Rapporten “Liseleje Havn april 2013” - havn i Liseleje

LISELEJE HAVN
25.04.2013 APRIL 2013

Liseleje Havn 2013
Havneplanen og denne rapport
er udarbejdet for Liseleje Havn
amba af Hasløv & Kjærsgaard
Arkitektfirma I/S:
Ny Østergade 32,
1101 København K
Tlf.: 3314 2907
post@hogk.dk
www.hogk.dk
i samarbejde med:
DHI
Agern Allé 5
2970 Hørsholm
Tlf.: 4516 9200
dhi@dhigroup.com
www.dhigroup.dk
Orbicon
Ringstedvej 20
4000 Roskilde
Tlf.: 46 30 03 10
info@orbicon.dk
www.orbicon.dk
NIRAS
Sortemosevej 2
3450 Allerød
Tlf. 48 10 42 00
niras@niras.dk
www.niras.dk
Projektgruppe:
Dan Borgen Hasløv, Eva
Sara Rasmussen (redaktør),
Karsten Mangor (DHI), Erik
Mandrup Poulsen (Orbicon) og
Jørn Jensen (Niras)
Fotos og illustrationer: Hasløv
& Kjærsgaard, 2011. Tabeller
og figurer, afsnit 4 og 7, DHI.
Tabeller og figurer, afsnit 5 og
bilag, Orbicon.
25.04.2013
2
INDHOLD
Forord.....................................................................................3
1. Ikke-teknisk resume..........................................................3
2. Planlægningstilladelse......................................................4
2.1 Høringssvar/ indsigelser til de tidligere planer for Liseleje Havn
3. Havneforslaget...................................................................5
3.1 Havnens størrelse
3.2 Havnens udformning
3.3 Tilpasning af landskab og kulturmiljø
4. Kysttekniske vurderinger af området..............................8
4.1 Generel beskrivelse af meteomarine forhold i området
4.2 Kortfattet kystteknisk beskrivelse af området
5. Vurdering af natur- og beskyttelsesinteresser og planmæssige
forhold på placeringen.......................................11
5.1 Generel beskrivelse af lovgivningsgrundlag
5.2 Beskrivelse af områdeudpegninger og beskyttelsesinteresser
5.3 Konsekvensvurdering for nationale og internationale naturbeskyttelsesinteresser
5.4 Andre planmæssige forhold
6. Turismepolitiske overvejelser........................................19
6.1 Statslige interesser
6.2 Halsnæs Kommuneplan
6.3 Masterplan for Liseleje og Asserbo
6.4 Overordnet bæredygtighedsvurdering af havneforslaget
7. Kysttekniske vurderinger af havneforslaget................22
7.1 Principper for udformning af havnen
7.2 Optimering af transportforholdene forbi og omkring havnen
7.3 Principper for teknisk udformning af konstruktionerne
8. Konklusion.......................................................................26
8.1 Konklusion på konsekvensvurdering for nationale og internationale
naturbeskyttelsesinteresser
LISELEJE HAVN 2013
9. Program for VVM-undersøgelser...................................27
9.1 Program for yderligere undersøgelser af kysthydrauliske forhold
9.2 Program for yderligere undersøgelse af nationale og internationale
naturbeskyttelsesinteresser samt statslige interesser
10. Referencer......................................................................28
11. Bilag................................................................................29
11.1: Notat ”Liseleje Havn Natura 2000” - Kortlægning af Natura 2000 klittyper
udarbejdet af ORBICON

FORORD
Vision for Liseleje Havn
• Styrke Liseleje ved udvikling af et miljø for lystbådesejlads,
• Udvikle en havn der er attraktiv, både for de der sejler og de der bliver
på land,
• Bruge havnen som støttepunkt for udviklingen af fritidsliv og turisme i
den vestlige ende af Kongernes Nordsjælland,
• Respektere Natura 2000 området, bilag IV-arter og anden beskyttet
natur.
• Understøtte og udvikle naturen i og omkring Liseleje.
Formålet med gennemgangen af havneforslaget, turismepolitiske overvejelser,
vurdering af natur- og beskyttelsesinteresser, kysttekniske vurderinger
samt andre planmæssige forhold er at give myndighederne et fagligt
velunderbygget grundlag for at træffe en beslutning vedrørende opnåelse
af en planlægningstilladelse.
Baggrund
Denne projektbeskrivelse viser, hvordan et havneanlæg kan udformes og
placeres i en afvejet løsning med respekt for de beskyttelsesinteresser,
som området rummer.
Dette havneforslag er grundlæggende forskelligt i forhold til det forslag fra
2008, der ikke kunne danne grundlag for en ”planlægningstilladelse” - det
første skridt i et udviklingsforløb.
I 2010-2013 er der med bistand fra Hasløv & Kjærsgaard, Orbicon, DHI
og Niras udarbejdet et nyt havneforslag, med fokus på de særlige hensyn,
der knytter sig til Natura 2000 område nr. 135 (Habitatområde H119), og
øvrige beskyttelsesinteresser.
Det er Liseleje Havn A.M.B.A.’s overbevisning, at det nye havneforslag
viser, at det er muligt at indpasse et havneanlæg, der både sikrer den
vigtige materialevandring langs kysten, og som opretholder en bred
sandstrand med spillerum for de naturkræfter, som er så afgørende for
kystprocesser, klitdannelse, de særlige naturtyper og det biologiske liv, der
er knyttet til beskyttelsesinteresserne.
Bestyrelsen
Liseleje Havn A.M.B.A
1. IKKE-TEKNISK RESUME
Hovedpunkterne i konsekvensvurderingen af havneforslaget
I forhold til en vurdering af havneforslagets virkninger vil det være et
spørgsmål om vurdering af virkningernes væsentlighed og skade på Natura
2000 området. I det følgende gennemgås de principielle hovedpunkter
i den naturlige dynamik omkring udpegningsgrundlaget og de driftsmæssige
og permanente konsekvenser:
Den naturlige tilstand for kysten i området er en næsten retlinet udligningskyst,
som kan ses på kort fra før 1940. De naturlige kystdynamiske
påvirkninger (vind, bølger og højvande) virker på det Natura 2000 omfattede
kystområde fra Liseleje til Tisvildeleje. Dog er der allerede i dag en
stærkt reduceret sandtilførsel til kysten i Natura 2000 området pga. de
omfattende kystbeskyttelseskonstruktioner som siden 1940’erne er opført
på morænekysten vest for det nuværende Natura 2000 område. Herudover
har Liselejebølgebryderen, som blev opført i 1911, medført en erosion
i den sydvestlige del af det nuværende Natura 2000 området og sidst
har de to små bølgebrydere nordøst for Liselejebølgebryderen medført
lokal erosion i området umiddelbart nordøst for disse. Da transportkapaciteten
i Natura 2000 området derfor overstiger den tilgængelige materialemængde
betyder det, at der er sket en tilbagerykning af kysten siden 1911
i det område, der i dag er Natura 2000 område. Området var ikke Natura
2000 område i 1911 – direktivet blev først vedtaget i 1992. Den naturlige
tilstand i dag kan derfor ikke siges at være den originale naturtilstand for
kysten.
HØJVANDSPÅVIRKNING
BØLGEPÅVIRKNING
LANGSTRANSPORT
HØJVANDS-
PÅVIRKNING
BØLGEPÅVIRKNING
Strandplanet
Forstrand
Bagstrand
Baglandet
VINDPÅVIRKNING
VINDPÅVIRKNING
Figur 1: Illustration af de naturlige kystdynamiske processer på kysten
Havneforslaget er udformet således, at der kan transporteres mest muligt
sand forbi havnen under vinterens storme, således at virkningen på kysten
NØ for havnen samlet set vurderes at blive uvæsentlig. Det kan dog
ikke undgås at havnen påvirker transportforholdene i en vis grad, som dog
ikke vurderes at blive væsentlig. Som er del af forslaget er indarbejdet
kompenserende afværgeforanstaltninger for påvirkninger med følgende
tiltag:
I forbindelse med en etablering af havnen vil overskydende sand fra uddybningsarbejder
blive deponeret langs stranden NØ for havnen. I driftsituationen
vil sand fra oprensning af havneindsejlingen løbende blive
deponeret langs stranden NØ for havnen for at bringe det tilbage til de
naturlige transportprocesser i området. Det vurderes således, at etableringen
af havnen og udførelse af løbende driftsopgaver vil opretholde
uændret status i forhold til sandtransporten og de naturlige dynamikker på
stranden.
Etablering af en lystbådehavn ud for LIseleje vil være meget positiv
for lystsejlerne. Strækningen fra Gilleleje til Hundested er en af de
længste danske kyststrækninger uden havn. En havn i Liseleje vil
være en attraktion både for de, der sejler og de, der bliver på land
og den vil kunne bruges til at øge sikkerheden for både de sejlende
og de badende gæster. Samtidigt vil havnen kunne give Liseleje et
meget positivt bidrag til udviklingen af områdets turistmæssige kvaliteter
i den vestlige ende af Kongernes Nordsjælland. En udvikling
Kyststrækning der er
tilbagerykket siden ca.
1940
Kystlinje 2011
Figur 2: Kystlinjen, år ca. 1860-1900
© Copyright KMS
LISELEJE HAVN 2013 3
Baggrundskort
KMS har ophavsret til styrelsens ydelse
anvendte baggrundskort. Det er i strid m
at videregive kortet og at anvende det i
eller kommercielle sammenhænge.
Ortofotos (DDO®land)
COWI har den fulde ophavsret til de or
der vises som baggrundskort. Denne fu
som baggundskort, må derfor kun anve
Miljøministeriet, regioner og kommuner
institutioner, der er part i Danmarks Mil
med de pågældende institutioners myn
indenfor miljøområdet, samt af privatpe
personligt brug. Øvrig kommerciel anve
og vil kunne retsforfølges.
Målforhold 1:400
Dato 17/4-2

der vil være at økonomisk betydning ikke blot for Liseleje, men også
Halsnæs Kommune.
En etablering af havneforslaget vil medføre en permanent inddragelse
af maksimalt ca. 2,0% af naturtypen 2110 (forstrand og begyndende
klitdannelse, samlet areal ca.3.500m2, ny adgang 70 m2),
hvor Lisehøjvej, der allerede går gennem klitten, forlænges frem til
havnen, samt en forøgelse af det kystsikrede areal i Natura 2000 området
med 1,13%. Det vurderes, at disse arealer er så små, at der bør
kunne gives en planlægningstilladelse, som vil åbne op for nærmere
forundersøgelser af havneforslagets påvirkninger af naturgrundlaget
(se nærmere beskrivelse af naturtyper i bilaget, hvor definitioner af
naturtyper angives, herunder skema side 31).
Fakta, størrelse og arealer
Projektområdet ligger i den vestlige afgrænsning af Natura 2000 område
nr. 135 og Habitatområde nr. 119 Tisvilde Hegn og Melby Overdrev.
Natura 2000 områdets samlede areal er 2.045 hektar. Udstrækningen af
Natura 2000 områdets kystlinje er ca. 8.000 m.
Selve havneanlægget placeres uden for Natura 2000 området. Den 100
år gamle Liselejebølgebryder, der er resten af det gamle havneanlæg,
vil indgå i havneanlægget. Bølgebryderen ligger i Natura 2000 området,
men er i sagens natur ikke en beskyttet naturtype. Strandbredden mellem
Liselejebølgebryderen og Lisehøjvej, der skal ligge uændret i bunden af
havnen, er inden for Natura 2000 området. Det er planen, at strandbredden
inde i havnen uændret skal anvendes til havneformål, som i dag, hvor
der ligger mindre både på stranden.
Det område, hvorigennem forlængelsen af Lisehøjvej føres, er kortlagt
som naturtypen 2110 (forstrand og begyndende klitdannelse). Denne del
af projektet vil lægge permanent beslag på ca. 0,007 hektar af denne
naturtype, hvis samlede udstrækning i Natura 2000 området ved den
seneste kortlægning udgjorde ca. 0,35 hektar. Vejen vil således lægge
beslag på ca. 2,0 % af denne naturtype.
I dag findes i planområdet tre eksisterende bølgebrydere: Liselejebølgebryderen
og to mindre bølgebrydere øst for Lisehøjvej. Stranden på
indersiden af Liselejebølgebryderne er kortlagt som naturtype 2120. Det
bemærkes at bølgebryderne gør at stranden ikke påvirkes i fuldt omfang
af bølger. Den samlede langsgående udstrækning af de tre bølgebrydere
er ca. 170 meter (90, 40 og 40 m).
Ved etablering af havneforslaget vil ca. 250 meter af stranden blive underlagt
en tilsvarende reduktion i bølgepåvirkningen svarende til ovennævnte
kystsikring. Udformningen af de nye dækmoler og den planlagte løbende
strandfodring med oprenset sand fra tilsanding af indsejlingen vil overflødiggøre
de to østlige bølgebrydere, som kan fjernes. Den strækning
der ikke i fuldt omfang er påvirket af den naturlige bølgepåvirkning (men
fortsat vil være påvirket af vind og højvande) vil således blive forøget med
90 meter svarende til 1,13 % af en samlede udstrækning af kystlinjen, der
er omfattet af Natura 2000 (ca. 8.000 meter fra Liseleje til Tisvíldeleje). Se
supplerende afsnit 5.3.3 om afværgeforanstaltninger, side 17.
4
NORD
2. PLANLÆGNINGSTILLADELSE
2.1 Høringssvar/ indsigelser til de tidligere planer for
Liseleje Havn
Høringssvarene fra By-og Landskabsstyrelsen og Halsnæs Kommune
omkring det tidligere forslag til Liseleje Havn omhandler bl.a. konsekvenser
for Natura 2000-område nr.135. I forhold til Natura 2000-området er
det et krav, at ændringen af tilstanden i eller omkring området, enten ikke
ændrer eller forbedrer forholdene. Det har derfor været vigtigt for Liseleje
Havn A.M.B.A.,at nærværende forslag indpasses i forhold til områdets
Natura 2000 interesser, her i uddrag:
1. Placeringen af planen/ projektet i området, se beskrivelse i ”Overordnet
bæredygtighedsvurdering af havneforslaget” (afsnit 6.4).
2. Størrelsen og udformningen af planen/ projektet (afsnit 3.1 og 3.2).
Størrelsen af projektet er bestemt af ønskede antal bådepladser, besejlingsforhold
og ikke mindst transportmekanismerne for sand langs
kysten herunder:
- minimering af tilsanding og bypass af sand til nedstrøms kyst ved
oprensning,
- mest mulig naturlig bypass af sand, som reducerer læsideerosionen,
- opretholdelse af strand og klitter i projektområdet og mindre udbygning
af strandene på begge sider af den nye havn,
- fjernelse af de to små bølgebyrdere NØ for Liselejebølgebryderen.
Minimering af tilsanding og optimal besejlingssikkerhed taler for en stor
udstrækning af dækmolerne mens maksimal bypass og minimal læsideerosion
taler for lille udstrækning af dækmolerne. Alle ovennævnte
forhold har resulteret i en strømlinet udformning af havneplanen med
separat forhavn forskudt langs kysten i forhold til havnebassinet, hvilket
har medført en moderat udstrækning af molerne ud fra kysten.
3. Sedimenttransport, se beskrivelse i ”Kortfattet kystteknisk beskrivelse
af området” (afsnit 4.2) og ”Optimering af transportforholdene forbi og
-5,5 omkring -5,0 havnen” (afsnit 7.2) og ”Konklusion på konsekvensvurdering
Strand
-1,5
-1,0
-0,5
0,0
-4,5
SV - mole
-4,0
Indsejling
Strand påvirket af
havnanlæg ca.260 m
Klitter
Indermole - vest
Joller
-3,5
Forhavn
Liseleje Havn
0,0 Strand
-1,0
-0,5
Strand påvirket af
kystsikring ca.90 m
Tidligere ishus
-3,0
NØ - mole
-2,5
-2,0
Handicapbadning og evt.
vinterbadning
Handicaprampe
Figur 3: Nuværende Liseleje kystsikring af området og permanente konsekvenser af havneforslaget.
Servicebygning
LISELEJE HAVN 2013
Strand
-1,5
Adgangsvej
Ny adgang
(længde 25 m,
bredde 3,5 m,
areal 87,5 m2)
Sti
Klitter
Lisehøjvej/eksisterende
adgangsvej
Natura 2000 grænse
Strand påvirket af
kystsikring ca.40 m
Parkeringsplads
Strand
Strand påvirket af
kystsikring ca.40 m
Asserbo Plantage
0 10 20 50 100m
af nationale og internationale naturbeskyttelsesinteresser” (afsnit 8.1).
4. Erosion i Natura 2000 området, se beskrivelse i afsnit 4.2, 7.2 og 8.1.
5. Konsekvenserne i anlægs- og driftfasen, se ”Konsekvensvurdering for
nationale og internationale naturbeskyttelsesinteresser” (afsnit 5.3) og
”Optimering af transportforholdene forbi og omkring havnen” (afsnit
7.2).
6. Adgang til havnen, beskrivelse ”Havnens udformning” (afsnit 3.2),
”Overordnet bæredygtighedsvurdering af havneforslaget” (afsnit 6.4)
og ”Afværgeforanstaltninger” (afsnit 5.3.3).
7. Sandflugt langs stranden, se ”Optimering af transportforholdene forbi
og omkring havnen” (afsnit 7.2).
8. Slitage fra turisme og trafik. Der er i dag et slid/ kulturtryk fra gående
færdsel i området, dog har sliddet været betydeligt større før etableringen
af de store strandparker i og omkring København, da badeture før
altovervejende gik til nordkysten, herunder Liseleje. En egentlig trafiktælling
ville derfor med stor sandsynlighed vise at parkeringspladsens
areal i dag langt overstiger den nødvendige kapacitet. Lystbådehavnen
i sig selv forventes ikke at give nævneværdig øget trafik. Lystbådehavnen
vil som støttepunkt for den regionale turisme i nogen grad kunne
medvirke til genvinding af den tidligere turismeaktivitet i området. Se
”Konsekvensvurdering for nationale og internationale naturbeskyttelsesinteresser”
(afsnit 5.3).
9. Vinteropbevaring af både. Vinteropbevaring af både skal foregå udenfor
området på et ikke defineret sted. Der vil muligvis kunne foregå
vinteropbevaring i Hundested Havn; men det skal nærmere afklares
(afsnit 3.2).
10. Oplægning af joller på stranden. Oplægning af joller på stranden som
hidtil (afsnit 3.2).
11. Parkering, beskrivelse ”Havnens udformning” (afsnit 3.2) og ”Afværgeforanstaltninger”
(afsnit 5.3.3).
12. Påvirkning af levestedsvilkår for dyreliv, se beskrivelse ”Beskrivelse af
områdeudpegninger og beskyttelsesinteresser” (afsnit 5.2).
13. Påvirkning af naturtyper, se beskrivelse ”Beskrivelse af områdeudpegninger
og beskyttelsesinteresser” (afsnit 5.2) og ”Konsekvensvurdering
for nationale og internationale naturbeskyttelsesinteresser” (afsnit 5.3).
Havneprojektet kan placeres længere mod vest, så det kommer helt fri af
Natura 2000-området; men det vil rejse andre problemer, ikke mindst af
trafikal art. Se ”Overordnet bæredygtighedsbetragtning af havneforslaget”,
afsnit 6.4.
Liseleje Havn A.M.B.A. håber, at planlægningstilladelse vil kunne
gives på baggrund af nærværende rapport. Planlægningstilladelse
vil kunne gives med vilkår.
Forslag til eventuelle vilkår i forbindelse med planlægningstilladelse:
1. Planlægningstilladelse med krav om yderligere redegørelse for afværgeforanstaltninger
og konsekvensvurderinger i forbindelse med evt.
VVM.
2. Planlægningstilladelse under forudsætning af, at trafik til havnen begrænses
(fx med bom).
3. Planlægningstilladelse under forudsætning af at trafik til havnen
begrænses i anlægs- og driftfasen med indhegning af klitområder for
begrænsning af gående færdsel.

