Bourdieu som epistemologisk brobygger - Akademisk Opgavebank

opstilling og testning af empiriske hypoteser, er det muligt for forskeren at finde frem til
sammenhænge, som kan betragtes som alment gyldige, dvs. viden om hvordan tingene
objektivt forholder sig i den virkelige verden. Dermed findes forskerens ståsted udenfor – og
hævet over almindelige menneskers ikke-videnskabelige positioner. Forskeren har altså
mulighed for at se på samfundet udefra i kraft af den absolutte viden om det sociales
beskaffenhed som de (positivistisk) videnskabelige konstruktioner giver hende mulighed for
at tilegne sig.
Bourdieus kritik af objektivismen
Bourdieu påpeger den grundlæggende mangel ved objektivismen, at den i sin beskrivelse
af den sociale virkelighed, og forståelse af menneskelig handlen, så at sige glemmer eller
bevidst ser bort fra aktørens primære erfaringer. Menneskelig handlen forklares i
objektivistiske teorier med henvisning til strukturer, regler eller endog lovmæssigheder, som
virker mekanisk og (ubevidst) tvingende på aktørerne.
Bourdieu giver objektivisterne ret et stykke ad vejen: Objektivisterne gør nemlig ret i at
forkaste de primære erfaringer som grundlaget for sociologisk videnskab. For at kunne
foretage en videnskabelig samfundsanalyse må man nemlig, ganske som objektivisterne
gør det, først konstruere de ”…objektive (økonomiske og sproglige) relationer der
strukturerer praksisformerne og repræsentationerne af dem…” (Bourdieu 2005a:178). Men
for at udvikle en adækvat teori om menneskelig handlen er det nødvendigt at man, efter
bruddet med subjektivismen, genindfører den praktiske viden, som aktørerne faktisk
besidder (uden at de nødvendigvis er bevidste herom). Med habitus-teorien om
menneskelig handlen søger Bourdieu at introducere agenten, som erstatning for
subjektivismens bevidste aktør. Habitus medierer så at sige mellem modpolerne aktør-
struktur: Agentens praktiske sans er den aktive virkning af habitus som agenten tilskrives i
kraft af sin relative position i forhold til andre agenter i det sociale rum af objektive
relationer. Årsagen til at Bourdieu finder det nødvendigt at genopfinde et handlende subjekt
er, at objektivisterne efter hans mening ikke kan forklare hvordan der produceres og
reproduceres ”…doxale oplevelse[r] af den sociale verden…” (ibid.:179). Dette sker, da
objektivismen ikke går vejen omkring den praktiske forståelse, fornemmelsen for den
sociale virkeligheds fremtræden som naturgiven, og den indlejring i agenternes bevidsthed
Bourdieu kalder habitus (Bourdieu i: Callewaert 1994:57)
Bourdieu som epistemologisk brobygger? Side 12 af 25