NR. 03/11 Hent det her - Kort og Landmålingsteknikernes Forening

NR.3/11 

September 

Hedeselskabet s.4 

Målebladet NR3/11 

Hærvejen s.8 

1

2 

Målebladet udgives af: 

Kort- og Landmålingsteknikernes Forening 

Sekretariatet: Tinglevgade 1 kld 8000 Århus C. 

Kontortid: 

Mandag - onsdag 10-14 30 

Torsdag: 10-17 

Fredag: lukket 

Telefon: 8614 6818 

Telefax: 8614 6712 

e-mail: klf@kl-f.dk 

Hjemmeside: www.kl-f.dk 

Hovedbestyrelse: 

Thomas Wester-Andersen, formand 2398 9229 

thomas.wester.andersen@gmail.com 

Henrik Pangel, næstformand 4659 2148 

HP@kms.dk 

Jens Chr. Madsen, kasserer 7577 1921 

jcm@ge.dk 

Karsten Vognsen, sekretær 9835 5377 

KV@kms.dk 

Sektion off entlig: 

Jimmy Petersen 2713 7533 

jpp@vd.dk 

Dijana Ivanisivic 2695 3119 

di@kms.dk 

Sektion privat: 

Knud Meller Nielsen 8615 8504 

knud.meller.nielsen@hotmail.com 

Ditte Knudsen 5477 9442 

ditte@ejc.dk; stenbjerggaard@vip.cybercity.dk 

Charlotte Gosvig Nielsen 4095 3667 

charlottegosvig@msn.com 

Martin Aspelund 2532 8452 

martin.asplund@gmail.com 

Sekretariat: 

Kirsten Sørensen 

Birgit Kragh 

FTF 3336 8800 

FTF-A: 3332 4166 

Deadlines i 2011: 

Nr. deadline: udkommer: 

1 6/2 6/3 

2 10/5 1/6 

3 1/8 1/9 

4 1/11 1/12 

Redaktion: 

Jan Slot-Carlsen, Houvej 187, 9370 Hals 9825 4505. Mob: 2028 2782 

e-mail: kortogland@mail.dk • JanSlotCarlsen@gmail.com 

Jens Erik Bundgård, Sanatorievej 55, 6710 Esbjerg V. 7511 6710 

e-mail: jebundgaard@yahoo.dk 

Johnny Humlebæk, Violvej 38, 8680 Ry 8689 1709 

e-mail: humlebaek@privat.dk 

Knud Meller Nielsen, Roarvej 25, 8230 Åbyhøj 8615 8504 

e-mail: knud.meller.nielsen@hotmail.com 

Annoncepriser: 

1/1 helside 2200 kr. 

Bagside 2750 kr. 

1/2 side 1300 kr. 

1/4 side 750 kr. 

tillæg pr. farve: 500 kr. 

Layout: 

Jan Slot-Carlsen 

Tryk: 

Alfa Bogtryk, Sorø 

ISSN: 0905-085X 

Målebladet NR3/11

fra formanden: 

GNOTHI SEAUTON 

Var den sætning man kunne læse, mejslet 

ind i indgangsportalen til Apollon tempel, 

da man for 2.500 år siden opsøgte oraklet i 

Delfi for råd, indsigt og vejledning. 

Det er vigtig at have sig denne sætning 

en mente, når man søger råd om sin nuværende 

situation, samt hvad man skal 

fremadrettet. Uden denne sætning kan 

man ikke formulere sin problemstilling, 

og har ingen ide om i hvilken retning man 

skal bevæge sig. Dette er både problematisk 

for en selv, og for dem, som skal rådgive 

og vejlede. 

GNOTHI SEAUTON er oldgræsk og 

betyder KEND DIG SELV. 

Vi har alle behov for indsigt, både som 

spørger og som rådgiver. Oplyste mennesker 

lader sig ikke snyde af uoplyste 

rådgivere. I KLF søger vi indsigt og råd 

før vi vejleder. Dette gælder vedrørende 

udformningen af vores uddannelse, hvad vi 

som landmålere beskæftiger os med i dag, 

og hvad vi som landmålere skal beskæftige 

os med i fremtiden, samt hvordan vi kan 

videre- og efteruddanne os. 

Men det kræver at man støtter op om KLF. 

Vi har behov for alle; den nyuddannede, 

den garvede og pensionisten. For vi kender 

nemlig hinanden. 

GNOTHI SEAUTON. 

Th omas Wester-Andersen 

formand 

Målebladet NR3/11 3

Hærvejen, en kro og en snaps! 

Af ingeniør Arne Rosenkvist 

Dansk Vejhistorisk Selskab 

arne -rosenkvist©mailtele.dk 

Hærvejen er altid god for en fortælling 

til ”Vejhistorisk hjørne”. Så hvorfor ikke 

stoppe op ved broen over Gejlå nær ved 

den nuværende grænse til Tyskland. Her 

krydser Hærvejen, eller Oksevejen som 

den mest be tegnes ved her på egnen, 

Gejlå. 

Hærvejen følger som bekendt 

vandskel let op igennem Jylland til Viborg, 

nogle steder, som her ved Bommerlunder, 

ligger vandskellet så langt mød 

øst, at vejføringen vil siksakke slemt, hvis 

man helt skal undgå krydsninger over 

vandløb. Gejlå har sit ud spring øst for den 

gamle hovedvej 10 og løber parallel med 

grænsen på sin vej til Ve sterhavet. Det er 

Hærvejens sidste vandløb, inden den via 

Bov og Padborg krydser over grænsen fra 

1920. 

Kroerne var jo fordelt langs med hovedfærselsårene 

med max 4 mil (ca. 30 

km) imellem. Her ved Bommerlunder 

og Gejlåen lå der indtil 1880 den navnkundige 

Bommerlunder Kro, der mest var 

kendt for sin snaps. 

LAD OS BEGYNDE FORFRA 

Peter Schwennesen, en skipper fra Åbenrå, 

går i land og gifter sig med enken på 

den nylig opførte Bommerlunder kro. 

Kroen får nu først sin berømmelse efter 

1759: her ban ker en syg og rejsetræf 

fransk rytteroffi cer på kroens dør. 

Den franske offi cer bliver velbeværtet 

af krofolkene under et længere sygeleje. 

Men da han skal rejse, kan han ikke betale 

for sin forplejning og tilbyder så som 

betaling en opskrift på brændevin. 

Kroejer Schwennesen var nok ikke helt 

klar over, hvor en god en handel han her 

havde gjort, men fornemmede nok mulighederne. 

For i 1760 søgte og fi k han Kongelig 

Privilegie til brændevinsproduktion. 

Jeg har ladet mig fortælle, at 

Bommer lunderen var brygget på roer i 

modsætning til Aalborgsnapsen, der blev 

lavet på kar tofl er. Men det er kendt, at 

Bommerlun dersnapsen ikke er så skarp 

som Den Røde Aalborg. 

Efter mange år med brændevinsbræn 

deri og krodrift dør Schwennesen i 1805, 

og sønnen tager over. Men han dør to år 

se nere, og enken gifter sig nu med Hans 

4 

Benzer Møller, en driftig mand der fortsætter 

snapseproduktionen. 

DEN RØDE HANE GALER 

I 1836 brænder såvel kro som brændevinsbrænderiet. 

Møller genopfører det nu 

med tegltag, men tiden er ved at løbe fra 

Hærve jen; den ny hovedvej, Kongevejen, 

som den også kaldes, den senere hovedvej 

10, træk ker trafi kken væk fra Hærvejen, 

og i 1836 fl yttes brænderiet til Herregården 

Søgård ved den nye vej. Kroen ved 

Bommerlund holder ud til 1880, og bliver 

brækket helt ned omkring 1900. 

På Søgård bliver Bommerlundersnapsen 

produceret, til Søgård også brænder 

i 1863. Produktionen fl yttes nu til den 

stadig danske by Flensborg. Det får den 

fatale be tydning for snapsen, at den ildte 

fulgte med Sønderjylland hjem i 1920. 

Mindesten, hvor en rytter får overrakt en 

Bommerlundersnaps af kropigen 

Broen over Gejlå. Broen er med sine tøndehvælvsbuer 

af sten, en af de mest markante 

broer på Hærvejen (Oksevejen). Den er bygget 

af Th omas Friis fra Flensborg, som det ses på 

to sten indmuret i broen. Indvielsen af broen 

fandt sted 21. august 1818. 