3. HAVNEFORSLAGET
Lokalområdet i Liseleje har i mange år arbejdet for etablering af et havneanlæg.
Den store bølgebryder blev etableret i 1911 70 meter fra kysten
(blev landfast efter 10 år), for at støtte det lokale fiskeri, som i en årrække
blomstrede i Liseleje. Men stadig større både kombineret med den udsatte
beliggenhed har aldrig muliggjort, at et egentligt havneanlæg har kunnet
realiseres, så fiskeriet er igen ophørt.
Den tidligere Frederiksværk Kommune tog i 2004 initiativ til at udarbejde
en udviklingsplan for Liseleje og Asserbo med henblik på at stimulere livet
i området, også udenfor sommersæsonen. En lystbådehavn var en af de
ideer der blev taget op i forbindelse med udviklingsplanen. Siden har en
gruppe borgere i Liseleje arbejdet videre med ideen med det formål at undersøge
mulighederne for etablering af en havn, med lystsejlads som den
primære aktivitet, men også med mulighed for, at andre aktiviteter som
windsurfing, fiskeri fra molen, vandski, gode forhold for handicappedes
badning, og måske et lokalt fiskeri kan tage udgangspunkt i havnen.
3.1. Havnens størrelse
Det havneanlæg, man ønsker etableret, er af begrænset størrelse. Havneforslaget
er dimensioneret for en kapacitet på ca. 180 både af varierende
størrelse og med en max. dybgang på 1½ - 2 m. Dette svarer til en kapacitet
ved broer på ca. 620 meter med en generel bådbredde på 3,5 meter.
Der er desuden ønske om en mulighed for oplægning af joller på stranden
i havneområdet, som man har det i dag bag bølgebryderen. Havnen skal
være hjemsted for lokale både, men ses også som et vigtigt støttepunkt
for sejlertrafikken i sommermånederne langs kysten. Gæstetallene i Gilleleje
og Hundested fortæller lidt om den intensive trafik, der er langs kysten
primært i juli og august. For denne trafik vil en havn på den 20 sømil (ca.
37 km) lange strækning være et attraktivt tilbud på grund af havnens tætte
sammenhæng med natur, badestrande mv.
Det er således et forholdsvis lille anlæg, som med sin størrelse kan sammenlignes
med lignende små havneanlæg langs Øresundskysten.
Der påregnes kun en meget begrænset bebyggelse på havnen i form af
toilet- og badefaciliteter, depotrum for havnens drift samt en mindre fællesbygning.
3.2 Havnens udformning
Havnen er skalamæssigt holdt i en begrænset størrelse. De menneskeskabte
anlæg er den nye dækmole og broerne. Resten af området henligger
i ”naturtilstand”.
Ideen er at bevare den nuværende bølgebryder som en del af det nye
anlæg, så sandkysten er urørt af havneanlæg. Stranden vil med naturens
kræfter blive øget i bredde både øst såvel som vest for havneområdet i
løbet af nogle år. De to eksisterende små bølgebrydere øst for den gamle
bølgebryder kan fjernes.
NORD
Strand
-5,5
-1,5
-1,0
-0,5
0,0
-5,0
-4,5
SV
SV - mole
Klitter
-4,0
Indsejling
Liseleje
Indermole - vest
Joller
-3,5
Forhavn
Liseleje Havn
0,0 Strand
-1,0
-0,5
Tidligere ishus
-3,0
NØ - mole
-2,5
NØ
-2,0
Deponering af sand fra
anlæg af havn
Handicapbadning og evt.
vinterbadning
Handicaprampe
Servicebygning
Strand
-1,5
Adgangsvej
Sti
Klitter
Lisehøjvej/eksisterende
adgangsvej
Natura 2000 grænse
Parkeringsplads
Strand
Asserbo Plantage
0 10 20 50 100m
Figur 4: Fase 1: Anlæg - sand pumpes til stranden øst for havnen efter anlæg af
molen
Havnen opbygges med en vestlig og en østlig dækmole. I ly af den østlige
dækmole (NØ-mole) lægges havnens stærkt begrænsede landarealer og
en bygning samt bådebroer. Denne mole vil i mindre grad blive påvirket og
kan derfor udføres i en lavere højde end den vestlige mole med en højde
på ca. 3 m. På side 6 er vist et snit igennem molen.
Den vestlige mole (SV-mole) sikrer alene havnens indsejling med forhavnsbassin
og et indre, beskyttet vandområde. Molen føres ikke helt ind
til den nuværende kyst, som med naturens kræfter blive rykket frem med
en bred sandstrand uden for havnen. Denne mole med et principsnit som
vist på snit side 6 skal kunne tåle kombinationer af storme og højvande og
skal derfor have en højde på ca. 3,5 m.
Havnens bassiner opbygges med et forhavnsbassin og et indre havnebassin,
som samtidig giver adgang til de beskyttede bådepladser. Denne
udformning vil give en sikker besejling af havnens bassiner i hårdt vejr,
men rummer samtidig landskabelige og rekreative kvaliteter.
Som i dag vil småjoller, sejljoller mv. kunne trækkes op på stranden inden
for den gamle bølgebryder.
Det nye havnemiljø opbygges foran den nordøstlige mole. Sandfygningen
vil også fortsat dominere i området, men med de almindeligt forekommende
vindretninger vil sandfygningen foregå på langs af stranden og kun i
begrænset omfang berøre den ydre del af havnen, hvor lystbådene ligger
placeret. Klitfronten vil kunne forblive stabil, også bag det nye havneanlæg,
måske med en mulighed for en lille fremrykning, som det ses bag
den gamle bølgebryder.
Den nuværende kørebane fra den store parkeringsplads ved stranden anvendes
frem til klitfoden. Fra klitfoden til havnen køres der over stranden.
Det befæstede areal skal begrænses mest muligt og egentlig asfaltering
NORD
Strand
-5,5
-5,0
-4,5
Oprensning -4,0 i
-1,5
-1,0
-0,5
0,0
sejlsæsonen
SV - mole
Sandtransport langs moler
Klitter
Indsejling
Liseleje
Indermole - vest
Joller
-3,5
Forhavn
Liseleje Havn
0,0 Strand
-1,0
-0,5
Tidligere ishus
-3,0
NØ - mole -2,5
-2,0
Deponering af sand
fra oprensning
Handicapbadning og evt.
vinterbadning
Handicaprampe
Servicebygning
Strand
-1,5
Adgangsvej
Sti
Klitter
Lisehøjvej/eksisterende
adgangsvej
Natura 2000 grænse
Parkeringsplads
Strand
Asserbo Plantage
0 10 20 50 100m
Figur 5: Fase 2: Det færdige anlægseffekter på sandtransporten langs kysten.
bør unudgåes. På havnen laves en lille vendeplads søværts i forbindelse
med den nye nordøstlige molekonstruktion. Den oprindelige betonsti fra
Liseleje og ned til bølgebryderen vil fortsat kunne fungere som en vigtig
adgang for gående direkte fra byen til strand og havn.
Der vil blive integreret handicapadgang på ydersiden af den østlige mole
med faste ramper og rækværk i en passende afstand fra stranden således
at der sikres en handicapadgang der, med den fornødne vedligeholdelse,
er sikker og brugbar hele året rundt.
Der bliver ikke vinteropbevaring på havneområdet. Vinteropbevaring skal
ske andetsteds uden for havneområdet. Med de barske vejrforhold må
det forventes, at de fleste af bådene vil skulle vinteropbevares på land, og
ikke som i andre havne i stigende omfang ligge i havnen året igennem.
Parkering foregår på parkeringspladsen ved Lisehøjvej. Kørsel til havnen
vil være begrænset til køretøjer der er nødvendige for vedligeholdelse og
redningsarbejde.
Indsejlingen placeres parallelt med kysten med henblik på at etablere et
jævnt forløb af kyststrømmen forbi indsejlingen. Der vil med tiden udvikle
sig en revle langs den SV-mole og forbi indsejlingen. Her er det afgørende,
at havnen med sin bløde form fastholder mest muligt af sandtransporten
tæt på kysten, så oprensningsbehovet reduceres mest muligt.
Det betyder, at der vil kunne opretholdes en praktisk talt uhindret sandtransport
forbi havnen, og at den nødvendige oprensning af indsejlingen i
sommerhalvåret skal ske på en måde, så det oprensede sand placeres på
østsiden af havnen, hvor det kan fortsætte med at stabilisere den nuværende
kyst.
LISELEJE HAVN 2013 5
NØ

NORD
Strand
-5,5
-1,5
-1,0
-0,5
0,0
-5,0
SV
-4,5
SV - mole
Klitter
-4,0
Indsejling
Liseleje
Indermole - vest
Joller
-3,5
Forhavn
Liseleje Havn
0,0 Strand
-1,0
-0,5
Tidligere ishus
-3,0
NØ - mole -2,5
-2,0
Handicapbadning og evt.
vinterbadning
Handicaprampe
Servicebygning
Strand
-1,5
Adgangsvej
Sti
Klitter
Lisehøjvej/eksisterende
adgangsvej
Natura 2000 grænse
Parkeringsplads
Figur 6: Fase 3: Langsigtede effekter på sandfygning langs kysten.
3.3 Tilpasning til landskab og kulturmiljø
Strand
Asserbo Plantage
0 10 20 50 100m
De tekniske forudsætninger for havnens udformning fremgår af afsnit 7
om Kysttekniske vurderinger af havneforslaget. Heri beskrives også nærmere,
hvordan de vigtige forudsætninger for kystens stabilitet og dynamik,
sandtransporten i stormvejr på revlerne og fygning, klitdannelse mv. bliver
sikret i forslaget.
Den landskabelige idé med forslaget er derudover at arbejde med et
anlæg, der visuelt tilpasser sig kysten. Det kommer til at ligge fremskudt
og synligt langs kysten, men den nuværende klitkyst med de høje klitter vil
fortsat være det dominerende træk. Havnen vil selv med sine højere moler
helt underordne sig den høje klitfront. Ideen med at fastholde landskabet
’bag om havnen’ er prøvet med succes andre steder, hvor store landskabelige
interesser har skullet varetages. Det gælder fx lystbådehavnene i
Grenaa og Kaløvig, hvor havnen på samme måde som i Liseleje friholder
den nuværende kyst (se afsnit 7.2.1).
Den gamle bølgebryder er en vigtig del af kulturmiljøet i Liseleje. Historien
om bølgebryderens anlæg, etablering af ishuset (se afsnit 6.4.2) og forbindelsesvejen
imellem fiskerlejet og bølgebryderen er stadig et karakteristisk
og dominerende træk i Liselejes samspil med havet. Denne fortælling
vil stadig være nærværende med den viste anlægsudformning.
6
NØ
Sandfygning
Figur 7: Snit AA 1:200, SV - mole
Figur 8: Snit BB 1:200, NØ - mole
Figur 9: Snit CC 1:200, Indermole øst
1,3 m
LISELEJE HAVN 2013
a=2
a=1,5
2,5 m
1,3 m
a=1,5
ur 8: Snit 1:200, indermole/ øst
2,0
2,5 m
1,0 m
2,0 m
5,0
2,0
a=2
1,0
1,0
2,5 m
2,0
3,5 m
Bølgeskærm/ top 4,0 m
3,5 m
a=1,5
Bølgeskærm/ top 4,0 m
a=2
a=1,5
2,5 m
1,3 m
a=2

NORD
Strand
-1,5
-1,0
-0,5
0,0
SV - mole
Klitter
A
A
Indsejling
Liseleje
Indermole - vest
Joller
-3,5
Forhavn
C
0,0 Strand
C
Liseleje Havn
-1,0
-0,5
Tidligere ishus
-3,0
NØ - mole
B
-2,5
-2,0
Handicapbadning og evt.
vinterbadning
B
Handicaprampe
Servicebygning
Strand
-1,5
Adgangsvej
Sti
Klitter
Lisehøjvej/eksisterende
adgangsvej
Natura 2000 grænse
Parkeringsplads
LISELEJE HAVNEPLAN
Strand
Asserbo Plantage
Figur 10
LISELEJE HAVN 2013 7
0 10 20 50 100m

4. KYSTTEKNISKE VURDERINGER AF OMRÅDET
4.1 Generel beskrivelse af de meteomarine forhold i området
Liseleje området er beliggende på den NV vendte kyst af Nordsjælland
direkte ud mod Kattegat. Lokaliteten er derfor udsat for kraftig bølgepåvirkning
i relation til forholdene i de Indre Danske Farvande.
De fremherskende vinde over havet i området er fra retningsintervallet SV
til VNV mens vinde NV til NØ er mindre hyppige, men dog ikke ubetydelige,
jævnfør vindstatistik for perioden 2009 - 15.jan. 2011, som er udtrukket
af DHI’s Vandudsigt model. Figur 12 ses tilsvarende en bølgerose for
området ud for Liseleje ligeledes udtrukket af DHI’s Vandudsigten. Det
fremgår, at de fremherskende bølgeretninger er fra V til NV, men der er
også betydelig forekomst af bølger fra NNV til NNØ.
I forbindelse med strandfodringsforsøget ved Hald i 1984 - 1986, jævnfør
/1/, blev der målt bølger ud for Hald i perioden 1.8.1984 til 9.9.1986, i alt
godt 2 år. Statistisk bearbejdning af disse målinger giver følgende overskridelsessandsynligheder
for bølgehøjder, jævnfør Tabel 1.
Bølgeperioden (middel) for bølgehøjden HS =2,6 m vil være af størrelsesordenen
Tm = 5,5 s.
Vandstande måles af Kystdirektoratet i Hundested og i Hornbæk, de vandstande
som overskrides med middeltidsintervaller på 1, 10, 30 og 50 år er
præsenteret i Tabel 2, fra /2/.
Figur 11: Vindrose for området ud for Liseleje for 2009 – 2011. Fra DHI’s Vandudsigten
(www.vandudsigten.dk)
8
Tabel 1 Overskridelses sandsynligheder for bølger ved Hald strand, fra /1/.
Tabel 2 Vandstande [cm] relativ til DRV 90 ved Hundested og Hornbæk for middeltidsafstande
1, 10, 30 og 50 år, og skønnede forhold for Liseleje.
Kystdirektoratet (KD) har udarbejdet kurver over den forventede stigning
i middelvandstande og ekstremvandstande for forskellige klimascenarier.
KD benytter følgende scenarier:
• Lavt
• Middel
• Højt
• Meget højt
Stigningen i stormflodsvandstanden i cm i forhold til 1990 for de Indre
Farvande er vist i Figur 13. Det ses, at man om 30 år i 2040 kan forvente
en vandstand, som er ca 15 cm højere end i dag for et højt scenarie. Det
Figur 12: Bølgerose for området ud for Liseleje for 2009 – 2011. Fra DHI’s Vandudsigten
(www.vandudsigten.dk)
LISELEJE HAVN 2013
høje scenarie er benyttet fordi den nyeste forskning viser at havniveaustigningen
i år 2100 vil blive 1±0,5 m, jævnfør Ref. /3/, hvilket er i god
overensstemmelse med hvad DMI har udmeldt på deres hjemmeside d.
16. marts 2012. DMI forudsiger her en havniveaustigning i år 2100 på 0,8
m ± 0,6 m, jævnfør Ref. /4/. Disse to nye forudsigelser svarer til det som
KD refererer til som højt til meget højt.
Figur 13: Stigningen i stormflodsvandstanden i cm i forhold til 1990 for de Indre
Farvande, fra http://borgere.kyst.dk/vandstande.html
Ifølge ovenstående forventes herefter følgende vandstandsforhold i 2010
og i 2040 under hensyntagen til de af klimapåvirkningerne forårsagede
stigninger i havspejlsniveauet, se Tabel 3.
Tabel 3 Vandstande [cm i forhold til DVR90 ] ved Liseleje inklusive stigninger i vandstanden forårsaget
af klimaændringer for højt scenarie for middeltidsafstande 1, 10, 30 og 50 år, for 2010 og
for 2040.
Middeltid
MT
År
2010 2040
Højt scenarie
1 0,95 1,10
10 1,36 1,51
30 1,42 1,57
50 1,50 1,65
Tabel 3 Vandstande [cm i forhold til DVR90 ] ved Liseleje inklusive stigninger i
Middeltidsafstanden vandstanden forårsaget kaldes af klimaændringer også returperioden. for middeltidsafstande 1, 10, 30 og 50
år, for 2010 og for 2040.
2.2 Kortfattet kystteknisk beskrivelse af området
Liseleje Middeltidsafstanden er som tidligere kaldes nævnt også beliggende returperioden. på en meget udsat kyst og området
har derfor altid været stærkt udsat for havets påvirkninger, som har givet
anledning til en udjævning af kyststrækningen, selv om den oprindelig bestod af
en serie moræneaflejringer adskilt af bugter. Vest for Liseleje består kysten
således af høje moræneklinter mens baglandet i Melby området NØ for Liseleje
består af marine sedimenter overlejret med flyvesand. Kysten SV for Liseleje er
total sikret mod kysterosion med en serie nyere kyst-bølgebrydere (fra 1998)
samt skræntfodsikringer i form af stenkastninger etc. Den ældste kystsikring af
denne strækning stammer sandsynlig fra ca. 1940-erne.
Den sikrede kyststrækning SV for Liseleje er således forholdsvis
modstandsdygtig imod erosion, dels fordi den består af moræneler med mange
sten og dels fordi kun i begrænset omfang ikke længere frigives sand til
kystzonen ved kysterosion. Derimod er kyststrækningen NØ for Liseleje ikke
modstandsdygtig imod erosion, dels fordi den består af marint aflejrede

4.2 Kortfattet kystteknisk beskrivelse af området
Liseleje er som tidligere nævnt beliggende på en meget udsat kyst og
området har derfor altid været stærkt udsat for havets påvirkninger, som
har givet anledning til en udjævning af kyststrækningen, selv om den
oprindelig bestod af en serie moræneaflejringer adskilt af bugter, jævnfør
Figur 14. Vandstanden i Kattegat ud for Liseleje var i Stenalderen ca. 5 m
højere end i nutiden, jævnfør Figur 15. I Stenalderen bestod NV-Sjællands
kyst således af en moræneø i Halsnæsområdet, et åbent stræde ind til
Arresø (det nuværende Melby område) og et højere moræneparti fra
Tisvildeleje og videre imod nordøst. Siden Stenalderen har bølgernes
påvirkning af kysten eroderet materiale af de fremstående morænepartier.
Det eroderede materiale er aflejret ud for Melbyområdet, hvor der således
er marine aflejringer op til ca. kote + 5 m.
Senere er de marine aflejringer i dette område overlejret med flyvesand,
hvorfor området i dag fremstår som et klit- og flyvesandsområde. Den
oprindeligt meget fligede kyst er således gennem årtusinders påvirkning
fra bølger, vind og varierende vandstande nu udjævnet til en såkaldt udligningskyst,
som er næsten retlinet mellem Spodsbjerg Fyr og Rågeleje.
Dette er baggrunden for kystens historiske fremtoning i Liselejeområdet,
dvs. før kystsikring og bølgebryderen ved Liseleje begyndte af påvirke
kystforløbet. Vest for Liseleje består kysten således af en stenet strand
med høje moræneklinter mens kysten ud for Melby Overdrev består af en
bred sandstrand med stedvis aflejringer af ral og bagvedliggende klitlandskab,
som overlejrer marine sedimenter. Før der blev udført kystsikring af
strækningerne på begge sider af Melby Overdrev var der er jævnt stigende
langstransport på den næsten retlinede kyststrækning fra Spodsbjerg
Fyr til Rågeleje, der var dog en mindre indbugtning i Melby Overdrev,
fordi kysten her består af mindre modstandsdygtige materialer end på de
tilstødende strækninger. Materialet til denne transport stammede fra en
langsom, vedholdende og jævnt fordelt nedbrydning af kysten langs hele
strækningen. Det er således en naturtilstand for denne kyststrækning, at
den er under langsom og jævnt fordelt tilbagerykning.
I dag er kysten SV for Liseleje totalt sikret mod kysterosion med en serie
nyere kystbølgebrydere (fra 1998) samt skræntfodsikringer i form af
stenkastninger etc. Den ældste kystsikring på denne strækning stammer
sandsynligvis fra omkring 1940. Herudover virker Liselejebølgebryderen,
som blev opført omkring 1911 for at skabe læ for fiskernes både, stabiliserende
på kysten SV for konstruktionen, fordi den hurtigt sandede til og
derved skabte den brede og stabile strand beliggende fra bølgebryderen
ned langs kysten mod SV over en strækning på ca. 300 m.
Kyststrækningen SV for Liseleje er således forholdsvis modstandsdygtig
imod erosion, dels fordi den består af moræneler med mange sten og dels
fordi den er beskyttet med omfattende kystsikring. Der frigives således
ikke længere nævneværdige mængder af sand til kystzonen ved erosion
Figur 14: Udsnit af ”Landskabskort over Danmark” af Per Smed
langs denne kyststrækning, hvilket bevirke, at kyststrækningen NØ for
Liselejebølgebryderen er udsat for et øget erosionspres. Dette skyldes at
transportkapaciteten er uændret, men strækningen modtager kun meget
begrænsede mængder sand fra SV. Tilmed er kyststrækningen NØ for Liseleje
ikke modstandsdygtig imod erosion, dels fordi den består af marint
aflejrede materialer i form af sand og grus overlejret af flyvesand, og dels
fordi denne strækning ikke er beskyttet. ”Naturtilstanden” i nyere tid for
Melby kyststrækningen er således en øget erosion i forhold til tilstanden
før kystsikringen af strækningen SV for Liselejebølgebryderen, denne
øgede erosion er størst umiddelbart NV for Liselejebølgebryderen men
aftager til mere moderat erosion længere oppe imod Tisvildeleje.
Umiddelbart SV for Tisvildelejebølgebryderen er kysten dog stabil grundet
virkningen af denne bølgebryder. Dette fremgår også af /3/, hvor kystlinjeændringer
for perioderne: 1949 til 1967 og 1967 til 1983 begge viser
kysttilbagerykning i Melbyområdet af størrelsesordenen 0,5 til 2,0 m/år,
medens erosionen i den første periode 1897 til 1949 var begrænset til
lokal læsideerosion umiddelbart NØ for Liselejebølgebryderen. I denne
tidlige periode var der ikke opført så meget kystsikring på strækningen
Figur 15: Relativ landhævning siden Stenalderhavet (7000 – 4000 år før nutid,
Ref. /5/.
SV for bølgebryderen, hvilket bevirkede at denne strækning eroderede og
derved tilførte materiale til Melby strækningen, hvilket delvist stabiliserede
denne strækning.
Grundet de fremherskende bølger fra retninger fra intervaller V til NV er
netto langstransporten fra SV mod NØ, altså NØ-gående. Størrelsen af
netto langstransporten er i /3/ ved Liseleje beregnet for to forskellige perioder,
henholdsvis 1897 til 1949 og 1949 til 1967. Beregningerne er foretaget
på grundlag af kystlinjeændringer for de to perioder, resultatet er:
Periode 1897 til 1949: 20 – 25.000 m3/år mod NØ
Periode 1949 til 1967: ca. 5.000 m3/år mod NØ, stigende til ca. 35.000
m3/år i Melby området
LISELEJE HAVN 2013 9

