NR. 03/11 Hent det her - Kort og Landmålingsteknikernes Forening

More documents

Recommendations

Info

Vejret - vundet og tabt Af Lektor, lic.geom Lars Ramshøj Denne ar kel handler om en spændende sag, der berører nogle centrale hævdsprincipper, og som fremhæver og anerkender et - e er min mening - væsentligt aspekt i hævdslæren. Det drejer sig om hævd på en vejret, og om denne vejret kan fortrænges. Sagen er refereret i MAD2009.1400E og handler om en uudnyttet vejret. Forkortelserne MAD og OE står for dels Miljøretlige Afgørelser og Domme, og dels Ø for Østre Landsret. MAD fi ndes i elektronisk udgave på www.thomson.dk, men kræver abonne ment). Nu til sagen: En vej over en ejendom E havde tidligere gennem lang tid været brugt som sekundær adgangsvej til naboejendommen N, men henlå tilgroet på strækningen over naboejendommen såle- 10 ønskede at bruge vejen. Han foretog derfor rydning af vejarealet på egen ejendom. Det fi k naboen til at spær re vejen og opsætte et skilt med adgang forbudt. Danmarks Naturfredningsfor ening mente, at vejen også blev benyttet af almenheden, og aktiverede amtet, som meddelte naboejeren, at vejen skulle holdes åben for off entlighedens færdsel i henhold til naturbeskyttelseslovens § 26, stk. 1. (I parentes bemærkes, at veje i det åbne land kan være omfattet af naturbe skyttelseslovens § 26 a om nedlæggelse, selv om vejen ikke er en privat fællesvej). BORTFALD KRÆVER MODRÅDEN Naboen afviste, at E havde vejret, hvor for E stævnede N for at få anerkendt sin vejret. På baggrund af vidneudsagn vurderede byretten, at der var tale om en synbar råden (vejen havde i hvert fald tidligere fremtrådt som adgangsvej for E), hvorfor der kunne vindes hævd efter 20 års råden. E havde altså vejret - også selv om vejretten i en periode, efter den var vundet, ikke var blevet benyttet. Vejrettigheder bortfalder nemlig ikke alene, fordi de ikke udnyttes. For at der kan blive tale om bortfald, skal der være tale om modråden - altså af den pågældende ejer Dommen er den første klare anerkendelse af betydningen af synlighedsaspektet ved hævd.. Lars Ramhøj, lic. geom. AAU. des, at den i marken alene fremtråd te som adgangsvej til E. På det tidspunkt, hvor ejeren købte E, blev vejen ikke benyttet af naboejendommen. Ca. seks år senere fi k også naboejendommen en ny ejer, der have været udøvet en aktivitet, der hindrer, at retten udnyt tes. Det må i øvrigt tilføjes, at der også kan vindes hævd på sekundære adgangsve je. Det afgørende for hævdserhvervelse er Foto Asger Sonne SYNLIGHED. En købers mulighed for at for trænge en utinglyst hævd afhænger meget af, om vejen fremtræder synligt i arken. alene, om der er rådet i et omfang, der kan begrunde hævd. Byretten afviste ekstinktion ud fra den direkte ordlyd af TL § 26, stk. 1, hvorefter ejeren af den ejendom, hvorimod hævden er vundet, skal gøre indsigelse mod den utinglyste ret senes to år efter, at hans adkomst er lyst. Der var som nævnt ovenfor gået seks år. AFVEJNING AF HENSYN Naboen ankede til landsretten, som også anerkendte, at der var vundet hævd på vejretten. Derimod gik landsretten ind i en mere dybtgående vurdering af ekstinktionsreglen i § 26. Denne bestem melse Målebladet NR3/11
epræsenterer en afvejning af de hensyn, der på den ene side må tages til den godtroende købers mulighed for at fortrænge utinglyste rettigheder, og på den anden side til hævdserhververens ret. Hævdserhververen er typisk uvidende om, hvornår hævdstiden er udløbet, måske endog uvidende om, at der er vundet hævd. Han har derfor heller ikke nødvendigvis en forestilling om, at hævdsretten burde tinglyses for at opnå omsætningsbeskyttelse. Den manglende tinglysning er derfor typisk undskyldelig. Lovgiver har afvejet denne retskonfl ikt ved at begrænse den godtroende erhververs mulighed for at fortrænge den utinglyste hævd. Han har altså to år