NR. 03/11 Hent det her - Kort og Landmålingsteknikernes Forening

Af Johnny Humlebæk
På baggrund af, at KLF afholder et Regions
klub møde/træf i Region Midt- og
Nordjylland hos Hedeselskabet i Viborg,
bringer vi her en beretning om selskabet
fra stiftelsen i 1866 og til den virksomhed,
det er i dag.
Det Danske Hedeselskab har eksisteret
siden 1866. Formålet var at gøre hedeegne,
især i de jyske egne, til beboelige
steder, hvor man kunne leve og have sit
udkomme som jordbruger. Manden, der
fi k ideen til at gøre noget alvorligt ved
hedeopdyrkningen, var Enrico Mylius
Dalgas (1828- 1894). Dalgas var uddannet
ingeniøroffi cer og havde deltaget i de
Slesvigske krige 1848-50 og 1864 og havde
gennem sit arbejde som vejingeniør i de
jyske egne, fået et indgående kendskab
i hedens dannelse og jordbundsforhold.
Hertil kom, at han gennem sin færden
blandt den lokale befolkning, hørte deres
meninger og ønsker til ændring af deres
livsbetingelser.
8
Hedeselskabet
De dårlige vilkår for hedebønderne var
til stadighed i Dalgas’ tanker, og på den
måde opstod tanken om at forbedre deres
levevilkår gennem at frugtbargøre de jyske
hedeegne.
Den 28 marts 1866 blev Det danske Hedeselskab
stiftet i Aarhus, hvor det havde
kontor til 1907. Derefter fl yttede det til
Hjultorv i Viborg, hvor hovedkontoret
stadig befi nder sig, dog med en adresse der
hedder Klostermarken 12 i Asmild i et nyt
og fi nt kontorkompleks, hvor også Viborg
domstol har til huse.
Ved stiftelsesmødet den 28.marts var der
foruden Dalgas fl ere af datidens fremsynede
mænd, som det hed i den tids sprog,
bl.a. overretsprokurator Georg Morville,
godsejer F. Mourier–Petersen, for at nævne
til et par stykker. Indsatsen krævede selvsagt
økonomiske midler, og det var fl ere af
de herrer i stand til at få rejst. I de følgende
år blev der taget fat på anlæggelse af nye
plantager, et arbejde som staten allerede
i 1788 havde påbegyndt i det midtjyske,
med anlæg af Stendal og Ulvedal plantage
ved Frederiks, og som man derfor allerede
kunne se resultat af. Endvidere gik man i
gang med etableringen af kunstige enge,
opdyrkningen af heder med plantning
af læhegn, jordforbedringer i form af
mergling og dræning. Det bevirkede i de
følgende år en ændring af et landskab, der
fra at være et ørkenagtig og goldt sted
med langt imellem husene, blev det til
et bedre levested for en ny generation af
hedebønder.
Det siger næsten sig selv, at Hedeselskabet
måtte følge med i udviklingen for betjene
hedebonden med bl.a. jordforbedringsvirksomhed.
Etablering af selskabets
jordbrugslaboratorium og etablering af
selskabets planteskoler viser, at det netop
gjaldt om at være på forkant. At det så er
lykkedes at omstille sig til at betjene ikke
blot land- og skovbruget af i dag, men
Målebladet NR3/11