Kyststrækning der er
tilbagerykket siden ca.
1911
Baggrundskort
KMS har ophavsret til styrelsens ydelser og dermed det
anvendte baggrundskort. Det er i strid med ophavsretsloven
at videregive kortet og at anvende det i forretningsmæssige
eller kommercielle sammenhænge.
Ortofotos (DDO®land)
COWI har den fulde ophavsret til de ortofotos (DDO®land),
der vises som baggrundskort. Denne funktion, med ortofoto
som baggundskort, må derfor kun anvendes af
Miljøministeriet, regioner og kommuner med tilhørende
institutioner, der er part i Danmarks Miljøportal, i forbindelse
med de pågældende institutioners myndighedsbehandling
indenfor miljøområdet, samt af privatpersoner til eget
personligt brug. Øvrig kommerciel anvendelse er ikke tilladt
og vil kunne retsforfølges.
Målforhold 1:40000
Målforhold 1:40000
© Copyright KMS
Figur 16: Kystlinjen, år ca. 1860-1900
Dato 17/4-2012
© Copyright KMS
Figur 17: Kystlinjen, år ca. 1928-1940
Dato 17/4-2012
Baggrundskortet er ophavsretsbeskyttet. DDO®, ©COWI
Figur 20: Kystlinjen, år 2011
Disse tal viser at transportkapaciteten er af størrelsesordenen ca. 30.000
m3/år, men at den aktuelle transport er betydelig mindre grundet mangel
på frit tilgængeligt sand i transportzonen.
I rapporten om strandfodringsforsøget ved Hald Strand i 1984 til 1986, /2/,
er der også foretaget beregninger af langstransporten ved Hald. Disse
beregninger antyder en langstransport ud af forsøgsområdet for perioden
primo sept. 1985 til primo januar 1986 af ca. 2.500 m3 mod NØ, svarende
til ca. godt 5.000 m3/år for et område, hvor der er tilført sand i den indre
del af kystprofilet.
Det kan således konkluderes at nettotransporten ved Liseleje for
nærværende er af størrelsesordenen 5.000 m3/år mod NØ, men at
transportkapaciteten er betydelig større, den vurderes at være af
størrelsesordenen 30.000 m3/år.
10
Kystlinje 2011
Kystlinje 2011
LISELEJE HAVN 2013
Baggrundskort
KMS har ophavsret til styrelsens ydelser og dermed det
anvendte baggrundskort. Det er i strid med ophavsretsloven
at videregive kortet og at anvende det i forretningsmæssige
eller kommercielle sammenhænge.
Ortofotos (DDO®land)
COWI har den fulde ophavsret til de ortofotos (DDO®land),
der vises som baggrundskort. Denne funktion, med ortofoto
som baggundskort, må derfor kun anvendes af
Miljøministeriet, regioner og kommuner med tilhørende
institutioner, der er part i Danmarks Miljøportal, i forbindelse
med de pågældende institutioners myndighedsbehandling
indenfor miljøområdet, samt af privatpersoner til eget
personligt brug. Øvrig kommerciel anvendelse er ikke tilladt
og vil kunne retsforfølges.
Kik fra klitterne ind mod Liseleje med Ishuset i forreste række
Baggrundskort
KMS har ophavsret til styrelsens ydelser og der
anvendte baggrundskort. Det er i strid med oph
at videregive kortet og at anvende det i forretnin
eller kommercielle sammenhænge.
Ortofotos (DDO®land)
COWI har den fulde ophavsret til de ortofotos (D
der vises som baggrundskort. Denne funktion,
som baggundskort, må derfor kun anvendes af
Miljøministeriet, regioner og kommuner med tilh
institutioner, der er part i Danmarks Miljøportal,
med de pågældende institutioners myndigheds
indenfor miljøområdet, samt af privatpersoner ti
personligt brug. Øvrig kommerciel anvendelse e
og vil kunne retsforfølges.
Målforhold 1:40000
Dato 17/4-2012

5. VURDERING AF NATUR- OG BESKYTTELSESINTERESSER OG PLANMÆSSIGE
FORHOLD PÅ PLACERINGEN
5.1 Generel beskrivelse af lovgivningsgrundlag
5.1.1. Habitatbekendtgørelsen
Følgende gennemgang af lovgivningsgrundlaget for det internationale
naturbeskyttelsesområde ved Liseleje er en opdatering af et notat udarbejdet
af Orbicon i 2008 i forbindelse med vurderingen af en tidligere
havneskitse dette år.
I forhold til det oprindelige notat er der sket mindre justeringer af udpegningsgrundlaget
for Natura 2000 området, en Natura 2000 plan for
området er vedtaget (/14/ Miljøministeriet 2011), og Bekendtgørelse 477
er erstattet af Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 408 (”Habitatbekendtgørelsen”)
med en tilhørende vejledning fra juni 2011.
Projektområdet ved Liseleje ligger i den vestlige afgrænsning af det internationale
naturbeskyttelsesområde Habitatområde nr. 119 Tisvilde Hegn
og Melby Overdrev med selve havneanlægget uden for Habitatområdet,
men på en strækning på en strækning af 260 m grænsende op til Habitatområdet.
Den 100 år gamle Liselejebølgebryder, der er resten af det
gamle havneanlæg, vil indgå i havneanlægget. Den ligger indenfor Natura
2000 området, men er jo ikke selv en beskyttet naturtype. Strandbredden
mellem Liselejebølgebryderen og Lisehøjvej, der skal ligge uændret i
bunden af havnen, er også inden for Natura 2000-området.
Det er planen, at strandbredden inde i havnen skal anvendes på samme
måde som i dag, hvor der ligger mindre både på stranden. Adgangsvejen
til nordøstmolen, der er planlagt som en forlængelse af den eksisterende
forlængelse af Lisehøjvej, vil skulle gå igennem habitatområdet, fra klitfoden
henover stranden. Kørsel vil blive forbeholdt køretøjer til vedligeholdelse
og redningsarbejde.
Området ved Liseleje er dermed et af de 252 danske Natura 2000 områder,
der er udpeget med baggrund i EU’s Fuglebeskyttelses- og Habitatdirektiver.
Der er udpeget Natura 2000-områder i alle medlemslande, og områderne
danner tilsammen et økologisk netværk af beskyttede naturområder gennem
hele EU.
I Danmark er forpligtigelserne forbundet med Fuglebeskyttelses- og Habitatdirektiverne
indarbejdet i lovgivningen via Miljøministeriets bekendtgørelse
nr. 408 af 1. maj 2007 om udpegning og administration af internationale
naturbeskyttelsesområder og beskyttelse af visse arter samt den
tilhørende vejledning fra juni 2011.
Ifølge bekendtgørelsen (§6) er der pligt til at gennemføre en konsekvensvurdering
af aktiviteter, der potentielt kan påvirke et internationalt naturbeskyttelsesområde
væsentligt og som forudsætter planlægning, tilladelse,
godkendelse eller dispensation, uanset om aktiviteten foregår i eller uden
for beskyttelsesområdet.
At et projekt ligger helt eller delvist udenfor et Natura 2000-område, som
tilfældet er ved Liseleje, har derfor ingen betydning for konsekvensvurderingens
indhold og formål. Det afgørende er, om projektet påvirker de arter
og naturtyper, som områderne er udpeget for at beskytte væsentligt.
For en mere detaljeret fortolkning af begrebet væsentligt, kan helt
overordnet siges, at der er tale om en væsentlig påvirkning af Natura
2000-området, hvis en plan eller et projekt risikerer at skade bevaringsmålsætningen
for det pågældende Natura 2000-område.
Midlertidige forringelser eller forstyrrelser i en anlægsfase, der ikke har efterfølgende
konsekvenser for de arter og naturtyper Natura 2000 området
er udpeget for at beskytte, betragtes almindeligvis ikke som en ”væsentlig”
påvirkning.
Et hovedelement i beskyttelsen af Natura 2000-områderne er, at myndighederne
i deres administration og planlægning ikke må vedtage planer,
projekter eller lignende, der skader de arter og naturtyper, som områderne
er udpeget for at bevare.
Kun hvis myndighederne på grundlag af konsekvensvurderingen kan afvise,
at en plan eller et projekt skader området, kan planen eller projektet
vedtages.
Ved en vurdering af, om en plan eller et projekt i sig selv eller i forbindelse
med andre planer og projekter kan påvirke et beskyttet område væsentligt,
tages udgangspunkt i ”forsigtighedsprincippet”, der indebærer, at hvis
der er videnskabelig tvivl om en skadevirkning, dvs. at skade ikke kan
udelukkes, skal denne tvivl komme Natura 2000 området til gode.
5.1.2. Habitatdirektivets Bilag 4
Af Habitatdirektivets artikel 12 og Bilag 4 og den nævnte bekendtgørelse
408 af 1. maj 2007 fremgår, at medlemslandene skal indføre en streng
beskyttelse af en række dyre- og plantearter, uanset om disse forekommer
indenfor eller udenfor et Natura 2000 område.
De danske arter, som er listet i direktivets Bilag 4, omfatter 9 relativt
sjældne planter (inkl. 2 arter af mosser) samt 36 dyrearter, hvoraf en del
er forholdsvis sjældne og andre fortsat er ret almindelige i Danmark.
For dyrearter omfattet af Bilag 4 indebærer beskyttelsen et forbud mod 1)
forsætligt fangstdrab, 2) forsætlig forstyrrelse, 3) opbevaring, 4) transport
m.m. og 5) at yngle- og rasteområder beskadiges eller ødelægges.
Ynglesteder defineres i den sammenhæng som arealer, der er af ”af-
gørende betydning for pardannelse, parringsadfærd, bygning af reder,
æglægning – eller i det hele taget spiller en rolle, når arterne skal formere
sig”.
Rasteområder defineres som områder, der er ”af afgørende betydning for
dyr eller grupper af dyr, når disse ikke er aktive. Rastepladser kan også
omfatte strukturer skabt af dyr til at fungere som rastepladser”.
Direktivbestemmelsen indebærer, at hvor der er en regelmæssig forekomst
af Bilag 4 arter, kan der ikke umiddelbart gives tilladelse til aktiviteter,
der kan beskadige eller ødelægge de pågældende arters yngle- og
rasteområder.
Når man skal vurdere, om et sted er et yngle- eller rasteområde i forbindelse
med en påvirkning er det nødvendigt at se på stedets samlede
”økologiske funktionalitet” i forhold til artens krav. Med økologisk funktionalitet
menes de samlede vilkår, som et yngle- og rasteområde kan tilbyde
en bestand af en given art.
5.1.3. Naturbeskyttelsesloven m.m.
Enkelte arealer (overdrev, heder, vandhuller m.m.) i projektområdet er
omfattet af Naturbeskyttelseslovens generelle bestemmelser, hvilket indebærer
at der ikke uden dispensation fra de kommunale myndigheder må
foretages ændringer i arealernes tilstand.
5.2 Beskrivelse af områdeudpegninger og beskyttelsesinteresser
Følgende er en opdatering af oplysningerne i et notat udarbejdet af Orbicon
i 2008 (/17/) vedrørende områdeudpegninger og beskyttelsesinteresser
i området ved Liseleje.
5.2.1. Natura 2000
Det planlagte havneområde ligger i den vestlige afgrænsning af Natura
2000 område nr. 135 og Habitatområde nr. 119 Tisvilde Hegn og Melby
Overdrev med selve havneanlægget beliggende uden for habitatområdet.
Liselejebølgebryderen ligger inden for Habitatområdet (se evt. figur 10).
Adgangsvejen til nordøstmolen, vil skulle gå gennem habitatområdet fra
klitfoden til molen som en fortsættelse af den eksisterende forlængelse af
Lisehøjvej gennem klitten. Natura 2000 områdets samlede areal er 2.045
hektar. Udbredelse af området ca. 8.000 m kystlinje.
Natura 2000 områdernes formål er som tidligere nævnt at beskytte bestemte
naturtyper og arter af dyr og planter, som er af betydning i EU. Udpegningsgrundlaget
for Tisvilde Hegn og Melby Overdrev omfatter aktuelt
2 arter af dyr og 21 forskellige naturtyper, hvoraf de 8 er forskellige typer
af klitter (Tabel 4, Figur 22).
LISELEJE HAVN 2013 11

Tabel 4: Udpegningsgrundlag for Natura 2000 område nr. 135 Tisvilde Hegn og
Melby Overdrev (Miljøministeriet 2011). *: ”Prioriteret”, dvs. art eller naturtype, der
er særligt sjældne på europæisk plan og for hvilke, Danmark har et særligt forvaltningsansvar.
I forhold til /17/ Orbicon (2008) er naturtyperne 2190, 2250, 3140, 3150,
3160, 7220 nye, mens de to udpegningsarter (stor kærguldsmed og stor
vandsalamander) er de samme som i 2008.
Natura 2000 området omfatter lokaliteterne Tisvilde Hegn, Tibirke Bakker,
Asserbo Plantage, Liseleje Plantage og Melby Overdrev. Store dele af det
beskyttede område er dækket af flyvesand og tilplantet med plantager til
dæmpning af sandfygningen.
Tibirke Bakker og Melby Overdrev er to store lysåbne arealer på klitter af
varierende alder. Melby Overdrev, der er et ca. 130 ha stort, fredet klitområde
ovenpå tidligere havbund, er gennem en lang årrække blevet benyttet
af forsvaret til skydeøvelser.
Området er ikke Fuglebeskyttelsesområde og har derfor ikke fugle på
udpegningsgrundlaget, men rummer ynglebestande af bl.a. sortspætte,
rødrygget tornskade, hedelærke og natravn, der alle er omfattet af Fuglebeskyttelsesdirektivets
Bilag 1.
12
De lysåbne klitnaturtyper på Melby Overdrev og i Tibirke Bakker rummer
en særdeles artsrig flora og fauna af arter, der ikke selvstændigt indgår
i områdets udpegningsgrundlag, men i mange tilfælde er en del af de
beskyttede naturtyper.
På Melby Overdrev vokser bl.a. bakke-gøgelilje, hede-melbærris, flere
arter af gøgeurt, tusindvis af nikkende kobjælde samt den meget sjældne
lyng-silke. Melby Overdrev er desuden kendt for sine mange sjældne
insekter, bl.a. gråbåndet bredpande, argusblåfugl, markperlemorsommerfugl,
lille køllesværmer, pimpinellekøllesværmer og myreløve.
I områdets småsøer findes en artsrig forekomst af guldsmede og vandnymfer
med flere sjældne arter, hvoraf dog kun stor kærguldsmed er på
udpegningsgrundlaget (/14/ Miljøministeriet 2011).
Der forekommer ikke beskyttede marine naturtyper i farvandet ud for den
nordsjællandske kyst.
Bilag 4 arter
Af Habitatdirektivets artikel 12 fremgår, at de enkelte medlemslande skal
indføre en streng beskyttelse af en række dyre- og plantearter, uanset om
disse forekommer inden for eller uden for et internationalt naturbeskyttelsesområde.
Disse arter står opført på direktivets Bilag 4.
I dele af området lever bestande af de strengt beskyttede Bilag 4 arter
markfirben og sandsynligvis også af spidssnudet frø, forskellige arter af
flagermus og evt. også løgfrø, der alle er generelt beskyttede, og derfor
ikke indgår i grundlaget for udpegningen af Natura 2000-områder (Søgaard
& Asferg 2007).
Trusler
De vigtigste aktuelle trusler mod Habitatområdet er sammenfattet i Miljøministeriet
(2011), idet der med trusler her forstås ”aktuelt forekommende
og konkrete påvirkningsfaktorer, der enkeltvis eller i samvirkning vil kunne
forhindre, at naturtyperne og arterne opnår gunstig bevaringsstatus”.
Formålet med at sammenfatte truslerne for Natura 2000 området er at
belyse, i hvilket omfang havneprojektet kan tænkes at bidrage til det samlede
trusselsbillede
Arealreduktion/fragmentering
Arealerne af grå/grøn klit (2130) og klithede (2140) er stadig betydelige,
men de senere års udvikling har vist, at de hurtigt vil kunne ændre sig til
skovklit (2180), hvis opvækst af træer ikke fjernes gennem drift og pleje.
Det samme gælder på områdets mindre arealer af klitlavning (2190).
For stor vandsalamander ligger de ret få egnede ynglesteder i Natura
2000 området (f.eks. solrige vandhuller uden fisk) overvejende meget
LISELEJE HAVN 2013
Figur 21: Kort over Natura 2000 områdets placering og afgrænsning (fra Miljøministeriet
2011).
spredt, og for stor kærguldsmed kendes i øjeblikket kun et enkelt egnet
ynglested i form af en sø anlagt i 1990erne, hvor arten for nyligt er dukket
op i området igen.
Næringsstofbelastning

Figur 22: Kortlagte klittyper, der indgår i udpegningsgrundlaget for Habitatområde
119 (Reference: Naturstyrelsen Roskilde marts 2010). Den stiplede røde linjer er
grænsen for Natura 2000 området.
Overslagsberegninger viser, at næringsstofbelastningen med kvælstof
fra luften (N-depositionen) overskrider den lave ende af tålegrænseintervallet
på arealerne af grå/grøn klit (2130), klithede (2140) og enebærklit
(2250) samt på arealerne af klitlavning (2190). Også for sønaturtyperne
kransnålalgesø (3140), brunvandet sø (3160) og for alle skovnaturtyperne
overskrider næringsbelastningen med kvælstof fra luften den lave ende af
deres tålegrænseinterval.
Tilgroning
Betydelige arealer af grå/grøn klit (2130) er under tilgroning med høje
græsser og -urter og med træer og buske (vedplanter). I nogen grad ses
også tilgroning af klithede (2140), klitlavning (2190) og med vedplanter
i kildevæld (7220). Blandt andet rødgran skaber tilgroningsproblemer i
de lysåbne naturtyper. Tilgroning af vandhuller er også en trussel for stor
vandsalamander.
Uhensigtsmæssig hydrologi
På en væsentlig del af naturtypen klitlavning (2190) blev der under kortlægning
af naturtypen fundet unaturlige vandstandsforhold, som medfører
øget udtørring og tilgroning med tørbundsplanter.
Uhensigtsmæssig drift
Intensiv skovdrift kan medføre, at skovnaturtyper forringes eller ødelægges.
I sommerhusområdet er forekomster af naturtyperne grå/grøn klit
(2130), klithede (2140) og eneklit (2250) utilstrækkeligt beskyttet mod
anden, ikke-landbrugsmæssig anvendelse af arealerne.
Halsnæs kommune, har på baggrund af flyfotos konstateret, at der sker et
omfattende rekreativt slid på hhv. naturtyperne 2110 og 2120.
Invasive arter o.l.
I naturtyperne hvid klit (2120), grå/grøn klit (2130) og til dels i skovklit
(2180), har den invasive art rynket rose bredt sig kraftigt. I arealer af grå/
grøn klit (2130), klithede (2140), kildevæld (7220) og skovklit (2180) er der
konstateret rynket rose, bjergfyr og glansbladet hæg. Stjerne-bredribbe er
desuden konstateret på de nævnte lysåbne naturtyper.
Prædation, jagt og fiskeri
I områdets småsøer udsættes stadig af og til fisk i form af bl.a. den invasive
art sølvkarusse (guldfisk), som konstateret igen ved levestedskortlægning
for stor vandsalamander i 2010. Udsatte fisk kan formere sig og i
takt dermed fortære eventuel yngel af stor vandsalamander.
Af de ovenfor nævnte trusler vurderes det, at den eneste trussel, som
havneprojektet potentielt kan bidrage til, er slitage af følsomme naturtyper,
som følge af slid fra besøgende til havnen.
Målsætning for Natura 2000 området
I det følgende sammenfattes bevaringsmålsætningen for Natura området
ved Liseleje, jf. Natura 2000 planen (/14/ Miljøministeriet 2011). Formålet
er at belyse, i hvilket omfang havneprojektet ved Liseleje er i konflikt med
målsætningen for de internationalt beskyttede arealer.
Det overordnede mål for området er:
1. Områdets naturtyper indgår i vidt omfang i et stort sammenhængende
naturområde præget af især store arealer af klit- og skovnaturtyper.
Arealet af skovklit er af nationalt betydelig størrelse.
2. Der vil være sikret en naturlig dynamik mellem det tilgrænsende hav
og den kystnære terrestriske natur i området.
3. Arealet af de enkelte naturtyper og de enkelte arters levesteder sikres
som minimum opretholdt, idet skovklit dog kan reduceres i mindre
grad, hvis det bidrager til at genoprette lysåbne klittyper.
LISELEJE HAVN 2013 13

Beskyttede klitter ved Melby Overdrev.
4. Områdets sønaturtyper sikres en gunstig bevaringstilstand og at
rumme egnede ynglesteder for stor vandsalamander og den truede
stor kærguldsmed, hvilket forudsætter en god vandkvalitet.
5. Arealet af egnede ynglesteder for dem sikres desuden øget.
6. Alle terrestriske naturtyper sikres god-høj naturtilstand i det omfang, de
naturgivne forhold gør det muligt.
7. Arealet af lysåbne klittyper sikres øget. Det prioriteres desuden, at
kildevæld er lysåbne, med mindre en beskygget tilstand skyldes en
ældre bevoksning af træer.
8. Områdets økologiske integritet vil være sikret i form af en for naturtyperne
hensigtsmæssig drift/pleje og hydrologi, en lav næringsstofbe-
14
lastning gode sprednings- og etableringsmuligheder for arterne.
Det må forventes, at en vurdering af havneprojektets konsekvenser i
forhold til de ovenstående målsætninger primært skal ske i forhold til 2
(naturlig dynamik) og 3 (bibeholdelse af areal af naturtyper og levesteder
for beskyttede arter).
Gunstig bevaringsstatus
På baggrund af Halsnæs Kommunes høringssvar (2008) til Kystdirektoratet
til de tidligere havneplaner vurderes det, at eventuelle Natura 2000
relaterede problemstillinger først og fremmest knytter sig til de mere kystnære
naturtyper, herunder primært de sjældne og følsomme klittyper, der
indgår i udpegningsgrundlaget for Natura 2000 området øst for havneprojektet.
LISELEJE HAVN 2013
Med henblik på en efterfølgende vurdering af projektets eventuelle indvirkning
på områdets klitnaturtyper er i Tabel 5 sammenfattet forskellige
overvejelser og forhold vedrørende gunstig bevaringsstatus, trusler m.m.
for de pågældende naturtyper, baseret på retningslinier udarbejdet af
Danmarks Miljøundersøgelser (/15/ Søgaard et al. 2003).
Der er med Tabel 5 tale om en sammenfatning af forhold, der er relevante
i forhold til havneprojektet.
Eksempelvis er det et krav til gunstig bevaringsstatus for alle klittyper, at
de fastsatte tålegrænse for kvælstof deposition ikke må overskrides, men
da havneprojektet ingen indflydelse har på sådanne forhold, er dette ikke
medtaget i tabellen.
Som beskrevet i afsnit 5.1.1, og som det fremgår af Tabel 5, hænger de
forskellige klittyper successionsmæssigt sammen. Den naturlige klitdannelse
og efterfølgende indvandring af plantevækst gør, at de hvide og
vegetationsfattige klittyper gradvist afløses af grå og grønne klittyper, der i
sidste ende kan udvikle sig til klittyper med dværgbuske eller egentlig træ
opvækst. På en given lokalitet findes typerne derfor ofte i stor- og småskala
mosaikker, som spiller sammen i komplekse successionsmønstre.
Det vil derfor være afgørende for målsætningen for hele Natura 2000 området,
at man også på lang sigt sikrer, at en fortsat klitdannelse kan finde
sted, og at dynamik og succession fra en klittype til en anden og mellem
klittyperne kan videreføres.
I /15/ Søgaard et al.(2003) hedder det generelt om målsætning af gunstig
bevaringsstatus for klittyperne, at: ”klitnaturtyperne findes ofte i stor- og
småskala mosaikker, som spiller sammen i komplekse successionsmønstre.
Ved fastlæggelse af lokale bevaringsmålsætninger vil det ofte være
hensigtsmæssigt at forholde sig til en klithelhed bestående af en mosaik
af flere klitnaturtyper. Målsætningerne bør fastlægges overordnet for den
samlede mosaik, evt. for delområder, på en måde så dynamik og succession
kan videreføres.
På steder hvor der løbende dannes nye klitter, kan det være hensigtsmæssigt
at målsætte fri succession, idet eventuelle tab af areal ved succession
vil kunne kompenseres af tilgang fra yngre successionsstadier”.
5.2.2. Anden naturbeskyttelse
Melby Overdrev mellem Asserbo og Liseleje Plantage, i alt 145 hektar,
har været fredet siden 1930. ”Troldeskoven” i Tisvilde Hegn blev fredet
allerede i 1906.
Området udgør desuden en del af den foreslåede nationalpark Kongernes

