NR. 03/11 Hent det her - Kort og Landmålingsteknikernes Forening
NR. 03/11 Hent det her - Kort og Landmålingsteknikernes Forening
NR. 03/11 Hent det her - Kort og Landmålingsteknikernes Forening
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
<strong>NR</strong>.3/<strong>11</strong><br />
September<br />
Hedeselskabet s.4<br />
Målebla<strong>det</strong> <strong>NR</strong>3/<strong>11</strong><br />
Hærvejen s.8<br />
1
2<br />
Målebla<strong>det</strong> udgives af:<br />
<strong>Kort</strong>- <strong>og</strong> <strong>Landmålingsteknikernes</strong> <strong>Forening</strong><br />
Sekretariatet: Tinglevgade 1 kld 8000 Århus C.<br />
Kontortid:<br />
Mandag - onsdag 10-14 30<br />
Torsdag: 10-17<br />
Fredag: lukket<br />
Telefon: 8614 6818<br />
Telefax: 8614 6712<br />
e-mail: klf@kl-f.dk<br />
Hjemmeside: www.kl-f.dk<br />
Hovedbestyrelse:<br />
Thomas Wester-Andersen, formand 2398 9229<br />
thomas.wester.andersen@gmail.com<br />
Henrik Pangel, næstformand 4659 2148<br />
HP@kms.dk<br />
Jens Chr. Madsen, kasserer 7577 1921<br />
jcm@ge.dk<br />
Karsten V<strong>og</strong>nsen, sekretær 9835 5377<br />
KV@kms.dk<br />
Sektion off entlig:<br />
Jimmy Petersen 2713 7533<br />
jpp@vd.dk<br />
Dijana Ivanisivic 2695 3<strong>11</strong>9<br />
di@kms.dk<br />
Sektion privat:<br />
Knud Meller Nielsen 8615 8504<br />
knud.meller.nielsen@hotmail.com<br />
Ditte Knudsen 5477 9442<br />
ditte@ejc.dk; stenbjerggaard@vip.cybercity.dk<br />
Charlotte Gosvig Nielsen 4095 3667<br />
charlottegosvig@msn.com<br />
Martin Aspelund 2532 8452<br />
martin.asplund@gmail.com<br />
Sekretariat:<br />
Kirsten Sørensen<br />
Birgit Kragh<br />
FTF 3336 8800<br />
FTF-A: 3332 4166<br />
Deadlines i 20<strong>11</strong>:<br />
Nr. deadline: udkommer:<br />
1 6/2 6/3<br />
2 10/5 1/6<br />
3 1/8 1/9<br />
4 1/<strong>11</strong> 1/12<br />
Redaktion:<br />
Jan Slot-Carlsen, Houvej 187, 9370 Hals 9825 4505. Mob: 2028 2782<br />
e-mail: kort<strong>og</strong>land@mail.dk • JanSlotCarlsen@gmail.com<br />
Jens Erik Bundgård, Sanatorievej 55, 6710 Esbjerg V. 75<strong>11</strong> 6710<br />
e-mail: jebundgaard@yahoo.dk<br />
Johnny Humlebæk, Violvej 38, 8680 Ry 8689 1709<br />
e-mail: humlebaek@privat.dk<br />
Knud Meller Nielsen, Roarvej 25, 8230 Åbyhøj 8615 8504<br />
e-mail: knud.meller.nielsen@hotmail.com<br />
Annoncepriser:<br />
1/1 helside 2200 kr.<br />
Bagside 2750 kr.<br />
1/2 side 1300 kr.<br />
1/4 side 750 kr.<br />
tillæg pr. farve: 500 kr.<br />
Layout:<br />
Jan Slot-Carlsen<br />
Tryk:<br />
Alfa B<strong>og</strong>tryk, Sorø<br />
ISSN: 0905-085X<br />
Målebla<strong>det</strong> <strong>NR</strong>3/<strong>11</strong>
fra formanden:<br />
GNOTHI SEAUTON<br />
Var den sætning man kunne læse, mejslet<br />
ind i indgangsportalen til Apollon tempel,<br />
da man for 2.500 år siden opsøgte oraklet i<br />
Delfi for råd, indsigt <strong>og</strong> vejledning.<br />
Det er vigtig at have sig denne sætning<br />
en mente, når man søger råd om sin nuværende<br />
situation, samt hvad man skal<br />
fremadrettet. Uden denne sætning kan<br />
man ikke formulere sin problemstilling,<br />
<strong>og</strong> har ingen ide om i hvilken retning man<br />
skal bevæge sig. Dette er både problematisk<br />
for en selv, <strong>og</strong> for dem, som skal rådgive<br />
<strong>og</strong> vejlede.<br />
GNOTHI SEAUTON er oldgræsk <strong>og</strong><br />
betyder KEND DIG SELV.<br />
Vi har alle behov for indsigt, både som<br />
spørger <strong>og</strong> som rådgiver. Oplyste mennesker<br />
lader sig ikke snyde af uoplyste<br />
rådgivere. I KLF søger vi indsigt <strong>og</strong> råd<br />
før vi vejleder. Dette gælder vedrørende<br />
udformningen af vores uddannelse, hvad vi<br />
som landmålere beskæftiger os med i dag,<br />
<strong>og</strong> hvad vi som landmålere skal beskæftige<br />
os med i fremtiden, samt hvordan vi kan<br />
videre- <strong>og</strong> efteruddanne os.<br />
Men <strong>det</strong> kræver at man støtter op om KLF.<br />
Vi har behov for alle; den nyuddannede,<br />
den garvede <strong>og</strong> pensionisten. For vi kender<br />
nemlig hinanden.<br />
GNOTHI SEAUTON.<br />
Th omas Wester-Andersen<br />
formand<br />
Målebla<strong>det</strong> <strong>NR</strong>3/<strong>11</strong> 3
Hærvejen, en kro <strong>og</strong> en snaps!<br />
Af ingeniør Arne Rosenkvist<br />
Dansk Vejhistorisk Selskab<br />
arne -rosenkvist©mailtele.dk<br />
Hærvejen er altid god for en fortælling<br />
til ”Vejhistorisk hjørne”. Så hvorfor ikke<br />
stoppe op ved broen over Gejlå nær ved<br />
den nuværende grænse til Tyskland. Her<br />
krydser Hærvejen, eller Oksevejen som<br />
den mest be tegnes ved <strong>her</strong> på egnen,<br />
Gejlå.<br />
Hærvejen følger som bekendt<br />
vandskel let op igennem Jylland til Viborg,<br />
n<strong>og</strong>le steder, som <strong>her</strong> ved Bommerlunder,<br />
ligger vandskellet så langt mød<br />
øst, at vejføringen vil siksakke slemt, hvis<br />
man helt skal undgå krydsninger over<br />
vandløb. Gejlå har sit ud spring øst for den<br />
gamle hovedvej 10 <strong>og</strong> løber parallel med<br />
grænsen på sin vej til Ve sterhavet. Det er<br />
Hærvejens sidste vandløb, inden den via<br />
Bov <strong>og</strong> Padborg krydser over grænsen fra<br />
1920.<br />
Kroerne var jo fordelt langs med hovedfærselsårene<br />
med max 4 mil (ca. 30<br />
km) imellem. Her ved Bommerlunder<br />
<strong>og</strong> Gejlåen lå der indtil 1880 den navnkundige<br />
Bommerlunder Kro, der mest var<br />
kendt for sin snaps.<br />
LAD OS BEGYNDE FORFRA<br />
Peter Schwennesen, en skipper fra Åbenrå,<br />
går i land <strong>og</strong> gifter sig med enken på<br />
den nylig opførte Bommerlunder kro.<br />
Kroen får nu først sin berømmelse efter<br />
1759: <strong>her</strong> ban ker en syg <strong>og</strong> rejsetræf<br />
fransk rytteroffi cer på kroens dør.<br />
Den franske offi cer bliver velbeværtet<br />
af krofolkene under et længere sygeleje.<br />
Men da han skal rejse, kan han ikke betale<br />
for sin forplejning <strong>og</strong> tilbyder så som<br />
betaling en opskrift på brændevin.<br />
Kroejer Schwennesen var nok ikke helt<br />
klar over, hvor en god en handel han <strong>her</strong><br />
havde gjort, men fornemmede nok mulighederne.<br />
For i 1760 søgte <strong>og</strong> fi k han Kongelig<br />
Privilegie til brændevinsproduktion.<br />
Jeg har la<strong>det</strong> mig fortælle, at<br />
Bommer lunderen var brygget på roer i<br />
modsætning til Aalborgsnapsen, der blev<br />
lavet på kar tofl er. Men <strong>det</strong> er kendt, at<br />
Bommerlun dersnapsen ikke er så skarp<br />
som Den Røde Aalborg.<br />
