Bourdieu som epistemologisk brobygger - Akademisk Opgavebank

en modeltype, der er udstyret med de faste og substantialistiske træk som forskeren
tillægger den, altså et ubiografisk objekt (ibid:54). Forskerens model konstrueres på
baggrund af de observerede konstruktioner af handling og samhandling i hverdagslivet. Til
denne konstruktion opstiller Schütz tre krav, der gør at man kan kalde dem videnskabelige.
De skal først og fremmest være logisk konsistente. For det andet skal modellen relatere til
den subjektive mening, hvilket betyder at den skal kunne knyttes til det, der opleves og
udtrykkes af aktøren. For det tredje skal modellen leve op til tilstrækkelighedskravet, dvs. at
den konstruerede handlingstype er adækvat med en faktisk handlingstype i hverdagslivet
(ibid:56f).
En konsekvens af Schütz’ andet krav er at der skal henvises til subjektet i den sociologiske
forskning. Dermed placerer han sig i den metodologiske individualisme, som fordrer, at
eksplanansdelen kun må indeholde forklaringer, der henviser til enkeltindividers handlinger
(Gilje & Grimen 2002:206). Helt klart bliver det, når Schütz formulerer sig som følger; ”Alle
kulturgenstande- redskaber, symboler, sprogsystemer, kunstværker, sociale institutioner
osv.- peger gennem selve oprindelsen og mening tilbage på menneskelige subjekters
aktiviteter” (Schütz 1975:26).
Forskerens ståsted hos Schütz
Også i forhold til forskerens ståsted tager Schütz udgangspunkt i konstruktionerne i
hverdagslivet. Når han beskæftiger sig med samhandling, har han øje for at ikke alle
aktører er involveret i den. Der er således aktører som udelukkende er iagttagere. For
Schütz er iagttageren af særlig interesse, da det netop er igennem iagttagerens rolle, at
sociologien skal bedrives. Det er igennem iagttagerens position, det bliver muligt for
sociologen at opnå en anonymiseret og standardiseret forståelse af samhandlen (ibid:40).
Disse iagttagelser overføres til sociologens modelkonstruktioner, der er skabt ved de relativt
ensartede og anonymiserede observationer. Anonymiseringen opnås ved at forskeren
indtager iagttagerens rolle, og derved ”… ikke har noget social socialt ”her”…”(ibid:52). Han
står således i en objektivt, beskuende position, hvorved ”Samfundforskerens indstilling er
den rent uinteresserede iagttagers af den sociale verden. Han er ikke involveret i den
iagttagne situation, som ikke er af praktisk, men kun af kognitiv interesse for ham …”
(ibid:49). Det vigtigste i Schütz’ optik er, at sociologen udvisker sin egen biografi og sætter
parentes om sit ståsted.
Bourdieu som epistemologisk brobygger? Side 8 af 25