Tabel 5: Betragtninger om klittyper, trusler, bevaringsstatus m.m. for de klittyper,
der indgår i udpegnings-grundlaget for Habitatområdet (Modificeret efter Søgaard
et al 2003).*: Prioriteret af EU. Se note 1.
Nordsjælland.
De af områdets heder, moser, ferske enge, overdrev og strandenge, der
enkeltvis, tilsammen eller i forbindelse med beskyttede søer og vandløb
udgør mere end 2.500 m2, er omfattet af Naturbeskyttelseslovens generelle
bestemmelser om beskyttede naturtyper. Der må som udgangspunkt
ikke foretages ændringer i disse naturtypers tilstand uden dispensation fra
de kommunale myndigheder.
Et område umiddelbart tilstødende projektområdet nordøst for Liseleje
By er udpeget som overdrev (Figur 23). I større afstand findes desuden
andre beskyttede overdrev, små vandhuller og beskyttede vandløb, men
havneprojektet vil ingen indflydelse kunne få for disse.
Desuden berører projektet arealer indenfor strandbeskyttelseslinjen.
I forbindelse med udpegning af Danmarks Nationale Interesseområder
indenfor Geologi, geomorfologi og kystdynamik har Skov- og Naturstyrelsen
udarbejdet en publikation, der udpeger og beskriver 99 områder,
heriblandt kysten mellem Liseleje og Tisvilde, hvor kystlinien har national
interesse for geologien. Baggrunden er, at myndighederne på disse
steder, der også omfatter kysten mellem Liseleje og Tisvildeleje, i deres
administration bør være særlig opmærksomme på de geologiske interesser.
I rapporten karakteriseres kysten mellem Liseleje og Tisvildeleje som en
”kystudligning langs hævningskyst med betydelig energipåvirkning. Klinterosion
kombineret med bugtlukning ved strandvoldsdannelse samt klitdannelse
karakteriserer udviklingen, der har ført til afsnøring af et tidligere
fjordsystem med forbindelse til Arresø og Roskilde Fjord”.
5.3 Konsekvensvurdering for nationale og internationale
naturbeskyttelsesinteresser
I det følgende foretages en overordnet vurdering af havneprojektet ved
Liseleje med fokus på nationale og internationale naturbeskyttelsesbestemmelser.
Det skal bemærkes, at der endnu ikke foreligger en særskilt konsekvensvurdering
for det aktuelle havneprojekt, idet der i det følgende i det væsentligste
er tale om en opdatering af oplysninger og vurderinger vedrørende
alternativet behandlet i /17/ Orbicon (2008).
Da påvirkningen af kystdynamik og omgivelser for havneprojekt behandlet
i /17/ Orbicon (2008) forventes at være større end påvirkningen fra det
aktuelle havneprojekt, vurderes den følgende gennemgang dog at være
tilstrækkelig til en foreløbig vurdering af det aktuelle havneprojekt i relation
Note 1: Det et krav til gunstig bevaringsstatus for alle klittyper, at de fastsatte tålegrænse
for kvælstof deposition ikke må overskrides, men da havneprojektet ingen
indflydelse har på sådanne forhold, er dette ikke medtaget i tabellen.
Figur 23: Beskyttet overdrev ved Liseleje nær havneområdet (Reference: Danmarks
Miljøportal).
til naturbeskyttelsesforpligtelserne.
Det forventes, at havneprojektets primære påvirkninger af områdets naturværdier
kan være:
• Forstyrrelser i anlægsfasen i forbindelse med transport af materialer
m.m. til og fra havneområdet.
• Påvirkning af følsomme naturtyper, herunder den forlængelse af Lisehøjvej,
der planlægges fra klitfoden til havneområdet, det § 3-beskyttede
strandoverdrev umiddelbart nord for Liseleje By samt potentielle
levesteder for de strengt beskyttede arter omfattet af Habitatdirektivets
Bilag 4.
• Øget færdsel og slitage på følsomme naturtyper som følge af flere
besøgende i området.
• Påvirkning af den eksisterende sedimenttransport og dermed klitdannelsen
langs området øst for havneanlægget.
Spørgsmålet er, om der vil være påvirkninger, der er både væsentlige og
vedvarende.
5.3.1. Internationalt
Den overordnede Natura 2000 bevaringsmålsætning for områderne er
at sikre eller genoprette en gunstig bevaringsstatus for de arter og naturtyper,
som området er udpeget for. Konsekvensvurderingen skal derfor
forholde sig konkret til, om den ønskede plan eller projekt påvirker det
pågældende udpegningsgrundlag.
LISELEJE HAVN 2013 15

Overdrev nordøst for Liseleje By.
Vurdering af en plan eller et projekts konsekvenser for et berørt Natura
2000-område skal foretages ud fra områdets bevaringsmålsætninger (se
tidligere afsnit om bevaringsmålsætning for Natura 2000 område nr. 135).
Forstyrrelser i anlægsfasen vil være kortvarige og midlertidige og vil
ikke kunne skade Natura 2000 området eller påvirke områdets økologiske
funktionalitet for Bilag 4 arter.
En mindre stigning i antallet af besøgende i Natura 2000 området som
følge af projektet må forventes, men det vurderes, at projektet primært vil
medføre øget aktivitet i selve havneområdet og derfor ikke i væsentligt
omfang vil bidrage til det eksisterende problem med slitage af følsomme
naturtyper.
Adgang til havneområdet foreslås at skulle ske fra Lisehøjvej. Der er
allerede en asfalteret vej gennem klitten, så strækningen fra Lisehøjvej
16
og den store parkeringsplads frem til klitfoden, har allerede karakter af
adgangsvej.
Da dele af det område, hvorigennem vejen føres, er kortlagt som naturtypen
2110 (forstrand), vil denne del af projektet dog maksimalt lægge
permanent beslag på ca. 0,007 hektar af denne naturtype, hvis samlede
udstrækning i Natura 2000 området ved den seneste kortlægning udgjorde
ca. 0,35 hektar, svarende til en beslaglæggelse af ca.2,0% (se også
definitioner af naturtyper side 31. Selve den nye del af vejen fra foden af
klitterne frem til havnen er ca. 20 meter lang og med et maksimalt udlæg
på 3,5 meter (højere norm for redningsveje end krævet i Bygningsreglementet,
se evt. ref /22/ og note til ref /22/) vil den lægge beslag på 70 m2.
Det vurderes derfor, at den primære potentielle påvirkning fra havneprojektet
knytter sig til de mulige ændringer i strøm, sedimenttransport langs
med kysten og den dertil knyttede klitdannelse i det internationale natur-
LISELEJE HAVN 2013
beskyttelsesområde øst for havneområdet.
Disse forhold er tidligere belyst i konsekvensvurderinger udarbejdet af /12/
Kofoed & Frigaard (2008) og /17/ Orbicon (2008) samt i kapitel 4 i nærværende
rapport.
Nettotransporten ved Liseleje er for nærværende er af størrelsesordenen
5.000 m3/år mod NØ, men transportkapaciteten er betydelig større, den
vurderes at være af størrelsesordenen 30.000 m3/år.
Havneforslaget er udformet under udstrakt hensyntagen til bevarelse af
de frie kystprocesser, bl.a. ved, at selve stranden er holdt fri for konstruktioner.
Alligevel kan påvirkninger i såvel de første år efter anlægsfasen som
mere permanente ændringer ikke undgås.
Det afgørende er imidlertid, om sådanne ændringer kan tolkes som
væsentlige og som skade på Natura 2000 området.
Første år efter anlægsfasen
På grund af den i kapitel 4 beskrevne akkumulation af sand sydvest for
havnen og ud langs sydvestmolen (udenfor Natura 2000 området), vil der
i de første år efter havnens bygning ikke blive tilført strækningen nordøst
for havnen (dvs. Natura 2000 området) nævneværdige mængder af sand.
Hvis der ikke kompenseres for dette vil det medføre ekstra erosion indenfor
Natura 2000 områdets grænser. Den planlagte tilførsel af sand fra
udgravning af havnebassinerne til området umiddelbart nordøst for havnen
vil dog kunne kompensere for den manglende mængde tilført sand de
første år efter bygning af havnen.
En sådan midlertidig og relativt kortvarig påvirkning vil ikke kunne
karakteriseres som skade på Natura 2000-området, idet der er indarbejdet
flytning af sand som kompensation for den manglende mængde
sand de første år efter bygning af havnen.
Driftsfasen
På trods af havnens udformning som en såkaldt ”bypass” havn og bestræbelserne
på at indpasse anlægget i naturen, kan det ikke undgås, at havnens
tilstedeværelse permanent ændrer processerne i området, såfremt
der ikke foretages kompenserende foranstaltninger.
Efter nogle år vil den beskrevne akkumulation af sand sydvest for havnen
og ud langs sydvestmolen have stabiliseret sig, hvorefter størstedelen
af den mængde sand der tilføres området, vil blive transporteret forbi
havnen, dels ved naturlig bypass om vinteren og dels ved oprensning og
deponering nordøst for nordøst-molen som beskrevet i kapitel 4.
Det vurderes, at havneprojektet i sin skitserede form med stor sandsynlighed
vil have en direkte permanent påvirkning, af sedimenttransporten
langs kysten fra sydvest mod nordøst, og dermed en

direkte permanent påvirkning af Habitatområdet. Gennemføres de
planlagte foranstaltninger med flytning af sand der aflejres i havnemundingen
og på vestsiden af havnen ind på stranden NØ for havnen,
så vil naturens kræfter transportere det videre langs stranden
- og påvirkningen vil ikke blive væsentlig. Der vurderes ikke at være
sandsynlighed for kumulative effekter. De to mindre nuværende bølgebrydere
på stranden ud for Lisehøjvej foreslåes fjernet som en del
af havneprojektet. Der er ikke kendskab til andre projekter, som ville
kunne give kumulative effekter.
Hensynet til internationale beskyttelsesinteresser (Habitatområde)
understreger hvor vigtigt det er at gennemføre den planlagte flytning
af sand (som ovenfor beskrevet). Se også afsnit 5.3.3 om afværgeforanstaltninger.
Bilag 4 arter
For dyrearter omfattet af Habitatdirektivets Bilag IV indebærer beskyttelsen
et forbud mod 1) forsætligt fangstdrab, 2) forsætlig forstyrrelse, 3)
opbevaring, 4) transport m.m. og 5) at yngle- og rasteområder beskadiges
eller ødelægges.
I forbindelse med havneprojektet ved Liseleje er det alene forholdene
omkring beskadigelse eller ødelæggelse af yngle- og rasteområder, som
skønnes relevante at inddrage i en vurdering af mulige konsekvenser.
Af disse forekommer det særligt relevant at forholde sig til markfirben, der
vides at foretrække åbne, varme og solrige lokaliteter, herunder også kyststrækninger.
Det vurderes dog, at projektet i sin nuværende form, beliggenhed og udstrækning,
som beskrevet i nærværende notat, ikke kan betragtes som en
aktivitet, der permanent beskadiger eller ødelægger denne arts foretrukne
levesteder. Projektet vurderes heller ikke at ville kunne påvirke potentielle
levesteder for flagermus eller arter tilknyttet vandhuller.
Samlet set vurderes det, at områdets økologiske funktionalitet også
efter havneprojektets gennemførelse vil være intakt for eventuelt
tilstedeværende strengt beskyttede bilag 4 arter.
5.3.2. Nationalt
Havneprojektet vil ikke i sin nuværende form være i konflikt med fredningsinteresser
eller planerne om en eventuel nationalpark Kongernes
Nordsjælland.
Projektet vil med den aktuelle udformning ikke lægge beslag på arealer
omfattet af Naturbeskyttelsesloven eller arealer omfattet af andre naturbeskyttelsesmæssige
planbindinger.
5.3.3 Afværgeforanstaltninger
Det vurderes, at havneprojektet i sin skitserede form med stor
sandsynlighed vil have en direkte permanent påvirkning af sedimenttransporten
langs kysten fra sydvest mod nordøst, og dermed en direkte
permanent påvirkning af Habitatområdet. Virkningen vurderes
ikke som væsentlig, hvis der gennemføres de planlagte afværgeforanstaltninger
med flytning af sand af aflejret sand, så det kan indgå
i den naturlige sandtransport langs stranden. Der vurderes ikke at
være sandsynlighed for kumulative effekter. De to mindre nuværende
bølgebrydere på stranden ud for Lisehøjvej foreslåes fjernet som
en del af havneprojektet. Der er ikke kendskab til andre projekter,
som ville kunne give kumulative effekter.
Grundet til det vigtige hensyn til internationale beskyttelsesinteresser
(Habitatområde) anbefales det at gennemføre afværgeforanstaltninger.
Ifølge /12/ Kofoed & Frigaard (2008) må den nødvendige strandfodring, i
perioden, hvor sediment akkumuleres på den sydvestlig side af havnen,
forventes stort set at skulle svare til hele den normale sedimenttransport
på stedet (op til 5.000 m3/år) for at opretholde status quo. Herefter forventes
behovet at falde lidt, da noget sediment herefter vil passere havnemundingen.
Alternativt kan det vise sig at være hensigtsmæssigt at etablere et
sand ”by-pass” system, i form af en rørledning mellem den sydvestlige
og nordøstlige side af havnen, hvilket vil udgøre en vis kapitalomkostning,
men til gengæld må forventes at spare på de løbende
udgifter til strandfodringen (/12/ Kofoed & Frigaard 2008).
For at imødegå den negative virkning af etablering af lystbådehavnen
og skade på Natura 2000 området, må det sammenfattende påregnes,
at det bliver nødvendigt at foretage regelmæssig og vedvarende
strandfodring nordøst for havnen.
Nedenfor er de konkrete afværgeforanstaltningers indhold og omfang
beskrevet:
Der tilføres skønsmæssigt 5.000 m3 sand per år til havneområdet fra SV.
Nogle få år efter at havnen er bygget medfører dette at der opbygges en
sandstrand SV for havnen. I de efterfølgende år vil sandet blive transporteret
hen foran havnen, hvor det vil danne en revle med en skønsmæssig
vanddybde på ca. 1.5 m. Størstedelen (ca. 80% = 4.000 m3/år) af transporten
foregår udenfor sejlsæsonen i de sene efterårs og vintermåneder.
Det er planen at lade revlen udvikle sig naturligt i disse måneder, hvorved
ca. 3.000 m3/år føres forbi havnen, mens de resterende ca. 1.000 m3/
år skønnes at blive fanget i sejlrenden og indsejlingen. Denne naturlige
transport af sand forbi havnen i vintermånederne kan pågå fordi havnen
er udformet som en strømlinet ”bypass” havn.
Om foråret skal revlen fjernes og en sejlrende samt et reservoir til opta-
gelse af sommerens transport på ca. 1.000 m3/år skal retableres. Det vurderes
således at der hvert forår skal oprenses ca. 2.000 m3 sand. Dette
sand vil blive pumpet ind på kysten NØ for havnen, enten via en permanent
installeret ledning fra havnen til stranden NØ for havnen eller ved at
sandpumperen sejler tæt ind på kysten og pumper sandet ud på stranden.
Begge disse metoder er afprøvede og normalt benyttede metoder, bl.a.
benyttet af Kystinspektoratet ved Thorsminde og Hvide Sande havnene
på Vestkysten.
I relation til at transportkapaciteten på kyststrækningen er af størrelsesordenen
30.000 m3/år imod nordøst kan det konkluderes, at de sandmængder
som havnen har indvirkning på, dvs. 5.000 m3/år er små. Herudover
kommer at den naturlige ”bypass” på ca. 3.000 m3/år og den planlagte
tilførsel af oprenset sand på stranden NØ for havnen medfører fuld kompensation
i sandbudgettet.
Det konkluderes, at havnen med de beskrevne afværgeforanstaltningger
ikke vil have nogen indvirkning på sandtransportforholdene,
når man er ca. en ”havnedimension” (250 m) fra havnen. I havnens
nærområde vil stranden derimod blive begunstiget med en bredere
strand end i den nuværende situation.
Strandoverdrevet ved Liseleje er omfattet af Naturbeskyttelseslovens
§ 3 og rummer beskyttelsesværdige plantesamfund. Det bør som
planlagt ved eventuelle anlægsarbejder sikres, at dette areal friholdes
for aktiviteter og ikke anvendes til opmagasinering af materiel
el.lign., der kan skade den følsomme vegetation.
En forlængelse af Lisehøjvej på strækningen gennem Habitatområdet og
den beskyttede naturtype 2120 (hvid klit) på stranden bør i givet fald, som
det også er foreslået, gennemføres så nænsomt som muligt. Udstrækningen
af befæstede areal bør begrænses mest muligt, og egentlig asfaltering
bør undgås.
Alle anlægsarbejder bør generelt finde sted under størst mulig hensyntagen
til de eksisterende naturværdier.
Det konkluderes at havneprojektet med afværgeforanstaltninger ikke
vil medføre en væsentlig permanent påvirkning af Habitatområdet.
5.4 Andre planmæssige forhold
5.4.1 Strandbeskyttelse
Hvis der i sidste ende kan meddeles tilladelse til havnen, skal der udarbejdes
en lokalplan. Når havneformålet er fastlagt i den endeligt vedtagne
lokalplans formålsparagraf gælder Naturbeskyttelseslovens § 15, stk. 4,
punkt 5., hvilket betyder at strandbeskyttelseslinien ikke gælder for havneanlæg
og de arealer, der ved lokalplan er udlagt til havneformål.
LISELEJE HAVN 2013 17

5.4.2 Screening for VVM
Forud for en planmæssig behandling skal forslaget screenes for miljøpåvirkninger.
De anlægstyper, der skal screenes er mange af de samme
typer som altid er VVM-pligtige, men hvor anlægget er af en så begrænset
størrelse, at der ikke ubetinget er VVM-pligt.
Det gælder for disse anlæg, at myndighederne, inden anlægget må påbegyndes,
skal tage stilling til, om det konkrete anlæg vurderes at kunne få
væsentlig indflydelse på miljøet. Dette sker ved at myndighederne foretager
en ”screening”, som er en indledende vurdering af anlæggets mulige
miljøpåvirkninger ud fra de oplysninger, som findes om anlægget.
Hvis myndighederne vurderer, at anlægget må antages at kunne få
væsentlig indflydelse på miljøet, er anlægget VVM-pligtigt, og der skal
udarbejdes et kommuneplantillæg med tilhørende VVM-redegørelse, før
anlægget kan påbegyndes.
Hvis myndighederne vurderer, at anlægget ikke må antages at kunne få
væsentlig indflydelse på miljøet, offentliggør myndighederne meddelelse
om det.
5.4.3 Forventninger til den fremtidige planproces (Kystdirektoratet,
kommune- og lokalplanlægning)
Kystdirektoratet
Det forventes at en realisering af forslaget kræver behandling og godkendelse
i Kystdirektoratet.
Kystdirektoratet er myndighed for og sagsbehandler af ansøgninger om
anlæg på søterritoriet. Kystdirektoratet vurderer en lang række forhold
omkring bl.a. projektets indvirkning på kysten, og på miljø- og naturmæssige
forhold, herunder indvirkning på internationale naturbeskyttelsesområder
(Natura 2000-område).
Der tages desuden stilling til, om projektet er af en sådan art eller omfang,
så der skal foretages en vurdering af dets virkning på miljøet (VVM). Det
gælder for sager om opfyldning, at Kystdirektoratet alene er myndighed
for selve opfyldningen, og ikke hvad arealet efterfølgende tænkes anvendt
til.
Før Kystdirektoratet træffer afgørelse sendes ansøgningen i høring hos en
række myndigheder. Herved bedømmes projektets konsekvenser for og
forhold til skibsfart, fiskeri, miljø, kulturarv, naturbeskyttelse, planlægning
og eventuelt nærtliggende eksisterende anlæg mv. Høringsperioden vil
sædvanligvis vare 4 uger.
Desuden orienteres en række interesseorganisationer, ejere af naboejendomme
og andre, som vil blive berørt af projektet.
18
Kystdirektoratet tilstræber en sagsbehandlingstid på 13 uger. Såfremt der
skal udarbejdes en konsekvensvurdering eller en VVM redegørelse vil
sagsbehandlingstiden være væsentlig længere. Tidsperspektivet for udarbejdelsen
af en VVM- redegørelse eller konsekvensvurdering afhænger af
omfanget af projektet og de tilgængelige data.
Kommuneplantillæg
Som omtalt i de foregående afsnit vil der skulle udarbejdes kommuneplantillæg,
hvis det vurderes at anlægget er VVM-pligtigt. Kommunen kan i alle
tilfælde beslutte at lade udarbejde kommuneplantillæg for anlægget med
henblik på at høre og inddrage offentligheden i planprocessen. Udarbejdelsen
og høringen af kommuneplantilllæg kan med fordel indarbejdes
i forhold til ansøgningen af Kystdirektoratet, således at det delvist er en
sideløbende proces. Halsnæs Kommune forventer i alle tilfælde at udarbejde
et kommuneplantillæg om anlægget.
Lokalplan
Det må forventes at der skal udarbejdes lokalplan og kommuneplantillæg
for anlægget. Almindeligvis vil vedtagelse af en lokalplan tage 3/4 år, hvori
indgår en offentlig høring af forslaget på minimum 8 uger.
5.4.4 Naturstyrelsen Nordsjælland
Gennemførelse af forslaget til Liseleje Havn kræver skriftligt tilsagn fra
grundejeren, staten ved Naturstyrelsen Nordsjælland om brug af strand,
adgangsvej og parkeringspladsen ved Lisehøjvej.
LISELEJE HAVN 2013