På 200 året for snapsen i 1960 blev 

der rejst en mindesten ved Hærvejen til 

minde om Bommerlundersnapsen. Det er 

ikke mange af de gyldne dråber, der har 

fået et sådant minde. 

I årene op til Danmarks indtræden i 

fæl lesmarkedet var der toldbeskyttelse af 

den danske snaps. Dvs. at der blev betalt 

en af gift på al importeret spiritus, herunder 

også den kernedanske Bommerlundersnaps. 

Forfatteren lægger ikke skjul på, at 

han i 1972 stemte for Fællesmarkedet og 

dermed sikrede sig, at man igen kunne 

købe Bommerlundersnaps uden ekstra 

afgift. Men som min gamle ven og EF 

modstander, overlægen fra Kolding sagde: 

Det er sande lig første gang, jeg hører en 

positiv begrun delse for at gå ind i Fællesmarkedet! 

Foto CHJ 


Leica Viva sætter fleksibilitet i system 

Visioner udspringer af kundskaber, kompetencer og 

kreativitet. At virkeliggøre dine visioner er dét, der gør 

arbejdet som landmåler så fascinerende. Vi ser det som 

vores opgave at give dig værktøjer til at løse dine opgaver 

og indfri dine mål så professionelt, effektivt og kreativt 

som muligt. Unikke idéer og løsninger er et resultat af 

Leica Viva 

Realisér dine 

opmålingsvisioner 

... lad os inspirere spirere dig 

inspiration og tillid til egne evner. Med Leica Viva får 

du et fuldt fleksibelt landmålingssystem til at virkeliggøre 

dine visioner. Hver vision i enhver dimension bliver let 

til virkelighed. 

Leica Viva byder dig velkommen – lad os inspirere dig. 

Læs mere om Leicas produkter 

på www.leica-geosystems.dk 

eller ring på Tlf 44 54 02 02. 


Portræt 

Helle Alkærsig 

- karriereski og nyt liv 

Af Jens Erik Bundgaard 

Helle er født i Svendborg, men bor nu 

i Roskilde. Hun er 51 år. Har børnene 

Magnus på 24, Simon på 22 og - Nicoline 

der er 18 år og som stadig bor derhjemme. 

Helle har arbejdet 28 år i Skat/ 

Toldvæsenet og senest 6 år som sekretær 

på Sct. Hans. Hun ville oprindelig have 

været landmand. Det blev jeg ikke, siger 

hun – og da min far døde og jeg arvede 

efter ham, tænkte jeg, at nu vil jeg have 

en uddannelse i noget der interesserer mig 

og hvor der efterfølgende er udsigt til et 

udendørs job. jeg er netop nu færdig med 

uddannelsenjeg nu i gang med uddannelsen 

som kort- og landmålingstekniker. 

6 

Klar til måling med GPS udstyret. 

VIL I MARKEN 

- Da jeg læste i pjecen om uddannelsen, 

synes jeg ikke den var særlig oplysende, så 

jeg blev noget overrasket over det jeg skulle 

og skal igennem; men jeg er ikke blevet 

skuff et. Jeg glæder mig til rigtigt at komme 

i gang efter uddannelsesperiodens ophør. 

Efter mange år på kontor i mine tidligere 

jobs, er det nok ikke GIS medarbejder jeg 

ønsker at blive. Jeg går helt klart efter at 

komme i marken og måle. 

UDDANNELSEN PÅ KØBENHAVNS 

ERHVERVSAKADEMI 

-Det job jeg havde i praktiktiden på 

Landmålergården i Roskilde, var meget 

lærerigt og interessant. Det er sådan et job 

i et landinspektørfi rma jeg gerne vil have. 

-Jeg startede på uddannelsen på Københavns 

Erhvervsakademi i 2009. Jeg er jo 

startet i en sen alder og det har været svært 

at lære. Det er mærkeligt at gå på skolen. 

Vi startede med at få oplyst, at vi er studerende 

og jeg opdagede, at det vi skulle 

undervises i, ofte kun blev gennemgået 

enkelte gange eller kun én gang. Vi har 

stort set ingen bøger. 

-Den praktiske undervisning synes jeg er 

god. Vi har haft gruppe-projekter hvor vi 

lavede en situationsplan af et plejehjem og 

vi har afsat grunde, huse og broer i 1., 2. 

og 3. semester. 

-Her i 4. semester skriver vi speciale i 4 

uger. Jeg skriver om klimaforandringerne 

og de indvirkninger det har på oversvømmelser 

i vandløb. Det sker med en faglig 

vejleder fra Cowi. 

Afgangsprojektet omhandler net – en 

matrikulær sag – afsætning af en bygning 

– detailmåling og udarbejdelse af en situationsplan. 

Jeg føler mig nogenlunde klædt 

på til arbejdet i marken, men er spændt på 

den matrikulære sag med de undersøgelser 

og den indsigt som det kræver. 

UNDERVISNINGEN 

- Hvis jeg skal kommentere på undervisningen, 

så synes jeg, at nogle af vores 

undervisere på skolen går hurtigt frem. 

Det kunne have været ønskeligt, at lærerne 

havde mere fornemmelse for, om alle ”er 

med”. Jeg kunne godt have brugt mere 

undervisning i matematik og matrikulære 

forhold samt i GIS. Jeg er sikker på, at hvis 

vi havde haft mere undervisning i GIS 

kunne det for mit vedkommende have øget 

interessen for at bruge og arbejde med GIS. 

Jeg har ikke haft mulighed for at arbejde 

med MIA, fordi programmet ikke kunne 

installeres på min computer. Den praktiske 

undervisning har været rigtig god – stor 

ros for den. 

-Skolen har LandCad, MapInfo og SDL. 

Der er blevet talt om, måske at skifte til 

MicroStation eller AutoCad, hvilket jeg 

synes er godt, fordi disse programmer blev 

brugt på mange af vores praktiksteder. 

Skolen skulle gerne være med på det sidste 

nye, så vi ikke mister kompetencer og vores 

fag får det svært. 

STUDIEJOB 

Helle har været så heldig, at hun samtidig 

med studierne har haft job på Landmålergården 

i Roskilde i 8 timer om ugen, i den 

periode hvor hun er i gang med de afsluttende 

opgaver og eksamener på skolen. 

Her arbejder hun selvstændigt med GPS 


og fungerer også som målemedhjælper. Det 

er en god støtte til udviklingen i jobbet. 

RIDESPORT OG ROSKILDEFESTIVALEN 

Helle har en hest, som hun arbejder meget 

med. Efter eksamen vil hun starte på distanceridning, 

der er en disciplin, hvor hest 

og rytter skal ride mange kilometer – op 

til 160 km indenfor et døgn. 

Hun sidder i bestyrelsen i Roskilde Rideklub. 

En anden stor interesse er Roskilde-festivalen, 

hvor hun i gennem mange år har haft 

60 medarbejdere under sig i forbindelse 

med salg af øl, vin og vand. I år skal hun 

ikke sælge øl med Rideklubben, men med 

”landmålerholdet” ud og sætte af til hvor 

boder mv. skal være. 

Helle spiller også badminton og elsker at 

slappe af med en god bog. 

Hun er netop ved at sælge hus og vil muligvis 

fl ytte i sin kolonihave, indtil ”byhuset” 

dukker op. Det er en del af hendes ønske 

om at lave om på sin tilværelse og skabe 

et nyt liv. 

DET PERSONLIGE PLAN 

På det personlige plan er Helle en person 

der ikke er bange for at tage beslutninger. 

Hun virker rolig på andre mennesker og 

har også en indre ro, selv om der skal ske 

noget og hun kan være impulsiv. Hun 

elsker det fysiske og aktive liv og dyrker 

gerne motion. 

GLAD FOR KLF 

-Jeg har her under uddannelsen været 

meget glad for KLF, som jeg synes på 

bedste vis har taget sig af de studerendes 

forhold. Jeg synes også det er fl ot, at vi 

bliver inviteret med til generalforsamling, 

årsmøde og fest, uden det koster dyrt for 

os. Der er blevet grinet meget af os, når vi 

skal til landmåler fest. Der er blevet sagt: 

”Husk nu at tage islænderen på når I skal 

til landmåler fest”. Så galt er det nu ikke. 

