Bourdieu som epistemologisk brobygger - Akademisk Opgavebank

More documents

Recommendations

Info

oplagt at hans metodologi – trods implementeringen af en fænomenologisk inspireret praksisforståelse, qua habitus – må siges at have et kollektivistisk præg. Vi vurderer altså, at Bourdieu alt andet lige godt kan betegnes som metodologisk kollektivist. Dermed må vi i dette perspektiv betragte hans forsøg på at lægge modstillingen bag sig som mindre vellykket. Imidlertid ændrer dette ikke på, at Bourdieu godt kan have ret i at selve den øvelse at indplacere ham på individualisme-kollektivisme aksen er ganske uproduktiv. Vel kan man placere Bourdieu i kollektivisternes videnskabsfilosofiske skyttegrav, men da Bourdieu partout nægter at deltage i det evindelige slag mellem de to metodologiske modpoler, vil det nok ikke være til megen nytte. Formår Bourdieu at bryde med subjektivisme/objektivisme-dikotomien? Det umiddelbare ’ja’: Bruddet med naiv subjektivisme og urefleksiv objektivisme Som skitseret er bruddet med subjektivismen knyttet til et brud med hverdagsforestillinger som grundlag for samfundsvidenskabelig forskning. Bourdieu foretager efter vores mening dette brud med stor konsekvens i sin epistemologi, dvs. i hans objektiverende konstruktion af felter af positioner. Bruddet med den naive subjektivisme er uproblematisk for Bourdieu, men kan kritiseres fra fænomenologisk hold. Schütz problematiserer således generelt de strukturorienterede analyser, for at være af en problematisk karakter, idet de udtaler sig om noget de faktisk ikke har adgang til, hvorimod Schütz’ sociologi forholder sig til det faktisk observerbare, den hverdagslige praksis. (Schütz 1975:21) For os at se kan Schütz’ kritik af objektivismen også anvendes på Bourdieu, idet denne foretager analyser på baggrund af overindividuelle strukturer, fx den ulige fordeling af kapital i det sociale rum. Vi mener dog ikke at dette i sidste instans ændrer på, at Bourdieu rent faktisk formår at arbejde sig udover en subjektivistisk tilgang til studiet af det sociale. Hvad angår bruddet med objektivismen, så distancerer Bourdieu sig, som skitseret, på flere områder fra en objektivistisk tilgang (se s. 12). En af de centrale forskelle på Bourdieus og Durkheims tilgange til studiet af det sociale er, at de repræsenterer hhv. en relationel og en substantialistisk tankemåde: Hvor Durkheim kun opererer med individer og institutioner, som besidder faste og immanente karakteristika, udøves objektiveringen af agenter og institutioner hos Bourdieu i et relationelt perspektiv, hvor hver position tilskrives særlige karakteristika, ikke substantielt, men på baggrund af positionens relation til andre positioner. Bourdieu som epistemologisk brobygger? Side 18 af 25
Hvis man således godtager, at Bourdieu formår at adskille sig både fra subjektivismen som den ex findes hos Schütz, og fra en traditionel objektivisme som den ex findes hos Durkheim, så kan man efter vores mening godt argumentere for at det faktisk lykkes Bourdieu at overskride det klassiske modsætningspar; subjektivisme-objektivisme. Det eftertænksomme ’nej’: Bourdieus objektivistiske arv Umiddelbart kunne man fristes til at konkludere, at Bourdieu på overbevisende manér formår at skabe en syntese mellem subjektivismen og objektivismen. Men ved nærmere eftertanke forekommer Bourdieus brud med objektivismen os ikke at være helt problemfrit. Når Bourdieu vil overskride subjektivisme/objektivisme-dikotomien, kunne man have en forventning om, at han vil lade et ligevægtsprincip gøre sig gældende, hvorved hans teoretiske sammenstilling ville vægte begge tilgange lige højt. Vi vil i nedenstående afsnit kritisere Bourdieu for at have en tendens til at vægte den objektivistiske side meget tungere. Bourdieus kritik af objektivismen går bl.a. på, at objektivisterne ikke evner at indfange agenternes praktiske forståelse af deres situation. Bourdieu fastholder heroverfor at de praksisser agenterne gør brug af, fx valg af livsstil, er en væsentlig del af sociologiens genstandsfelt. Men for os at se kommer Bourdieu ikke uden om at denne praktiske sans er formet under strukturel tvang (Bourdieu i Callewaert 1994:60). Man kan endvidere problematisere, at den praktiske sans i sidste instans kun bruges til at understøtte en objektiv indplacering i et felt, ud fra den kapitalmængde og sammensætning agentens habitus henviser til. Det forekommer os, at Bourdieu i sit forsøg på at mediere mellem subjektivisme og objektivisme, gennem habitus begrebet, tillægger de objektive strukturer langt mere vægt end den subjektive mening. Dette vises bl.a. i følgende citat hvor Bourdieu siger at ”… agenternes dispositioner, deres habitus, dvs. de mentale strukturer gennem hvilke de forstår den sociale verden, essentielt er produktet af en internalisering af strukturerne i den sociale verden ”. (ibid.:60). Refleksivitetsproblemet Et andet problem ser vi i Bourdieus opgør med objektivismens manglende refleksivitet: Som tidligere nævnt er sociologisk refleksivitet bl.a. knyttet til objektivering af forskerens position, hvorved man undgår den intellektualiserende holdning, at forskeren med sine forkonstruerede modeller gør krav på absolut viden om verdens beskaffenhed. Men trods Bourdieu som epistemologisk brobygger? Side 19 af 25
Page 1 and 2: Bourdieu som epistemologisk brobygg
Page 3 and 4: Indkredsning af problemområde I de
Page 5 and 6: REDEGØRELSE Bourdieus præmis for
Page 7 and 8: Det første brud med: Alfred Schüt
Page 9 and 10: Kritik af konstruktionen af Schütz
Page 11 and 12: strukturer som virker bag om ryggen
Page 13 and 14: Videre kritiseres objektivisterne f
Page 15 and 16: denne proces forskeren konstruerer
Page 17: DISKUSSION Er Bourdieu i stand til
Page 21 and 22: Det problematiske kapitalbegreb - e
Page 23 and 24: Endvidere er Bourdieus kapitalbegre
Page 25: Guneriussen, Willy: ”Emile Durkhe

Bourdieu som epistemologisk brobygger - Akademisk Opgavebank

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?