Bourdieu som epistemologisk brobygger - Akademisk Opgavebank

dette: ”En videnskabelig praksis, der undlader at sætte spørgsmålstegn ved sig selv, aner i
virkeligheden ikke, hvad den foretager sig” (Bourdieu & Wacquant 1996:218).
Første trin er at objektivere sin biografiske situation, dvs. forskerens egne økonomiske
interesser, eget køn etc. Derefter skal man objektivere sin position inden for det
akademiske felt hvorfra ens undersøgelse foretages (ibid.:43).
Samtidig må man objektivere det akademiske felts placering i det sociale rum som hele.
Sociologen må altså på den ene side forholde sig til sociologiens position i det
videnskabelige felt og på den anden side til at sociologen som en del af det videnskabelige
felt ofte besidder mere kulturel kapital end gennemsnittet, og derfor har nogle andre
opfattelseskategorier. Dette sidste punkt med sociologens opfattelseskategorier er centralt
for Bourdieu, idet han taler om den intellektualiserende holdning (Ibid.:43)
Dette fænomen, at forskeren med den intellektualiserende holdning har en tendens til at
tilgå verden på en teoretisk måde hvor verden skal tolkes, snarerne end at anskue verden
som et sted med konkrete praktiske problemer, resulterer i følge Bourdieu i en teoretisk
teori, en sociologisk tænkning som reelt ikke forstår praksis. For at undgå dette må
forskeren have en konstant kritisk holdning til de tankefigurer og ” … forudantagelser, der
udspringer af, at man tænker verden, at man lægger afstand til verden og de handlinger,
der udspiller sig i den, for bedre at kunne tænke dem …” (ibid.:43). Herved risikerer
forskeren at reducere den praktiske logik til teoretisk logik. Bourdieu mener altså der er en
uforsonlighed mellem akademisk tænkning og praksis, konklusionen er at man ikke kan
forstå praksis ad teoretisk vej alene (ibid.:246). For at løse dette problem må forskeren
hvert eneste øjeblik rekonstruere objektet, dvs. bibringe sine vidensinstrumenter (sin for-
forståelse) korrektioner i forhold til empirien, i forhold til praksis, jf. bruddet med
objektivismen. Dette betyder dog ikke at man blot som subjektivismen producerer resultater
af resultaterne.
Dette er prakselogien, indlejret i habitus – i forskerens praktiske sans – med andre ord,
sociologien som métier (Bourdieu i: Callewaert 1994:119).
Bourdieu som epistemologisk brobygger? Side 16 af 25