Bourdieu som epistemologisk brobygger - Akademisk Opgavebank

More documents

Recommendations

Info

selvobjektivering og fokus på en kritisk tilgang til egen praksis og forkonstruerede begreber og tankefigurer, kommer Bourdieu for os at se netop til at fremstå som den alvidende videnskabsmand. Grunden til dette er, at han afdækker det som agenterne ikke kan begribe, nemlig at der bag ryggen på dem opererer en fordeling af kapitalressourcer, der disponerer dem for at handle som de gør. På dette punkt kommer Bourdieu ikke ud over en intellektualiserende, objektivistisk position. Bourdieus svar på denne kritik ville være, at det netop er hans rolle som sociolog at bevidstgøre agenterne om de habituelle faktorer, der former deres forståelse og praksis. Ved at gøre det uerkendte erkendt kan agenterne opnå et større spillerum, og modarbejde disse reproducerende mekanismer: ”… man kan bruge sin viden om disse forhold til at analysere og distancere sig fra sin egne holdninger[...]Når alt kommer til alt kan determinationer kun fungere i kraft af en manglende erkendelse og et indforstået samspil med det ubevidste” (Bourdieu & Wacquant 1996:121). Bourdieus svar understreger to pointer. Dels at man ikke kan kritisere ham for en ren determinisme, for agenterne er ikke nødvendigvis uerkendende og mekanisk styrede. De kan faktisk, fx fra sociologien, få de nødvendige redskaber til at bryde mønstrene for deres reproduktive praksis, og de er kun blindt styret af deres habitus indtil de selv bliver refleksive og selvobjektiverende. Men denne selvobjektivering sker stadig på basis af de objektive relationer, som sociologen klarlægger for agenterne, hvorved der ikke rokkes ved forskerens privilegerede position. Her kritiserer Richard Jenkins ham for stadigvæk at indtage den samme forskeren-ved- bedst attitude som den traditionelle objektivisme gjorde brug af (Jenkins 1992:95). Indførelsen af videnskabelig refleksivitet hos Bourdieu er for os at se en vigtig epistemologisk forbedring ift. traditionel objektivisme, men nok så mange selvobjektiveringer af den type Bourdieu fx udfører i Udkast til en Selvanalyse (2006) kan ikke ændre på det faktum, at sociologen for Bourdieu, i kraft af sin eksklusive ekspertviden om det sociale, indtager en helt speciel – og privilegeret – position som den der skal bibringe ”de almindelige” mennesker frihedens budskab: at de objektive relationer – som sociologen selv opstiller og afdækker – ikke behøver at virke tvingende på den enkelte, hvis blot denne bliver bevidst om relationernes eksistens (Bourdieu 1997b:47f.). Bourdieu som epistemologisk brobygger? Side 20 af 25
Det problematiske kapitalbegreb – en ontologi der griber forstyrrende ind? Bourdieus objektkonstruktion er bygget op omkring feltbegrebet, hvormed agenternes positioner objektiveres. Det organiserende princip for positionens placering i feltet er kapital, idet den anerkendte kapital som den enkelte agent besidder, bestemmer positionen i feltet. Vi mener ikke Bourdieu klargør, hvorvidt kapital har en epistemologisk karakter, altså er et hjælpebegreb for forskeren eller om det har en ontologisk eksistens i det sociale? Bourdieu skriver fx: ”Hvordan kan man således begribe disse objektive relationer, som ikke kan reduceres til de interaktioner inden for hvilke de manifesteres? Disse objektive relationer er relationer mellem positionerne, som er besat i fordelingen af ressourcer, som er eller vil blive aktive [...] i konkurrencen om tilegnelsen af de sjældne goder, som dette sociale univers er locus for”. (Bourdieu i Callewaert 1994:57). Her virker det umiddelbart som om Bourdieu giver begrebet kapital, forstået som ressourcer, status som noget ontologisk eksisterende. Denne uklarhed om kapitalbegrebet adskiller sig for os at se fra resten af Bourdieus epistemologi, hvor han mere eksplicit gør opmærksom på hvilken status hans begreber (fx felt eller habitus) har. Opsummerende kan det fastslås, at hvis man i sin vurdering går ud fra en forestilling om, at subjektivistiske og objektivistiske elementer nødvendigvis skal tildeles lige stor vægt i sociologiens tilgang til studiet af det sociale, må man erkende, at Bourdieu ikke formår at overskride modsætningen: Det er for os at se tydeligt, at han tildeler den objektivistiske side størst vægt, idet han i sine teoretiske arbejder de facto fungerer som en bedrevidende videnskabsmand, der arbejder for at afdække hvad individerne ikke selv kan se – nemlig de objektivt eksisterende relationer (baseret på kapitalfordelinger). Bourdieu som epistemologisk brobygger? Side 21 af 25
Page 1 and 2: Bourdieu som epistemologisk brobygg
Page 3 and 4: Indkredsning af problemområde I de
Page 5 and 6: REDEGØRELSE Bourdieus præmis for
Page 7 and 8: Det første brud med: Alfred Schüt
Page 9 and 10: Kritik af konstruktionen af Schütz
Page 11 and 12: strukturer som virker bag om ryggen
Page 13 and 14: Videre kritiseres objektivisterne f
Page 15 and 16: denne proces forskeren konstruerer
Page 17 and 18: DISKUSSION Er Bourdieu i stand til
Page 19: Hvis man således godtager, at Bour
Page 23 and 24: Endvidere er Bourdieus kapitalbegre
Page 25: Guneriussen, Willy: ”Emile Durkhe

Bourdieu som epistemologisk brobygger - Akademisk Opgavebank

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?