Bourdieu som epistemologisk brobygger - Akademisk Opgavebank

More documents

Recommendations

Info

disse ressourcer der kan satses i kampen om placeringen i feltet. Alt kan i princippet fungere som kapital, det er dog først når det er erkendt og anerkendt at det får betydning i kampen om placeringen i feltet. Når en kapitalform er erkendt og anerkendt, betegner Bourdieu den som symbolsk kapital (Bourdieu i: Callewaert 1994:64). Det dobbelt objektiverende brud I det følgende vil vi redegøre for det dobbelt objektiverende brud, som Bourdieu foretager med hhv. subjektivistiske og objektivistiske tilgange til studiet af den sociale virkelighed. For at klargøre hvad det egentlig er Bourdieu ønsker at gøre op med, vil vi opridse to teorier, som repræsenterer hhv. en subjektivistisk og en objektivistisk position indenfor samfundsvidenskaben. Umiddelbart efter hver præsentation, vil vi redegøre for Bourdieus kritik af den pågældende teori, for dernæst at forklare Bourdieus teoretiske overskridelse af modsætningen, som kan opsummeres i hans begreb om prakseologisk viden. Som repræsentant for subjektivismen har vi valgt Alfred Schütz, der skriver sig ind i den forståelsesorienterede tradition, hvori fænomenologien og hermeneutikken står centralt. Denne tradition tager sit afsæt i filosoffen Edmund Husserls begreb om en livsverden, hvor de overleverede meningsstrukturer giver sig til kende for den menneskelige bevidsthed, der er intentionelt indstillet mod disse meningsstrukturer (Rendtorff i: Fuglsang 2004:281). Dette paradigme er centralt for Schütz, da hans common-sense verden i høj grad er at sammenligne med livsverdenen. Som repræsentant for den objektivistiske retning har vi valgt Émile Durkheim, der skriver sig ind i en positivistisk tradition, hvor de sociale strukturer studeres som ting, og hvor der ses bort fra tolkninger af de individuelle aktørers motiver og handlingsrationaler. Valget af netop disse teoretikere begrundes med henvisning til Bourdieu selv, idet ”…Durkheim uden tvivl, sammen med Karl Marx, er den person som har udtrykt den objektivistiske position mest konsistent…” mens det ”…uden tvivl [er] hos Alfred Schütz og etnometodologerne, at man kan finde de reneste udtryk for den subjektivistiske vision.” (Bourdieu i: Callewaert 1994:54,55) 2 2 At “Karl Marx” og “etnometodologerne” er fravalgt som objekter for en redegørende analyse skal udelukkende ses som et udtryk for en ressourcemæssig prioritering fra vores side, idet vi gerne vil nå både at redegøre for forskellige teoretiske positioner samt diskutere og kritisere disse, indenfor opgavens udstukne pladsmæssige rammer. Bourdieu som epistemologisk brobygger? Side 6 af 25
Det første brud med: Alfred Schütz’ fænomologi Konstruktionen af det sociologiske forskningsobjekt hos Schütz Schütz tager i sin konstruktion af det sociologiske forskningsobjekt udgangspunkt i, hvad der konstituerer viden i vores samfund og kommer til den konklusion, at viden er en konstruktion, der bruges til at skabe orden i verdens kompleksitet. Men viden er samtidig også videnskabelig viden, der ligeledes er en konstruktion. For Schütz bliver det helt centralt at skelne mellem disse to. Der drages således et skel mellem hverdagens common- sense viden og den videnskabelige viden. For Schütz bliver det afgørende at common- sense konstruktionerne danner udgangspunkt for den videnskabelige viden. Derfor bliver det også common-sense konstruktionerne blandt aktørerne i hverdagslivet, der bliver det egentlige forskningsobjekt (Schütz 1975:22). Hverdagens common-sense konstruktioner er som nævnt præget af et forsøg på kognitivt at skabe kompleksitetsreducering. Dette sker på basis af den overleverede livsverden vi befinder os i, en verden der allerede rummer mening, og som vi kan støtte os op af. Det der karakteriserer livsverdenen er, at den er præget af nogle inddelingsskemaer eller typikaliteter (ibid:23f.). Den intersubjektive common-sense konstruktion bygger videre på idéen om livsverdenen, at vi alle er en del af en overleveret kulturverden, og at vi derfor har de samme forståelseskategorier. Denne fælles forståelse kalder Schütz for perspektivernes reciprocitet. Der ligger to ting i dette begreb. Dels betyder det at to aktører, der er placeret i forskellige, rumlige positioner, vil kunne bytte plads, og se det samme, samtidig vil deres typikalitetsskemaer være ensartede på trods af deres forskellige biografiske, dvs. sociale situationer. De konstruerede typikaliteter aktørerne opererer med, transcenderer dermed aktørernes biografiske og socioøkonomiske faktorer (ibid:28f). Det skal siges at Schütz anerkender at biografien har en betydning, men det er ikke det centrale objekt; det er derimod hverdagens konstruktioner. Da common-sense konstruktionerne danner grundlag for de videnskabelige konstruktioner sociologen foretager, er de således andenhåndskonstruktioner, det vil altså i en vis forstand sige konstruktioner af konstruktionerne. Schütz er dog klar over at det kan blive problematisk at sige noget generelt om samfundet. For at løse dette problem går han igen ind på common-sense konstruktionens område, og foretager en videnskabelig typificeringsproces, altså laver videnskabelige typikaliteter. I denne proces konstruerer han Bourdieu som epistemologisk brobygger? Side 7 af 25
Page 1 and 2: Bourdieu som epistemologisk brobygg
Page 3 and 4: Indkredsning af problemområde I de
Page 5: REDEGØRELSE Bourdieus præmis for
Page 9 and 10: Kritik af konstruktionen af Schütz
Page 11 and 12: strukturer som virker bag om ryggen
Page 13 and 14: Videre kritiseres objektivisterne f
Page 15 and 16: denne proces forskeren konstruerer
Page 17 and 18: DISKUSSION Er Bourdieu i stand til
Page 19 and 20: Hvis man således godtager, at Bour
Page 21 and 22: Det problematiske kapitalbegreb - e
Page 23 and 24: Endvidere er Bourdieus kapitalbegre
Page 25: Guneriussen, Willy: ”Emile Durkhe

Bourdieu som epistemologisk brobygger - Akademisk Opgavebank

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?