Vi ta’r sandelig vores fi ne tøj på. 

-Det sidste jeg vil sige er, at jeg havde 

tænkt, at jeg skulle have været i mesterlære, 

da jeg besluttede mig for en ny uddannelse. 

Nu blev det i stedet til, at jeg først skal i 

mesterlære når jeg har fået uddannelsen. 

Det er sikkert også meget godt, at have 

fået fyldt noget viden på forinden. 

Medstuderende Rasmus Reich 

Pedersen om Helle: 

Helle og jeg har arbejdet sammen 

igennem hele uddannelsen l kort- 

og landmålingstekniker på KEA. Det 

er al d hyggeligt at arbejde sammen 

med Helle og hun ligger ikke 

på den lade side. Da vi har været 

i gruppe og arbejdet sammen fra 

uddannelses start, har jeg oplevet, 

hvordan og hvor meget Helle 

har udviklet sig. Helle arbejder 

al d hårdt for at forstå og løse de 

opgaver der bliver givet l hende. 

Derfor opnår Helle også al d et 

godt resultat. 

Sam dig er Helle al d god l at 

hjælpe andre med de ting som 

hun er god til, og hvis man har 

brug for en ekstra hånd i marken, 

kan hun al d fi nde d l at hjælpe. 

Derudover er Helle en rig gt hyggelig 

person, som godt kan lide en 

god kop kaff e og en sludder. Jeg 

må sige, at jeg beundre Helle for 

at være gået i gang med denne 

uddannelse i hendes alder. Helle 

beviser, at det aldrig er for sendt 

at går i gang med noget nyt. 

Helle med sin fl otte Carissa på hestedagen i 2010. 


Af Johnny Humlebæk 

På baggrund af, at KLF afholder et Regions 

klub møde/træf i Region Midt- og 

Nordjylland hos Hedeselskabet i Viborg, 

bringer vi her en beretning om selskabet 

fra stiftelsen i 1866 og til den virksomhed, 

det er i dag. 

Det Danske Hedeselskab har eksisteret 

siden 1866. Formålet var at gøre hedeegne, 

især i de jyske egne, til beboelige 

steder, hvor man kunne leve og have sit 

udkomme som jordbruger. Manden, der 

fi k ideen til at gøre noget alvorligt ved 

hedeopdyrkningen, var Enrico Mylius 

Dalgas (1828- 1894). Dalgas var uddannet 

ingeniøroffi cer og havde deltaget i de 

Slesvigske krige 1848-50 og 1864 og havde 

gennem sit arbejde som vejingeniør i de 

jyske egne, fået et indgående kendskab 

i hedens dannelse og jordbundsforhold. 

Hertil kom, at han gennem sin færden 

blandt den lokale befolkning, hørte deres 

meninger og ønsker til ændring af deres 

livsbetingelser. 

8 

Hedeselskabet 

De dårlige vilkår for hedebønderne var 

til stadighed i Dalgas’ tanker, og på den 

måde opstod tanken om at forbedre deres 

levevilkår gennem at frugtbargøre de jyske 

hedeegne. 

Den 28 marts 1866 blev Det danske Hedeselskab 

stiftet i Aarhus, hvor det havde 

kontor til 1907. Derefter fl yttede det til 

Hjultorv i Viborg, hvor hovedkontoret 

stadig befi nder sig, dog med en adresse der 

hedder Klostermarken 12 i Asmild i et nyt 

og fi nt kontorkompleks, hvor også Viborg 

domstol har til huse. 

Ved stiftelsesmødet den 28.marts var der 

foruden Dalgas fl ere af datidens fremsynede 

mænd, som det hed i den tids sprog, 

bl.a. overretsprokurator Georg Morville, 

godsejer F. Mourier–Petersen, for at nævne 

til et par stykker. Indsatsen krævede selvsagt 

økonomiske midler, og det var fl ere af 

de herrer i stand til at få rejst. I de følgende 

år blev der taget fat på anlæggelse af nye 

plantager, et arbejde som staten allerede 

i 1788 havde påbegyndt i det midtjyske, 

med anlæg af Stendal og Ulvedal plantage 

ved Frederiks, og som man derfor allerede 

kunne se resultat af. Endvidere gik man i 

gang med etableringen af kunstige enge, 

opdyrkningen af heder med plantning 

af læhegn, jordforbedringer i form af 

mergling og dræning. Det bevirkede i de 

følgende år en ændring af et landskab, der 

fra at være et ørkenagtig og goldt sted 

med langt imellem husene, blev det til 

et bedre levested for en ny generation af 

hedebønder. 

Det siger næsten sig selv, at Hedeselskabet 

måtte følge med i udviklingen for betjene 

hedebonden med bl.a. jordforbedringsvirksomhed. 

Etablering af selskabets 

jordbrugslaboratorium og etablering af 

selskabets planteskoler viser, at det netop 

gjaldt om at være på forkant. At det så er 

lykkedes at omstille sig til at betjene ikke 

blot land- og skovbruget af i dag, men 


også at servicere samfundet som sådan 

inden for miljø og energi. Herunder har 

de også støttet udviklings – og forskningsprojekter, 

som f.eks. næringstoff ers 

belastning af vandmiljøet og etablering af 

minivådområder viser et selskab, der kan 

følge med tiden. 

At Hedeselskabet er en medlemsforening, 

er sikkert ukendt for mange. Hedeselskabet 

er en forening, hvis øverste myndighed 

er repræsentantskabet med op til 60 medlemmer, 

hvor de 48 er valgt af foreningens 

medlemmer. Hedeselskabet er altså en 

forening med status som erhvervsdrivende 

fond, som både driver kommerciel 

virksomhed gennem datterselskaber, der 

støtter udviklingen af ny viden og arbejder 

med formidlingen af viden inden for 

natur, miljø og energi. Dalgasgroup A/S 

varetager den kommercielle del af Hedeselskabets 

aktiviteter, foruden gennem 

selskabets øvrige datterselskaber. Der er 

p.t. 1100 medarbejdere ansat, og med en 

egenkapital på godt 760 mio. kr. er selskabet 

godt rustet til at deltage i kommende 

opgaver inden for de førnævnte områder. 

Der er i visse af koncernens selskaber ansat 

KLT, bl.a. i ORBICON. 

Selskabets medlemskreds er på ca. 2500 i 

dag, og udgør et bredt udsnit af befolkningen, 

som selvfølgelig er historisk betinget 

af, at der ikke er så mange hedebrug som 

tidligere. Til gengæld er medlemsskaren 

folk, der er er interesseret i udvikling og 

forskning indenfor natur og miljø, samt 

energiudviklingen, og som søger indfl ydelse 

på disse områder, bl.a. gennem det 

før omtalte repræsentantskab. Her er 

det netop også selskabets kampagne for 

tiden med den ”Åbne Dør” der symboliser 

medlemmernes adgang til selskabets 

forskellige arrangementer, der er god og 

gammel tradition. 

Til at holde medlemmerne orienteret 

udgiver selskabet et fyldig tidsskriftet 

”Vækst” der kommer 4 gange om året. Det 

rummer artikler og indlæg om emner som 

vandmiljø, skovbrug, landskabspleje og 

bioenergi. Medlemmernes input spiller en 

vigtig rolle og er med til at sikre en forening 

i konstant udvikling, siger administrerende 

direktør Ove Kloch (der i øvrigt selv har 

en uddannelse som landmålingstekniker). 

Samtidig understreger han dog vigtigheden 

i, at inputtet er foreneligt med det at 

drive kommerciel virksomhed i det åbne 

land. Det er det grundlag foreningen 

bygger på, og som er vigtig, som det hed i 

selskabets pressemeddeles af 4. maj 2011 

Som nævnt indledningsvis afholdt Region 

Midt og Nord et arrangement på Hedeselskabets 

hovedsæde i Viborg den 7. 

september 2011. Nærmere omtale af det 

møde kommer i Måleblad nr. 4/11. 


Vejret - vundet og tabt 

Af Lektor, lic.geom Lars Ramshøj 

Denne ar kel handler om en 

spændende sag, der berører 

nogle centrale hævdsprincipper, 

og som fremhæver 

og anerkender et - e er min 

mening - væsentligt aspekt i 

hævdslæren. Det drejer sig 

om hævd på en vejret, og om 

denne vejret kan fortrænges. 