Efter mange år med brændevinsbræn<br />
deri <strong>og</strong> krodrift dør Schwennesen i 1805,<br />
<strong>og</strong> sønnen tager over. Men han dør to år<br />
se nere, <strong>og</strong> enken gifter sig nu med Hans<br />
4<br />
Benzer Møller, en driftig mand der fortsætter<br />
snapseproduktionen.<br />
DEN RØDE HANE GALER<br />
I 1836 brænder såvel kro som brændevinsbrænderiet.<br />
Møller genopfører <strong>det</strong> nu<br />
med tegltag, men tiden er ved at løbe fra<br />
Hærve jen; den ny hovedvej, Kongevejen,<br />
som den <strong>og</strong>så kaldes, den senere hovedvej<br />
10, træk ker trafi kken væk fra Hærvejen,<br />
<strong>og</strong> i 1836 fl yttes brænderiet til Herregården<br />
Søgård ved den nye vej. Kroen ved<br />
Bommerlund holder ud til 1880, <strong>og</strong> bliver<br />
brækket helt ned omkring 1900.<br />
På Søgård bliver Bommerlundersnapsen<br />
produceret, til Søgård <strong>og</strong>så brænder<br />
i 1863. Produktionen fl yttes nu til den<br />
stadig danske by Flensborg. Det får den<br />
fatale be tydning for snapsen, at den ildte<br />
fulgte med Sønderjylland hjem i 1920.<br />
Mindesten, hvor en rytter får overrakt en<br />
Bommerlundersnaps af kropigen<br />
Broen over Gejlå. Broen er med sine tøndehvælvsbuer<br />
af sten, en af de mest markante<br />
broer på Hærvejen (Oksevejen). Den er bygget<br />
af Th omas Friis fra Flensborg, som <strong>det</strong> ses på<br />
to sten indmuret i broen. Indvielsen af broen<br />
fandt sted 21. august 1818.<br />
På 200 året for snapsen i 1960 blev<br />
der rejst en mindesten ved Hærvejen til<br />
minde om Bommerlundersnapsen. Det er<br />
ikke mange af de gyldne dråber, der har<br />
fået et sådant minde.<br />
I årene op til Danmarks indtræden i<br />
fæl lesmarke<strong>det</strong> var der toldbeskyttelse af<br />
den danske snaps. Dvs. at der blev betalt<br />
en af gift på al importeret spiritus, <strong>her</strong>under<br />
<strong>og</strong>så den kernedanske Bommerlundersnaps.<br />
Forfatteren lægger ikke skjul på, at<br />
han i 1972 stemte for Fællesmarke<strong>det</strong> <strong>og</strong><br />
dermed sikrede sig, at man igen kunne<br />
købe Bommerlundersnaps uden ekstra<br />
afgift. Men som min gamle ven <strong>og</strong> EF<br />
modstander, overlægen fra Kolding sagde:<br />
Det er sande lig første gang, jeg hører en<br />
positiv begrun delse for at gå ind i Fællesmarke<strong>det</strong>!<br />
Foto CHJ<br />
Målebla<strong>det</strong> <strong>NR</strong>3/<strong>11</strong>
Leica Viva sætter fleksibilitet i system<br />
Visioner udspringer af kundskaber, kompetencer <strong>og</strong><br />
kreativitet. At virkeliggøre dine visioner er dét, der gør<br />
arbej<strong>det</strong> som landmåler så fascinerende. Vi ser <strong>det</strong> som<br />
vores opgave at give dig værktøjer til at løse dine opgaver<br />
<strong>og</strong> indfri dine mål så professionelt, effektivt <strong>og</strong> kreativt<br />
som muligt. Unikke idéer <strong>og</strong> løsninger er et resultat af<br />
Leica Viva<br />
Realisér dine<br />
opmålingsvisioner<br />
... lad os inspirere spirere dig<br />
inspiration <strong>og</strong> tillid til egne evner. Med Leica Viva får<br />
du et fuldt fleksibelt landmålingssystem til at virkeliggøre<br />
dine visioner. Hver vision i enhver dimension bliver let<br />
til virkelighed.<br />
Leica Viva byder dig velkommen – lad os inspirere dig.<br />
Læs mere om Leicas produkter<br />
på www.leica-geosystems.dk<br />
eller ring på Tlf 44 54 02 02.<br />
Målebla<strong>det</strong> <strong>NR</strong>3/<strong>11</strong> 5
Portræt<br />
Helle Alkærsig<br />
- karriereski <strong>og</strong> nyt liv<br />
Af Jens Erik Bundgaard<br />
Helle er født i Svendborg, men bor nu<br />
i Roskilde. Hun er 51 år. Har børnene<br />
Magnus på 24, Simon på 22 <strong>og</strong> - Nicoline<br />
der er 18 år <strong>og</strong> som stadig bor derhjemme.<br />
Helle har arbej<strong>det</strong> 28 år i Skat/<br />
Toldvæsenet <strong>og</strong> senest 6 år som sekretær<br />
på Sct. Hans. Hun ville oprindelig have<br />
været landmand. Det blev jeg ikke, siger<br />
hun – <strong>og</strong> da min far døde <strong>og</strong> jeg arvede<br />
efter ham, tænkte jeg, at nu vil jeg have<br />
en uddannelse i n<strong>og</strong>et der interesserer mig<br />
<strong>og</strong> hvor der efterfølgende er udsigt til et<br />
udendørs job. jeg er netop nu færdig med<br />
uddannelsenjeg nu i gang med uddannelsen<br />
som kort- <strong>og</strong> landmålingstekniker.<br />
6<br />
Klar til måling med GPS udstyret.<br />
VIL I MARKEN<br />
- Da jeg læste i pjecen om uddannelsen,<br />
synes jeg ikke den var særlig oplysende, så<br />
jeg blev n<strong>og</strong>et overrasket over <strong>det</strong> jeg skulle<br />
<strong>og</strong> skal igennem; men jeg er ikke blevet<br />
skuff et. Jeg glæder mig til rigtigt at komme<br />
i gang efter uddannelsesperiodens ophør.<br />
Efter mange år på kontor i mine tidligere<br />
jobs, er <strong>det</strong> nok ikke GIS medarbejder jeg<br />
ønsker at blive. Jeg går helt klart efter at<br />
komme i marken <strong>og</strong> måle.<br />
UDDANNELSEN PÅ KØBENHAVNS<br />
ERHVERVSAKADEMI<br />
-Det job jeg havde i praktiktiden på<br />
Landmålergården i Roskilde, var meget<br />
lærerigt <strong>og</strong> interessant. Det er sådan et job<br />
i et landinspektørfi rma jeg gerne vil have.<br />
-Jeg startede på uddannelsen på Københavns<br />
Erhvervsakademi i 2009. Jeg er jo<br />
startet i en sen alder <strong>og</strong> <strong>det</strong> har været svært<br />
at lære. Det er mærkeligt at gå på skolen.<br />
Vi startede med at få oplyst, at vi er studerende<br />
<strong>og</strong> jeg opdagede, at <strong>det</strong> vi skulle<br />
undervises i, ofte kun blev gennemgået<br />
enkelte gange eller kun én gang. Vi har<br />
stort set ingen bøger.<br />
-Den praktiske undervisning synes jeg er<br />
god. Vi har haft gruppe-projekter hvor vi<br />
lavede en situationsplan af et plejehjem <strong>og</strong><br />
vi har afsat grunde, huse <strong>og</strong> broer i 1., 2.<br />
<strong>og</strong> 3. semester.<br />
-Her i 4. semester skriver vi speciale i 4<br />
uger. Jeg skriver om klimaforandringerne<br />
<strong>og</strong> de indvirkninger <strong>det</strong> har på oversvømmelser<br />
i vandløb. Det sker med en faglig<br />
vejleder fra Cowi.<br />
Afgangsprojektet omhandler net – en<br />
matrikulær sag – afsætning af en bygning<br />
– <strong>det</strong>ailmåling <strong>og</strong> udarbejdelse af en situationsplan.<br />
Jeg føler mig n<strong>og</strong>enlunde klædt<br />
på til arbej<strong>det</strong> i marken, men er spændt på<br />
