Bourdieu som epistemologisk brobygger - Akademisk Opgavebank

selvobjektivering og fokus på en kritisk tilgang til egen praksis og forkonstruerede begreber
og tankefigurer, kommer Bourdieu for os at se netop til at fremstå som den alvidende
videnskabsmand. Grunden til dette er, at han afdækker det som agenterne ikke kan
begribe, nemlig at der bag ryggen på dem opererer en fordeling af kapitalressourcer, der
disponerer dem for at handle som de gør. På dette punkt kommer Bourdieu ikke ud over en
intellektualiserende, objektivistisk position.
Bourdieus svar på denne kritik ville være, at det netop er hans rolle som sociolog at
bevidstgøre agenterne om de habituelle faktorer, der former deres forståelse og praksis.
Ved at gøre det uerkendte erkendt kan agenterne opnå et større spillerum, og modarbejde
disse reproducerende mekanismer: ”… man kan bruge sin viden om disse forhold til at
analysere og distancere sig fra sin egne holdninger[...]Når alt kommer til alt kan
determinationer kun fungere i kraft af en manglende erkendelse og et indforstået samspil
med det ubevidste” (Bourdieu & Wacquant 1996:121). Bourdieus svar understreger to
pointer. Dels at man ikke kan kritisere ham for en ren determinisme, for agenterne er ikke
nødvendigvis uerkendende og mekanisk styrede. De kan faktisk, fx fra sociologien, få de
nødvendige redskaber til at bryde mønstrene for deres reproduktive praksis, og de er kun
blindt styret af deres habitus indtil de selv bliver refleksive og selvobjektiverende. Men
denne selvobjektivering sker stadig på basis af de objektive relationer, som sociologen
klarlægger for agenterne, hvorved der ikke rokkes ved forskerens privilegerede position.
Her kritiserer Richard Jenkins ham for stadigvæk at indtage den samme forskeren-ved-
bedst attitude som den traditionelle objektivisme gjorde brug af (Jenkins 1992:95).
Indførelsen af videnskabelig refleksivitet hos Bourdieu er for os at se en vigtig
epistemologisk forbedring ift. traditionel objektivisme, men nok så mange
selvobjektiveringer af den type Bourdieu fx udfører i Udkast til en Selvanalyse (2006) kan
ikke ændre på det faktum, at sociologen for Bourdieu, i kraft af sin eksklusive ekspertviden
om det sociale, indtager en helt speciel – og privilegeret – position som den der skal
bibringe ”de almindelige” mennesker frihedens budskab: at de objektive relationer – som
sociologen selv opstiller og afdækker – ikke behøver at virke tvingende på den enkelte, hvis
blot denne bliver bevidst om relationernes eksistens (Bourdieu 1997b:47f.).
Bourdieu som epistemologisk brobygger? Side 20 af 25