6. TURISMEPOLITISKE OVERVEJELSER
6.1 Statslige interesser
Det fremgår af Miljøministeriets redegørelse ”Oversigt over statslige
interesser i kommuneplanlægningen” /18/, kapitel 6 ”Friluftsliv, turisme og
ferie- og fritidsanlæg”, herunder afsnit 6.2.1 Friluftsliv og 6.2.2 Turisme og
ferie- og fritidsanlæg, at en turismen knyttet til de ovenfor nævnte anlæg
forventes at bidrage væsentligt til den lokale udvikling uden at underminere
det lokale områdes natur, miljø og kystlandskab, samt afsnit 6.2.3
”Nye lystbådehavne må ikke placeres i det åbne kystlandskab” af afsnittet
fremgår:
”Formålet er at friholde de åbne kyster. Nye anlæg må derfor ikke placeres
som enkeltanlæg, der opsplitter ubebyggede kyststrækninger. Planlægning
for lystbådehavne skal tage udgangspunkt i en vurdering af den
eksisterende kapacitet i de nærmeste lystbådehavne og mulighederne for
at udnytte arealer i forbindelse med eksisterende trafikhavne.”
Ad. ovennævnte afsnit 6.2.3: Havneprojektet ligger i tæt tilknytning til det
bebyggede område Liseleje, på den 20 sømil (ca.37 km) lange strækning
fra havnen i Hundested til havnen i Gilleleje.
Det kan ikke udelukkes at der i dag findes bådejere, der bor i Liseleje,
som i dag har båd i de andre havne i regionen, og som vil være interesseret
i at flytte deres båd tættere til deres lokalområde for på den måde at
få mere glæde af båden. I forbindelse med nærværende rapport er ikke
foretaget en undersøgelse af kapacitet og mulighederne for udnyttelse af
arealer i kommunens eksisterende havne.
Under normale sejlforhold med vind, bølger og strøm vil turen fra øst (Gilleleje)
til vest (Hundested) kunne tage op mod 7 timer. Etablering af en
havn ved Liseleje vil kunne fungere som base for søredning på den lange
kyststrækning.
Til sammenligning ligger Hornbæk attraktivt halvvejs mellem Gilleleje
til Helsingør (samlet afstand mellem Gilleleje og Helsingør på 12 sømil,
ca.22 km).
En havn ved Liseleje ville derfor forbedre den blå hovedvej nord om Sjælland
rekreativt og sikkerhedsmæssigt som forbindelsespunkt mellem de
attraktive og beskyttede sejladsområder Øresund og Roskilde Fjord.
Ad. ovennævnte afsnit 6, generelt: Det er en forudsætning i forhold til den
overordnede prioritering, at et givent anlæg at det indgår i sammenhængende
turismepolitiske overvejelser.
Derfor refereres i det følgende til indholdet i hhv. ”Masterplan for Liseleje
og Asserbo” og de dele af Halsnæs Kommuneplan, som angår interesserne
i forhold til kysten, kystlandskabet og friluftsinteresserne. Disse dokumenter
belyser fra forskellige planniveauer Halsnæs Kommunes arbejde
med de turismepolitiske overvejelser.
6.2 Halsnæs Kommuneplan
Af afsnittet Friluftsformål i Halsnæs Kommuneplan 2009 (/19/) fremgår:
”Turistpolitiske overvejelser
Da stort set hele Halsnæs Kommune ligger inden for kystnærhedszonen,
skal eventuelle nye ferie- og fritidsanlæg i kystnærhedszonen lokaliseres
på baggrund af samlede turistpolitiske overvejelser og kun i forbindelse
med eksisterende bysamfund.
Kommuneplan 2009 stiller forslag om, at der kan ske en udvidelse af lystbådehavnen
i Hundested med ca. 200 bådepladser. Derudover skal der
være en ny anvendelse af Melbylejren for eksempel i form af indretning
af vandrehjem og campingplads. Derudover stiller Kommuneplan 2009
forslag om evt. at udpege enkelte områder som lokaliseringsområder for
friluftsanlæg.”
Endvidere ønsker Halsnæs Kommune generelt at samle frilufts- og fritidsanlæg
”indenfor nogle særlige områder, hvor der allerede er en samling af
fritidsaktiviteter. Udpegningen af områderne foregår fortrinsvis ved udarbejdelse
af kommuneplantillæg i de kommende år.”
I redegørelsen nævnes konkrete anlæg, som der ønskes lavet kommuneplantillæg
omkring i relation til friluftsinteresser.
I retningslinjerne præciseres, at der ikke ønskes nye anlæg i de regionale
friluftsområder der medfører væsentlige miljøgener, at der generelt skal
opretholdes/ skabes offentlig adgang til områderne/ anlæggene til almene,
rekreative formål, og at det er en forudsætning, at der gennemføres en
samlet planlægning, der ”tager hensyn til landskabs-, natur- og kulturværdierne
og andre kommuneplanmæssige interesser.”
6.3 Masterplan for Liseleje og Asserbo
Liseleje har historisk og kulturhistorisk sin orientering mod vandet - vandet
som levevej via fiskeri, vand til at bade i ved stranden og vandet og kysten
som rekreativt udflugtsmål. Opførelsen af Liselejebølgebryderen i 1911
skabte sammen med jernbanen vækst i fiskeriet. Stranden og den enestående
kystnatur trak tidligt turister til badehotel og sommerhuse, som blev
opført i stort tal. Da bilen blev hvermandseje i 60’erne og 70’erne blev
stranden i mange år et af de store udflugtsmål for bybefolkningen i hovedstadsområdet,
og i Liseleje by udvikledes et blomstrende liv omkring
spisesteder, butikker, kiosker mv. Fiskeriet ophørte, og indenfor de senere
år har store nye bystrande tættere på København markant reduceret den
store udflugtstrafik til Liseleje og de øvrige strande langs nordkysten.
På denne baggrund besluttede Frederiksværk Kommune i foråret 2004
at igangsætte en debat om udviklingen af Liseleje og Asserbo. Det mest
markante forslag, der kom frem under debatten var forslaget om en
lystbådehavn i Liseleje. Et forslag, der blev en del af den masterplan med
ideoplæg for Liseleje og Asserbo, som Frederiksværk Kommune offentliggjorde
i foråret 2005.
Den gruppe af borgere, der kom med forslaget har siden arbejdet for at
skabe mere aktivitet, oplevelse og dynamik i lokalsamfundet med fokus på
en idé om at udvikle et lille havneanlæg i Liseleje. Arbejdet for at få skabt
en lystbådehavn blev i 2007 organiseret i et andelsselskab, Liseleje Havn
A.M.B.A, der i dag har ca. 400 andelshavere.
Konkret udpeges i masterplanen en række indsatsområder, herunder:
Stranden
• Mere sand på stranden
• Renovering af molen/ lystbådehavn
• Renovering af ishus og mulighed for indretning af f.eks. café (Bemærkning:
Er siden udlejet til Borgerforeningen med klausul om, at
der ikke må være cafedrift)
• Flere bænke placeres i klitten og på stranden
• Der indrettes grill-/ bålpladser ved stranden (Bemærkning: Ikke en
mulighed)
• Stejlepladsen genskabes.
Under overskriften ”Større projekter” nævnes som ét af tre projekter Havn
i Liseleje:
”Det er et stort ønske fra en række af de lokale aktører, at der på
sigt etableres en egentlig lystbådehavn i Liseleje, f.eks. i forlængelse af
den eksisterende mole. En væsentlig del af sandarealet inden for molen
kan bevares, så der fortsat er mulighed for oplæg af småbåde der. Etablering
af en lystbådehavn er et stort anlægsprojekt, der vil have betydning
for strømforholdene, byens infrastruktur, den øvrige strand, klitten mv.
Dette er et større anlægsprojekt, der kræver en forudgående undersøgelse,
planlægning og dialog med statslige myndigheder. Som et større
anlægsprojekt vil det sandsynligvis kræve ekstern finansiering.”
6.4 Overordnet bæredygtighedsvurdering af havneprojektet
6.4.1 Overordnede bæredygtighedsbetragtninger - anlægsprojekt
Projektet er skitseforslag til et anlægsprojekt. Der er i den overordnede
analyse af stedet og udformningen af anlægget lagt særlig vægt på den
landskabelige indpasning i forhold til områdets naturmæssige og landskabelige
værdier, samt en hensigtsmæssig udformning af moleanlæg med
hensyn til strøm- og transportforhold ud for Liseleje, de lokale ønsker til
anlæggets kapacitet og de rekreative anvendelsesmuligheder i og om-
LISELEJE HAVN 2013 19

Figur 24: Historisk kort over Liseleje omtrent år 1860-1900
kring selve havneanlægget er også væsentlig.
I skitseringsprocessen er der taget hensyn til mulighederne for en udvikling
af anlæggets sekundære brug som turisme-og oplevelsessted i
forlængelse af stedets historiske brug som badested og fiskerleje.
6.4.2 Bæredygtighedsanalyse
I et bæredygtighedsperspektiv vurderes følgende temaer således at være
i spil:
• Lokale mødesteder
• Kulturmiljø og lokale ressourcer
• Klimatilpasset placering og materialevalg
• Ny oplevelsesværdi
Diskussionen om de bæredygtige potentialer og ulemper ved etableringen
af anlægget knytter sig til:
a. Vægtningen mellem naturmæssig beskyttelse og rekreativ/ friluftsmæssig
benyttelse af kysten ud for Liseleje.
b. Kort- og langsigtede udviklingsperspektiver for lokalsamfundet i Liseleje
med hensyn til understøttelse af stedets historie og attraktion som bosætnings-
og feriested, herunder Liselejes funktion som et muligt støttepunkt i
nationalpark Kongernes Nordsjælland.
c. Udformning af havneanlægget i forhold til vilkårene for både naturværdier
(overdrev og EF-habitatområde) og friluftsliv forbedres, herunder ero-
20
Ishus
Figur 25: Historisk kort over Liseleje omtrent år 1928-1940
Baggrundskort
KMS har ophavsret til styrelsens ydelser og dermed det anvendte baggrundskort. Det er i strid med ophavsretsloven at videregive kortet og at anvende det i forretningsmæssige eller
kommercielle sammenhænge.
Ortofotos (DDO®land)
COWI har den fulde ophavsret til de ortofotos (DDO®land), der vises som baggrundskort. Denne funktion, med ortofoto som baggundskort, må derfor kun anvendes af Miljøministeriet, regioner
og kommuner med tilhørende institutioner, der er part i Danmarks Miljøportal, i forbindelse med de pågældende institutioners myndighedsbehandling indenfor miljøområdet, samt af
privatpersoner til eget personligt brug. Linket må ikke indgå i andre hjemmesider. Øvrig kommerciel anvendelse er ikke tilladt og vil kunne retsforfølges.
sionssikring af stranden især øst for havnen med henblik på om muligt, at
stranden genvinder del af sin tidligere udstrækning, og at risiko for forøget
erosion af strand og klitter afværges.
d. Design og materialevalg i projekteringsprocessen, der understøtter
anlægget som bæredygtigt anlæg.
6.4.2.a Vægtning af naturmæssig beskyttelse contra rekreativ/ friluftsmæssig
benyttelse
Liseleje har siden den omfattende udbygning med sommerhuse i starten
og midten af det 20. århundrede været stærkt præget af blandingen af
landskabskiler fra det åbne landskab ud til kysten mellem sommerhusområderne.
De oprindelige veje fra Liseleje landsby til havet er gået ad Strandvej og
Classensvej gennem klitlandskabet mellem landsbyen og havet. Fortsættelsen
af Liselejevej til de nyere sommerhuse langs kysten vest for landsbyen
i dag, går ad Kystvej. Adgangsvejen til den store parkeringsplads,
Lisehøjvej, mellem landsbyen og Liseleje Plantage, er som Kystvej, en
moderne vej.
Man kan diskutere, hvilken placering af en ny havn, der vil passe bedst
ind i de eksisterende strukturer af natur, landskab, bebyggelse og infrastrukturanlæg
(adgangsveje og parkeringsplads). Man kunne opstille fire
scenarier for placeringen af Liseleje Havn:
LISELEJE HAVN 2013
grøn kile
zone 3
zone 2
zone 1
Liseleje
grøn kile
Figur 26: Overordnet situation: Liseleje Havn del af kulturmiljø, natur og sommerhusområde
Zone 1: Placering ved nuværende havnefunktion, tæt ved eksisterende
parkeringsplads. Selve havneanlægget ligger på ydersiden af habitatområdet.
Ingen private kystgrundejere udfor anlægget. Erosionssikring af
stranden/ EF-habitatområdet (se afsnit 6.4.2.c). Delvis genvinding af turismetrafikken
(jvf. afsnit 6.3) til parkeringspladsen på kanten af habitatområdet,
og over stranden gennem habitatområdet.
Zone 2: Placering nær nuværende havnefunktion. Erosionssikring af
stranden/ EF-habitatområdet (se afsnit 6.4.2.c). Ingen private kystgrundejere
udfor anlægget. Selve havneanlægget ligger på ydersiden af
habitatområdet. Delvis genvinding af turismetrafikken (jvf. afsnit 6.3) til
parkeringspladsen på kanten af habitatområdet, over stranden gennem
habitatområdet og gennem naturbeskyttet overdrev. Lang afstand mellem
parkeringspladsen ved Lisehøjvej og havnen, og dermed forventeligt stort
slid på tværs af det naturbeskyttede overdrev og klitterne.
Zone 3: Fordel ved placering helt fri af habitatområdet. Problem at skaffe
parkeringsplads i rimelig afstand inde i eksisterende bebyggelse. Kan
give problem i forholdet til grundejerne langs stranden, færdsel gennem
naturbeskyttet overdrev og øget trafik gennem de smalle gader i Liseleje
by, som ikke er egnede til øgede trafikmængder.
Zone 4: Placeringen vil være ud for Natura 2000 området, og kræve
adgangsvej gennem Natura 2000 området. Den store parkeringsplads vil
kunne anvendes. Der er ingen kystgrundejere ud for anlægget.
I princippet vil det udviklede havnedesign med mindre ændringer
P
zone 4

Placering af havneforslag
Habitatområde nr. 119
Strandbeskyttelse
Figur 27: Beskyttelsesinteresser (fra www.arealinformation.dk)
kunne flyttes til placering i zone 2, 3 eller 4. Men en placering i zone
2 eller 3 vil give øgede problemer i forhod til eksisterende bebyggelse,
og det vil være vanskeligt at finde tilfredsstillende parkeringsforhold.
En placering i zone 4 vil give øgede problemer i forhold til
Natura 2000 området.
6.4.2.b. Kort- og langsigtede udviklingsperspektiver for lokalsamfundet
i Liseleje
Lokalsamfundet har en klar interesse i at opretholde en fin balance mellem
på den ene side rekreations- og turismetilbud, herunder både adgang
til fremtidssikret havneanlæg, og på den anden side bevaring af adgang til
områdets natur (kyst, strand, plantager m.v.).
Liseleje ligger som den yderste vestlige del af nationalparken Kongernes
Nordsjælland. Liseleje kunne med den placering have en nøglerolle i
forhold til at fungere som støttepunkt for formidling af nationalparken. Et
nyt havneanlæg ville kunne blive en del af denne støttepunktsfunktion,
idet der ikke i dag findes anlæg i Liseleje der umiddelbart kan rumme den
funktion.
6.4.2.c. Udformningen af anlægget - erosionssikring af kystlandskabet
(EF-habitatområde)
Som det ses af de historiske kort (se side 20) er der i dag sket en betydelig
erosion af stranden øst for den store bølgebryder ud for Liseleje.
Stranden øst for den oprindelige bølgebryder er inden for de senere år
(1998) sikret ved nogle mindre høfder i det berørte område.
Liseleje
Figur 28: Nationalpark - Kongernes Nordsjælland
Som det ses af skitseforslaget til nyt havneanlæg i Liseleje vil et havneprojekt
kunne sikre opretholdelse af status for stranden og sandsynligvis en
genvinding af en mindre del af den borteroderede strand.
Havneprojektet vil således ikke bidrage til erosion af EF-habitatområdet øst
for havnen; men derimod positivt bidrage til en sikring af arealet. Havneprojektet
vil stabilisere udbredelsen af forstrand og klitter med mulighed for
delvis genvinding; og dermed understøtte en gunstig bevaringsstatus for
udpegningsgrundlagets forstrand og klitter (se også ”Vurdering af natur- og
beskyttelsesinteresser og planmæssige forhold på placeringen”, afsnit 5).
6.4.2.d. Udformning og materialevalg i projekteringsprocessen, der
understøtter anlægget som bæredygtigt anlæg.
Overordnede designparametre i forhold til bæredygtigt valg af materialer:
Konstruktioner og materialer med lang levetid, og som kan genanvendes fx.
ved nedknusning, samt med lav udgift til, og lav indsats i forbindelse med
vedligeholdelse af anlægget. Endvidere er det væsentligt, at der bruges
materialer, der er cerficerede og ikke afgasser. Der bør planlægges for lavt
materialespild ved god tilrettelæggelse af byggeproces og byggepladsstyring.
I valg af materialer bør tages i betragtning at anlægget er dimensioneret for
et 50 års perspektiv (se afsnit 7.1.1 om generelt dimensioneringsgrundlag).
Yderligere stillingtagen til materialevalg afventer en eventuel realisering/
projektering af anlægget.
Kulturhistorie - Ishuset i Liseleje
”Ishuset i Liseleje blev bygget af Liseleje fiskeriforening 1901. Da Frederiksværkbanen
kom dertil i 1897, blev der mulighed for at sende fangsten
på længere strækninger.
Ishuset blev brugt til opbevaring af is, som om vinteren blev skåret i Viget.
(Arealet i lavningen langs Hyllingebjergvej op til vandværket, som begynder
ved Søvej.) Der stod vandet om vinteren op til en meters højde.
Isblokke blev savet, kørt hjem med hest og opbevaret i ishuset til om sommeren.
Senere blev den knust og lagt i kasser og sendt så langt væk som
til Hamborg, hvor fiskeriforeningen havde en aftale med en tysk importør.
Resten af ishuset blev brugt til opbevaring og imprægnering af garn, der
var af bomuld. Det var egebark, der blev kogt i gruekedelen, herefter blev
det lagt til tørre i klitterne. På det tidspunkt var der 15-20 erhvervsfiskere
i Lisejeje, nogle solgte fiskene ved at køre ud på landet med trillebør, så
langt som til Helsinge og Annisse. Det var også småt med pengene i landbruget,
så ofte byttede man, med høns, æg og kartofler, som pengene
alligevel skulle bruges til i de børnerige familier.
Senere købte fiskerne større både og sejlede ud fra Hundested, og den
store tid for ishuset var nu forbi. Ishuset her ligger på jord, der sammen
med strandarealet tilhører Statsskoven, hvortil der betales en mindre årlig
afgift som leje.” (note 1)
Note 1: Fotos og citat fra Wikipedia /20/
LISELEJE HAVN 2013 21
Ishuset

7. KYSTTEKNISKE VURDERINGER AF HAVNEFORSLAGET
7.1 Principper for udformning af havnen
Principperne for udformningen af havnen er kort beskrevet i det følgende
specielt med henblik på at beskrive havnens indpasning i området.
7.1.1 Generelt dimensioneringsgrundlag
Når man skal dimensionere et projekt udsat for naturens påvirkninger,
specielt bølger og vandstand, skal man tage stilling til projektets levetid
og den acceptable risiko for overskridelse af den dimensionsgivende
hændelse indenfor levetiden for at kunne bestemme returperioden for den
dimensionsgivende hændelse.
Vurderingen af hvilken vandstandsprognose og hvilken returperiode der
skal benyttes for et givet projekt er afhængig af projektets karakter og af
skadernes omfang såfremt en given vandstand overskrides. Levetiden for
en ny havn er ikke veldefineret, men en nominel levetid for projektet på 30
år synes rimelig at anvende, dvs. at vandstandsprognosen for år 2040 kan
benyttes for dimensioneringen af anlæggene. Erfaringen viser at projektet
sandsynligvis vil blive justeret indenfor denne periode grundet ændrede
behov.
Korrelationen mellem:
• Levetiden L for et projekt.
• Returperioden Td for den dimensionsgivende hændelse.
• Risikoen indenfor levetiden for at den dimensionsgivende hændelse
overskrides er angivet i Tabel 6.
Det fremgår eksempelvis af tabellen at hvis man har et projekt med en
levetid på 30 år, dvs. at man regner med at projektet skal holde i 30 år før
der igen skal tages stilling til om det skal renoveres grundet eksempelvis
Tabel 6: Risiko R, [%] for at den dimensionsgivende hændelse forekommer indenfor
levetiden L, [år] som funktion af returperioden, Td, [år]. Fra Ref. /5/.
22
stigende vandstand eller ændrede behov fra brugerne af anlægget, og
man vælger en returperiode på 30 år, så vil der være en risiko på 64% for
at den dimensionsgivende hændelse optræder indenfor levetiden, svarende
til en risiko på ca. 2% hvert år.
Det anbefales at anvende acceptable risici for forskellige forhold:
• For dimensionering af konstruktionerne: Acceptabel risiko for skade i
levetiden: ca. 50%. Dette medfører en anbefalet returperiode af 50 år.
• For dimensionering mod overskyl: Acceptabel risiko for overskyl en
gang per år. Dette medfører en anbefalet returperiode på et år.
Der anbefales således at dimensionere konstruktionerne for vandstand og
bølger med en returperiode på 50 år medens konstruktionens evne til at
modstå rimeligt overskyl kan dimensioneres for en returperiode af 1 til 5
år.
Dimensioneringsforudsætningerne kan herefter resumeres som følger, se
tabel 7.
Tabel 7: Dimensioneringsforudsætninger for Liseleje incl. klimaændringer for år
2040
7.2 Optimering af transportforholdene forbi og omkring
havnen
Med henblik på at opnå mindst mulig påvirkning af transport- og aflejringsforholdene
for sand forbi og omkring havnen er der valgt en udformning af
havnen, som har følgende karakteristika:
• Dækværkerne er udformet strømlinet således at mest muligt sand
transporteres forbi havnen og videre langs kysten ved naturens kræfter.
• Havnemundingen er lagt yderst i det strømlinede forløb af molerne.
Her er den mest eksponeret for bølger og strøm hvilket medfører at
den størst mulige naturlige dybde opretholdes ved naturens hjælp og
der fanges mindst muligt sand i indsejlingen. Et læområde i forbindelse
med indsejlingen er undgået netop for at skabe bedst mulig bypass og
mindst mulig tilsanding.
• Havnemundingen er placeret på en vanddybde af 2.5 til 3.0 m , dvs, indenfor
transportzonen, hvilket betyder at sand kan transporteres videre
forbi havnen på denne dybde, specielt når strømmen koncentreres ud
for mundingen.
I øvrigt kan henvises til principper om optimal udformning af havne og om
LISELEJE HAVN 2013
bypass havne, som er beskrevet i referencerne /4/ og /5/.
En havns primære funktion er at yde læ til fortøjning af bådene samt at
skabe sikre besejlingsforhold. Den foreslåede havneudformning kan karakteriseres
som følger for disse forhold:
• Den indre munding i forhavnen er placeret i den vestlige del af denne,
hvilket medfører minimal indtrængning af bølger til svajebassinet.
• En stor del af bølgeenergien der trænger ind i forhavnen vil blive nedbrudt
ved opløb på den østlige indre tværmole, som vil blive forholdsvist
kraftigt eksponeret.
• Liggepladserne er placeret i den østlige del af havnen, som er godt
beskyttet imod de fremherskende bølger fra vestlige til nordvestlige
retninger grundet forhavnens udformning og grundet den interne indermole
mellem svajebassinet og havnebassinet.
• Stranden i havnebassinet vil blive næsten totalt beskyttet mod bølgepåvirkning
og stranden vil derfor med tiden ændre karakter imod
en mindre eksponeret strandtype, der vil dog stadig pågå vinddrevet
transport af sand langs denne strand. Denne strand vil være velegnet
til ilandsætning og optagning af joller og småbåde. Badning fra denne
strand frarådes, idet badevandet i havnebassinet ikke kan garanteres
tilstrækkeligt rent.
• I besejlingsområdet ud for mundingen kan der ved storm være en
kraftig strøm på tværs af mundingen, som derfor skal passeres med
god styrefart. Der er derfor etableret en stor forhavn, som kan benyttes
til at oprette kursen og tage farten af båden før man sejler videre ind i
svajebassinet. Man sejler ikke langs nogen konstruktion men lige igennem
nogle veldefinerede mundinger, hvilket gør besejlingen simpel og
sikker. Når man sejler ud af havnen har man et godt udsyn til farvandet
ud for havnen idet man sejler direkte ud uden at skulle dreje.
7.2.1 Integrering af strandene i havneudformningen
Strandene omkring og landværts bag den foreslåede havn er udlagt som
Natura 2000 område, og stranden må derfor ikke påvirkes negativt af
etableringen af havnen. Det kan naturligvis ikke undgås at der kommer
en vis påvirkning af strandene ved etablering af en havn, men med den
foreslåede udformning af havnen er det i videst muligt omfang tilstræbt
at disse påvirkninger er minimale og at havnen herudover vil tilføre nye
arealer af typen: ”Forstrand og begyndende klitdannelse”. Disse forhold er
opnået ved følgende tiltag:
• Havnens liggepladser er anlagt fra østmolen og indefter og er ikke i
berøring med den naturlige strand på stedet.
• Bølgeeksponeringen af stranden i havnebassinet, som for nærværende
er delvis i læ af bølgebryderen, vil blive væsentligt reduceret, hvilket
vil betyde at denne del af stranden vil ændre karakter til en beskyttet
strand. Denne strand vil være ideel til optagning og ilandsætning af joller
og småbåde, hvilket også er strandens funktion i dag.
• Den østlige mole føres helt ind til stranden via en lav mole med en vej