Sagen er refereret i MAD2009.1400E og 

handler om en uudnyttet vejret. Forkortelserne 

MAD og OE står for dels Miljøretlige 

Afgørelser og Domme, og dels Ø for 

Østre Landsret. MAD fi ndes i elektronisk 

udgave på www.thomson.dk, men kræver 

abonne ment). 

Nu til sagen: En vej over en ejendom 

E havde tidligere gennem lang tid været 

brugt som sekundær adgangsvej til naboejendommen 

N, men henlå tilgroet på 

strækningen over naboejendommen såle- 

10 

ønskede at bruge vejen. Han foretog derfor 

rydning af vejarealet på egen ejendom. Det 

fi k naboen til at spær re vejen og opsætte 

et skilt med adgang forbudt. Danmarks 

Naturfredningsfor ening mente, at vejen 

også blev benyttet af almenheden, og aktiverede 

amtet, som meddelte naboejeren, 

at vejen skulle holdes åben for off entlighedens 

færdsel i henhold til naturbeskyttelseslovens 

§ 26, stk. 1. (I parentes 

bemærkes, at veje i det åbne land kan være 

omfattet af naturbe skyttelseslovens § 26 a 

om nedlæggelse, selv om vejen ikke er en 

privat fællesvej). 

BORTFALD KRÆVER MODRÅDEN 

Naboen afviste, at E havde vejret, hvor for 

E stævnede N for at få anerkendt sin vejret. 

På baggrund af vidneudsagn vurderede 

byretten, at der var tale om en synbar 

råden (vejen havde i hvert fald tidligere 

fremtrådt som adgangsvej for E), hvorfor 

der kunne vindes hævd efter 20 års råden. 

E havde altså vejret - også selv om vejretten 

i en periode, efter den var vundet, ikke var 

blevet benyttet. 

Vejrettigheder bortfalder nemlig ikke 

alene, fordi de ikke udnyttes. For at der kan 

blive tale om bortfald, skal der være tale om 

modråden - altså af den pågældende ejer 

Dommen er den første klare anerkendelse af betydningen 

af synlighedsaspektet ved hævd.. 

Lars Ramhøj, lic. geom. AAU. 

des, at den i marken alene fremtråd te som 

adgangsvej til E. På det tidspunkt, hvor 

ejeren købte E, blev vejen ikke benyttet 

af naboejendommen. Ca. seks år senere 

fi k også naboejendommen en ny ejer, der 

have været udøvet en aktivitet, der hindrer, 

at retten udnyt tes. 

Det må i øvrigt tilføjes, at der også kan 

vindes hævd på sekundære adgangsve je. 

Det afgørende for hævdserhvervelse er 

Foto Asger Sonne 

SYNLIGHED. En købers mulighed 

for at for trænge en utinglyst hævd afhænger 

meget af, om vejen fremtræder 

synligt i arken. 

alene, om der er rådet i et omfang, der kan 

begrunde hævd. 

Byretten afviste ekstinktion ud fra den 

direkte ordlyd af TL § 26, stk. 1, hvorefter 

ejeren af den ejendom, hvorimod hævden 

er vundet, skal gøre indsigelse mod den 

utinglyste ret senes to år efter, at hans adkomst 

er lyst. Der var som nævnt ovenfor 

gået seks år. 

AFVEJNING AF HENSYN 

Naboen ankede til landsretten, som også 

anerkendte, at der var vundet hævd på 

vejretten. Derimod gik landsretten ind i 

en mere dybtgående vurdering af ekstinktionsreglen 

i § 26. Denne bestem melse 


epræsenterer en afvejning af de hensyn, 

der på den ene side må tages til den godtroende 

købers mulighed for at fortrænge 

utinglyste rettigheder, og på den anden side 

til hævdserhververens ret. 

Hævdserhververen er typisk uvidende 

om, hvornår hævdstiden er udløbet, måske 

endog uvidende om, at der er vundet hævd. 

Han har derfor heller ikke nødvendigvis 

en forestilling om, at hævdsretten burde 

tinglyses for at opnå omsætningsbeskyttelse. 

Den manglende tinglysning er derfor 

typisk undskyldelig. Lovgiver har afvejet 

denne retskonfl ikt ved at begrænse den 

godtroende erhververs mulighed for at 

fortrænge den utinglyste hævd. Han har 

altså to år til at blive opmærksom på - og 

til at gøre indsigelse mod - hævdsretten. 

Indsigelse kan ske udenretligt, men af 

hensyn til beviset, er det nok en god ide at 

gøre det skriftligt eller i vidners nærvær. 

LANDSRETTEN TRÆDER I KARAKTER 

Landsretten pointerer nemlig for det første 

et forhold, som efter min mening er 

meget væsentligt, når man skal vurdere 

hævdsspørgsmål, og for det andet nuancerer 

ekstinktionsreglen. 

Brugerkonference 

I foråret 2011 afholdt GEOTEAM brugerkonference 

i Middelfart. I det indholdsrige 

program for de 2 dages konference 

var et indlæg om GPS maskinstyring ved 

landmålingstekniker Knud Rolskov Rasmussen 

fra fi rmaet SITECH ( se Måleblad 

nr. 1/11 side 8). Når vi lige har sat fokus 

på det igen, er sagen nemlig den, at Knud 

i sidenhen har gjort opmærksom på, at 

man indenfor entreprenørbranchen har 

en forventning om, at man som Kort - og 

Hævdsforholdet mellem den rådende 

og ejeren af den ejendom, der rådes imod, 

er tosidigt: det beror på den ene side på en, 

der råder, og på den anden side, at ejeren 

undlader at imødegå - eller som her - 

undlader at påtale denne råden. Men dette 

tosidigheds forhold er jo kun intakt, hvis 

der rådes på en sådan måde, at ejeren har 

en mulighed for at få kendskab til rådighedsudøvelsen. 

Man vinder ikke ret ved at 

råde i det skjulte. Det er baggrunden for 

reglen om, at man ikke kan vinde ret ved 

snighævd. Dette forhold kom mer meget 

klart til udtryk i landsrettens begrundelse, 

hvor det anføres, at det er afgørende, ”at 

der er en aktuel udøvelse af hævden, som 

kan give erhververen anledning til at gøre 

sin ret gældende”. Det skete først, da den 

hævdende begyndte at rydde vejen. Først 

da blev hævdsretten kendelig for ejeren. 

DOMMEN ANERKENDER SYNLIG- 

HEDSKRITERIUM 

Dommen er den første klare anerken delse 

af betydningen af synligheds aspektet, 

altså at rådighedsudøvelsen er synlig. 

Det er væsentligt og forhåbentlig præjudicerende. 

Det underbygger efter min 

Landmålingstekniker er fortrolig med at 

håndtere GPS maskinstyring. Med denne 

håndtering menes datakendskab, noget 

Knud allerede kom ind på i sit indlæg på 

konferencen. Vurderingen af data og ikke 

mindst en kritisk vurdering af data er en 

KLT er opgave. 

I disse år hvor det går stærkt med den 

teknologiske udvikling indenfor jordentreprenørområdet, 

er tilsvarende udviklingen 

mening implicit tosidighedsprincippets 

betydning i hævdsspørgsmål. Th i først fra 

det tidspunkt, hvor rådigheds udøvelsen 

fremtræder ’kendeligt’, kan ejeren reagere 

og gøre sin ret gæl dende. 

Men dommen er også spændende, fordi 

den udvider toårsreglen. Tids perioden er 

ikke fi kseret, men løber fra det tidspunkt, 

hvor ejeren har haft mulighed for at blive 

opmærksom på hævdsretten. Først når 

det sker, er der mulighed for at fortrænge 

hævdsret ten. Også selv om det sker seks år 

efter købet. 

Dommen må få den konsekvens, at 

usynlige hævdsrettigheder - f.eks. på tilstedeværelsesretten 

til en afl øbs ledning 

over naboejendommen - efter denne dom 

kan fortrænges af ejeren, når han bliver 

opmærksom på lednin gen, selv om det sker 

mange år efter købet af ejendommen. 

og hastigheden indenfor GPS maskinstyringen 

heller ikke blevet mindre. 