den matrikulære sag med de undersøgelser<br />
<strong>og</strong> den indsigt som <strong>det</strong> kræver.<br />
UNDERVISNINGEN<br />
- Hvis jeg skal kommentere på undervisningen,<br />
så synes jeg, at n<strong>og</strong>le af vores<br />
undervisere på skolen går hurtigt frem.<br />
Det kunne have været ønskeligt, at lærerne<br />
havde mere fornemmelse for, om alle ”er<br />
med”. Jeg kunne godt have brugt mere<br />
undervisning i matematik <strong>og</strong> matrikulære<br />
forhold samt i GIS. Jeg er sikker på, at hvis<br />
vi havde haft mere undervisning i GIS<br />
kunne <strong>det</strong> for mit vedkommende have øget<br />
interessen for at bruge <strong>og</strong> arbejde med GIS.<br />
Jeg har ikke haft mulighed for at arbejde<br />
med MIA, fordi pr<strong>og</strong>rammet ikke kunne<br />
installeres på min computer. Den praktiske<br />
undervisning har været rigtig god – stor<br />
ros for den.<br />
-Skolen har LandCad, MapInfo <strong>og</strong> SDL.<br />
Der er blevet talt om, måske at skifte til<br />
MicroStation eller AutoCad, hvilket jeg<br />
synes er godt, fordi disse pr<strong>og</strong>rammer blev<br />
brugt på mange af vores praktiksteder.<br />
Skolen skulle gerne være med på <strong>det</strong> sidste<br />
nye, så vi ikke mister kompetencer <strong>og</strong> vores<br />
fag får <strong>det</strong> svært.<br />
STUDIEJOB<br />
Helle har været så heldig, at hun samtidig<br />
med studierne har haft job på Landmålergården<br />
i Roskilde i 8 timer om ugen, i den<br />
periode hvor hun er i gang med de afsluttende<br />
opgaver <strong>og</strong> eksamener på skolen.<br />
Her arbejder hun selvstændigt med GPS<br />
Målebla<strong>det</strong> <strong>NR</strong>3/<strong>11</strong>
<strong>og</strong> fungerer <strong>og</strong>så som målemedhjælper. Det<br />
er en god støtte til udviklingen i jobbet.<br />
RIDESPORT OG ROSKILDEFESTIVALEN<br />
Helle har en hest, som hun arbejder meget<br />
med. Efter eksamen vil hun starte på distanceridning,<br />
der er en disciplin, hvor hest<br />
<strong>og</strong> rytter skal ride mange kilometer – op<br />
til 160 km indenfor et døgn.<br />
Hun sidder i bestyrelsen i Roskilde Rideklub.<br />
En anden stor interesse er Roskilde-festivalen,<br />
hvor hun i gennem mange år har haft<br />
60 medarbejdere under sig i forbindelse<br />
med salg af øl, vin <strong>og</strong> vand. I år skal hun<br />
ikke sælge øl med Rideklubben, men med<br />
”landmålerhol<strong>det</strong>” ud <strong>og</strong> sætte af til hvor<br />
boder mv. skal være.<br />
Helle spiller <strong>og</strong>så badminton <strong>og</strong> elsker at<br />
slappe af med en god b<strong>og</strong>.<br />
Hun er netop ved at sælge hus <strong>og</strong> vil muligvis<br />
fl ytte i sin kolonihave, indtil ”byhuset”<br />
dukker op. Det er en del af hendes ønske<br />
om at lave om på sin tilværelse <strong>og</strong> skabe<br />
et nyt liv.<br />
DET PERSONLIGE PLAN<br />
På <strong>det</strong> personlige plan er Helle en person<br />
der ikke er bange for at tage beslutninger.<br />
Hun virker rolig på andre mennesker <strong>og</strong><br />
har <strong>og</strong>så en indre ro, selv om der skal ske<br />
n<strong>og</strong>et <strong>og</strong> hun kan være impulsiv. Hun<br />
elsker <strong>det</strong> fysiske <strong>og</strong> aktive liv <strong>og</strong> dyrker<br />
gerne motion.<br />
GLAD FOR KLF<br />
-Jeg har <strong>her</strong> under uddannelsen været<br />
meget glad for KLF, som jeg synes på<br />
bedste vis har taget sig af de studerendes<br />
forhold. Jeg synes <strong>og</strong>så <strong>det</strong> er fl ot, at vi<br />
bliver inviteret med til generalforsamling,<br />
årsmøde <strong>og</strong> fest, uden <strong>det</strong> koster dyrt for<br />
os. Der er blevet grinet meget af os, når vi<br />
skal til landmåler fest. Der er blevet sagt:<br />
”Husk nu at tage islænderen på når I skal<br />
til landmåler fest”. Så galt er <strong>det</strong> nu ikke.<br />
Vi ta’r sandelig vores fi ne tøj på.<br />
-Det sidste jeg vil sige er, at jeg havde<br />
tænkt, at jeg skulle have været i mesterlære,<br />
da jeg besluttede mig for en ny uddannelse.<br />
Nu blev <strong>det</strong> i ste<strong>det</strong> til, at jeg først skal i<br />
mesterlære når jeg har fået uddannelsen.<br />
Det er sikkert <strong>og</strong>så meget godt, at have<br />
fået fyldt n<strong>og</strong>et viden på forinden.<br />
Medstuderende Rasmus Reich<br />
Pedersen om Helle:<br />
Helle <strong>og</strong> jeg har arbej<strong>det</strong> sammen<br />
igennem hele uddannelsen l kort-<br />
<strong>og</strong> landmålingstekniker på KEA. Det<br />
er al d hyggeligt at arbejde sammen<br />
med Helle <strong>og</strong> hun ligger ikke<br />
på den lade side. Da vi har været<br />
i gruppe <strong>og</strong> arbej<strong>det</strong> sammen fra<br />
uddannelses start, har jeg oplevet,<br />
hvordan <strong>og</strong> hvor meget Helle<br />
har udviklet sig. Helle arbejder<br />
al d hårdt for at forstå <strong>og</strong> løse de<br />
opgaver der bliver givet l hende.<br />
Derfor opnår Helle <strong>og</strong>så al d et<br />
godt resultat.<br />
Sam dig er Helle al d god l at<br />
hjælpe andre med de ting som<br />
hun er god til, <strong>og</strong> hvis man har<br />
brug for en ekstra hånd i marken,<br />
kan hun al d fi nde d l at hjælpe.<br />
Derudover er Helle en rig gt hyggelig<br />
person, som godt kan lide en<br />
god kop kaff e <strong>og</strong> en sludder. Jeg<br />
må sige, at jeg beundre Helle for<br />
at være gået i gang med denne<br />
uddannelse i hendes alder. Helle<br />
beviser, at <strong>det</strong> aldrig er for sendt<br />
at går i gang med n<strong>og</strong>et nyt.<br />
Helle med sin fl otte Carissa på hestedagen i 2010.<br />
Målebla<strong>det</strong> <strong>NR</strong>3/<strong>11</strong> 7
Af Johnny Humlebæk<br />
På baggrund af, at KLF afholder et Regions<br />
klub møde/træf i Region Midt- <strong>og</strong><br />
Nordjylland hos Hedeselskabet i Viborg,<br />
bringer vi <strong>her</strong> en beretning om selskabet<br />
fra stiftelsen i 1866 <strong>og</strong> til den virksomhed,<br />
<strong>det</strong> er i dag.<br />
Det Danske Hedeselskab har eksisteret<br />
siden 1866. Formålet var at gøre hedeegne,<br />
især i de jyske egne, til beboelige<br />
steder, hvor man kunne leve <strong>og</strong> have sit<br />
udkomme som jordbruger. Manden, der<br />
fi k ideen til at gøre n<strong>og</strong>et alvorligt ved<br />
hedeopdyrkningen, var Enrico Mylius<br />
Dalgas (1828- 1894). Dalgas var uddannet<br />
ingeniøroffi cer <strong>og</strong> havde deltaget i de<br />