Figur 29: Grenå Lystbådehavn, bemærk at sydmolen ikke går helt ind til land.
Figur 4 Grenå Lystbådehavn, bemærk at sydmolen ikke gå helt ind til land. Havneplan udarbejdet af
Havneplan
Haslør &
udarbejdet
Kjærsgaard,
af
bølgeuro
Hasløv
og
&
tilsandingsforhold
Kjærsgaard, bølgeuro
vurderet
og
af DHI.
tilsandingsforhold
vurderet af DHI.
Liseleje Lystbådehavn.11809240.1.11.CED.KM.BE 2-11
Figur 30: Grenå Havn, fra strandområdet vest for havnen. Figur 31: Illustration af de naturlige kystdynamiske processer på kysten
Figur 5 Grenå Havn, fra strandområdet vest for havnen.
2.3.4
kystprofilet danner et typisk profil, det såkaldte ligevægtsprofil, så-
• Stranden NØ for NØ-molen vil tilslutte sig til molen i form af en svagt
fremt bundmaterialet består af sand. Hvis bundmaterialet, som det er
Bevarelse buende strand, af de naturlige som vil danne kystdynamiske en jævn overgang processer til stranden omkring længere havnen
tilfældet SV for Liselejebølgebryderen, består af moræneler, vil der kun
De mod naturlige NØ. De kystdynamiske to eksisterende processer bølgebrydere omkring NØ for havnen molen er kan relateret fjernes, til transport
være sand i en del af profilet. Et sådant profil kaldes et abrasionsflak,
af sand hvilket langs vil gøre kysten området forårsaget mere naturligt af bølgerne, og smukkere. den såkaldte Der vil materialvandring være et eller
hvor bunden består af blottet moræneler med spredt forekomst af sten
langstransport, næsten ubrudt og strandforløb transport hen af over sand den på lave tværs landværts af kystlinien, del af NØden
såkaldte
af forskellig størrelse og pletter med sand.
tværtransport. molen. Herudover kommer vindtransport af sand, såkaldt sandfygning.
• Der vil forekomme en del aflejring af sand langs stranden vest for hav- • Stranden, som kan inddeles i forstrand og bagstrand.
Bølgernes, nen, fordi højvandets SV-molen rækker og vindens længere påvirkning ud i vandet af end kystprofilet den eksisterende medfører at der - Forstranden er den del af stranden som befinder sig imellem
dannes bølgebryder. et typisk Dette kystprofil medfører bestående en bredere af følgende og længere elementer strand vest (nævnt for ude fra og lavvandslinjen og højvandslinjen, forstået på den måde at forstran-
indefter): havnen, hvilket må betragtes som en naturmæssig begunstigelse såvel
den er den del af stranden som skifter mellem at være våd og tør ved
som rekreativ fordel.
skiftende vandstande og som følge af bølgeopløb på stranden, den
Strandplanet, det område udenfor forstranden, hvor bølgerne byrder og afsluttes typisk med en strandvold. På en kyst bestående af sand, grus
7.2.2 sand Bevarelse transporteres af de naturlige på tværs kystdynamiske og på langs processer af kystlinien. på kysten Denne del af og ral, som NØ for bølgebryderen, vil forstranden bestå sand med
De naturlige kystprofilet kystdynamiske danner et processer typisk profil, omkring det havnen såkaldte er relateret ligevægtsprofil, til såfremt varierende forekomster af grus og ral. På en morænelers kyst, som
transport bundmaterialet af sand langs kysten består forårsaget af sand. Hvis af bølgerne, bundmaterialet, den såkaldte som mate- det er tilfældet SV for bølgebyrderen, vil forstranden være domineret af store sten og
rialvandring SV for eller Liseleje langstransport, bølgebryderen, og transport består af sand af moræneler, på tværs af kystlin- vil der kun være ral med spredte forekomster af sand. Dette gælder i naturtilstanden
på toppen. Den vil blive udført med en topkote som svarer til niveauet jen, den sand såkaldte i den tværtransport. kystnære del Herudover af profilet, kommer mens vindtransport bunden i resten af sand, af profilet vil for en sådan kyst. Hvis kysten er sikret med bølgebrydere, vil forstran-
af de tilstødende strandarealer, således at den ikke vil udgøre en
såkaldt være sandfygning et såkaldt som abrasionsflak, typisk foregår i hvor ØSØ-lig bunden retning. består af blottet moræneler den overvejende bestå af sand, som fastholdes af bølgebryderne. De
hindring for vindtransporteret sand og ej heller vil udgøre en visuel
med spredt forekomst af sten af forskellig størrelse og pletter med sand. forskellige naturtyper, som Habitatdirektivet har til formål at beskytte er
tærskel mellem strandarealerne indenfor havnens område og den
Bølgernes, højvandets og vindens påvirkning af kystprofilet medfører at
beskrevet både af EU og af Miljøministeriet. Den beskyttede naturtype
tilstødende strand øst for havnen.
der dannes Stranden, et typisk som kystprofil kan inddeles bestående i forstrand af følgende og bagstrand. elementer (nævnt
betegnes ”2110 Forstrand og begyndende klitdannelse”. Der er ikke
• Bibeholdelsen af stranden i havnebassinet minder om udformningen af ude fra og oindefter): Forstranden er den del af stranden som befinder sig imellem lav- en konkret afgrænsning af naturtypen mod havstokken i disse beskri-
eksempelvis Grenå og Kaløvig Lystbådehavne, Grenå er vist på Figur
vandslinien og højvandslinien, forstået på den måde at forstranvelser. Der er, i forbindelse med arbejdet om en havn ved Liseleje,
29. Stranden i havnebassinet bliver kun svagt eksponeret, men den
• Strandplanet, den det er område den del udenfor af stranden forstranden, som skifter hvor mellem bølgerne at bryder være våd og tør anvendt en definition, hvor den søværts grænse for ”forstrand og
naturlige overgang fra klitterne over stranden til vandet bibeholdes.
og sand transporteres ved skiftende på vandstande tværs og på langs og som af kystlinjen. følge af bølgeopløb Denne del af på stranden,
den afsluttes typisk med en strandvold. På en kyst bestående
af sand, grus og ral, som NØ for bølgebryderen, vil forstranden
begyndende klitdannelser”, er lagt der, hvor sandfladen hæver sig fra
LISELEJE HAVN 2013 23
Liseleje Lystbådehavn.11809240.1.11.CED.KM.BE 2-12
HØJVANDSPÅVIRKNING
BØLGEPÅVIRKNING
LANGSTRANSPORT
HØJVANDS-
PÅVIRKNING
BØLGEPÅVIRKNING
Strandplanet
Forstrand
Bagstrand
Baglandet
VINDPÅVIRKNING
VINDPÅVIRKNING
Baggrundskortet er ophavsretsbeskyttet. DDO®, ©COWI

den øvrige strand som følge af vindens påvirkning. Se definitioner og
referencer for definitioner i bilag under afsnittet Metode, side 29.
- Strandlinjen er overgangen mellem for- og bagstrand.
- Bagstranden er den del af stranden, som er beliggende mellem
forstranden og vegetationsgrænsen, foden af klinten eller foden af klitterne.
Bagstranden er uden vegetation og udgør den del af kystprofilet
som kun er vådt i ekstreme tilfælde grundet højvande og bølgeopløb.
På en kyst bestående af sand, grus og ral, som NØ for bølgebryderen,
vil bagstranden bestå af sand med forekomster af små ustabile klitter
(begyndende klitdannelse), som dannes ved afblæsning af sand fra
for- og bagstrand. På en morænelers kyst, som SV for bølgebyrderen,
vil bagstranden være domineret af store sten og ralstrandvolde.
• Kystlinjen er overgangen mellem bagstranden og baglandet, typisk
markeret som foden af klitterne eller foden af en kystklint, eller som
vegetationsgrænsen.
• Bagland eller kysten er den del af kystprofilet som ikke direkte er påvirket
af havvandet, men som dog er påvirket af processerne forårsaget
af havet og vinden. På en kyst bestående af sand, grus og ral, som NØ
for bølgebryderen, vil baglandet bestå af klitter, måske med en skarpt
markeret klitfod, som er dannet ved erosion i klitten under den sidste
storm. Klitterne dannes ved afblæsning af sand fra for- og bagstrand.
På en morænelers kyst, som SV for bølgebyrderen, vil baglandet bestå
af en delvis blottet kystklint.
Natura 2000 området, hvori den nye havn påtænkes etableret, består af
strandforhold som beskrevet ovenfor for området NØ for bølgebryderne,
altså en sandstrand med begyndende klitdannelse på bagstranden og klitter
i baglandet. Denne strandtype er betinget af eksponering for bølger og
højvande samt for vind.
Havnen er udformet under hensyntagen til bevarelse af disse processer
ved at selve stranden er holdt fri for konstruktioner. Dette
bevirker at:
• Stranden mod SV vil blive noget bredere og længere og vil opretholde
sin karakter fuldt ud. Grundet de fremherskende vestlige
vinde vil sand fyge fra denne strand og videre ind over stranden
beliggende inde i havnen, hvorved denne i vidt omfang vil bibeholde
sin karakter med forstrand og begyndende klitdannelse.
• Stranden inde i havnen er stadig påvirket af højvande og vindfygning
af sand (som nævnt ovenfor) men kun i meget begrænset
omfang af bølger. Bagstranden af denne strand vil stort set
opretholde sin karakter og vil stadig være påvirket af sandfygning
og klitdannelse, men den vil kun i ringe omfang være eksponeret
for bølgeprocesserne. Denne strand vil få karakter af stranden i
Grenå Lystbådehavn, se Figur 29 og Figur 30.
• Stranden umiddelbart NØ for havnen vil blive bredere og fuldt ud
opretholde sin karakter som en aktiv strand præget af påvirkninger
fra bølger, højvande og sandfygning. Stranden vil få et jævnt
24
NORD
Strand
-5,5
-1,5
-1,0
-0,5
0,0
-5,0
-4,5
SV - mole
-4,0
Indsejling
Strand påvirket af
havnanlæg ca.260 m
Klitter
Liseleje
Indermole - vest
Joller
-3,5
Forhavn
Liseleje Havn
0,0 Strand
-1,0
-0,5
Strand påvirket af
kystsikring ca.90 m
Tidligere ishus
-3,0
NØ - mole
afrundet forløb og vil få et mere naturligt udseende når de to små
bølgebrydere NØ for havnen vil blive fjernet.
7.2.3 Akkumulation af sand og læsideerosion umiddelbart efter etablering
af havnen
Akkumulation af sand umiddelbart efter etablering af havnen
Det vurderes, at der vil pågå en fremrykning af stranden SV for den nye
havn umiddelbart efter etablering af havnen, men grundet SV molens
afrundede form vil denne fremrykning være moderat, jævnfør skitsen af
havnen i Figur 10. Det vurderes desuden, at der vil pågå en vis aflejring
af sand ud langs SV-molen, skønsmæssigt op til en dybde af omkring 1,5
til 2,0 m, som således vil blive den naturlige dybde, som vil forekomme
ud for havnen, uden at der oprenses. Det vurderes dog, at den naturlige
dybde snarere vil blive omkring 2.0 m end 1,5, fordi der er en større trans-
-2,5
-2,0
Handicapbadning og evt.
vinterbadning
Handicaprampe
Servicebygning
Strand
-1,5
Adgangsvej
Sti
Klitter
Lisehøjvej/eksisterende
adgangsvej
Figur 32: Illustration af kyststrækninger der ér - og i havneforslaget bliver berørt af kystsikring (herunder nye moler)
LISELEJE HAVN 2013
Ny adgang
(længde 25 m,
bredde 3,5 m,
areal 87,5 m2)
Natura 2000 grænse
Strand påvirket af
kystsikring ca.40 m
Parkeringsplads
Strand
portkapacitet, end der er sand til rådighed.
Strand påvirket af
kystsikring ca.40 m
Asserbo Plantage
0 10 20 50 100m
Læsideerosion umiddelbart efter etablering af havnen
Grundet den ovenfor beskrevne akkumulation af sand SV for havnen og
ud langs SV-molen, vil der i de første skønsmæssigt 5 – 10 år efter havnens
bygning ikke blive tilført strækningen NØ for havnen nævneværdige
mængder af sand. Hvis der ikke kompenseres for dette vil det medføre
en vis tidsbegrænset ekstra erosion langs stranden NØ for aflejringszonen
umiddelbart NØ for havnen. Det påregnes imidlertid at tilføre en
vis mængde sand fra udgravning af havnebassinerne til området NØ for
havnen, som kompensation for denne manglende mængde tilført sand de
første år efter bygning af havnen, jævnfør beskrivelsen i afsnit 7.2.4.
7.2.4 Drift-situationen: Akkumulation af sand SV for havnen, tilsanding
og læsideerosion samt skånsom strandfodring NØ for havnen

Havnens overordnede indpasning i naturen og udformning er beskrevet
i de foregående underafsnit. På trods af udformningen som en såkaldt
”bypass” havn, vil der dog pågå følgende processer omkring havnen:
Akkumulation af sand langs stranden SV for havnen og ud langs SV molen
Efter skønsmæssigt 5 – 10 år vil den ovenfor beskrevne akkumulation af
sand SV for havnen og ud langs SV-molen have stabiliseret sig og størstedelen
af den mængde sand, der tilføres området vil blive transporteret
forbi havnen, dels ved naturlig bypass om vintrene og dels ved oprensning
og deponering NØ for NØ-molen som beskrevet i det følgende.
På længere sigt kan det blive nødvendigt at afgrave sand på stranden
SV for havnen for at forhindre at der aflejre sig for meget sand på denne
strækning, men disse forhold er ikke tilstrækkelig belyst endnu til at omfanget
af dette behov kan vurderes. Sandet vil i givet fald blive overført til
området umiddelbart NØ for havnen, hvorfra det naturligt vil blive transporteret
videre imod NØ.
Tilsanding ud for indsejlingen og i forhavnen
Havnen er udformet med overordnet henblik på minimering af tilsanding.
Det forudsættes at der vil blive oprenset til den foreskrevne besejlingsdybde,
vel ca. 3 m ud for havnen og langs den østligste del af SV-molen,
og til 2,5 m inde i havnen. Disse oprensninger vil blive nødvendige hvert
forår. Hen over vinteren vil man lader naturen råde, dvs. at man vil udnytte
transportkapacitenen under efterårets og vinterens storme til at lade
naturen transportere størstedelen af sandet forbi havnen. Under vinterens
storme vil sand således blive transporteret forbi havnen og videre op
langs stranden NØ for havnen. Det vil så betyde at besejlingsdybden over
vinteren vil blive reduceret til skønsmæssigt 1,5 - 2,0 m.
Om foråret skal der således oprenses så det kan holde hele sommeren
og efteråret. Det anbefales, at der oprenses i indsejlingsområdet samt
et stykke ned langs SV molen, således at der er et reservoir til at optage
sommerens sandtilførsel. Det oprensede sand er rent naturligt strandsand,
og det påregnes at det vil blive pumpet ud over NØ molen til stranden
umiddelbart NØ for denne. Sandet vil blive pumpet fra en anlægsplads
for sandoprensningsfartøjet som etableres langs NØ-molen. Herfra
vil sandet ved bølgernes hjælp blive fordelt op langs stranden NØ for
havnen ved helt naturlige mekanismer.
Der vil også forekomme en beskeden tilsanding i forhavnen. Dette vil ligeledes
bestå af rent strandsand og vil ligeledes blive bypasset til stranden
mod NØ, som beskrevet ovenfor.
Læsideerosion
Den planlagte havn er udformet således at der er maksimalt naturligt
bypass af sand og ligeledes er det forudsat at den mængde sand der skal
oprenses vil blive overført til stranden NØ for havnen som beskrevet. I
den langsigtede drift-situation påregnes det derfor at bygningen af hav-
nen med den foreslåede udformning ikke vil medføre en øget erosion på
strækningen NØ for havnen. Det skal dog bemærkes at der allerede for
nærværende pågår erosion på denne strækning, og at det har pågået i
mange år som tidligere beskrevet. Dette er en naturlig proces for denne
type kyst og er efter ca. 1940-erne forværret grundet den kystsikring der
er foretaget langs strækningen SV for havnen.
7.2.5 Specifik beskrivelse af håndtering af sand i forbindelse med
etablering af havnen
I forbindelse med etablering af havnen skal der udgraves til havnebassinerne.
Det opgravede materiale vil bestå dels af sand og dels af moræneler.
Det opgravede moræneler vil blive benyttet til opfyldning i forbindelse med
anlægsarbejderne, klappet på godkendt klapplads eller deponeret på land.
Det opgravede sand vil blive benyttet til at opbygge stranden op langs
kysten NØ for NØ-molen. Denne strand ville dog, hvis man ikke byggede
den kunstigt, dannes naturligt, men dette ville så medføre, at sandet til opbygning
af denne strand ville blive taget fra strandens sandbudget. Dette
ville så medføre øget erosion langs stranden NØ for havnen.
Såfremt der er overskydende sand vil dette blive deponeret langs stranden
umiddelbart NØ for NØ-molen til imødegåelse af den læsideerosion,
som vil forekomme det første årti efter bygning af havnen. Alternativt påregnes
det at tilføre sand fra ekstern kilde til området som kompensation
for den initiale læsideerosion som forventes at forekomme.
7.3 Principper for teknisk udformning af konstruktionerne
Følgende konstruktioner vil blive diskuteret:
• SV-molen,
• NØ-molen,
• De interne moler i forhavnen,
• Molehovederne.
7.3.1 NØ-molen
NØ-molen er adgangsmole til havnens bådebroer og skal derfor udformes
således at den er sikker at færdes på under en typisk sommerstorm eller
under en moderat efterårsstorm, mens der ikke vil blive stillet krav om at
molen skal være sikker at færdes på under en ekstrem storm. Molen foreslås
udformet som en stenkastningsmole med en mindre bølgeskærm,
som beskytter adgangsvejen til broerne i havnebassinet. Molen skal
udformes så den er stabil for en hændelse med et gentagelsesinterval på
50 år, jævnfør Tabel 8.
2.4.1 SV-molen
SV-molen er en adgangsmole til havnens bådebroer og skal derfor udformes
således at den er sikker at færdes på under en typisk sommerstorm eller under
en moderat efterårsstorm, mens der ikke vil blive stillet krav om at molen skal
være sikker at færdes på under en ekstrem storm. Molen foreslås udformet som
en stenkastningsmole med en mindre bølgeskærm, som beskytter
adgangsvejen til broerne i havnebassinet. Derimod skal molen udformes så den
er stabil for en hændelse med et gentagelsesinterval på 50 år, jævnfør Tabel 5.
Molen skal således dimensioneres for følgende forhold:
Molen skal således dimensioneres for følgende forhold:
Tabel 6 Dimensioneringsforudsætninger for Liseleje incl. klimaændringer for år 2040
Emne Returperiode og type hændelse
1 år, overskyl 50 år, stabilitet
Vandstand [m DVR90] 1,1 1,65
Bølger, HS [m] 2,6 3,7
Tabel 8: Dimensioneringsforudsætninger for Liseleje inkl. klimaændringer for år
2040
I dimensioneringssituationen vil bølgerne være begrænset af vanddybde ud for
molen, denne vil under en 50 års storm være af størrelsesordenen: VST50 år =
I aktuel dimensioneringssituationen vanddybde + højvande vil = bølgerne 2,0 + 1,65 være ~ 4 begrænset m, idet der af er vanddybde tillagt lidt
ud sikkerhed. for molen, Den denne maksimele vil under bølgehøjde en 50 års vil herefter storm være af HS,max størrelsesordenen:
= 4,0x0,7 = 2,8
VST50 m. Det vil år sige = aktuel at en vanddybde normal topkote + højvande for molen = ville 2,0 være + 1,65 ca.: ~ Topkote 4 m, idet = der 1.65 er +
2.8x1,25 = 5,2 m. Dette vurderes at være uacceptabelt højt af visuelle årsager,
tillagt lidt sikkerhed. Den maksimale bølgehøjde vil herefter være HS,max
hvorfor det anbefales af bygge en mole med en flad hældning/bred banket,
= hvorved 4,0x0,7 det = vurderes 2,8 m. Det at topkoten vil sige at af molen en normal kan reduceres topkote for til 3,5 molen til 4,0 ville m. være
ca.: Topkote = 1,65 + 2,8x1,25 = 5,2 m. Dette vurderes at være uacceptabelt
Havnesiden højt af visuelle af molen årsager, kan hvorfor enten udføres det anbefales med lodret at bygge spuns en mole eller med
en stenskråning flad hældning/bred og parallelbro. banket, hvorved det vurderes at topkoten af molen
kan
Den
reduceres
yderste del
til
af
3,5
SV-molen,
til 4,0 m.
som
Havnesiden
beskytter
af
forhavnen,
molen kan
kan
enten
bygges
udføres
med en
med normal lodret fronthældning spuns eller på med 1:2. stenskråning og parallelbro.
2.4.2 Den NØ-molen yderste del af NØ-molen er kraftigt eksponeret, men beskytter kun
forhavnen. NØ-molen beskytter Der kan derfor kun forhavnen accepteres og betydeligt der kan derfor overskyl accepteres under storm et større
overskyl. Denne tænkes udført som en ren stenkastningsmole uden adgangsvej
situationer. Denne mole kan bygges som en traditionel stenkastningsmole
og uden bølgeskærm. Det foreslås at denne mole bygges med samme topkote
uden som SV-molen adgangsvej men og med eventuelt et normalt med tværsnit bølgeskærm med en fronthældning med en topkote på ca. på 1:2. stenkastningen
på ca. 3,5 m og en fronthældning på 1:2.
2.4.3 De interne moler i forhavnen
7.3.2 Disse SV-molen moler vil være udsat for reducerede bølgehøjder i forhold til ydermolerne,
idet bølgerne er dæmpet ved deres passage af havnemundingen og
SV-molen beskytter kun forhavnen og svajebassinet, hvorfor der kan ac-
efterfølgende diffraktion. Den dimensionsgivende bølgehøjde for disse moler
cepteres skønnes et til større ca. overskyl af denne mole. Denne tænkes udført som en
HS = 1,4 m. Disse moler foreslås ligeledes udført som
ren stenkastningsmoler stenkastningsmole Der uden vil være adgangsvej adgang og ud eventuelt langs den med vestlig bølgeskærm. indermole,
Det havnesiden foreslås kan at denne enten mole udføres bygges med lodret med samme spuns eller tværsnit med som stenskråning den yderste og
del parallelbro. af NØ-molen, Der er ikke dvs. adgang topkote langs på ca. den 3,5 østlige m og indermole. en fronthældning på 1:2.
7.3.3 De interne moler i forhavnen
Disse moler vil være udsat for reducerede bølgehøjder i forhold til ydermolerne,
idet bølgerne er dæmpet ved deres passage af havnemundingen
og efterfølgende diffraktion. Den dimensionsgivende bølgehøjde for disse
moler skønnes til ca. HS = 1,4 m. Disse moler foreslås ligeledes udført
som stenkastningsmoler Der vil være adgang ud langs den østlige indermole,
havnesiden kan enten udføres med lodret spuns eller med stenskråning
og parallelbro. Der er ikke adgang langs den vestlige indermole.
Topkoten af disse moler kan anslås til: Topkote = 1,65 + 1,4x1,25 = 3,4 m,
den vestlige kan dog udføres lidt lavere, skønsmæssigt til kote ca. 3,0 m.
Liseleje Lystbådehavn.11809240.1.11.CED.KM.BE 2-16
7.3.4 Molehovederne
Alle moler, bortset måske fra den vestlige indermole, bør udstyres med et
rundt molehoved bestående af lodpæle i en cirkel med stålspændbånd og
stenfyld. Dette foreslås af hensyn til:
• Besejlingssikkerhed
• Mindst mulig mundingsbredde for opnåelse af størst mulig reduktion af
bølgerne og mindst mulig tilsanding i forhavnen.
LISELEJE HAVN 2013 25