Vi vil derfor bestræbe os på, her i Målebladet 

at følge med i denne udvikling og 

bringe indslag, når nyheder melder sig. 

Målebladet NR3/11 11

Forhandlingskartellets OK-Konference 

”Fra 11 l 13” 

Et personligt sanseindtryk fra Jimmy Petersen 

Onsdag d. 22. juni 2011 var jeg af KLF 

tilmeldt Forhandlingskartellets OK- 

Konference ”Fra 11 til 13”. Mit første 

indtryk var, at det godt nok var en kort 

konference, at tænke sig fra klokken 11 

til 13. Da jeg nærlæste de vedhæftede informationer 

til konferencen, kunne jeg se, 

at det drejede sig om en analyse af overenskomstresultatet 

for perioden fra 2011 

til 2013 samt en diskussion om strategien 

for de næste overenskomstforhandlinger. 

Jeg havde i mit stille sind forestillet mig 

en forsamling, som den KTO havde på 

Axelborg, men dette var faktisk meget 

bedre, idet deltagerantallet var begrænset 

til 38 personer fra de respektive forbund i 

Forhandlingskartellet samt 5 personer fra 

Forhandlingskartellets sekretariat + et par 

gæster fra blandt andet PFA. Den lille 

forsamling gjorde, at alle kom til orde og 

at diskussioner blev mere intense. 

Konferencen blev holdt i Tivoli’s Kongres 

& Hotel lokaler. Beliggenheden af 

dette ny opførte hotel og kongrescenter 

er fremragende både for ankomst i bil og 

med tog/bus. 

Som et lille kuriosum nævnte Per Seerup, 

at han havde talte med hotel ejeren og 

denne havde oplyst, at prisen for opførelsen 

af hotellet divideret ud på hvert hotelværelse 

var to millioner kroner. 

Det hele blev indledt med det sædvanlige 

elendige bake off , som man prøver, at sælge 

den danske befolkning som friskbagt 

bager brød. Dertil kan jeg kun sige, støt 

den lokale håndværksbager, der selvfølgelig 

benytter overenskomst ansatte medarbejdere. 

12 

Nu skal dette jo ikke kun være en kulinarisk 

anmeldelse, men det kan da nævnes, 

at frokosten var fremragende. 

Formanden for FK (Forhandlingskartellet) 

Jørgen Mosbæk ( JM)indledte med, 

at 11-13 kunne være frokost men fortsatte 

med, at konferencen skulle evaluere 

overenskomsten for 2011-2013 samt skue 

mod de næste forhandlinger. 

JM nævnte fokus områderne for de kommunale 

forhandlinger 2011-2013: 

Lokal løn: 

- KL vil have lokal løndannelse, ikke 

forlodsfi nanciering. 

- FK var klar til forlodsfi nanciering. 

- Der er nu lagt et stort pres på de lokale 

skuldre ved de lokale lønforhanlinger. 

- Der skal nu fi ndes en ny platform for 

lokal løndannelse. 

Lederuddannelse: 

- Ledere skal have ret til diplom uddannelse 

i ledelse. 

- KL imødekom kravet, men forsøgte 

at afvige ved kun at stille begrænsede 

midler til rådighed. 

Nye uddannelser: 

- FK ønskede overenskomstdækning 

for nye uddannelser. 

- Dette blev af KL afvist, med igen i 

2013, ved at organisere de nyuddannede. 

- De små organisationer skal vise synlighed. 

Tillidsrepræsentantens (TR) fremtid: 

- KL ønskede at fj erne TR fra lokal 

indfl ydelse på indførelse af plustid. 

- KL synes at TR for besværlige, selvom 

ingen bruger plustid. 

Ved OK11 lærte vi: 

- KL er imod at forhandle emner, som 

de selv ønsker at tage sig af. 

- KL er imod forlodsfi nanciering til 

lokal løn forbedringer. 

- KL ønsker større løn spredning. 

- KL anvender kontraktansættelser 

for at forhindre organisationer i at benytte 

forhandlingsretten ved lokal løn. 

Derved får KL magten over organisationsudviklingen 

på det kommunale 

område. 

Gert Johansen (Formand for Konstruktør 

foreningen) erstattede Kåre Lund ved 

præsentationen af de regionale forhandlinger: 

- Der var stor lighed imellem KL og 

regionernes bud. De konfererede med 

hinanden ved divergenser. 

- Regionerne havde modstand imod 

bachelor uddannelserne. De ønsker 

ikke at tildele dem forhandlingsretten 

til for eksempel maskinmestre, der 

havde en bachelor i off shore. Byggekonstruktørernes 

forening fi k lusket 

ders bachelor uddannelse igennem ved 

OK08. 

- Maskinmestre og bygningskonstruktører 

er i FK. 

- Maskinmestrene ser et fald i studerende. 

- Bygningskonstruktørerne ser en stigning 

i studerende. 

- FK ønsker en bedre strategi for at 

sælge vores synspunkter på f.eks. uddannelsesområdet, 

off shore. 

- FTF store styrke er den store spredning 

i de deltagene foreninger. 

- Per Seerup var et fremragende bindeled 

ved forhandlingerne, med gode 

tilbagemeldinger. 


Derefter lagde Per Seerup op til åben diskussion 

om holdninger til holdninger ved 

følgende indlæg: 

- Allerede d. 9. september holder KTO 

møde om tilrettelæggelse af OK13 forhandlingerne. 

- OK11 var ikke nogen stor succes. 

- Forhåndsforventningerne til OK11 

var små, de blev opfyldt. 

- Grete Kristensen fra Sundhedskartellet 

mente at regionerne og KL havde 

for mange at forhandle med. 

- Fordelingen så således ud: 

KTO 20 % 

AC 20 % 

FOA 20 % 

Sundhedskartellet 40 % 

- Sundhedskartellet er brudt ud af 

KTO. 

- Regionerne mente at 4 forhandlingspartnere 

var for mange. 

- Spørgsmålet er om de 4 enheder kan 

samles regionalt. 

- Sundhedskartellet betyder intet 

kommunalt. 

- Det kræver vedtægtsændringer for de 

enkelte forbund/KTO, for at der kan 

forhandles samlet ved OK13. 

- Forholdet imellem forlodsfi nancierede 

beløb til lokal løndannelse og generelle 

stigninger skal fastlægges. 

- KTO ønsker generelle løn stigninger, 

mens enkelte forbund ønsker forlodsbeløb 

til lokal løndannelse. 

Så var det tid til gruppe arbejde. Vi blev 

inddelt i 6 grupper. 3 af grupperne (den 

jeg deltog i) skulle arbejde med temaet 

”Beskriv de 3 vigtigste krav ved OK13”. 

De øvrige 3 grupper skulle arbejde med 

temaet ”Beskriv de 3 vigtigste forhold der 

sikrer medlemmerne lokal indfl ydelse”. 

Den gruppe jeg deltog i bestod af Jørgen 

Mosbæk (Halinspektørenes Forening og 

formand for FK), Jens Krarup (Konstruktørforeningen), 

Pernille Jønsson (Dansk 

Musiker Forbund), Jens Nordentoft 

(PFA), og Hamis Jongo (Københavns 

Kommunes Embedsmandsforening). 

Diskussionen gik på, at der ved OK11 

var ydet en stor indsats med et meget 

ringe resultat som følge. Den omvendte 

forhandlingsmodel fejlede. Den omvendte 

forhandlingsmodel går ud på, at 

få de fælles forhandlinger på plads først 

og dernæst kigge på de enkelte forbunds 

specielle ønsker. Dernæst kunne det konstateres, 

at chefer og specialkonsulenter 

udhuler ressourcerne til de lokale lønforhandlinger. 

Resultaterne fra de grupperne 1, 3 og 5 

(Beskriv de tre vigtigste krav til OK13) 

blev præsenteret og lød som følger: 

Gruppe 1: 

Fastholdelse af lokal forhandlingsløn. 

Fastholdelse af forhandlingsretten. 

Kompetence udvikling. 

Gruppe 3: 

Fastholde den omvendte model. 

Sikring af realløn. 

Fastholde reguleringsordningen. 

Gruppe 5: 

Løn til lokal løndannelse. 

Skaff e midler til kompetence udvikling. 

Organisationerne skal være en del af 

processen. 

