Bourdieu som epistemologisk brobygger - Akademisk Opgavebank

REDEGØRELSE
Bourdieus præmis for det dobbelte objektiverende brud
På baggrund af opgavens afgrænsning vil vi i det følgende kort redegøre for de ontologiske
præmisser, som er en forudsætning for at behandle det dobbelt objektiverende brud. Det er
elementer, som har med det værende at gøre. De er ikke i sig selv et produkt af det
dobbelte objektiverende brud, men en forudsætning for det. De er med andre ord en
nødvendig nøgle til forfatterskabet.
Denne opgaves omdrejningspunkt er som nævnt Bourdieus forsøg på at bygge bro mellem
henholdsvis den subjektivistiske og den objektivistiske tradition inden for sociologien.
En kilde til uvilje mod denne dikotomi kan være Bourdieus centrale ontologiske præmis om
en relationel tænkning.
Bourdieu omtaler selv sin videnskabsfilosofi som ”… relationel, i den forstand at den anser
relationerne for at være det grundlæggende” (Bourdieu 1997a:11). Af samme grund udvikler
Bourdieu bl.a. begrebet felt. Feltet indeholder sine egne specifikke regler, feltets logik, og
rummer de sociale kampe som udspiller sig i relationen mellem de forskellige positioner.
Begrebet er til for at erindre forskeren om, at hun ikke skal havne i hverken en
substantialistisk eller realistisk opfattelse af det sociale, men tænke relationelt (Bourdieu &
Wacquant 1996:210) 1 . Realisme buges her i betydningen; en tænkning der hævder
eksistensen af en objektiv realitet der eksisterer uafhængigt af mennesker (Rasborg i:
Fuglsang 2004:349). Begrebet felt skal altså henlede opmærksomheden på, at vi har at
gøre med en række af styrkepositioner der defineres relationelt i forhold til hinanden
(Bourdieu 1997a:11).
Udover at være relationel er Bourdieus tænkning dispositionel. Med dispositionel tænkes
der på de større eller mindre muligheder som er til disposition, både i feltet og hos den
enkelte agent. Bourdieu ønsker med begrebet dispositionel at påpege de uudnyttede, før-
bevidste sandsynligheder, i ordets statistiske forstand.
For at kunne beskrive disse dispositioner udvikler Bourdieu begrebet kapital, som kort fortalt
dækker over de potentielle ressourcer den enkelte agent eller institution råder over; det er
1 Når vi taler om en substantialistisk tænkning refererer vi til Bourdieus brug af ordet, inspireret af
Ernst Cassirer, som en tænkemåde der ”… ikke anerkender nogen virkeligheder udover dem, som er
tilgængelige for direkte intuition i almindelig erfaring” (Bourdieu i Callewaert 1994:55).
Bourdieu som epistemologisk brobygger? Side 5 af 25