Bourdieu som epistemologisk brobygger - Akademisk Opgavebank

denne proces forskeren konstruerer begreber og sociologiske forskningsobjekter som er fri
af før-bevidste og traditionelle tankefigurer, som jo implicerer en substantialistisk eller
realistisk opfattelse af det sociale (Bourdieu & Wacquant 1996:210).
Det er her feltbegrebet kommer i spil. Dette begreb beskriver kampfeltet, hvor de sociale
kampe udspiller sig i relationen mellem de forskellige positioner, og skal erindre forskeren
om den relationelle tænkemåde (ibid.:210). Begrebet er derfor centralt i konstruktionen af
det videnskabelige objekt idet Bourdieu har den pointe, at man ikke kan ”…adskille objekt-
konstruktionen fra objekt-konstruktionens instrumenter …” (Bourdieu i Callewaert
1994:121). Det vil med andre ord sige at konstruktionen af det sociologiske forskningsobjekt
er betinget af de begreber man betjener sig af, i dette tilfælde feltbegrebet.
Et yderligere krav til konstruktionen af objektet er at den skal foregå i et historisk og
kontekstbundet perspektiv i forhold til objektet (ibid.:121). Forskeren skal altså også have
blik for de historiske og kontekstbundne aspekter i konstruktionen af det videnskabelig
objekt; af samme grund kan man ikke ukritisk overtage Bourdieus videnskabelige modeller.
Når forskningsobjektet skal konstrueres i praksis, må man begynde med at objektivere
positionerne i feltet. Dette gøres ved at finde de organiserende principper for feltet, det vil
sige de kapitalformer, der er erkendt og anerkendt af positionerne i feltet, hvorigennem man
kan bestemme feltets logik (ibid.:64). Når man har fastslået feltets afgrænsning og logik,
skal man objektivere de enkelte positioner i feltet (Bourdieu 1997a:64). Disse positioner
konstrueres ved at kortlægge deres karakteristiske træk. Dette gøres ved at man visker de
træk bort som er fællesnævner for flere af positionerne og lader de særlige træk blive
tilbage. Herved fastlægges positionernes distinktive træk. Dette sætter forskeren i stand til
at operere relationelt og ikke substantialistisk (Bourdieu & Wacquant 1996:211 f.).
Denne metode til konstruktion af det sociologiske forskningsobjekt skal sikre en kritisk
holdning til sociologiens traditionelle tankefigurer og kognitive mønstre. Målet er at
neutralisere disse og sikre at videnskabens og forskerens før-bevidste ikke projiceres over i
analysegenstanden (ibid.:44).
Forskerens ståsted hos Bourdieu
For Bourdieu er det vigtigt at sociologen undergår samme objektivering som han bedriver
på analyseobjektet, jf. hans brud med objektivismen. Bourdieu udtrykker klart sin holdning til
Bourdieu som epistemologisk brobygger? Side 15 af 25