Præsentationen af rundbordsdiskussionernes 

resultat blev præsenteret på vidt 

forskellig vis. Mest suveræne indlæg kom 

fra Jørgen Frederiksen (Frederiksberg 

Kommunalforening) som indtog scenen 

bukkende suppleret med dobbelt V tegn. 

Den fælles diskussion vedrørende gruppernes 

arbejde gik på, at organisationerne 

skulle blive bedre til, at forklare hvad det 

er, de roder med. 

Eksempelvis: 

- At sikre realløn er at bevare købekraften. 

- Defi nere hvad reguleringsordningen 

egentlig går ud på og hvordan den reguleres. 

- At de indgåede overenskomstaftaler 

ofte er meget detaljerede. 

Per Seerup kommenterede til dette ved 

at sige ”Enkle aftaler i forståeligt sprog er 

mere salgsbare” 

Jørgen Mosbæk rundede af med, at det 

var vigtigt at sikre organisationernes indfl 

ydelse. 

Resultaterne fra grupperne 2, 4 og 6 (Beskriv 

de 3 vigtigste forhold der sikrer 

medlemmerne lokal indfl ydelse) blev 

præsenteret og lød som følger: 

Gruppe 2: 

Engageret = En Gage Reddet 

Flere tillidsrepræsentanter (TR) 

samt bedre vilkår til TR. 

Bedre lokalsamarbejde imellem organisationerne 

– pga. øget KL selvstændighed. 

Større gennemsigtighed/åbenhed 

omkring løn forhandlingerne. 

Gruppe 4: 

Øget medlemstal i organisationerne – 

aktivere skruebrækkere. 

Fælles TR i medudvalg/HSU mv. 

(kært barn har mange navne). 

Styrke det lokale medudvalg/HSU 

Gruppe 6: 

Generelle lønstigninger fastholder 

medlemmerne. 

Respekt for TR-systemet. Bl.a. TR 

uddannelse. 

Organisationerne skal have fokus på 

lokalt niveau bl.a. arbejdsmiljø. 

Den efterfølgende diskussion medførte 

følgende kommentarer: 

- Større lokal diskussion i organisationerne 

imellem OK forhandlingerne. 

- 2020 reformen har betydelig større 

indfl ydelse end OK forhandlingerne. 

- Teksten i overenskomsten er ændret 

fra medarbejder til ansat. Hvad betyder 

det så? 


Nye Kort og Landmålingsteknikere 

fra Københavns Tekniske Skole 2011 

Kort Nyt 

Af: Johnny Humlebæk 

Højdemodelvejledning 

En del kender landinspektør Svend Elgaard 

fra indlæget om Laserscanning til 

vejprojektering fra Årsmødet i Middelfart 

april 2011. Svend Elgaard, der er formand 

for Geoforums Højdemodeludvalg, har i 

Geoforums blad nr.125 side 13 oplyst, at 

der nu foreligger en dansksproget version 

af Højdemodelvejledningen. Svend Elgaard 

håber, at den vil blive til stor gavn 

for branchen både på leverandørside og 

på brugerside og dermed styrke videnniveauet 

i såvel den off entlige som den 

private sektor. 

Højdemodellen kan gratis downloades 

fra Geoforums hjemmeside under gaveboden. 

Spørgeskemaundersøgelse 

Fra sekretariatet side arbejdes der på at 

udsende et spørgeskema til KLF medlemmerne 

om kort tid. Formålet er at få 

afdækket arbejdsområder, blandt andet til 

brug for justeringer i undervisningen for 

Kort – og Landmålingsteknikere. Spørgeskemaet 

vil blive udsendt som Nyhedsbrev. 

Det er i alles interesse, at man udfylder 

14 

det - også for planlægning af kommende 

efteruddannelseskurser. 

Nye medlemmer 

Som noget nyt vil vi fremover bringe navnene 

på de nyoptagede medlemmer i KLF 

her under Kort Nyt. 

Vi byder velkommen til 

Kasper Andersen 

Niels Ulrik Iversen 

Teis Mortensen 

Jakob Ladefoged 

Suleyman Sarikaya 

Ebu Bekir Akinci 

Simon Nedergaard 

Nirmalan Bala Subramaniam 

Alexander Frost Andersen 

Kristian Skadhede 

Stefan L. Mørk 

Tonny Nybo Larsen 

Kim Linnet 

Malene Kjærsgaard 

Lærke Kallesøe Sinding 

Anders Kjær Skau 

Ændringer af BR10 

Den 1. juli 2011 er der sket forskellige ændringer 

vedrørende anmeldelse og byggetilladelse 

i henhold til Bygningsreglemen- 

Dimitenderne fra øverst højre - mod venstre: 

Lars Holt, Jens Boelt Gregersen, Nicolai Kragsholm, Michael 

Wernblad, Kenneth Vensild, David Kjær Jensen, Jonatan 

Jacoby, Lasse Larsen, Rasmus Reich Pedersen, Allan Sommerlund 

Hansen, Søren Lyngs, Jes Lensen, Birger Visti, lærer, 

Ajdin Susic, Helle Alkærsig (se portræt andetsted i bladet), 

Ulla Ebbesen, Jakob Jespersen Th omas Ditmarsen 

tet BR 10 bl.a. i forbindelse af opførelse 

af garager, carporte og lignende. Adressen 

er: bygningsreglementer@noreply.ebst.dk 

250 år 

I år er det 250 år siden, at Danmark med 

Fredrik Vs samtykke og J.H.E. Bernstorff 

som udenrigsminister og organisator 

sendte en ekspedition afsted til Mellemøsten 

for at udforske de ret ukendte egne. 

Af ekspeditionens 6 deltagere var der kun 

en, der kom tilbage, nemlig Carsten Niebuhr, 

og som dermed kunne berette om 

de resultater og fund, man havde opnået 

på den næsten 7år lange rejse. Carsten 

Niebuhr var matematiker og landmåler og 

kortlagde en stor del af de områder, han 

gennemrejste. Kort, der i nogen tilfælde 

har været brugt næsten op til vor tid. I 

forbindelse med fejringen af 250 året har 

der været en udstilling på Det kongelige 

bibliotek, ligesom der i radio og TV har 

været indslag. For dem, der ikke nåede det 

og alligevel gerne vil læse om landmåleren 

fra marsken og den spændende rejse, kan 

jeg anbefale at læse Thorkild Hansens 

fantastiske bog ” Det lykkelige Arabien”, 

trykt første gang i 1962. 


Dimission på VIA, Campus Horsens 

276 nyuddannede fra teknologi og business uddannelserne 

Fredag d. 1. juli blev der afholdt dimission 

for i alt 276 nyuddannede på VIA University 

College i Horsens, heriblandt var 

der 16 nye kort- og landmålingsteknikere. 

Med taler på både dansk og engelsk gav 

Jan Uwe Wolff , uddannelseschef for teknologi 

og business uddannelserne, samt 

John Dyrlund, regionsdirektør for COWI, 

de omkring 300 danske og udenlandske 

dimittender en række rosende ord med 

på vejen: 

• 

”I har netop gennemført meget koncentrerede 

og krævende uddannelser, som 

udmærker sig på fl ere måder. Naturligvis 

har de givet jer en stor og anvendelsesorienteret 

faglig viden inden for de felter, som 

I hver især har studeret, men de indeholder 

også en bredde, der gør, at I er i stand til 

at samarbejde tværfagligt med andre faggrupper.” 

( Jan Uwe Wolff ) 

• 

“Let me sum up the 4 important qualifi 

cations you carry with you when you 

leave VIA: 

You have got a global mindset. 

You have gained some professional key 

competences. 

You have learned how to learn new knowledge. 

You have learned how to work, not just 

as an individual, but also as a member of 

a group.” 