Slesvigske krige 1848-50 <strong>og</strong> 1864 <strong>og</strong> havde<br />
gennem sit arbejde som vejingeniør i de<br />
jyske egne, fået et indgående kendskab<br />
i hedens dannelse <strong>og</strong> jordbundsforhold.<br />
Hertil kom, at han gennem sin færden<br />
blandt den lokale befolkning, hørte deres<br />
meninger <strong>og</strong> ønsker til ændring af deres<br />
livsbetingelser.<br />
8<br />
Hedeselskabet<br />
De dårlige vilkår for hedebønderne var<br />
til stadighed i Dalgas’ tanker, <strong>og</strong> på den<br />
måde opstod tanken om at forbedre deres<br />
levevilkår gennem at frugtbargøre de jyske<br />
hedeegne.<br />
Den 28 marts 1866 blev Det danske Hedeselskab<br />
stiftet i Aarhus, hvor <strong>det</strong> havde<br />
kontor til 1907. Derefter fl yttede <strong>det</strong> til<br />
Hjultorv i Viborg, hvor hovedkontoret<br />
stadig befi nder sig, d<strong>og</strong> med en adresse der<br />
hedder Klostermarken 12 i Asmild i et nyt<br />
<strong>og</strong> fi nt kontorkompleks, hvor <strong>og</strong>så Viborg<br />
domstol har til huse.<br />
Ved stiftelsesmø<strong>det</strong> den 28.marts var der<br />
foruden Dalgas fl ere af datidens fremsynede<br />
mænd, som <strong>det</strong> hed i den tids spr<strong>og</strong>,<br />
bl.a. overretsprokurator Georg Morville,<br />
godsejer F. Mourier–Petersen, for at nævne<br />
til et par stykker. Indsatsen krævede selvsagt<br />
økonomiske midler, <strong>og</strong> <strong>det</strong> var fl ere af<br />
de <strong>her</strong>rer i stand til at få rejst. I de følgende<br />
år blev der taget fat på anlæggelse af nye<br />
plantager, et arbejde som staten allerede<br />
i 1788 havde påbegyndt i <strong>det</strong> midtjyske,<br />
med anlæg af Stendal <strong>og</strong> Ulvedal plantage<br />
ved Frederiks, <strong>og</strong> som man derfor allerede<br />
kunne se resultat af. Endvidere gik man i<br />
gang med etableringen af kunstige enge,<br />
opdyrkningen af heder med plantning<br />
af læhegn, jordforbedringer i form af<br />
mergling <strong>og</strong> dræning. Det bevirkede i de<br />
følgende år en ændring af et landskab, der<br />
fra at være et ørkenagtig <strong>og</strong> goldt sted<br />
med langt imellem husene, blev <strong>det</strong> til<br />
et bedre levested for en ny generation af<br />
hedebønder.<br />
Det siger næsten sig selv, at Hedeselskabet<br />
måtte følge med i udviklingen for betjene<br />
hedebonden med bl.a. jordforbedringsvirksomhed.<br />
Etablering af selskabets<br />
jordbrugslaboratorium <strong>og</strong> etablering af<br />
selskabets planteskoler viser, at <strong>det</strong> netop<br />
gjaldt om at være på forkant. At <strong>det</strong> så er<br />
lykkedes at omstille sig til at betjene ikke<br />
blot land- <strong>og</strong> skovbruget af i dag, men<br />
Målebla<strong>det</strong> <strong>NR</strong>3/<strong>11</strong>
<strong>og</strong>så at servicere samfun<strong>det</strong> som sådan<br />
inden for miljø <strong>og</strong> energi. Herunder har<br />
de <strong>og</strong>så støttet udviklings – <strong>og</strong> forskningsprojekter,<br />
som f.eks. næringstoff ers<br />
belastning af vandmiljøet <strong>og</strong> etablering af<br />
minivådområder viser et selskab, der kan<br />
følge med tiden.<br />
At Hedeselskabet er en medlemsforening,<br />
er sikkert ukendt for mange. Hedeselskabet<br />
er en forening, hvis øverste myndighed<br />
er repræsentantskabet med op til 60 medlemmer,<br />
hvor de 48 er valgt af foreningens<br />
medlemmer. Hedeselskabet er altså en<br />
forening med status som erhvervsdrivende<br />
fond, som både driver kommerciel<br />
virksomhed gennem datterselskaber, der<br />
støtter udviklingen af ny viden <strong>og</strong> arbejder<br />
med formidlingen af viden inden for<br />
natur, miljø <strong>og</strong> energi. Dalgasgroup A/S<br />
varetager den kommercielle del af Hedeselskabets<br />
aktiviteter, foruden gennem<br />
selskabets øvrige datterselskaber. Der er<br />
p.t. <strong>11</strong>00 medarbejdere ansat, <strong>og</strong> med en<br />
egenkapital på godt 760 mio. kr. er selskabet<br />
godt rustet til at deltage i kommende<br />
opgaver inden for de førnævnte områder.<br />
Der er i visse af koncernens selskaber ansat<br />
KLT, bl.a. i ORBICON.<br />
Selskabets medlemskreds er på ca. 2500 i<br />
dag, <strong>og</strong> udgør et bredt udsnit af befolkningen,<br />
som selvfølgelig er historisk betinget<br />
af, at der ikke er så mange hedebrug som<br />
tidligere. Til gengæld er medlemsskaren<br />
folk, der er er interesseret i udvikling <strong>og</strong><br />
forskning indenfor natur <strong>og</strong> miljø, samt<br />
energiudviklingen, <strong>og</strong> som søger indfl ydelse<br />
på disse områder, bl.a. gennem <strong>det</strong><br />
før omtalte repræsentantskab. Her er<br />
<strong>det</strong> netop <strong>og</strong>så selskabets kampagne for<br />
tiden med den ”Åbne Dør” der symboliser<br />
medlemmernes adgang til selskabets<br />
forskellige arrangementer, der er god <strong>og</strong><br />
gammel tradition.<br />
Til at holde medlemmerne orienteret<br />
udgiver selskabet et fyldig tidsskriftet<br />
”Vækst” der kommer 4 gange om året. Det<br />
rummer artikler <strong>og</strong> indlæg om emner som<br />
vandmiljø, skovbrug, landskabspleje <strong>og</strong><br />
bioenergi. Medlemmernes input spiller en<br />
vigtig rolle <strong>og</strong> er med til at sikre en forening<br />
i konstant udvikling, siger administrerende<br />
direktør Ove Kloch (der i øvrigt selv har<br />
en uddannelse som landmålingstekniker).<br />
Samtidig understreger han d<strong>og</strong> vigtigheden<br />
i, at inputtet er foreneligt med <strong>det</strong> at<br />
drive kommerciel virksomhed i <strong>det</strong> åbne<br />
land. Det er <strong>det</strong> grundlag foreningen<br />
bygger på, <strong>og</strong> som er vigtig, som <strong>det</strong> hed i<br />
selskabets pressemeddeles af 4. maj 20<strong>11</strong><br />
Som nævnt indledningsvis afholdt Region<br />
Midt <strong>og</strong> Nord et arrangement på Hedeselskabets<br />
hovedsæde i Viborg den 7.<br />
september 20<strong>11</strong>. Nærmere omtale af <strong>det</strong><br />
møde kommer i Måleblad nr. 4/<strong>11</strong>.<br />
Målebla<strong>det</strong> <strong>NR</strong>3/<strong>11</strong> 9
Vejret - vun<strong>det</strong> <strong>og</strong> tabt<br />
Af Lektor, lic.geom Lars Ramshøj<br />
Denne ar kel handler om en<br />
spændende sag, der berører<br />
n<strong>og</strong>le centrale hævdsprincipper,<br />
<strong>og</strong> som fremhæver<br />
<strong>og</strong> anerkender et - e er min<br />