8. KONKLUSION
8.1 Konklusion på konsekvensvurdering for nationale og
internationale naturbeskyttelsesinteresser
Det vurderes, at havneprojektet i sin nuværende skitserede form
med stor sandsynlighed vil have en direkte permanent påvirkning
af sedimenttransporten langs kysten fra sydvest mod nordøst, og
dermed en direkte permanent påvirkning af Habitatområdet, men at
påvirkningen, hvis de planlagte afværgeforanstaltninger gennemføres,
ikke vil være væsentlig.
For at imødegå den negative virkning af sandtransportforholdene
ved etablering af lystbådehavnen, og for at overholde kravene i Habitatbekendtgørelsen
samt sikre naturtyperne i Natura 2000 området,
er afværgeforstaltning i form af vedvarende strandfodring nordøst
for havnen således påregnet at være en integreret del af havneprojektet.
Det vil være nødvendigt for havnen, for at undgå tilsanding,
at gennemføre den nødvendige sandflytning fra området vest for
havnen og fra havneindløbet.
Det konkluderes, at havnen med den beskrevne afværgeforanstaltning
ikke vil have nogen indvirkning på sandtransportforholdene,
når man er ca. en ”havnedimension” (250 m) fra havnen. I havnens
nærområde vil stranden derimod blive bredere end i den nuværende
situation.
Det konkluderes, at havneprojektet med afværgeforanstaltninger
ikke vil medføre en væsentlig permanent påvirkning af Habitatområdet.
26
LISELEJE HAVN 2013

9. PROGRAM FOR VVM-UNDERSØGELSER
9.1 Program for yderligere undersøgelser af kysthydrauliske
forhold
De kysthydrauliske forhold er undersøgt og vurderet på baggrund af
eksisterende viden. Hvis der skal udføres en VVM-undersøgelse, kan der
udføres yderligere undersøgelser med henblik på yderligere at kvantificere
forholdene omkring sedimentbudgettet langs kysten i almindelighed,
transportforholdene omkring havnen, herunder tilsanding og bypass af
sand forbi havnen, og sluttelig påvirkningen af kysten på begge sider af
havnen. En del af de i det følgende skitserede undersøgelser vil ligeledes
være nødvendige i forbindelse med den detaljerede dimensionering af
havnen.
9.1.1 Opgave 1. Etablering af bølgeklima
Der findes ikke nyere målinger af bølgeforholdene i området, men bølgeforholdene
i Kattegat med fokus på Liseleje strækningen, kan simuleres
for eksempel for en periode af 10 år. DHI er i besiddelse af vinddata dækkende
hele Danmark fra en længere årrække, vinddata perioden 2002 til
og med 2011 vil således blive benyttet til simulering af bølgeforholdene i
Kattegat ved anvendelse af DHIF’s MIKE 21SW vindbølgemodel. Herefter
udtrækkes bølgedata langs kysten på begge sider af Liseleje.
Disse bølgedata vil herefter blive benyttet som grundlag for beregning af
transportforholdene langs kysten omkring Liseleje.
9.1.2 Opgave 2. Analyse af vandstandsforhold
Vandstandsforholdene i området kan analyseres på grundlag af måledata
fra de nærliggende målestationer Hundested og Hornbæk. Kystdirektoratet
indsamler data fra disse stationer og udgiver vandstandsstatistikker.
Herudover kan fremtidige stigninger i havniveauet analyseres på grundlag
af data fra diverse nationale institutter og internationale forskningsorganer.
Den generelle sammenhæng mellem vind og vandstandsforhold kan
analyseres pga. tidligere udførte undersøgelser i området. Herudover kan
udtrækkes data fra DHI’s Vandudsigt database til illustration af korrelation
mellem vandstand og vindforhold.
9.1.3 Opgave 3. Sedimentbudget for området omkring Liseleje
Til beregning af sedimenttransporten langs en kyst kræves følgende data:
• Opmålinger af typiske kystprofiler
• Informationer om bundforholdene i kystprofilerne, områder med sand/
hård bund og sandets karakteristika
• Bølgedata, eksempelvis i form af bølgestatistikker i punkter langs kysten
• Vandstandsdata og korrelation til vind/bølgeforhold
Sedimenttransporten i form af den årlige langstransport kan herefter
beregnes ved anvendelsen af DHI’s numeriske model LITPACK. Denne
model beregner langstransporten ud fra ovennævnte data. Resultaterne
som kan trækkes ud af disse beregninger vil typisk være:
• Den årlige gennemsnitlige langstransport i forskellige kystprofiler langs
kysten i form af brutto transporter mod NØ og SV og nettotransporten
• Transportens fordeling i kystprofilet
• Ligevægtsretningen for de forskellige kystprofiler
• Transportens afhængighed af bølgeforholdene, hvilket er af betydning
for udvælgelse af bølgeforhold til benyttelse i de 2-dimensionale simuleringer
af transportforholdene omkring havnen.
Transportforholdene i Liselejeområdet er imidlertid vanskelige at beregne
nøjagtigt pga. kystprofilets beskaffenhed, idet kystprofilet SV for Liseleje
generelt har en stenet bund (moræneler dækket af spredte sten) med
spredte varierende områder dækket med sand. Derfor vil resultaterne af
simuleringerne blive sammenlignet med resultater af tidligere beregninger
af langstransporten baseret på historisk tilbagerykning af kysten.
På basis af de simulerede transportbudget omkring havnen kan kystudviklingen
langs kyststrækningen SV for havnen simuleres ved benyttelse
af modellen LITLINE. Dette vil resultere i illustration af den tidsmæssige
udvikling af stranden SV for havnen, herunder ligeledes hvornår sandet
begynder at vandre forbi molen ind i indsejlingsområdet.
Simulering af kystudviklingen NØ for havnen er mere kompliceret idet
det kræver kendskab til hvor meget sand, der transporteres forbi havnen.
Dette vil blive belyst i Opgave 4. Når resultaterne af transportforholdene
omkring havnen foreligger, kan disse danne grundlag for simulering af
kystudviklingen på strækningen NØ for havnen.
På dette grundlag kan det diskuteres, hvordan oprensning og bypass vil
blive håndteret, dels med henblik på at sikre besejlingsforholdene til havnen
i sejlsæsonen, og dels med henblik på at opnå en naturlig integrering
af bypass sandet i kystdynamikken på strækningen NØ for havnen.
9.1.4 Opgave 4. Transportforholdene omkring havnen
Umiddelbart efter bygningen af havnen vil der kun blive transporteret moderate
mængder af sand forbi havnen, fordi størstedelen af sandet som
transporteres langs kysten fra SV vil aflejre sig på stranden umiddelbart
SV for havnen. Senere, når stranden SV for havnen er fuldt udbygget, vil
større mængder af sand transporteres forbi havnemundingen. Transportforholdene
i disse to karakteristiske situationer kan simuleres i DHI’s MIKE
21 modelleringskompleks, som består af følgende modeller:
Vindbølgemodel: MIKE 21SW
Hydrodynamisk model: MIKE 21HD
Sandtransport model: MIKE 21ST
Der kan opstilles en lokal model omfattende disse tre modeller. Der kan
pga resultaterne fra opgave 3 udvælges repræsentative bølgesituationer,
som kan danne grundlag for modellering af transportforholdene omkring
havnen.
Resultaterne af disse simuleringer vil være typiske transportforhold forbi
havnen i den initiale situation og i situationen hvor stranden SV for haven
er fuldt udbygget, herunder ligeledes skøn for tilsandingen og ligevægtsdybden
ud for havneindsejlingen. Typiske sommer og vinterforhold vil
blive simuleret, idet det ikke påregnes at vedligeholde fuld besejlingsdybde
over vinteren.
På basis af disse resultater vil tilsanding og oprensning, herunder evt.
anbefalet afgravning på stranden SV for havnen og bypass til området NØ
for havnen blive diskuteret. Naturlig og kunstig bypass vil således blive
beskrevet og kvantificeret. Disse data vil danne grundlag for simulering af
kystudviklingen NØ for havnen, idet sådanne simuleringer kun kan udføres
såfremt der er informationer om bypass forholdene.
9.2 Program for yderligere undersøgelse af nationale og
internationale naturbeskyttelsesinteresser samt statslige
interesser
Såfremt myndighederne træffer beslutning vedrørende opnåelse af en
planlægningstilladelse for Liseleje Havn, kan projektets betydning for de
nationale og internationale naturbeskyttelsesinteresser belyses yderligere.
Det foreslås, at eventuelle nye undersøgelser koncentrerer sig omkring
følgende problemstillinger:
• En eksakt kvantificering af, i hvilket omfang havnen bidrager til kysterosionen
på længere sigt og dermed kan forårsage reduktioner i arealet
med beskyttede naturtyper og levesteder for beskyttede arter.
• Vurdering af væsentligheden af arealreduktioner for beskyttede arter
og naturtyper.
• Kortlægning af strengt beskyttede bilag 4 arters aktuelle forekomst og
potentielle levesteder i området ved Liseleje.
• En vurdering af den aktuelle rekreative udnyttelse af området ved Liseleje
og dennes betydning for naturværdierne med henblik på at vurdere
havnens eventuelle bidrag til besøgendes slitage af følsomme naturtyper.
• Opdateret og udbygget Natura 2000 konsekvensvurdering for havneprojektet.
• Undersøgelse af kapaciteten og muligheden for at udnytte eksisterende
arealer i kommunens havne.
LISELEJE HAVN 2013 27

10. REFERENCER
Referencer
/1/ Sjællands Nordkyst, Strandfodringsforsøg 1984 – 1986, Slutrapport
April 1987. Udført for Fællesudvalget for Kystpleje og Kystsikring af
Nordkysten af: Hostrup-Schultz og Sørensen, DHI og Geografisk Centralinstitut.
/2/ Højvandsstatistikker 2007, Kystdirektoratet
/3/ Synthesis Report, Climate Change, Global Risks, Challenges & Decisions,
Copenhagen 2009, 10 – 12 March. International Alliance of
Research Universities. www.climatecongress.ku.dk.
/4/ www.dmi.dk/dmi/index/klima/tema_fremtidens_vandstand.htm.
/5/ Ellen Louise Mertz, Bidrag til Danmarks Ingeniørgeologi. Bulletin No.5
fra Geoteknisk Institut, 1959.
/6/ NORDKYSTEN, Kystpleje og Kystsikring, 1984. Udført for Fællesudvalget
for Kystpleje og Kystsikring af Nordkysten af Hostrup-Schultz &
Sørensen og DHI.
/7/ Mangor, K. and Fuchs, Jesper, 1999: Optimization of Port Layout with
respect to sedimentation, coastal impact, mooring conditions and navigation.
Presented at COPEDEC V, Cape Town, April 1999
/8/ Mangor, K, Brøker, I, Deigaard, R. and Grunnet, N, 2010: BYPASS
HARBOURS AT LITTORAL TRANSPORT COASTS. PIANC MMX
Congress Liverpool UK 2010
/9/ Forundersøgelser for Hyllingebjerg – Liseleje kystbeskyttelsesprojekt,
Rapportering af bathymetrisk, topografisk opmåling samt skylleboringer,
august 1997. Udført for Frederiksborg Amt/COWI af DHI.
/10/ Frederiksborg Amt (2007): Basisanalyse for Natura 2000 områder i
Frederiksborg Amt 2006. Arresø, Lille Lyngby Mose, Ellemosen, Tisvilde
Hegn og Melby Overdrev. EF-habitatområde 118, EF-habitatområde
119 og EF-fuglebeskyttelsesområde 106.
/11/ Hasløv & Kjærsgaard (2011): Liseleje Havn.
/12/ Kofoed, J.P. & P.Frigaard (2008): Sedimentationsforhold ved anlæggelse
af lystbådehavn i Liseleje. – Aalborg University. DCE Technical
Report no. 40.
/13/ Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen 2004: Kystlandskabet -
udpegning af Danmarks Nationale Interesseområder indenfor geologi,
geomorfologi og kystdynamik.
28
/14/ Miljøministeriet (2011): Natura 2000-plan 2010-2015, Tisvilde Hegn
og Melby Overdrev. Natura 2000 område nr. 135. Habitatområde H119.
/15/Søgaard, B., Skov, F., Ejrnæs, R., Nielsen, K.E ., Pihl, S., Clausen, P.,
Laursen, K., Bregnballe, T., Madsen, J, Baatrup-Pedersen, A., Søndergaard,
M., Lauridsen, T.L., Møller, P.F., Riis-Nielsen, T., Buttenschøn,
R.M., Fredshavn, J., Aude, E. & Nygaard, B. 2003: Kriterier for gunstig
bevaringsstatus. Naturtyper og arter omfattet af EF-Habitatdirektivet &
fugle omfattet af EF-fuglebeskyttelsesdirektivet. Danmarks Miljøundersøgelser.
462 s. Faglig rapport fra DMU, nr. 457.
/16/ Søgaard, B. & T. Asferg 2007: Håndbog om arter på habitatdirektivets
bilag IV – til brug i administration og planlægning. Danmarks Miljøundersøgelser,
Aarhus Universitet. – Faglig rapport fra DMU nr. 635. 226
s.
/17/ Orbicon (2008): Liseleje Lystbådehavn 2008 - vurdering af havneprojektetsbetydning
for Natura 2000 området.
/18/ Miljøministreriet (2011): Oversigt over statslige interesser i Kommuneplanlægningen
2013
/19/ Halsnæs Kommune (2009): Halsnæs Kommuneplan
/20/ Wikipedia (2011): www.wikipedia.dk
/21/ PIANC Position Paper. “Working with Nature”, January 2011. http://
www.pianc.org/wwnpositionpaper.php
/22/ Erhvervs- og Byggestyrelsen (2011): Bygningsreglementet 2012,
kapitel 5.6, stk. 1. Note: Visse kommuner fx. Hillerød har valgt at øge
normen for redningsveje fra bygningsreglementets 2,8 meter til 3,5 m
af hensyn til tilstrækkelig kørebredde for redningskøretøjer fx. i situationer
med sne, hvor snedriver dækker det yderste af kørevejen.
LISELEJE HAVN 2013

11. BILAG
Bilag 11.1 - ”Liseleje Havn Natura 2000”
Udarbejdet af: Orbicon A/S
Projekt: Liseleje Havn Natura 2000
Projektnummer: 3621200041
Emne: Kortlægning af Natura 2000 klittyper
Projektleder: Erik Mandrup Jacobsen
Kvalitetssikring: Frederik Jensen
Revisionsnr. 01
Godkendt af: Per Møller-Jensen
Udgivet: 20-06-2012
Hasløv og Kjærsgaard I/S fremsendte i foråret 2012, på vegne af Liseleje
Havn A.M.B.A., en rapport til Halsnæs Kommune vedrørende udvikling af
et nyt havneprojekt ved Liseleje.
I rapporten redegøres for, hvordan et havneanlæg kan udformes og placeres
i en afvejet løsning under hensyntagen til nærområdets internationale
naturbeskyttelsesinteresser.
Formålet med gennemgangen af havneforslaget, herunder de turismepolitiske
overvejelser, vurdering af natur- og beskyttelsesinteresser, kysttekniske
vurderinger samt andre planmæssige forhold er at give myndighederne
et fagligt velunderbygget grundlag for at træffe en beslutning
vedrørende opnåelse af en planlægningstilladelse.
Projektområdet ved Liseleje ligger i den vestlige afgrænsning af det internationale
naturbeskyttelsesområde Habitatområde nr. 119 Tisvilde Hegn
og Melby Overdrev (Natura 2000 område nr. 135), der bl.a. er udpeget for
at beskytte en række forskellige typer af internationalt beskyttede klittyper.
Halsnæs Kommune har efter en gennemgang af havneforslaget efterfølgende
ønsket en kortlægning af de beskyttede klittyper i og nær de
landarealer, der støder op til selve havneområdet, herunder særligt:
• 2110: Forstrand og begyndende klitdannelser.
• 2120: Hvide klitter og vandremiler.
• 2130: *Stabile kystklitter med urteagtig vegetation (grå klit og grønsværklit)
1
1 * = ”Prioriteret naturtype, for hvilken Danmark har et særligt beskyttel
sesansvar.
Metode
Metode
Undersøgelsesområde
Undersøgelsesområde
Efter aftale med Halsnæs Kommune er undersøgelsesområdet indenfor
det 2.045 hektar store Natura 2000-område begrænset til at omfatte en
Efter ca. 200 aftale meter med bred Halsnæs og 800 Kommune meter lang er undersøgelsesområdet kyststrækning, der strækker indenfor sig fra det 2.045
hektar ca. 200 store meter Natura vest 2000-område for det foreslåede begrænset havneområde til at omfatte til 600 en meter ca. 200 øst meter for bred
og
dette
800
(Figur
meter
33).
lang kyststrækning, der strækker sig fra ca. 200 meter vest for det
foreslåede havneområde til 600 meter øst for dette (Figur 1).
Hele undersøgelsesområdet ligger indenfor Natura 2000 områdets grænser.
Hele undersøgelsesområdet ligger indenfor Natura 2000 områdets grænser.
0 200
200
Meter
Meter Meter
400
400
Figur 33: Undersøgelsesområdet ved Liseleje vist med rødt. Den blå linje
Figur angiver 1: Undersøgelsesområdet den officielle grænse til ved Natura Liseleje 2000-området. vist med rødt. Den blå linje angiver
den officielle grænse til Natura 2000-området.
Metode
Metode
Undersøgelsesområdet blev gennemgået den 18. juni 2012, idet områdets
klitnaturtyper blev kortlagt og afgrænset ved en kombination af GPS, luft-
Undersøgelsesområdet fotos og visuelle observationer. blev gennemgået Under kortlægningen den 18. juni 2012, noteredes idet områdets desuden klitna-
karakterarter og andre karakteristika tilknyttet de enkelte naturtyper.
turtyper blev kortlagt og afgrænset ved en kombination af GPS, luftfotos og visuelle
observationer.
Til at adskille
Under
de enkelte
kortlægningen
naturtyper
noteredes
anvendtes
desuden
Miljøministeriets
karakterarter
Habitat-
og andre
karakteristika beskrivelser, tilknyttet årgang 2010: de enkelte Beskrivelse naturtyper. af danske naturtyper omfattet af
nr. 135 Tisvilde Hegn og Melby Overdrev:
2110 Forstrand og begyndende klitdannelser:
Naturtypen repræsenterer de første stadier i dannelse af klitter. Naturtypen
består typisk af vindribber, strandvolde, hævede sandflader på den
øvre strand eller forklitter ved foden af de høje klitter.
Tykkelsen af flyvesandslaget er ligesom for de øvrige klittyper ikke afgørende,
idet selv et få cm tykt lag flyvesand er nok til at henføre et areal til
klittypen.
Karakteristiske arter er: strand-kvik, marehalm, strand-arve og sandhjælme.
Generelt er der meget sparsom eller ingen plantevækst på store dele af
naturtypen, men der kan ud over ovennævnte være indslag af enårige
planter fra tanglinier.
Den afgrænses mod hvide klitter og vandremiler (2120) ud fra artssammensætningen
og ved, at der kun er tale om ret flad vegetationsfri strand
eller helt lave klitter og meget sparsom dækning af vegetation.
Manualen angiver ikke nogen nedre grænse (dvs. mod havstokken) for
afgrænsningen af naturtypen. Ved Liseleje er det ved denne undersøgelse
valgt at lægge grænsen der, hvor sandfladen hæver sig fra den øvrige
strand som følge af vindens påvirkning (se foto).
2120 Hvid klit og vandremiler
Naturtypen består af klitter, hvorfra der fortsat sker en fygning af sand på
grund af sparsomt dække af vegetation. Den består af de yderste rækker
af klitter langs kysterne og de heraf afledte vandremiler og lignende.
De kaldes hvide klitter og danner ofte rækker langs kysten med en typisk
bevoksning af hjælme eller marehalm.
Fra toppen af klitterne sker der en mindre, konstant sandflugt, og i læsiden
aflejres der sandtunger, som gør klitten lys at se på og giver den
navnet den hvide klit.
Tykkelsen af flyvesandslaget er ligesom for de øvrige klittyper ikke afgørende,
idet selv et få cm tykt lag flyvesand er nok til at henføre et areal til
klittypen.
Habitatdirektivet (Natura 2000 typer), der bygger på EU’s officielle fortolk- Karakteristiske arter er: sand-hjælme, strand-mandstro, strand-snerle og
Til ningsmanual at adskille de ”Interpretation enkelte naturtyper Manual anvendtes of European Miljøministeriets Union Habitats”. Habitatbeskrivelser, marehalm.
årgang 2010: Beskrivelse af danske naturtyper omfattet af Habitatdirektivet (Natura Naturtypen afgrænses mod grå klit (2130), der også kan være meget
2000 I det typer), følgende der sammenfattes bygger på EU's de officielle vigtigste fortolkningsmanual karakteristika for de ”Interpretation enkelte Manual åben og domineret af f.eks. hjælme, ved fravær af arter, der indikerer
of
klitnaturtyper
European Union
med
Habitats”.
henblik på at beskrive de kriterier, der ligger til grund for mere stabilitet, f.eks. laver, mosser, blåmunke, sand-rottehale, rødknæ,
at adskille typerne fra hinanden (Tabel 9).
gul snerre, smalbladet timian og hunde-viol.
I det
Følgende
følgende
klittyper
sammenfattes
indgår i udpegningsgrundlaget
de vigtigste karakteristika
for Natura
for de enkelte
2000-område
klitnaturtyper
med henblik på at beskrive de kriterier, der ligger til grund for at adskille typerne fra
hinanden (Tabel 1).
3/15
LISELEJE HAVN 2013 29