( John Dyrlund) 

De 16 nye kort- og landmålingsteknikere 

er: 

Palle Madsen 

Asbjørn Winther Lumbye 

Kim Linnet 

Kim Th ormod Laut 

Søren Roel Jensen 

Mikkel Partridge Jensen 

Lasse Solvang Jensen 

Niels-Ulrik Iversen 

Hans Jürgen Herrmann 

Pia Gram 

Nils Peter Eriksen 

Peter Overgaard Danielsen 

Lars Bomholt Damgaard 

Jakob Mortensen Bøye 

Gísli Friðrik Blöndal 

Helle Potempa 


Afgangsprojekter udarbejdet på kort- 

og landmålingsteknikeruddannelsen, 

VIA, foråret 2011 

RENOVERING AF FJERNVARMELED 

NINGER I AARHUS OG BEREGNING AF 

RESULTERNEDE BESPARELSE I VAR 

METAB MED GIS 

Helle Potempa 

Beregning af besparelse af varmetab ved 

renovering af fj ernvarmeledninger. Beregningen 

er udarbejdet i Mapinfo og 

MapBasic. 

3DVISUALISERING AF LANDSKAB OG 

BYGNINGER MED HENBLIK PÅ NYBE 

BYGGELSE 

Lars Bomholt Damgaard 

Jacob Mortensen Bøye 

Projektet er lavet med udgangspunkt i en 

fi ktiv case, hvor FDF-lejren Sletten ønsker 

at opføre en ny kontorbygning på et område 

nær eksisterende bygninger. 

For at fi nde den bedste placering til 

denne nye bygning har de hyret en arkitekt, 

som har bestilt en 2D situationsplan med 

en nøjagtighed på 50mm i planen samt en 

visualisering af området i 3D. Deres eget 

eksisterende kortværk var ikke godt nok 

til opgaven eftersom det var sammensat 

af forskellige kortstumper og meget unøjagtigt. 

Til opmålingen af området er der 

benyttet RTK-GPS alle de steder, hvor 

dette var muligt. De steder, hvor det ikke 

var muligt, er indmålt med totalstation og 

autopolært beregnet i LandCAD ud fra 

RTK-GPS-opmålte fi kspunkter. En kontrol 

af opmålingen viste at nøjagtigheden 

for datasættet ligger indenfor nøjagtighedskravet. 

Derefter er der udarbejdet en 2D situationsplan 

i LandCAD. Temaerne i denne 

plan er udvalgt efter en forbedret TK3 

standard. 3D visualiseringen er resulteret 

i to forskellige produkter, henholdsvis en 

fysisk 3D-model og en fl ythrough-video. 

3D- modellen viser kun en del af området 

med den mest karakteristiske bygning. 

Denne bygning er konstrueret i SketchUp 

og ved hjælp af MicroStation konverteret 

til STL- format. Slutteligt er den printet 

ud, ud fra STL-formatet på en 3D-printer 

til en pris på ca. 900 kr. Resten af modellen 

er skåret ud i hvid karton. 

16 

Fly-through-videoen er ligeledes lavet 

i SketchUp. Selve dataene til modellen er 

eksporteret fra LandCAD til SketchUp. I 

SketchUp er der lavet fl ader over terræn, 

bygninger, stier og veje mm. På husfacaderne 

er der draperet stillbilleder. Til sidst 

er der lavet en 1,5 minut lang video, hvor 

hele området bliver præsenteret i højopløsning. 

3D-modeller som fremstillet i dette 

projekt kan også bruges til eksempelvis 

vind- eller skyggeanalyser. 

TEMAKORT OVER PPLADS VED VIA 

Palle Madsen 

Opmåling med GPS og fremstilling af 

temakort over p-plads ved VIA - Campus 

Horsens. 

UDSTYKNINGSOPGAVE I SØVIND, 

RØDE MØLLE BANKE 

Hans Jürgen Herrmann 

I min afgangseksamen indgår, udarbejdning 

af en udstykningsplan over de 

matrikler. 

Videre i projektet skal jeg afsætte skelpunkter. 

Punkterne skal afsættes med den 

fornødne nøjagtighed, som er påkrævet 

ved afsætning af skelpunkter, alle afsatte 

punkter skal kvalitetsikres. 

Udstykning af matrikler er en af hovedopgave 

for kort og landmålingsteknikker, 

den matrikulære sag skal være så omfattende, 

at den i princippet kan godkendes 

og registreres hos Kort & Matrikelstyrelsen. 

Forslag l energiplanlægning for Odder 

kommune 

Kim Th ormod Laut 

Jeg har i dette projekt sat mig for at komme 

med forslag til hvordan man kan fremme 

vedvarende energi i Odder kommune. 

Forslaget går ud på at etablere fem store 

solvarmeanlæg, samt at udvide fj ernvarmenettet. 

Intentionen med denne udvidelse 

er, at det eksisterende fj ernvarmenet og 

varmeværkerne skal forbindes. Dette vil 

give mulighed for en større grad af selvforsyning 

for Odder kommune, samt større 

mulighed for at styre energiproduktionen 

i retning af en mindre CO2- udledende 

energi-produktion. 

MOBIL LASERSCANNING 

Pia Gram, Søren Jensen, Lasse Solvang 

Jensen 

Rapporten omhandler temaet mobil laserscanning, 

og prøver at komme omkring 

nogle af de mange anvendelsesmuligheder 

der er, samt hvilke fejltyper man kan 

støde på. 

OPMÅLING AF VEJ 

Peter Overgaard Danielsen 

Det undersøges hvordan en nyasfalteret 

vej kan indmåles (as-built) og kortlægges 

i relevante CAD- programmer samt 

Google Earth 

GÅRDSANERING HORSENS MIDTBY 

Asbjørn Winther Lumbye, Kim Linnet, 

Niels-Ulrik Iversen 

Projektet omhandler de indledende opgaver 

med henblik på, at udarbejde et 

forslag til gårdssanering. Dette indebærer 

en detaljeret opmåling, der ender i en 

situationsplan over en karréen i Horsens 

midtby. Derudover er der udarbejdet et 

forslag til karréens fremtidige udseende 

efter en gårdsanering, og foretages en afsætning 

af nogle af de fremtidige forhold. 

3D VISUALISERING AF GOLFBANER 

Mikkel Partridge Jensen, Nils Peter Eriksen, 

Gísli Friðrik Blöndal 

I projektet udarbejdes der en 3D visualisering 

over en golfbane ( Juelsminde 

Golfbane). Visualisering kan anvendes til 

golfbanes hjemmeside, i form af en PDF 

3D visning eller anden form for visning, 

således at gæster eller medlemmer kan 

se banen i 3D format, med ortofoto som 

surface(overfl ade). 

Selve 3D visningen er tilknyttet forskellige 

informationer. Banen er opmålt 

med totalstation og GPS. Der er anvendt 

programmerne LandCAD/ MicroStation/ 

MapInfo og Google Sketchup til databehandlingen. 


FTF - Hovedorganisa on for 450.000 off entligt og privat ansa e 

Unge søger tryghed og 

indfl ydelse i fagforeningen 

Kirstine Petersen 

Journalistisk medarbejder 

Ni ud af ti unge mener, at fagforeningen 

skaber tryghed. Hver anden mener, at 

grunden til at blive medlem er, at fagforeningen 

varetager deres interesser på politisk 

plan. Det viser tal fra en ny, omfattende 

undersøgelse fra FTF blandt over 

10.000 unge. 

Mens fagbevægelsen holder festdag med 

taler og røde faner, kan den glæde sig over, 

at en stor del af landets unge bakker op 

om sagen. 

De unge lægger især vægt på, at fagforeninger 

er gode til at skabe tryghed. 

Det mener ni ud af ti unge, der har medvirket 

i en ny, omfattende undersøgelse. 

11.655 unge under 34 år har medvirket 

i undersøgelsen, der er den hidtil største 

fra FTF, der er hovedorganisation for ca. 

450.000 off entligt og privat ansatte. 

Trygheden er ikke bare en fordel ved fagforeningen 

for et stort fl ertal af de unge. 

Det er også én af hovedårsagerne til at de 

rent faktisk vælger at melde sig ind i en 

fagforening. Således angiver 40 procent 

tryghed som grunden til at melde sig ind; 

46 procent angiver personlig hjælp og 

rådgivning som motivet til at betale for et 

medlemskab. 

DERFOR FAGFORENING 

Fagforeninger må gerne kæmpe politisk 

Et andet godt argument for at melde sig 

ind er, at fagforeningen giver indfl ydelse. 

Halvdelen af de unge (49 procent) mener 

således, at et godt argument for at melde 

sig ind er, at fagforeningen kæmper for 

medlemmernes interesser på politisk plan. 

Gennem fagforeningen søger de unge 

også indfl ydelse på løn og arbejdsvilkår. 