til at blive opmærksom på - og til at gøre indsigelse mod - hævdsretten. Indsigelse kan ske udenretligt, men af hensyn til beviset, er det nok en god ide at gøre det skriftligt eller i vidners nærvær. LANDSRETTEN TRÆDER I KARAKTER Landsretten pointerer nemlig for det første et forhold, som efter min mening er meget væsentligt, når man skal vurdere hævdsspørgsmål, og for det andet nuancerer ekstinktionsreglen. Brugerkonference I foråret 2011 afholdt GEOTEAM brugerkonference i Middelfart. I det indholdsrige program for de 2 dages konference var et indlæg om GPS maskinstyring ved landmålingstekniker Knud Rolskov Rasmussen fra fi rmaet SITECH ( se Måleblad nr. 1/11 side 8). Når vi lige har sat fokus på det igen, er sagen nemlig den, at Knud i sidenhen har gjort opmærksom på, at man indenfor entreprenørbranchen har en forventning om, at man som Kort - og Hævdsforholdet mellem den rådende og ejeren af den ejendom, der rådes imod, er tosidigt: det beror på den ene side på en, der råder, og på den anden side, at ejeren undlader at imødegå - eller som her - undlader at påtale denne råden. Men dette tosidigheds forhold er jo kun intakt, hvis der rådes på en sådan måde, at ejeren har en mulighed for at få kendskab til rådighedsudøvelsen. Man vinder ikke ret ved at råde i det skjulte. Det er baggrunden for reglen om, at man ikke kan vinde ret ved snighævd. Dette forhold kom mer meget klart til udtryk i landsrettens begrundelse, hvor det anføres, at det er afgørende, ”at der er en aktuel udøvelse af hævden, som kan give erhververen anledning til at gøre sin ret gældende”. Det skete først, da den hævdende begyndte at rydde vejen. Først da blev hævdsretten kendelig for ejeren. DOMMEN ANERKENDER SYNLIG- HEDSKRITERIUM Dommen er den første klare anerken delse af betydningen af synligheds aspektet, altså at rådighedsudøvelsen er synlig. Det er væsentligt og forhåbentlig præjudicerende. Det underbygger efter min Landmålingstekniker er fortrolig med at håndtere GPS maskinstyring. Med denne håndtering menes datakendskab, noget Knud allerede kom ind på i sit indlæg på konferencen. Vurderingen af data og ikke mindst en kritisk vurdering af data er en KLT er opgave. I disse år hvor det går stærkt med den teknologiske udvikling indenfor jordentreprenørområdet, er tilsvarende udviklingen mening implicit tosidighedsprincippets betydning i hævdsspørgsmål. Th i først fra det tidspunkt, hvor rådigheds udøvelsen fremtræder ’kendeligt’, kan ejeren reagere og gøre sin ret gæl dende. Men dommen er også spændende, fordi den udvider toårsreglen. Tids perioden er ikke fi kseret, men løber fra det tidspunkt, hvor ejeren har haft mulighed for at blive opmærksom på hævdsretten. Først når det sker, er der mulighed for at fortrænge hævdsret ten. Også selv om det sker seks år efter købet. Dommen må få den konsekvens, at usynlige hævdsrettigheder - f.eks. på tilstedeværelsesretten til en afl øbs ledning over naboejendommen - efter denne dom kan fortrænges af ejeren, når han bliver opmærksom på lednin gen, selv om det sker mange år efter købet af ejendommen. og hastigheden indenfor GPS maskinstyringen heller ikke blevet mindre. Vi vil derfor bestræbe os på, her i Målebladet at følge med i denne udvikling og bringe indslag, når nyheder melder sig. Målebladet NR3/11 11
Page 1 and 2: NR.3/11 September Hedeselskabet s.4
Page 3 and 4: fra formanden: GNOTHI SEAUTON Var d
Page 5 and 6: Leica Viva sætter fleksibilitet i
Page 7 and 8: og fungerer også som målemedhjæl
Page 9: også at servicere samfundet som s
Page 13 and 14: Derefter lagde Per Seerup op til å
Page 15 and 16: Dimission på VIA, Campus Horsens 2
Page 17 and 18: FTF - Hovedorganisa on for 450.000
Page 19 and 20: grafit-werbeagentur.de IS Imaging S

NR. 03/11 Hent det her - Kort og Landmålingsteknikernes Forening

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?