Den afgrænses mod forklit (2110) ved fraværet af strand-kvik, strandarve,
strandsennep, sodaurt og tanglinieplanter samt ved morfologien, idet hvid
klit i modsætning til forklit består af egentlige (relativt høje) klitter.
2130 * Stabile kystklitter med urteagtig vegetation
(grå klit og grønsværklit)
Naturtypen består af stabile klitter med et mere eller mindre lukket vegetationsdække
af urteagtige planter - græsser, urter, mosser eller laver, ofte i
mosaik.
Naturtypen omfatter både grå klit og grønsværklit, samt andre undertyper
domineret af urteagtige planter; typisk bag den hvide klit.
Tykkelsen af flyvesandslaget er ligesom for de øvrige klittyper ikke afgørende.
Selv et få cm tykt lag flyvesand er nok til at henføre et areal til
klittypen.
Karakteristiske arter er: Tidlig- og udspærret dværgbunke, blød hejre,
sand-star, arter af hønsetarm, sandskæg, hejrenæb, gul snerre, bredbægret
ensian, klit-kambunke, bakkeforglemmigej, mark-krageklo, sand-rottehale,
alm. mælkeurt, klit-limurt, klit-stedmoderblomst, mosset klit-snotand
samt alle arter af bægerlav og rensdyrlav.
Øvrige arter, der indikerer naturtypen under danske forhold er: rundbælg,
smalbladet timian, hunde-viol, klit-rose, blodrød storkenæb, nikkende kobjælde,
blågrøn rapgræs, mosserne Racomitrium canescens, Polytricum
juniperinum, Polytricum piliferum, Homalothecium lutescens, Brachythecium
albicans samt laverne klit-korallav og islandsk kruslav.
Almindelige arter for naturtypen under danske forhold er desuden: fåresvingel,
blåmunke, smalbladet høgeurt, alm. kongepen, rødknæ, rød
svingel, vellugtende gulaks, mark-frytle, alm. gyldenris, liden klokke, harekløver,
læge-ærenpris, håret høgeurt, engelskgræs, alm. kællingetand,
alm. pimpinelle, eng-rapgræs og mosset Hyp-num cupressiforme.
Afgrænsning mod hvid klit: Se under 2120. I øvrigt findes 2130 ofte i småskalamosaik
med 2140 og andre klitnaturtyper.
2140 * Kystklitter med dværgbuskvegetation (klithede):
Naturtypen omfatter stabile/gamle klitter bag de ydre klitter, med et mere
eller mindre lukket vegetationsdække præget af lav gyvel, pors og/eller
dværgbuske - f.eks. revling, hedelyng, klokkelyng eller visse.
Dele af naturtypen findes på tørre klitter, mens andre dele findes i fugtige
lavninger og svarer med hensyn til flora til våd hede med mosebølle, pors
og klokkelyng. Da Floraen rummer ofte en eller flere af følgende karakteristiske
arter: Revling, sand-star, farve-visse og klit-vintergrøn.
Endvidere ses ofte hedelyng, klokkelyng, gyvel, pors, alm. engelsød, alm.
30
kællingetand, bølget bunke, sandhjælme og smalbladet høgeurt. Almindeligt
forekommende er cypresmos og trind fyrremos (Hypnum cupressiforme
og Pleurozium schreberi) samt laver som Cladonia arbuscula og C.
portentosa.
Naturtype 2140 findes ofte i småskalamosaik med 2130 og andre klitnaturtyper.
2160 Kystklitter med havtorn
Naturtypen består af partier i kystklitter eller disses lavninger præget af
hjemmehørende buske andre end ene og gråris, hvilket er tegn på begyndende
mulighed for etablering af skovtræer.
Den vigtigste buskart i tilgroningsprocessen er som regel havtorn, ofte
ledsaget af andre buske som hyld, tjørn, gedeblad, rose, slåen, gyvel,
tornblad eller pil.
Naturtypen har én karakteristisk art: havtorn, men det er ikke afgørende,
at denne art forekommer. Øvrige slægter og arter der indikerer naturtypen
under danske forhold: hyld, tjørn, gedeblad, rose, slåen, gyvel, tornblad
eller pil.
Den adskilles fra skovklit (2180), ved dennes dominans af træer. Havtorn
og andre buske findes også som mindre indslag i andre typer klit, f.eks. i
den hvide klit (type 2120). I øvrigt findes 2160 ofte i småskalamosaik med
andre klitnaturtyper.
2170 Kystklitter med gråris
Naturtypen består af partier i kystklitter eller disses lavninger præget af
buske af gråris inkl. mellemformer til krybende pil. Naturtypen findes ofte
tæt blandet med andre klittyper f.eks. krat af havtorn eller grønsværklit.
Den eneste karakteristiske art er gråris (Salix repens ssp. argentea). Den
er ikke en fuld art, men en underart af samme art som krybende pil (Salix
repens ssp. repens), og danner hyppigt mellemformer til denne.
2180 Kystklitter med selvsåede bestande af hjemmehørende træarter
Naturtypen består af kystklitter med bevoksning af skovtræarter, som ikke
er plantet. Træarterne skal være hjemmehørende i Danmark (inkl. skovfyr
og rødgran).
Træerne kan vokse på klitten, i klitlavninger eller på anden bund overlejret
af klitsand. Ung skov i fremvækst og kratagtig skov med f.eks. eg, birk eller
asp hører med til naturtypen, lige såvel som mere regulær skov.
Tykkelsen af flyvesandslaget er ligesom for de øvrige klittyper ikke afgørende.
Selv et få cm tykt lag flyvesand er nok til at henføre et areal til
klittypen.
LISELEJE HAVN 2013
Artssammensætningen er meget variabel og afhængig af lokale forhold.
Der er derfor ikke specificeret en liste over karakteristiske arter for typen.
Almindelige arter for naturtypen under danske forhold: stilk-eg, bøg, skovfyr,
bævre-asp, dun-birk, vorte-birk og alm. røn.
Arealer domineret af selvsået skovfyr hører med, selvom modertræerne
var plantet i sin tid. Plantet skov/plantage er ikke omfattet, så længe
der ikke er dominans af selvsået opvækst af hjemmehørende arter. Det
samme gælder arealer helt tilgroet med nåletræ andet end skov-fyr/rødgran,
hvor en habitatnaturtype ikke længere kan erkendes.
2190 Fugtige klitlavninger
Fugtige eller vanddækkede klitlavninger med dominans af urteagtige planter
eller frit vand. Naturtypen er meget varieret og særegen og omfatter en
række forskellige undertyper såsom kær, fugtige græs- og sivbevoksede
områder, rørsump, samt små klitsøer i klitlavninger.
Der er ikke defineret karakteristiske arter for typen, men den kendetegnes
f.eks. af følgende planter: I klitsøer vandplanter som kransnålalger, hestehale
og vandaks. I rørsump tagrør, strandkogleaks og andre store halvgræsser.
I klitlavninger på fugtigt sand tudsesiv, tusindgylden arter, søpryd
og vandnavle. I kær rig- og fattigkærsurter og græsser samt spredt gråris
eller krybende pil. I lidt tørrere klitlavninger diverse eng- og overdrevsarter
samt spredt gråris.
2250 * Kystklitter med Enebær
Naturtypen omfatter partier i kystklitter eller disses lavninger præget af
buske af enebær.
Naturtypen kan indgå i mosaik-vegetation med grå klit/grønsværklit,
dværgbuskområder, andre slags krat eller træbestande i klitter, samt med
fugtige klitlavninger.
Tykkelsen af flyvesandslaget er ligesom for de øvrige klittyper ikke afgørende.
Selv et få cm tykt lag flyvesand er nok til at henføre et areal til
klittypen.
Eneste karakteristiske art er almindelig ene. Enebevoksninger i klitter er
ofte meget lave. De enkelte buske kan fylde flere kvadratmeter.
Resultater
I Tabel 9 er vist, hvilke (i alt 4 typer) Natura 2000-klitnaturtyper, der indgår
i udpegningsgrundlaget for Natura 2000 område 135, som er fundet
indenfor undersøgelsesområdet defineret i Figur 33. Desuden er angivet
naturtypernes samlede areal indenfor undersøgelsesområdet samt hvilke
karakterarter (jf. Habitatbeskrivelser, årgang 2010) og andre arter, der er
fundet i tilknytning til de enkelte typer.
I Figur 34 er vist beliggenhed og udstrækning af de klitnaturtyper, der er

Resultater
I Tabel 1 er vist, hvilke (i alt 4 typer) Natura 2000-klitnaturtyper, der indgår i udpeg-
registreret ningsgrundlaget indenfor for undersøgelsesområdet.
Natura 2000 område 135, som er fundet indenfor undersøgelsesområdet
defineret i Figur 1. Desuden er angivet naturtypernes samlede areal
For
indenfor
de 4 klitnaturtyper,
undersøgelsesområdet
der er registreret
samt hvilke
indenfor
karakterarter
undersøgelsesområdet,
(jf. Habitatbeskrivelser,
er desuden vist fotos med
karakteristiske udsnit af plantesamfund m.m.
årgang 2010) og andre arter, der er fundet i tilknytning til de enkelte typer.
Konsekvensvurdering
I Figur 2 er vist beliggenhed og udstrækning af de klitnaturtyper, der er registreret
I Tabel 10 er havneprojektets mulige påvirkninger af de enkelte klittyper sammenfattet.
indenfor undersøgelsesområdet.
Det skal i den forbindelse bemærkes, at konkrete grænser mellem de forskellige klittyper i praksis er
For de 4 klitnaturtyper, der er registreret indenfor undersøgelsesområdet, er desuden
vist fotos med karakteristiske udsnit af plantesamfund m.m.
Tabel 9: Kortlagte klitnaturtyper indenfor undersøgelsesområdet i Figur 33. For afgrænsning af naturtyperne,
Tabel 1: se Kortlagte ovenfor. klitnaturtyper indenfor undersøgelsesområdet i Figur 1. For afgrænsning
af naturtyperne, se ovenfor.
Klitnaturtype Areal Fundne arter – herunder karakterarter
2110 Forstrand og begyndende
klitdannelse
2120 Hvid klit og vandremiler
2130* Stabile kystklitter
med urteagtig vegetation
(grå klit og grønsværklit)
2140 *Kystklitter med
dværgbuskvegetation (klithede)
2160 Kystklitter med havtorn
2180 Kystklitter med selvsåede
bestande af hjemmehørende
træarter
0,35 hektar Marehalm, strand-kvik, sand-hjælme, strandfladbælg
2,61 hektar Sand-hjælme, marehalm, strand-kvik, rød-svingel,
sand-rottehale, strand-fladbælg, sand-star, havtorn,
bukketorn
2,91 hektar Rød svingel, sand-star, sand-rottehale, sandhjælme,
marehalm, tidlig dværgbunke, blød hejre,
bølget bunke, fåre-svingel bidende stenurt, gul snerre,
alm. hønsetarm, mark-bynke, smalbladet høgeurt,
gederams, blåmunke, sand-frø-stjerne, dansk
rundbælg, blæresmælde, hare-kløver, strandfladbælg,
mark-krageklo, sæbeurt, rynket rose
0 hektar Ikke undersøgt
0 hektar Ikke undersøgt
2190 Fugtige klitlavninger 0 hektar Ikke undersøgt
2250 *Kystklitter med Enebær
1,38 hektar Rød-svingel, bølget bunke, draphavre, alm. engelsød,
liljekonval, smalbladet høgeurt, alm. røllike,
tofrøet vikke, sand-frøstjerne, gederams, sand-star,
alm. gedeblad, stilkeg, vorte-birk, alm. røn, fuglekirsebær,
skov-fyr.
0 hektar Ikke undersøgt
8/15
9/15
Figur 2: Udstrækning og beliggenhed af kortlagte klitnaturtyper indenfor undersøgelsesområdet
ved Liseleje. Hele undersøgelsesområdet ligger indenfor Natura
2000-området.
vanskelige at konstatere, idet klittyperne ofte forekommer i mosaikker og har glidende overgange typerne imellem.
Eksempelvis er grænsen mellem 2120 (Hvide klitter og vandremiler) og 2130 (Stabile kystklitter med urteagtig vegetation (grå
klit og grønsværklit)) vanskelig at erkende flere steder. Særligt i den del af undersøgelsesområdet, der ligger vest for Lisehøjvej
optræder de to klitnaturtyper i en mosaik, dog med overvejende dominans af 2120, hvorfor arealet er henført til denne naturtype.
Også slitage og deraf følgende vindbrud kan vanskeliggøre adskillelse af de to klittyper, idet arealer med 2130 som følge af slitage
fra færdsel hurtigt kan få karakter af 2120.
Ved den anvendte fremgangmåde er 2110 (Forstrand og begyndende klitdannelser) afgrænset fra selve havstokken og den
yderste forstrand. Dermed er havstokken og den yderste forstrand ikke kortlagt som en Natura 2000 klitnaturtype, selvom klitdan-
Figur 34: Udstrækning og beliggenhed af kortlagte klitnaturtyper indenfor undersøgelsesområdet ved Liseleje. Hele undersøgelsesområdet
ligger indenfor Natura 2000-området.
LISELEJE HAVN 2013 31

32
Foto 1: Klitnaturtype 2110 Forstrand og begyndende klitdannelser ved Liseleje.
Foto 2: Klitnaturtype 2120 Hvide klitter og vandremiler ved Liseleje.
LISELEJE HAVN 2013
Foto 3: Klitnaturtype 2130* Stabile kystklitter med urteagtig vegetation (grå klit og
grønsværklit)
Foto 3: 3: Klitnaturtype ved Liseleje.
2130* Til
Stabile højre
lystklitter
i lystklitter billedet ses
med naturtype
urteagtig 2120.
vegetation (grå klit og og
grønsværklit) ved Liseleje. Til Til højre i i billedet ses naturtype 2120.
Foto 4: 4: Klitnaturtype 2180 Kystklitter med selvsåede bestande af af hjemmehørende
træarter ved Liseleje.
10/15
11/15

nelsen i de beskyttede klittyper i baglandet er afhængig af det sand, der tilføres her.
Samme fremgangsmåde er anvendt ved Naturstyrelsens kortlægning vist i gennemgangen af havneforslaget fremlagt for Halsnæs
Kommune (Hasløv & Kjærsgaard 2012).
I kriterier for gunstig bevaringsstatus i Søgaard et al. (2003) hedder det om lokale bevaringsmålsætninger for klitter, at: ”Klitnaturtyperne
findes ofte i stor- og småskala mosaikker, som spiller sammen i komplekse successionsmønstre.
Ved fastlæggelse af lokale bevaringsmålsætninger vil det ofte være hensigtsmæssigt at forholde sig til en klithelhed bestående af
en mosaik af flere klitnaturtyper. Målsætningerne bør fastlægges overordnet for den samlede mosaik, evt. for delområder, på en
måde så dynamik og succession kan videreføres.”
Som en konsekvens er dette er i princippet alle klittyper potentielt truet af en påvirkning, der truer klitnaturtype 2110 Forstrand og
begyndende klitdannelse, idet denne er forudsætningen for de øvrige klitnaturtypers dannelse og udvikling.
Som afværgeforanstaltning foretages som en del af projektet derfor vedvarende sandfodring for at opretholde sedimenttransporten
og dermed klitdannelsen øst for havneområdet.
Med hensyn til øget slitage er den faktiske betydning af dette usikker. Havneprojektet vil givetvis tiltrække flere besøgende, men
den derved øgede aktivitet må formodes primært at være koncentreret i selve havneområdet, hvorfor færdselen på følsomme
naturtyper ikke nødvendigvis øges i nævneværdigt omfang som følge af projektet.
Som afværgeforanstaltning i forhold til færdsel vil man i forbindelse med projektet kunne arbejde med regulering af færdsel og
eventuelt indhegning af særligt følsomme naturtyper.
Referencer
Hasløv & Kjærsgaard 2012: Liseleje Havn (gennemgang af havneforslaget)
Miljøministeriet 2000: Danske naturtyper i det europæiske Natura 2000 netværk. – Miljø- og Energiministeriet/Skov- og Naturstyrelsen.
Naturstyrelsen 2010: Habitatbeskrivelser, årgang 2010. Beskrivelse af danske naturtyper omfattet af Habitatdirektivet (Natura
2000 typer).
Søgaard, B., Skov, F., Ejrnæs, R., Nielsen, K.E., Pihl, S., Clausen, P., Laursen, K., Bregnballe, T., Madsen, J., Baatrup-Pedersen,
A., Søndergaard, M., Lauridsen, T.L., Møller, P.F., Riis-Nielsen, T., Buttenschøn, R.M., Fredshavn, J., Aude, E. & Nygaard B.
(2003): Kriterier for gunstig bevaringsstatus. Naturtyper og arter omfattet af EF-Habitatdirektivet & fugle omfattet af EF-fuglebeskyttelsesdirektivet.
Danmarks Miljøundersøgelser. Faglig rapport fra DMU, nr. 457, 3.
Tabel 2: Vurdering af havneprojektets mulige konsekvenser for de klitnaturtyper,
der indgår i udpegningsgrundlaget for Natura 2000-område 135 Tisvilde Hegn og
Tabel Melby 10: Overdrev. Vurdering af havneprojektets mulige konsekvenser for de klitnaturtyper, der indgår i
udpegningsgrundlaget for Natura 2000-område 135 Tisvilde Hegn og Melby Overdrev.
Klitnaturtype Projektets mulige konsekvenser Afværgeforanstaltning
2110 Forstrand og begyndende
klitdannelse
2120 Hvid klit og vandremiler
2130* Stabile kystklitter
med urteagtig vegetation
(grå klit og grønsværklit)
2140 *Kystklitter med
dværgbuskvegetation (klithede)
2160 Kystklitter med havtorn
2180 Kystklitter med selvsåede
bestande af hjemmehørende
træarter
Arealbeslaglæggelse som følge af
adgangsvej.
Nedsat klitdannelse.
Sandsynligvis øget areal med naturtypen
vest for havnen.
Arealbeslaglæggelse som følge af
adgangsvej.
Nedsat klitdannelse.
Sandsynligvis øget areal med naturtypen
vest for havnen.
Øget slitage.
Reduceret sedimenttransport.
Nedsat klitdannelse.
Reduceret sedimenttransport.
Nedsat klitdannelse (på lang sigt).
Reduceret sedimenttransport.
Nedsat klitdannelse (på lang sigt).
Reduceret sedimenttransport.
Nedsat klitdannelse (på lang sigt).
2190 Fugtige klitlavninger Reduceret sedimenttransport.
Nedsat klitdannelse (på lang sigt).
2250 *Kystklitter med Enebær
Nedsat klitdannelse (på lang sigt).
Reduceret sedimenttransport.
Sandfodring.
LISELEJE HAVN 2013 33
Sandfodring.
Regulering af færdsel.
Indhegning af særligt følsomme
partier.
Måske vil havnens tilstedeværelse
bidrage til at
koncentrere færdsel her
(mindske slitage visse
steder).
Sandfodring.
Regulering af færdsel
Indhegning af særligt følsomme
partier.
Måske vil havnens tilstedeværelse
bidrage til at
koncentrere færdsel her
(mindske slitage visse
steder).
Sandfodring.
Sandfodring.
Sandfodring.
Sandfodring.
Sandfodring.
14/15

LISELEJE HAVN 2013