mening - væsentligt aspekt i<br />
hævdslæren. Det drejer sig<br />
om hævd på en vejret, <strong>og</strong> om<br />
denne vejret kan fortrænges.<br />
Sagen er refereret i MAD2009.1400E <strong>og</strong><br />
handler om en uudnyttet vejret. Forkortelserne<br />
MAD <strong>og</strong> OE står for dels Miljøretlige<br />
Afgørelser <strong>og</strong> Domme, <strong>og</strong> dels Ø for<br />
Østre Landsret. MAD fi ndes i elektronisk<br />
udgave på www.thomson.dk, men kræver<br />
abonne ment).<br />
Nu til sagen: En vej over en ejendom<br />
E havde tidligere gennem lang tid været<br />
brugt som sekundær adgangsvej til naboejendommen<br />
N, men henlå tilgroet på<br />
strækningen over naboejendommen såle-<br />
10<br />
ønskede at bruge vejen. Han foret<strong>og</strong> derfor<br />
rydning af vejarealet på egen ejendom. Det<br />
fi k naboen til at spær re vejen <strong>og</strong> opsætte<br />
et skilt med adgang forbudt. Danmarks<br />
Naturfredningsfor ening mente, at vejen<br />
<strong>og</strong>så blev benyttet af almenheden, <strong>og</strong> aktiverede<br />
amtet, som meddelte naboejeren,<br />
at vejen skulle holdes åben for off entlighedens<br />
færdsel i henhold til naturbeskyttelseslovens<br />
§ 26, stk. 1. (I parentes<br />
bemærkes, at veje i <strong>det</strong> åbne land kan være<br />
omfattet af naturbe skyttelseslovens § 26 a<br />
om nedlæggelse, selv om vejen ikke er en<br />
privat fællesvej).<br />
BORTFALD KRÆVER MODRÅDEN<br />
Naboen afviste, at E havde vejret, hvor for<br />
E stævnede N for at få anerkendt sin vejret.<br />
På baggrund af vidneudsagn vurderede<br />
byretten, at der var tale om en synbar<br />
råden (vejen havde i hvert fald tidligere<br />
fremtrådt som adgangsvej for E), hvorfor<br />
der kunne vindes hævd efter 20 års råden.<br />
E havde altså vejret - <strong>og</strong>så selv om vejretten<br />
i en periode, efter den var vun<strong>det</strong>, ikke var<br />
blevet benyttet.<br />
Vejrettigheder bortfalder nemlig ikke<br />
alene, fordi de ikke udnyttes. For at der kan<br />
blive tale om bortfald, skal der være tale om<br />
modråden - altså af den pågældende ejer<br />
Dommen er den første klare anerkendelse af betydningen<br />
af synlighedsaspektet ved hævd..<br />
Lars Ramhøj, lic. geom. AAU.<br />
des, at den i marken alene fremtråd te som<br />
adgangsvej til E. På <strong>det</strong> tidspunkt, hvor<br />
ejeren købte E, blev vejen ikke benyttet<br />
af naboejendommen. Ca. seks år senere<br />
fi k <strong>og</strong>så naboejendommen en ny ejer, der<br />
have været udøvet en aktivitet, der hindrer,<br />
at retten udnyt tes.<br />
Det må i øvrigt tilføjes, at der <strong>og</strong>så kan<br />
vindes hævd på sekundære adgangsve je.<br />
Det afgørende for hævdserhvervelse er<br />
Foto Asger Sonne<br />
SYNLIGHED. En købers mulighed<br />
for at for trænge en utinglyst hævd afhænger<br />
meget af, om vejen fremtræder<br />
synligt i arken.<br />
alene, om der er rå<strong>det</strong> i et omfang, der kan<br />
begrunde hævd.<br />
Byretten afviste ekstinktion ud fra den<br />
direkte ordlyd af TL § 26, stk. 1, hvorefter<br />
ejeren af den ejendom, hvorimod hævden<br />
er vun<strong>det</strong>, skal gøre indsigelse mod den<br />
utinglyste ret senes to år efter, at hans adkomst<br />
er lyst. Der var som nævnt ovenfor<br />
gået seks år.<br />
AFVEJNING AF HENSYN<br />
Naboen ankede til landsretten, som <strong>og</strong>så<br />
anerkendte, at der var vun<strong>det</strong> hævd på<br />
vejretten. Derimod gik landsretten ind i<br />
en mere dybtgående vurdering af ekstinktionsreglen<br />
i § 26. Denne bestem melse<br />
Målebla<strong>det</strong> <strong>NR</strong>3/<strong>11</strong>
epræsenterer en afvejning af de hensyn,<br />
der på den ene side må tages til den godtroende<br />
købers mulighed for at fortrænge<br />
utinglyste rettigheder, <strong>og</strong> på den anden side<br />
til hævdserhververens ret.<br />
Hævdserhververen er typisk uvidende<br />
om, hvornår hævdstiden er udløbet, måske<br />
end<strong>og</strong> uvidende om, at der er vun<strong>det</strong> hævd.<br />
Han har derfor heller ikke nødvendigvis<br />
en forestilling om, at hævdsretten burde<br />
tinglyses for at opnå omsætningsbeskyttelse.<br />
Den manglende tinglysning er derfor<br />
typisk undskyldelig. Lovgiver har afvejet<br />
denne retskonfl ikt ved at begrænse den<br />
godtroende erhververs mulighed for at<br />
fortrænge den utinglyste hævd. Han har<br />
altså to år til at blive opmærksom på - <strong>og</strong><br />
til at gøre indsigelse mod - hævdsretten.<br />
Indsigelse kan ske udenretligt, men af<br />
hensyn til beviset, er <strong>det</strong> nok en god ide at<br />
gøre <strong>det</strong> skriftligt eller i vidners nærvær.<br />
LANDSRETTEN TRÆDER I KARAKTER<br />
Landsretten pointerer nemlig for <strong>det</strong> første<br />
et forhold, som efter min mening er<br />
meget væsentligt, når man skal vurdere<br />
hævdsspørgsmål, <strong>og</strong> for <strong>det</strong> an<strong>det</strong> nuancerer<br />
ekstinktionsreglen.<br />
Brugerkonference<br />
I foråret 20<strong>11</strong> afholdt GEOTEAM brugerkonference<br />
i Middelfart. I <strong>det</strong> indholdsrige<br />
pr<strong>og</strong>ram for de 2 dages konference<br />
var et indlæg om GPS maskinstyring ved<br />
landmålingstekniker Knud Rolskov Rasmussen<br />
fra fi rmaet SITECH ( se Måleblad<br />
nr. 1/<strong>11</strong> side 8). Når vi lige har sat fokus<br />
på <strong>det</strong> igen, er sagen nemlig den, at Knud<br />
i sidenhen har gjort opmærksom på, at<br />
man indenfor entreprenørbranchen har<br />
en forventning om, at man som <strong>Kort</strong> - <strong>og</strong><br />
Hævdsforhol<strong>det</strong> mellem den rådende<br />
<strong>og</strong> ejeren af den ejendom, der rådes imod,<br />
er tosidigt: <strong>det</strong> beror på den ene side på en,<br />
der råder, <strong>og</strong> på den anden side, at ejeren<br />
undlader at imødegå - eller som <strong>her</strong> -<br />
undlader at påtale denne råden. Men <strong>det</strong>te<br />
tosidigheds forhold er jo kun intakt, hvis<br />
der rådes på en sådan måde, at ejeren har<br />
en mulighed for at få kendskab til rådighedsudøvelsen.<br />
Man vinder ikke ret ved at<br />
råde i <strong>det</strong> skjulte. Det er baggrunden for<br />
reglen om, at man ikke kan vinde ret ved<br />
snighævd. Dette forhold kom mer meget<br />
klart til udtryk i landsrettens begrundelse,<br />
hvor <strong>det</strong> anføres, at <strong>det</strong> er afgørende, ”at<br />
der er en aktuel udøvelse af hævden, som<br />
kan give erhververen anledning til at gøre<br />
