schütz tre krav, der gør at man kan kalde dem videnskabelige. De skal først og fremmest være logisk konsistente. For det andet skal modellen relatere til den subjektive mening, hvilket betyder at den skal kunne knyttes til det, der opleves og udtrykkes af aktøren. For det tredje skal modellen leve op til tilstrækkelighedskravet, dvs. at den konstruerede handlingstype er adækvat med en faktisk handlingstype i hverdagslivet (ibid:56f). En konsekvens af Schütz’ andet krav er at der skal henvises til subjektet i den sociologiske forskning. Dermed placerer han sig i den metodologiske individualisme, som fordrer, at eksplanansdelen kun må indeholde forklaringer, der henviser til enkeltindividers handlinger (Gilje & Grimen 2002:206). Helt klart bliver det, når Schütz formulerer sig som følger; ”Alle kulturgenstande- redskaber, symboler, sprogsystemer, kunstværker, sociale institutioner osv.- peger gennem selve oprindelsen og mening tilbage på menneskelige subjekters aktiviteter” (Schütz 1975:26). Forskerens ståsted hos Schütz Også i forhold til forskerens ståsted tager Schütz udgangspunkt i konstruktionerne i hverdagslivet. Når han beskæftiger sig med samhandling, har han øje for at ikke alle aktører er involveret i den. Der er således aktører som udelukkende er iagttagere. For Schütz er iagttageren af særlig interesse, da det netop er igennem iagttagerens rolle, at sociologien skal bedrives. Det er igennem iagttagerens position, det bliver muligt for sociologen at opnå en anonymiseret og standardiseret forståelse af samhandlen (ibid:40). Disse iagttagelser overføres til sociologens modelkonstruktioner, der er skabt ved de relativt ensartede og anonymiserede observationer. Anonymiseringen opnås ved at forskeren indtager iagttagerens rolle, og derved ”… ikke har noget social socialt ”her”…”(ibid:52). Han står således i en objektivt, beskuende position, hvorved ”Samfundforskerens indstilling er den rent uinteresserede iagttagers af den sociale verden. Han er ikke involveret i den iagttagne situation, som ikke er af praktisk, men kun af kognitiv interesse for ham …” (ibid:49). Det vigtigste i Schütz’ optik er, at sociologen udvisker sin egen biografi og sætter parentes om sit ståsted. Bourdieu som epistemologisk brobygger? Side 8 af 25
Kritik af konstruktionen af Schütz forskningsobjekt Schütz bygger som nævnt sine videnskabelige konstruktioner på de typikaliteter hverdagens aktører selv konstruerer. Bourdieu kritiserer denne måde at konstruere sociologiens objekt på, da det for ham er af afgørende betydning at bryde med de almene forestillinger, der gør sig gældende (Bourdieu i: Callewaert 1994:59). Dette brud med den subjektivistiske tankegang er det første element i Bourdieus dobbelt objektiverende brud. Hvor Schütz ser den selvfølgelighed, hvormed de social aktører går til verden, som et resultat af en fælles overleveret livsverden, ser Bourdieu den som et resultat af en internaliseringsproces, hvorigennem objektive strukturer inderliggøres til habitus. Habitus defineres som systemer af varige dispositioner og bliver til det strukturerende princip for agentens sociale praksis (Bourdieu i: Callewaert 1994:86). Strukturernes forbindelse med aktørens habitus er forholdt til den objektive position man antager i det sociale rum, hvor positionens placering er styret af princippet om kapitalbesiddelse; hvor meget samlet kapital man besidder. Schütz nægter derimod at benytte sig af den biografiske situation, men betjener sig udelukkende af aktørernes ubiografiske hverdagskonstruktioner. For Bourdieu er konsekvensen, at Schütz’ perspektiv kun kan forholde sig relationelt ift. aktørernes overfladiske og rumlige placering i hverdagens fysiske rum, men ikke dybderelationelt ift. de underliggende og af aktørerne uerkendte mekanismer, der ifølge Bourdieu former habitus. Hvis ikke man i sine videnskabelige konstruktioner forsøger at afdække de objektive relationer risikerer man ”… at det er den sociale verden selv, der forestår konstruktionen af analysegenstanden …” (Bourdieu & Wacquant 1996:217). Når man dertil lægger det faktum, at Schütz skaber sine modeller med faste og substantialistiske træk (1975:54), er det åbenlyst at Schütz ikke kan tænke relationelt, da han hverken objektiverer sine aktører ift. objektive organiserende principper, eller sætter sine konstruktioners karakteristika i forhold til hinanden. Kritik af sociologens ståsted Bourdieu tager et opgør med den måde Schütz ser sociologens ståsted på; at denne ikke har noget socialt ”her” og i sin forskningspraksis skal fralægge sig sin biografiske situation. Bourdieu mener det er problematisk ”…at give sig selv status som neutral observatør, der både er til stede og alligevel ikke er det…” (Bourdieu & Wacquant 1996:235). Schütz stoler på at bevidsthedens intentionelle rettethed mod livsverdenen vil åbenbare Bourdieu som epistemologisk brobygger? Side 9 af 25
Page 1 and 2: Bourdieu som epistemologisk brobygg
Page 3 and 4: Indkredsning af problemområde I de
Page 5 and 6: REDEGØRELSE Bourdieus præmis for
Page 7: Det første brud med: Alfred Schüt
Page 11 and 12: strukturer som virker bag om ryggen
Page 13 and 14: Videre kritiseres objektivisterne f
Page 15 and 16: denne proces forskeren konstruerer
Page 17 and 18: DISKUSSION Er Bourdieu i stand til
Page 19 and 20: Hvis man således godtager, at Bour
Page 21 and 22: Det problematiske kapitalbegreb - e
Page 23 and 24: Endvidere er Bourdieus kapitalbegre
Page 25: Guneriussen, Willy: ”Emile Durkhe

Bourdieu som epistemologisk brobygger - Akademisk Opgavebank

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?