Bourdieu som epistemologisk brobygger - Akademisk Opgavebank
Bourdieu som epistemologisk brobygger - Akademisk Opgavebank
Bourdieu som epistemologisk brobygger - Akademisk Opgavebank
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
markerer en tilbagevenden til en fænomenologisk forståelse af aktørernes handlen, men<br />
indenfor objektivismens strukturelle kortlægnings rammer.<br />
Prakseologisk viden muliggør, i modsætning til objektivistisk viden, en refleksiv sociologi.<br />
Den objektivistiske viden stiller ganske vist spørgsmålet om ”… problemet om<br />
mulighedsbetingelserne for den praktiske erfaring…” (ibid.:73). Det vil sige den<br />
gennemfører en objektivering af hverdagserfaringen, men den glemmer til gengæld at gøre<br />
sig selv til objekt for en lignende undersøgelse. Denne mangel retter den prakseologiske<br />
viden op på ved at ”… opstille de teoretiske, men også de sociale mulighedsbetingelser for<br />
objektiveringens problem… ” (ibid.:73).<br />
Sociologien <strong>som</strong> métier – prakseologi i praksis<br />
Der skal indledningsvis nævnes en forudsætning for at god sociologi ifølge <strong>Bourdieu</strong> kan<br />
praktiseres, nemlig den at forskeren tilegner sig den rette videnskabelige habitus (<strong>Bourdieu</strong><br />
i Callewaert 1994:119). Det vil sige at forskeren igennem praktisk arbejde må tilegne den<br />
rette praktiske sans for videnskaben 3 . Det er altså ikke alene et spørgsmål om teoretisk<br />
viden men også om erhvervelsen af den rette videnskabelige habitus gennem empirisk<br />
arbejde. Det centrale for <strong>Bourdieu</strong> er altså ikke de teoretiske redegørelser, men det<br />
sociologiske arbejde i praksis. Det er på denne baggrund vi i det følgende vil fremlægge<br />
<strong>Bourdieu</strong>s praktiske metodeforskrifter.<br />
Yderligere en afklaring er nødvendig. Ifølge <strong>Bourdieu</strong>s forskrifter skal de forskellige<br />
aspekter af metoden, dvs. de objektiverende brud og den sociologiske refleksivitet udføres i<br />
hvert eneste forskningsøjeblik og i en gensidig proces (ibid.:119). Vi har dog i det følgende<br />
for overblikkets skyld valgt at opdele det på følgende måde; først vil vi redegøre for<br />
konstruktionen af det sociologiske forskningsobjekt for derefter at redegøre for forskerens<br />
ståsted<br />
<strong>Bourdieu</strong>s konstruktion af det sociologiske forskningsobjekt<br />
For <strong>Bourdieu</strong> er konstruktionen af det sociologiske forskningsobjekt essentiel. <strong>Bourdieu</strong><br />
udtrykker det selv med sin erklæring om at ”Den fundamentale videnskabelige handling er<br />
konstruktionen af objektet” (<strong>Bourdieu</strong> i Callewaert 1994:113). Årsagen til dette er, at det er i<br />
3 Når vi her taler om praktisk sans hos forskeren er det præcis den samme praktiske sans <strong>som</strong><br />
tidligere defineret. Forskeren i denne henseende ikke privilegeret men er blot en agent <strong>som</strong> alle<br />
andre.<br />
<strong>Bourdieu</strong> <strong>som</strong> <strong>epistemologisk</strong> <strong>brobygger</strong>? Side 14 af 25
Change language