Dette peger hele 80 procent af de unge på 

som et godt argument for at melde sig ind 

i en fagforening. 

Tallene er både overraskende og glædelige, 

mener Bente Sorgenfrey, formand 

for FTF. 

”Halvdelen af de mange, vi har spurgt, 

lægger vægt på, at fagforeningen kæmper 

for deres interesser på politisk niveau. 

Det er glædeligt, at de unge er optaget af 

de politiske diskussioner, og af at vi som 

faglige organisationer arbejder politisk”, 

siger hun. 

ARBEJDER FOR FAGET OG PROFESSIONEN 

Bente Sorgenfrey glæder sig desuden 

over, at de unge lægger vægt på, at deres 

fagforening bidrager aktivt til udviklingen 

– det gælder både udviklingen af 

uddannelserne, faget, professionen og det 

enkelte medlems kompetencer. 

Undersøgelsen viser nemlig, at hele 90 

procent af de unge mener, at deres fagforening 

arbejder for udvikling af deres fag 

og profession. 83 procent mener at deres 

fagforening bidrager aktivt til at udvikle 

deres uddannelse. Og 80 procent mener, 

at fagforeningen medvirker til kompetenceudvikling 

og efteruddannelse. 

”Det er netop styrken for fagforeningerne 

på FTF-området, at de ikke kun arbejder 

for de traditionelle faglige spørgsmål som 

løn mm, men også for den faglige udvikling 

og dermed professionerne”, siger 

hun. 

FAGFORENINGEN GIVER INDFLYDELSE 

Top tre over gode argumenter for at være 

medlem af en fagforening ifølge de unge. 

1. Arbejder for bedre løn- og arbejdsvilkår 

2. Hjælper med rådgivning og krisehjælp 

3. Kæmper for mine interesser på politisk 

plan 

TRYGHED ER VIGTIG FOR DE UNGE 

Det er ikke overraskende, at de unge vægter 

tryghed så højt og måske højere end 

tidligere, mener professor ved institut for 

organisation under CBS, Henrik Holt 

Larsen. 

”For tre-fem år siden var de unges hjerner 

kemisk renset for et oplevet behov for 

tryghed. De unge sagde ”Mig først” og 

ikke ”1. maj”. Der var mangel på arbejdskraft, 

og de unge kunne derfor tillade sig 

at være kræsne og egoistiske i deres valg 

af job. Virksomhederne var nærmest nødt 

til at indfange nyansatte med lasso. I dag 

er det virksomhederne, der kan vælge og 

vrage, og der er kæmpestor ungdomsarbejdsløshed. 

Dermed kommer tryghed til 

at fylde meget mere på de unges nethinde”, 

siger han. 

GLAD FOR EGEN FORENING 

De faggrupper, der er repræsenteret i undersøgelsen, 

tæller blandt andre bankansatte, 

pædagoger, lærere, sygeplejersker og 

andet sundhedspersonalet. Ni ud af ti af 

svarpersonerne er enige i, at deres fagforening 

er der, når de har brug for den, og at 

den støtter det enkelte medlem. 

Den følelse kender 30-årige Susanne 

Abildgren godt. Hun har været uddannet 

pædagog i fi re år, og har selv oplevet, at 

fagforeningen skabte tryghed i en ellers 

utryg situation. 

Jeg sad som sikkerhedsrepræsentant i et 

job, hvor jeg havde en række kritikpunkter 

af ledelsen. De blev ikke modtaget 

særligt godt. Det gik så skævt, at jeg til 

sidst ikke kunne håndtere det, så jeg kontaktede 

min fagforening, som hjalp mig 

hele vejen igennem”, forklarer hun. 


Fagforeningen hjalp efterfølgende Susanne 

Abildgren med at blive fritstillet. 

Samtidigt blev hun tilbudt coachingtimer 

og vejledning. Hun er glad for den hjælp 

og tryghed, hun fi k af foreningen. 

For tre-fem år siden var de unges hjerner 

kemisk renset for et oplevet behov 

for tryghed. De unge sagde ”Mig først” 

og ikke ”1. maj”. I dag er der kæmpestor 

ungdomsarbejdsløshed. Dermed kommer 

tryghed til at fylde meget mere hos 

de unge 

HENRIK HOLT LARSEN, PRO- 

FESSOR CBS 

”Fagforeningen giver en sikkerhed, når 

man er ansat, og det er rart at vide, at der 

er nogen, jeg kan henvende mig til, hvis 

jeg får problemer en anden gang. Jeg har 

altid bare været medlem af en fagforening, 

fordi det er noget, ens forældre siger, man 

bør. I dag kunne jeg ikke forestille mig, 

ikke at være medlem af en fagforening, 

uddyber hun. 

18 

DET IDEELLE ARBEJDE ER ET 

TRYGT ARBEJDE 

Tallene viser, at de unge opfatter fagforeningen 

som tryghedsskabende. Samtidig 

efterspørger de netop tryghed, når de søger 

nyt job. 

65 procent af de unge svarer, at det har 

stor betydning, at drømmejobbet går 

hånd i hånd med tryghed i ansættelsen. 

En sammenligning med en lignende undersøgelse 

fra FTF fra 2007 viser, at andelen 

af unge, der efterspørger tryghed, er 

steget med 18 procent frem til 2011. 

Det er en markant stigning, som kan skyldes 

fi nanskrisen, fortæller sociolog i Rådgivende 

sociologer, Sara Rosenmeier, som 

er en af hovedforfatter til rapporten om 

ungdomsundersøgelsen. 

”Siden undersøgelsen i 2007 har de unge 

fået en meget stor bevidsthed om, at der 

har været en fi nansiel krise. De er nyuddannede 

og oplever derfor, at de har svært 

ved at få fast job og praktikpladser. Når 

der er jobmangel, er der mange kvalifi - 

cerede ansøgere til de stillinger, de unge 

normalt ville søge”, siger Sara Rosenmeier, 

De unge søger trygheden af forskellige 

grunde, forklarer hun videre: 

”Tryghed i ansættelsen er mange ting. 

Først og fremmest betyder det, at man 

ikke bare kan blive fyret. Den anden ting 

er, at man føler sig sikker på, at man føler 

sig ordentligt behandlet. Det gælder både 

med henblik på arbejdsmiljøet, og at reglerne 

sørger for, at man bliver behandlet 

godt, hvis man skal på barsel eksempelvis”, 

forklarer Sara Rosenmeier. 

Har du ændret adresse? 

Har du fået ny arbejdsgiver? 

Er din ansæ elsesstatus ændret? 

SÅ HUSK AT GIVE DIN FAGFORENING BESKED! 


grafit-werbeagentur.de 

IS Imaging Station 

Banegraven 2 · 3550 Slangerup 

Tlf.: 47 199 299 · E-Mail: info@topptopo.com 

- Digital imaging teknologi 

- iCONTROL WiFi fjernkontrol 

- 2000 meter uden reflektor 

- iSCAN ”Feature Detection” 

- ImageMaster 3D modellering 

IS Imaging Station 

Kun fra Topcon, pionere inden 

for digital foto opmåling. 

www.topptopo.dk 


Afs: Af 

KLFF 

Tinglevgade levg gade 1, 

8000 Århus C. C 

OPDAG HVORDAN DU KAN NÅ MERE 

TRIMBLE 

TOTALSTATIONER - 

LØSNINGER DER LEVER OP TIL 

DINE BEHOV ! 

DE NYE 

STJERNER 

FRA TRIMBLE 

Trimble R4 

Ukompliceret 

Trimble R5 

Fleksibel 

GNSS-LØSNINGER FRA TRIMBLE 

Trimble R6 

Gennemprøvet 

Trimble R7 

Omfattende 

B 

Trimble R8 

Førsteklasses 

Sag: 0600110.6 

Har du ikke allerede prøvet kombineret GPS og GLONASS med korrektioner fra GPSnet.dk bør du prøve det nu ! 

Men pas på - det er stærkt vanedannende ! 

20 

Målebladet NR3/11 

GEOTEAM A/S • Energivej 34, 2750 Ballerup • www.geoteam.dk • Telefon: 7733 2233 • e-mail: info@geoteam.dk

NR. 03/11 Hent det her - Kort og Landmålingsteknikernes Forening

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?