sin ret gældende”. Det skete først, da den<br />
hævdende begyndte at rydde vejen. Først<br />
da blev hævdsretten kendelig for ejeren.<br />
DOMMEN ANERKENDER SYNLIG-<br />
HEDSKRITERIUM<br />
Dommen er den første klare anerken delse<br />
af betydningen af synligheds aspektet,<br />
altså at rådighedsudøvelsen er synlig.<br />
Det er væsentligt <strong>og</strong> forhåbentlig præjudicerende.<br />
Det underbygger efter min<br />
Landmålingstekniker er fortrolig med at<br />
håndtere GPS maskinstyring. Med denne<br />
håndtering menes datakendskab, n<strong>og</strong>et<br />
Knud allerede kom ind på i sit indlæg på<br />
konferencen. Vurderingen af data <strong>og</strong> ikke<br />
mindst en kritisk vurdering af data er en<br />
KLT er opgave.<br />
I disse år hvor <strong>det</strong> går stærkt med den<br />
teknol<strong>og</strong>iske udvikling indenfor jordentreprenørområ<strong>det</strong>,<br />
er tilsvarende udviklingen<br />
mening implicit tosidighedsprincippets<br />
betydning i hævdsspørgsmål. Th i først fra<br />
<strong>det</strong> tidspunkt, hvor rådigheds udøvelsen<br />
fremtræder ’kendeligt’, kan ejeren reagere<br />
<strong>og</strong> gøre sin ret gæl dende.<br />
Men dommen er <strong>og</strong>så spændende, fordi<br />
den udvider toårsreglen. Tids perioden er<br />
ikke fi kseret, men løber fra <strong>det</strong> tidspunkt,<br />
hvor ejeren har haft mulighed for at blive<br />
opmærksom på hævdsretten. Først når<br />
<strong>det</strong> sker, er der mulighed for at fortrænge<br />
hævdsret ten. Også selv om <strong>det</strong> sker seks år<br />
efter købet.<br />
Dommen må få den konsekvens, at<br />
usynlige hævdsrettigheder - f.eks. på tilstedeværelsesretten<br />
til en afl øbs ledning<br />
over naboejendommen - efter denne dom<br />
kan fortrænges af ejeren, når han bliver<br />
opmærksom på lednin gen, selv om <strong>det</strong> sker<br />
mange år efter købet af ejendommen.<br />
<strong>og</strong> hastigheden indenfor GPS maskinstyringen<br />
heller ikke blevet mindre.<br />
Vi vil derfor bestræbe os på, <strong>her</strong> i Målebla<strong>det</strong><br />
at følge med i denne udvikling <strong>og</strong><br />
bringe indslag, når nyheder melder sig.<br />
Målebla<strong>det</strong> <strong>NR</strong>3/<strong>11</strong> <strong>11</strong>
Forhandlingskartellets OK-Konference<br />
”Fra <strong>11</strong> l 13”<br />
Et personligt sanseindtryk fra Jimmy Petersen<br />
Onsdag d. 22. juni 20<strong>11</strong> var jeg af KLF<br />
tilmeldt Forhandlingskartellets OK-<br />
Konference ”Fra <strong>11</strong> til 13”. Mit første<br />
indtryk var, at <strong>det</strong> godt nok var en kort<br />
konference, at tænke sig fra klokken <strong>11</strong><br />
til 13. Da jeg nærlæste de vedhæftede informationer<br />
til konferencen, kunne jeg se,<br />
at <strong>det</strong> drejede sig om en analyse af overenskomstresultatet<br />
for perioden fra 20<strong>11</strong><br />
til 2013 samt en diskussion om strategien<br />
for de næste overenskomstforhandlinger.<br />
Jeg havde i mit stille sind forestillet mig<br />
en forsamling, som den KTO havde på<br />
Axelborg, men <strong>det</strong>te var faktisk meget<br />
bedre, i<strong>det</strong> deltagerantallet var begrænset<br />
til 38 personer fra de respektive forbund i<br />
Forhandlingskartellet samt 5 personer fra<br />
Forhandlingskartellets sekretariat + et par<br />
gæster fra blandt an<strong>det</strong> PFA. Den lille<br />
forsamling gjorde, at alle kom til orde <strong>og</strong><br />
at diskussioner blev mere intense.<br />
Konferencen blev holdt i Tivoli’s Kongres<br />
& Hotel lokaler. Beliggenheden af<br />
<strong>det</strong>te ny opførte hotel <strong>og</strong> kongrescenter<br />
er fremragende både for ankomst i bil <strong>og</strong><br />
med t<strong>og</strong>/bus.<br />
Som et lille kuriosum nævnte Per Seerup,<br />
at han havde talte med hotel ejeren <strong>og</strong><br />
denne havde oplyst, at prisen for opførelsen<br />
af hotellet divideret ud på hvert hotelværelse<br />
var to millioner kroner.<br />
Det hele blev indledt med <strong>det</strong> sædvanlige<br />
elendige bake off , som man prøver, at sælge<br />
den danske befolkning som friskbagt<br />
bager brød. Dertil kan jeg kun sige, støt<br />
den lokale håndværksbager, der selvfølgelig<br />
benytter overenskomst ansatte medarbejdere.<br />
12<br />
Nu skal <strong>det</strong>te jo ikke kun være en kulinarisk<br />
anmeldelse, men <strong>det</strong> kan da nævnes,<br />
at frokosten var fremragende.<br />
Formanden for FK (Forhandlingskartellet)<br />
Jørgen Mosbæk ( JM)indledte med,<br />
at <strong>11</strong>-13 kunne være frokost men fortsatte<br />
med, at konferencen skulle evaluere<br />
overenskomsten for 20<strong>11</strong>-2013 samt skue<br />
mod de næste forhandlinger.<br />
JM nævnte fokus områderne for de kommunale<br />
forhandlinger 20<strong>11</strong>-2013:<br />
Lokal løn:<br />
- KL vil have lokal løndannelse, ikke<br />
forlodsfi nanciering.<br />
- FK var klar til forlodsfi nanciering.<br />
- Der er nu lagt et stort pres på de lokale<br />
skuldre ved de lokale lønforhanlinger.<br />
- Der skal nu fi ndes en ny platform for<br />
lokal løndannelse.<br />
Lederuddannelse:<br />
- Ledere skal have ret til diplom uddannelse<br />
i ledelse.<br />
- KL imødekom kravet, men forsøgte<br />
at afvige ved kun at stille begrænsede<br />
midler til rådighed.<br />
Nye uddannelser:<br />
- FK ønskede overenskomstdækning<br />
for nye uddannelser.<br />
- Dette blev af KL afvist, med igen i<br />
2013, ved at organisere de nyuddannede.<br />
- De små organisationer skal vise synlighed.<br />
Tillidsrepræsentantens (TR) fremtid:<br />
- KL ønskede at fj erne TR fra lokal<br />
indfl ydelse på indførelse af plustid.<br />
- KL synes at TR for besværlige, selvom<br />
ingen bruger plustid.<br />
Ved OK<strong>11</strong> lærte vi:<br />
- KL er imod at forhandle emner, som<br />
de selv ønsker at tage sig af.<br />
- KL er imod forlodsfi nanciering til<br />
lokal løn forbedringer.<br />
- KL ønsker større løn spredning.<br />
- KL anvender kontraktansættelser<br />
for at forhindre organisationer i at benytte<br />
forhandlingsretten ved lokal løn.<br />
Derved får KL magten over organisationsudviklingen<br />
på <strong>det</strong> kommunale<br />
område.<br />
Gert Johansen (Formand for Konstruktør<br />
foreningen) erstattede Kåre Lund ved<br />
præsentationen af de regionale forhandlinger:<br />
- Der var stor lighed imellem KL <strong>og</strong><br />
regionernes bud. De konfererede med<br />
hinanden ved divergenser.<br />
- Regionerne havde modstand imod<br />
