Bourdieu som epistemologisk brobygger - Akademisk Opgavebank

More documents

Recommendations

Info

dette: ”En videnskabelig praksis, der undlader at sætte spørgsmålstegn ved sig selv, aner i virkeligheden ikke, hvad den foretager sig” (Bourdieu & Wacquant 1996:218). Første trin er at objektivere sin biografiske situation, dvs. forskerens egne økonomiske interesser, eget køn etc. Derefter skal man objektivere sin position inden for det akademiske felt hvorfra ens undersøgelse foretages (ibid.:43). Samtidig må man objektivere det akademiske felts placering i det sociale rum som hele. Sociologen må altså på den ene side forholde sig til sociologiens position i det videnskabelige felt og på den anden side til at sociologen som en del af det videnskabelige felt ofte besidder mere kulturel kapital end gennemsnittet, og derfor har nogle andre opfattelseskategorier. Dette sidste punkt med sociologens opfattelseskategorier er centralt for Bourdieu, idet han taler om den intellektualiserende holdning (Ibid.:43) Dette fænomen, at forskeren med den intellektualiserende holdning har en tendens til at tilgå verden på en teoretisk måde hvor verden skal tolkes, snarerne end at anskue verden som et sted med konkrete praktiske problemer, resulterer i følge Bourdieu i en teoretisk teori, en sociologisk tænkning som reelt ikke forstår praksis. For at undgå dette må forskeren have en konstant kritisk holdning til de tankefigurer og ” … forudantagelser, der udspringer af, at man tænker verden, at man lægger afstand til verden og de handlinger, der udspiller sig i den, for bedre at kunne tænke dem …” (ibid.:43). Herved risikerer forskeren at reducere den praktiske logik til teoretisk logik. Bourdieu mener altså der er en uforsonlighed mellem akademisk tænkning og praksis, konklusionen er at man ikke kan forstå praksis ad teoretisk vej alene (ibid.:246). For at løse dette problem må forskeren hvert eneste øjeblik rekonstruere objektet, dvs. bibringe sine vidensinstrumenter (sin for- forståelse) korrektioner i forhold til empirien, i forhold til praksis, jf. bruddet med objektivismen. Dette betyder dog ikke at man blot som subjektivismen producerer resultater af resultaterne. Dette er prakselogien, indlejret i habitus – i forskerens praktiske sans – med andre ord, sociologien som métier (Bourdieu i: Callewaert 1994:119). Bourdieu som epistemologisk brobygger? Side 16 af 25
DISKUSSION Er Bourdieu i stand til at overskride skellet mellem metodologisk individualisme og kollektivisme? Bourdieu mener, at han med sin relationelle tilgang til studiet af det sociale formår at overvinde den klassiske modsætning i samfundsvidenskaberne mellem metodologisk individualisme og metodologisk kollektivisme. For Bourdieu er modstillingen ufrugtbar, idet den udtrykker ”lægfolks forestillinger om virkeligheden […] som sociologien må lægge bag sig” (Bourdieu & Wacquant 1996:27). Nøglebegreberne felt og habitus er netop konstrueret som analyseværktøjer, der skal gøre det muligt at studere det sociale i et relationelt og historisk processuelt perspektiv, uden at forfalde til at tildele en af de to poler, individ og samfund, forklaringsmæssig fortrinsret. Man kan spørge om Bourdieus ”metodologiske relationisme” (ibid.:27) rent faktisk ér en effektiv overskridelse af modsætningen, eller om den ved nærmere eftersyn kan siges at tildele en af polerne størst vægt? Den metodologiske individualisme forlanger ifølge Gilje & Grimen (2002), at sociologen benytter individbegreber såsom handling, holdning og præference i sin forklaring på sociale fænomener (Gilje & Grimen 2002:202). Dette krav kan Bourdieu godt leve op til, da han med habitusbegrebet tager udgangspunkt i individuelle agenters sandsynlige handlemåder og livsstilsmæssige præferencer. Men en metodologisk individualisme indebærer endvidere opfattelsen af at det er individuelle handlinger og holdninger, som skal forklare sociale fænomener. Nærmere bestemt skal forklaringsretningen gå ”… fra enkeltindivider til sociale fænomener, aldrig modsat” (ibid.:206). På dette punkt kan Bourdieu ikke følge de metodologiske individualister - tværtimod. Indenfor metodologisk kollektivisme opstilles bl.a. som krav, at ”…enkeltindividernes adfærd skal forklares ved […] beskrivelser af de positioner eller funktioner, som individerne har indenfor sociale systemer” (ibid.:214). Hos Bourdieu er det netop individets position i det sociale rum, der rammesætter dets habitus, hvortil man kan referere, når man vil forklare eller forudsige dets adfærd. Det er bestemt ikke fremmed for Bourdieu, at ”… individerne […] er produkter af de sociale systemer, de lever og virker i” (ibid.::215). I sine analyser fokuserer han på at forklare individers handlinger netop ud fra deres position i et givent felt. Det forekommer derfor Bourdieu som epistemologisk brobygger? Side 17 af 25
Page 1 and 2: Bourdieu som epistemologisk brobygg
Page 3 and 4: Indkredsning af problemområde I de
Page 5 and 6: REDEGØRELSE Bourdieus præmis for
Page 7 and 8: Det første brud med: Alfred Schüt
Page 9 and 10: Kritik af konstruktionen af Schütz
Page 11 and 12: strukturer som virker bag om ryggen
Page 13 and 14: Videre kritiseres objektivisterne f
Page 15: denne proces forskeren konstruerer
Page 19 and 20: Hvis man således godtager, at Bour
Page 21 and 22: Det problematiske kapitalbegreb - e
Page 23 and 24: Endvidere er Bourdieus kapitalbegre
Page 25: Guneriussen, Willy: ”Emile Durkhe

Bourdieu som epistemologisk brobygger - Akademisk Opgavebank

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?