Bourdieu som epistemologisk brobygger - Akademisk Opgavebank

disse ressourcer der kan satses i kampen om placeringen i feltet. Alt kan i princippet
fungere som kapital, det er dog først når det er erkendt og anerkendt at det får betydning i
kampen om placeringen i feltet. Når en kapitalform er erkendt og anerkendt, betegner
Bourdieu den som symbolsk kapital (Bourdieu i: Callewaert 1994:64).
Det dobbelt objektiverende brud
I det følgende vil vi redegøre for det dobbelt objektiverende brud, som Bourdieu foretager
med hhv. subjektivistiske og objektivistiske tilgange til studiet af den sociale virkelighed.
For at klargøre hvad det egentlig er Bourdieu ønsker at gøre op med, vil vi opridse to
teorier, som repræsenterer hhv. en subjektivistisk og en objektivistisk position indenfor
samfundsvidenskaben. Umiddelbart efter hver præsentation, vil vi redegøre for Bourdieus
kritik af den pågældende teori, for dernæst at forklare Bourdieus teoretiske overskridelse af
modsætningen, som kan opsummeres i hans begreb om prakseologisk viden.
Som repræsentant for subjektivismen har vi valgt Alfred Schütz, der skriver sig ind i den
forståelsesorienterede tradition, hvori fænomenologien og hermeneutikken står centralt.
Denne tradition tager sit afsæt i filosoffen Edmund Husserls begreb om en livsverden, hvor
de overleverede meningsstrukturer giver sig til kende for den menneskelige bevidsthed, der
er intentionelt indstillet mod disse meningsstrukturer (Rendtorff i: Fuglsang 2004:281). Dette
paradigme er centralt for Schütz, da hans common-sense verden i høj grad er at
sammenligne med livsverdenen.
Som repræsentant for den objektivistiske retning har vi valgt Émile Durkheim, der skriver sig
ind i en positivistisk tradition, hvor de sociale strukturer studeres som ting, og hvor der ses
bort fra tolkninger af de individuelle aktørers motiver og handlingsrationaler.
Valget af netop disse teoretikere begrundes med henvisning til Bourdieu selv, idet
”…Durkheim uden tvivl, sammen med Karl Marx, er den person som har udtrykt den
objektivistiske position mest konsistent…” mens det ”…uden tvivl [er] hos Alfred Schütz og
etnometodologerne, at man kan finde de reneste udtryk for den subjektivistiske vision.”
(Bourdieu i: Callewaert 1994:54,55) 2
2 At “Karl Marx” og “etnometodologerne” er fravalgt som objekter for en redegørende analyse skal
udelukkende ses som et udtryk for en ressourcemæssig prioritering fra vores side, idet vi gerne vil nå
både at redegøre for forskellige teoretiske positioner samt diskutere og kritisere disse, indenfor
opgavens udstukne pladsmæssige rammer.
Bourdieu som epistemologisk brobygger? Side 6 af 25