Bourdieu som epistemologisk brobygger - Akademisk Opgavebank

KONKLUSION
Er Bourdieu i stand til at overskride skellet mellem metodologisk
individualisme og kollektivisme?
Bourdieu mener, at det er en meningsløs øvelse at indplacere ham på denne skala. Vi
tillader os dog at gøre det alligevel, idet vi betragter ham som metodologisk kollektivist –
hvorved vi også må svare nej til spørgsmålet. Dette begrundes med, at de sociologiske
forklaringer hos Bourdieu, i overensstemmelse med principperne for den metodologiske
kollektivsme, går fra de (forklarende) overindividuelt konstituerede objektive relationer som
virker strukturerende på det sociale rum – relationer som kan afdækkes vha. de
epistemologiske værktøjer felt og habitus – og til de (forklarede) praksisformer, som kan
beskrives ved at studere det enkelte individ.
Formår Bourdieu med sin teori om det dobbelt objektiverende brud at
overskride modsætningen subjektivisme-objektivisme indenfor
sociologien?
Hvis man er loyal overfor Bourdieus egne definitioner på, hvad der karakteriserer
henholdsvis subjektivisme og objektivisme, må man konkludere, at operationen lykkes!
Bourdieus epistemologi er helt åbenlyst ikke subjektivistisk, i kraft af bruddet med illusionen
om umiddelbar viden, og efter Bourdieus egen mening er den heller ikke objektivistisk, idet
Bourdieu både inkorporerer et element af forståelsesorientering (i sin habitus-teori) og
indfører en refleksivitet i samfundsvidenskaben (i sin selvobjektiverende feltanalyse), som
tidligere tiders ”alvidende” objektivister såsom Durkheim ikke benyttede sig af.
Men hvis man omvendt skal vurdere Bourdieus forsøg udefra, fx med udgangspunkt i et
ligevægtsprincip som fordrer, at man tildeler de objektivistiske og subjektivistiske aspekter
lige stor forklaringsmæssig tyngde, så må man konkludere, at Bourdieu fejler, idet han alt
andet lige tildeler de objektive relationer langt større betydning for sine sociologiske
forklaringsmodeller end eksempelvis de subjektive hverdagsforståelser.
Desuden mener vi ikke, at Bourdieus fokus på og udførelse af refleksivitet i sin
forskningspraksis i sig selv er nok til at løse det traditionelle problem i objektivismen,
hvorunder forskeren indtager en privilegeret position, hvorfra hun kan gennemskue de
objektive sammenhænge, som agenterne i almindelighed ikke kan se.
Bourdieu som epistemologisk brobygger? Side 22 af 25