16.07.2013 Views

Bourdieu som epistemologisk brobygger - Akademisk Opgavebank

Bourdieu som epistemologisk brobygger - Akademisk Opgavebank

Bourdieu som epistemologisk brobygger - Akademisk Opgavebank

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

KONKLUSION<br />

Er <strong>Bourdieu</strong> i stand til at overskride skellet mellem metodologisk<br />

individualisme og kollektivisme?<br />

<strong>Bourdieu</strong> mener, at det er en meningsløs øvelse at indplacere ham på denne skala. Vi<br />

tillader os dog at gøre det alligevel, idet vi betragter ham <strong>som</strong> metodologisk kollektivist –<br />

hvorved vi også må svare nej til spørgsmålet. Dette begrundes med, at de sociologiske<br />

forklaringer hos <strong>Bourdieu</strong>, i overensstemmelse med principperne for den metodologiske<br />

kollektivsme, går fra de (forklarende) overindividuelt konstituerede objektive relationer <strong>som</strong><br />

virker strukturerende på det sociale rum – relationer <strong>som</strong> kan afdækkes vha. de<br />

<strong>epistemologisk</strong>e værktøjer felt og habitus – og til de (forklarede) praksisformer, <strong>som</strong> kan<br />

beskrives ved at studere det enkelte individ.<br />

Formår <strong>Bourdieu</strong> med sin teori om det dobbelt objektiverende brud at<br />

overskride modsætningen subjektivisme-objektivisme indenfor<br />

sociologien?<br />

Hvis man er loyal overfor <strong>Bourdieu</strong>s egne definitioner på, hvad der karakteriserer<br />

henholdsvis subjektivisme og objektivisme, må man konkludere, at operationen lykkes!<br />

<strong>Bourdieu</strong>s epistemologi er helt åbenlyst ikke subjektivistisk, i kraft af bruddet med illusionen<br />

om umiddelbar viden, og efter <strong>Bourdieu</strong>s egen mening er den heller ikke objektivistisk, idet<br />

<strong>Bourdieu</strong> både inkorporerer et element af forståelsesorientering (i sin habitus-teori) og<br />

indfører en refleksivitet i samfundsvidenskaben (i sin selvobjektiverende feltanalyse), <strong>som</strong><br />

tidligere tiders ”alvidende” objektivister så<strong>som</strong> Durkheim ikke benyttede sig af.<br />

Men hvis man omvendt skal vurdere <strong>Bourdieu</strong>s forsøg udefra, fx med udgangspunkt i et<br />

ligevægtsprincip <strong>som</strong> fordrer, at man tildeler de objektivistiske og subjektivistiske aspekter<br />

lige stor forklaringsmæssig tyngde, så må man konkludere, at <strong>Bourdieu</strong> fejler, idet han alt<br />

andet lige tildeler de objektive relationer langt større betydning for sine sociologiske<br />

forklaringsmodeller end eksempelvis de subjektive hverdagsforståelser.<br />

Desuden mener vi ikke, at <strong>Bourdieu</strong>s fokus på og udførelse af refleksivitet i sin<br />

forskningspraksis i sig selv er nok til at løse det traditionelle problem i objektivismen,<br />

hvorunder forskeren indtager en privilegeret position, hvorfra hun kan gennemskue de<br />

objektive sammenhænge, <strong>som</strong> agenterne i almindelighed ikke kan se.<br />

<strong>Bourdieu</strong> <strong>som</strong> <strong>epistemologisk</strong> <strong>brobygger</strong>? Side 22 af 25

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!