bachelor uddannelserne. De ønsker<br />
ikke at tildele dem forhandlingsretten<br />
til for eksempel maskinmestre, der<br />
havde en bachelor i off shore. Byggekonstruktørernes<br />
forening fi k lusket<br />
ders bachelor uddannelse igennem ved<br />
OK08.<br />
- Maskinmestre <strong>og</strong> bygningskonstruktører<br />
er i FK.<br />
- Maskinmestrene ser et fald i studerende.<br />
- Bygningskonstruktørerne ser en stigning<br />
i studerende.<br />
- FK ønsker en bedre strategi for at<br />
sælge vores synspunkter på f.eks. uddannelsesområ<strong>det</strong>,<br />
off shore.<br />
- FTF store styrke er den store spredning<br />
i de deltagene foreninger.<br />
- Per Seerup var et fremragende bindeled<br />
ved forhandlingerne, med gode<br />
tilbagemeldinger.<br />
Målebla<strong>det</strong> <strong>NR</strong>3/<strong>11</strong>
Derefter lagde Per Seerup op til åben diskussion<br />
om holdninger til holdninger ved<br />
følgende indlæg:<br />
- Allerede d. 9. september holder KTO<br />
møde om tilrettelæggelse af OK13 forhandlingerne.<br />
- OK<strong>11</strong> var ikke n<strong>og</strong>en stor succes.<br />
- Forhåndsforventningerne til OK<strong>11</strong><br />
var små, de blev opfyldt.<br />
- Grete Kristensen fra Sundhedskartellet<br />
mente at regionerne <strong>og</strong> KL havde<br />
for mange at forhandle med.<br />
- Fordelingen så således ud:<br />
KTO 20 %<br />
AC 20 %<br />
FOA 20 %<br />
Sundhedskartellet 40 %<br />
- Sundhedskartellet er brudt ud af<br />
KTO.<br />
- Regionerne mente at 4 forhandlingspartnere<br />
var for mange.<br />
- Spørgsmålet er om de 4 enheder kan<br />
samles regionalt.<br />
- Sundhedskartellet betyder intet<br />
kommunalt.<br />
- Det kræver vedtægtsændringer for de<br />
enkelte forbund/KTO, for at der kan<br />
forhandles samlet ved OK13.<br />
- Forhol<strong>det</strong> imellem forlodsfi nancierede<br />
beløb til lokal løndannelse <strong>og</strong> generelle<br />
stigninger skal fastlægges.<br />
- KTO ønsker generelle løn stigninger,<br />
mens enkelte forbund ønsker forlodsbeløb<br />
til lokal løndannelse.<br />
Så var <strong>det</strong> tid til gruppe arbejde. Vi blev<br />
inddelt i 6 grupper. 3 af grupperne (den<br />
jeg delt<strong>og</strong> i) skulle arbejde med temaet<br />
”Beskriv de 3 vigtigste krav ved OK13”.<br />
De øvrige 3 grupper skulle arbejde med<br />
temaet ”Beskriv de 3 vigtigste forhold der<br />
sikrer medlemmerne lokal indfl ydelse”.<br />
Den gruppe jeg delt<strong>og</strong> i bestod af Jørgen<br />
Mosbæk (Halinspektørenes <strong>Forening</strong> <strong>og</strong><br />
formand for FK), Jens Krarup (Konstruktørforeningen),<br />
Pernille Jønsson (Dansk<br />
Musiker Forbund), Jens Nordentoft<br />
(PFA), <strong>og</strong> Hamis Jongo (Københavns<br />
Kommunes Embedsmandsforening).<br />
Diskussionen gik på, at der ved OK<strong>11</strong><br />
var y<strong>det</strong> en stor indsats med et meget<br />
ringe resultat som følge. Den omvendte<br />
forhandlingsmodel fejlede. Den omvendte<br />
forhandlingsmodel går ud på, at<br />
få de fælles forhandlinger på plads først<br />
<strong>og</strong> dernæst kigge på de enkelte forbunds<br />
specielle ønsker. Dernæst kunne <strong>det</strong> konstateres,<br />
at chefer <strong>og</strong> specialkonsulenter<br />
udhuler ressourcerne til de lokale lønforhandlinger.<br />
Resultaterne fra de grupperne 1, 3 <strong>og</strong> 5<br />
(Beskriv de tre vigtigste krav til OK13)<br />
blev præsenteret <strong>og</strong> lød som følger:<br />
Gruppe 1:<br />
Fastholdelse af lokal forhandlingsløn.<br />
Fastholdelse af forhandlingsretten.<br />
Kompetence udvikling.<br />
Gruppe 3:<br />
Fastholde den omvendte model.<br />
Sikring af realløn.<br />
Fastholde reguleringsordningen.<br />
Gruppe 5:<br />
Løn til lokal løndannelse.<br />
Skaff e midler til kompetence udvikling.<br />
Organisationerne skal være en del af<br />
processen.<br />
Præsentationen af rundbordsdiskussionernes<br />
resultat blev præsenteret på vidt<br />
forskellig vis. Mest suveræne indlæg kom<br />
fra Jørgen Frederiksen (Frederiksberg<br />
Kommunalforening) som indt<strong>og</strong> scenen<br />
bukkende suppleret med dobbelt V tegn.<br />
Den fælles diskussion vedrørende gruppernes<br />
arbejde gik på, at organisationerne<br />
skulle blive bedre til, at forklare hvad <strong>det</strong><br />
er, de roder med.<br />
Eksempelvis:<br />
- At sikre realløn er at bevare købekraften.<br />
- Defi nere hvad reguleringsordningen<br />
egentlig går ud på <strong>og</strong> hvordan den reguleres.<br />
- At de indgåede overenskomstaftaler<br />
ofte er meget <strong>det</strong>aljerede.<br />
Per Seerup kommenterede til <strong>det</strong>te ved<br />
at sige ”Enkle aftaler i forståeligt spr<strong>og</strong> er<br />
mere salgsbare”<br />
Jørgen Mosbæk rundede af med, at <strong>det</strong><br />
var vigtigt at sikre organisationernes indfl<br />
ydelse.<br />
Resultaterne fra grupperne 2, 4 <strong>og</strong> 6 (Beskriv<br />
de 3 vigtigste forhold der sikrer<br />
medlemmerne lokal indfl ydelse) blev<br />
præsenteret <strong>og</strong> lød som følger:<br />
Gruppe 2:<br />
Engageret = En Gage Red<strong>det</strong><br />
Flere tillidsrepræsentanter (TR)<br />
samt bedre vilkår til TR.<br />
Bedre lokalsamarbejde imellem organisationerne<br />
– pga. øget KL selvstændighed.<br />
Større gennemsigtighed/åbenhed<br />
omkring løn forhandlingerne.<br />
Gruppe 4:<br />
Øget medlemstal i organisationerne –<br />
aktivere skruebrækkere.<br />
Fælles TR i medudvalg/HSU mv.<br />
(kært barn har mange navne).<br />
Styrke <strong>det</strong> lokale medudvalg/HSU<br />
Gruppe 6:<br />
Generelle lønstigninger fastholder<br />
medlemmerne.<br />
Respekt for TR-systemet. Bl.a. TR<br />
uddannelse.<br />
Organisationerne skal have fokus på<br />
lokalt niveau bl.a. arbejdsmiljø.<br />
Den efterfølgende diskussion medførte<br />
følgende kommentarer:<br />
- Større lokal diskussion i organisationerne<br />
imellem OK forhandlingerne.<br />
- 2020 reformen har betydelig større<br />
indfl ydelse end OK forhandlingerne.<br />
- Teksten i overenskomsten er ændret<br />
fra medarbejder til ansat. Hvad betyder<br />
<strong>det</strong> så?<br />
Målebla<strong>det</strong> <strong>NR</strong>3/<strong>11</strong> 13
Nye <strong>Kort</strong> <strong>og</strong> Landmålingsteknikere<br />
fra Københavns Tekniske Skole 20<strong>11</strong><br />
<strong>Kort</strong> Nyt<br />
Af: Johnny Humlebæk<br />
Højdemodelvejledning<br />
En del kender landinspektør Svend Elgaard<br />
fra indlæget om Laserscanning til<br />
vejprojektering fra Årsmø<strong>det</strong> i Middelfart<br />
