NR. 03/11 Hent det her - Kort og Landmålingsteknikernes Forening

More documents

Recommendations

Info

Af Johnny Humlebæk På baggrund af, at KLF afholder et Regions klub møde/træf i Region Midt- og Nordjylland hos Hedeselskabet i Viborg, bringer vi her en beretning om selskabet fra stiftelsen i 1866 og til den virksomhed, det er i dag. Det Danske Hedeselskab har eksisteret siden 1866. Formålet var at gøre hedeegne, især i de jyske egne, til beboelige steder, hvor man kunne leve og have sit udkomme som jordbruger. Manden, der fi k ideen til at gøre noget alvorligt ved hedeopdyrkningen, var Enrico Mylius Dalgas (1828- 1894). Dalgas var uddannet ingeniøroffi cer og havde deltaget i de Slesvigske krige 1848-50 og 1864 og havde gennem sit arbejde som vejingeniør i de jyske egne, fået et indgående kendskab i hedens dannelse og jordbundsforhold. Hertil kom, at han gennem sin færden blandt den lokale befolkning, hørte deres meninger og ønsker til ændring af deres livsbetingelser. 8 Hedeselskabet De dårlige vilkår for hedebønderne var til stadighed i Dalgas’ tanker, og på den måde opstod tanken om at forbedre deres levevilkår gennem at frugtbargøre de jyske hedeegne. Den 28 marts 1866 blev Det danske Hedeselskab stiftet i Aarhus, hvor det havde kontor til 1907. Derefter fl yttede det til Hjultorv i Viborg, hvor hovedkontoret stadig befi nder sig, dog med en adresse der hedder Klostermarken 12 i Asmild i et nyt og fi nt kontorkompleks, hvor også Viborg domstol har til huse. Ved stiftelsesmødet den 28.marts var der foruden Dalgas fl ere af datidens fremsynede mænd, som det hed i den tids sprog, bl.a. overretsprokurator Georg Morville, godsejer F. Mourier–Petersen, for at nævne til et par stykker. Indsatsen krævede selvsagt økonomiske midler, og det var fl ere af de herrer i stand til at få rejst. I de følgende år blev der taget fat på anlæggelse af nye plantager, et arbejde som staten allerede i 1788 havde påbegyndt i det midtjyske, med anlæg af Stendal og Ulvedal plantage ved Frederiks, og som man derfor allerede kunne se resultat af. Endvidere gik man i gang med etableringen af kunstige enge, opdyrkningen af heder med plantning af læhegn, jordforbedringer i form af mergling og dræning. Det bevirkede i de følgende år en ændring af et landskab, der fra at være et ørkenagtig og goldt sted med langt imellem husene, blev det til et bedre levested for en ny generation af hedebønder. Det siger næsten sig selv, at Hedeselskabet måtte følge med i udviklingen for betjene hedebonden med bl.a. jordforbedringsvirksomhed. Etablering af selskabets jordbrugslaboratorium og etablering af selskabets planteskoler viser, at det netop gjaldt om at være på forkant. At det så er lykkedes at omstille sig til at betjene ikke blot land- og skovbruget af i dag, men Målebladet NR3/11
også at servicere samfundet som sådan inden for miljø og energi. Herunder har de også støttet udviklings – og forskningsprojekter, som f.eks. næringstoff ers belastning af vandmiljøet og etablering af minivådområder viser et selskab, der kan følge med tiden. At Hedeselskabet er en medlemsforening, er sikkert ukendt for mange. Hedeselskabet er en forening, hvis øverste myndighed er repræsentantskabet med op til 60 medlemmer, hvor de 48 er valgt af foreningens medlemmer. Hedeselskabet er altså en forening med status som erhvervsdrivende fond, som både driver kommerciel virksomhed gennem datterselskaber, der støtter udviklingen af ny viden og arbejder med formidlingen af viden inden for natur, miljø og energi. Dalgasgroup A/S varetager den kommercielle del af Hedeselskabets aktiviteter, foruden gennem selskabets øvrige datterselskaber. Der er p.t. 1100 medarbejdere ansat, og med en egenkapital på godt 760 mio. kr. er selskabet godt rustet til at deltage i kommende opgaver inden for de førnævnte områder. Der er i visse af koncernens selskaber ansat KLT, bl.a. i ORBICON. Selskabets medlemskreds er på ca. 2500 i dag, og udgør et bredt udsnit af befolkningen, som selvfølgelig er historisk betinget af, at der ikke er så mange hedebrug som tidligere. Til gengæld er medlemsskaren folk, der er er interesseret i udvikling og forskning indenfor natur og miljø, samt energiudviklingen, og som søger indfl ydelse på disse områder, bl.a. gennem det før omtalte repræsentantskab. Her er det netop også selskabets kampagne for tiden med den ”Åbne Dør” der symboliser medlemmernes adgang til selskabets forskellige arrangementer, der er god og gammel tradition. Til at holde medlemmerne orienteret udgiver selskabet et fyldig tidsskriftet ”Vækst” der kommer 4 gange om året. Det rummer artikler og indlæg om emner som vandmiljø, skovbrug, landskabspleje og bioenergi. Medlemmernes input spiller en vigtig rolle og er med til at sikre en forening i konstant udvikling, siger administrerende direktør Ove Kloch (der i øvrigt selv har en uddannelse som landmålingstekniker). Samtidig understreger han dog vigtigheden i, at inputtet er foreneligt med det at drive kommerciel virksomhed i det åbne land. Det er det grundlag foreningen bygger på, og som er vigtig, som det hed i selskabets pressemeddeles af 4. maj 2011 Som nævnt indledningsvis afholdt Region Midt og Nord et arrangement på Hedeselskabets hovedsæde i Viborg den 7. september 2011. Nærmere omtale af det møde kommer i Måleblad nr. 4/11. Målebladet NR3/11 9
Page 1 and 2: NR.3/11 September Hedeselskabet s.4
Page 3 and 4: fra formanden: GNOTHI SEAUTON Var d
Page 5 and 6: Leica Viva sætter fleksibilitet i
Page 7: og fungerer også som målemedhjæl
Page 11 and 12: epræsenterer en afvejning af de he
Page 13 and 14: Derefter lagde Per Seerup op til å
Page 15 and 16: Dimission på VIA, Campus Horsens 2
Page 17 and 18: FTF - Hovedorganisa on for 450.000
Page 19 and 20: grafit-werbeagentur.de IS Imaging S

NR. 03/11 Hent det her - Kort og Landmålingsteknikernes Forening

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?