april 20<strong>11</strong>. Svend Elgaard, der er formand<br />
for Geoforums Højdemodeludvalg, har i<br />
Geoforums blad nr.125 side 13 oplyst, at<br />
der nu foreligger en danskspr<strong>og</strong>et version<br />
af Højdemodelvejledningen. Svend Elgaard<br />
håber, at den vil blive til stor gavn<br />
for branchen både på leverandørside <strong>og</strong><br />
på brugerside <strong>og</strong> dermed styrke videnniveauet<br />
i såvel den off entlige som den<br />
private sektor.<br />
Højdemodellen kan gratis downloades<br />
fra Geoforums hjemmeside under gaveboden.<br />
Spørgeskemaundersøgelse<br />
Fra sekretariatet side arbejdes der på at<br />
udsende et spørgeskema til KLF medlemmerne<br />
om kort tid. Formålet er at få<br />
afdækket arbejdsområder, blandt an<strong>det</strong> til<br />
brug for justeringer i undervisningen for<br />
<strong>Kort</strong> – <strong>og</strong> Landmålingsteknikere. Spørgeskemaet<br />
vil blive udsendt som Nyhedsbrev.<br />
Det er i alles interesse, at man udfylder<br />
14<br />
<strong>det</strong> - <strong>og</strong>så for planlægning af kommende<br />
efteruddannelseskurser.<br />
Nye medlemmer<br />
Som n<strong>og</strong>et nyt vil vi fremover bringe navnene<br />
på de nyoptagede medlemmer i KLF<br />
<strong>her</strong> under <strong>Kort</strong> Nyt.<br />
Vi byder velkommen til<br />
Kasper Andersen<br />
Niels Ulrik Iversen<br />
Teis Mortensen<br />
Jakob Ladef<strong>og</strong>ed<br />
Suleyman Sarikaya<br />
Ebu Bekir Akinci<br />
Simon Nedergaard<br />
Nirmalan Bala Subramaniam<br />
Alexander Frost Andersen<br />
Kristian Skadhede<br />
Stefan L. Mørk<br />
Tonny Nybo Larsen<br />
Kim Linnet<br />
Malene Kjærsgaard<br />
Lærke Kallesøe Sinding<br />
Anders Kjær Skau<br />
Ændringer af BR10<br />
Den 1. juli 20<strong>11</strong> er der sket forskellige ændringer<br />
vedrørende anmeldelse <strong>og</strong> byggetilladelse<br />
i henhold til Bygningsreglemen-<br />
Dimitenderne fra øverst højre - mod venstre:<br />
Lars Holt, Jens Boelt Gregersen, Nicolai Kragsholm, Michael<br />
Wernblad, Kenneth Vensild, David Kjær Jensen, Jonatan<br />
Jacoby, Lasse Larsen, Rasmus Reich Pedersen, Allan Sommerlund<br />
Hansen, Søren Lyngs, Jes Lensen, Birger Visti, lærer,<br />
Ajdin Susic, Helle Alkærsig (se portræt an<strong>det</strong>sted i bla<strong>det</strong>),<br />
Ulla Ebbesen, Jakob Jespersen Th omas Ditmarsen<br />
tet BR 10 bl.a. i forbindelse af opførelse<br />
af garager, carporte <strong>og</strong> lignende. Adressen<br />
er: bygningsreglementer@noreply.ebst.dk<br />
250 år<br />
I år er <strong>det</strong> 250 år siden, at Danmark med<br />
Fredrik Vs samtykke <strong>og</strong> J.H.E. Bernstorff<br />
som udenrigsminister <strong>og</strong> organisator<br />
sendte en ekspedition afsted til Mellemøsten<br />
for at udforske de ret ukendte egne.<br />
Af ekspeditionens 6 deltagere var der kun<br />
en, der kom tilbage, nemlig Carsten Niebuhr,<br />
<strong>og</strong> som dermed kunne berette om<br />
de resultater <strong>og</strong> fund, man havde opnået<br />
på den næsten 7år lange rejse. Carsten<br />
Niebuhr var matematiker <strong>og</strong> landmåler <strong>og</strong><br />
kortlagde en stor del af de områder, han<br />
gennemrejste. <strong>Kort</strong>, der i n<strong>og</strong>en tilfælde<br />
har været brugt næsten op til vor tid. I<br />
forbindelse med fejringen af 250 året har<br />
der været en udstilling på Det kongelige<br />
bibliotek, ligesom der i radio <strong>og</strong> TV har<br />
været indslag. For dem, der ikke nåede <strong>det</strong><br />
<strong>og</strong> alligevel gerne vil læse om landmåleren<br />
fra marsken <strong>og</strong> den spændende rejse, kan<br />
jeg anbefale at læse Thorkild Hansens<br />
fantastiske b<strong>og</strong> ” Det lykkelige Arabien”,<br />
trykt første gang i 1962.<br />
Målebla<strong>det</strong> <strong>NR</strong>3/<strong>11</strong>
Dimission på VIA, Campus Horsens<br />
276 nyuddannede fra teknol<strong>og</strong>i <strong>og</strong> business uddannelserne<br />
Fredag d. 1. juli blev der afholdt dimission<br />
for i alt 276 nyuddannede på VIA University<br />
College i Horsens, <strong>her</strong>iblandt var<br />
der 16 nye kort- <strong>og</strong> landmålingsteknikere.<br />
Med taler på både dansk <strong>og</strong> engelsk gav<br />
Jan Uwe Wolff , uddannelseschef for teknol<strong>og</strong>i<br />
<strong>og</strong> business uddannelserne, samt<br />
John Dyrlund, regionsdirektør for COWI,<br />
de omkring 300 danske <strong>og</strong> udenlandske<br />
dimittender en række rosende ord med<br />
på vejen:<br />
•<br />
”I har netop gennemført meget koncentrerede<br />
<strong>og</strong> krævende uddannelser, som<br />
udmærker sig på fl ere måder. Naturligvis<br />
har de givet jer en stor <strong>og</strong> anvendelsesorienteret<br />
faglig viden inden for de felter, som<br />
I hver især har studeret, men de indeholder<br />
<strong>og</strong>så en bredde, der gør, at I er i stand til<br />
at samarbejde tværfagligt med andre faggrupper.”<br />
( Jan Uwe Wolff )<br />
•<br />
“Let me sum up the 4 important qualifi<br />
cations you carry with you when you<br />
leave VIA:<br />
You have got a global mindset.<br />
You have gained some professional key<br />
competences.<br />
You have learned how to learn new knowledge.<br />
You have learned how to work, not just<br />
as an individual, but also as a member of<br />
a group.”<br />
( John Dyrlund)<br />
De 16 nye kort- <strong>og</strong> landmålingsteknikere<br />
er:<br />
Palle Madsen<br />
Asbjørn Wint<strong>her</strong> Lumbye<br />
Kim Linnet<br />
Kim Th ormod Laut<br />
Søren Roel Jensen<br />
Mikkel Partridge Jensen<br />
Lasse Solvang Jensen<br />
Niels-Ulrik Iversen<br />
Hans Jürgen Herrmann<br />
Pia Gram<br />
Nils Peter Eriksen<br />
Peter Overgaard Danielsen<br />
Lars Bomholt Damgaard<br />
Jakob Mortensen Bøye<br />
Gísli Friðrik Blöndal<br />
Helle Potempa<br />
Målebla<strong>det</strong> <strong>NR</strong>3/<strong>11</strong> 15
Afgangsprojekter udarbej<strong>det</strong> på kort-<br />
<strong>og</strong> landmålingsteknikeruddannelsen,<br />
VIA, foråret 20<strong>11</strong><br />
RENOVERING AF FJERNVARMELED<br />
NINGER I AARHUS OG BEREGNING AF<br />
RESULTERNEDE BESPARELSE I VAR<br />
METAB MED GIS<br />
Helle Potempa<br />
Beregning af besparelse af varmetab ved<br />
renovering af fj ernvarmeledninger. Beregningen<br />
er udarbej<strong>det</strong> i Mapinfo <strong>og</strong><br />
MapBasic.<br />
3DVISUALISERING AF LANDSKAB OG<br />
BYGNINGER MED HENBLIK PÅ NYBE<br />
BYGGELSE<br />
Lars Bomholt Damgaard<br />
Jacob Mortensen Bøye<br />
Projektet er lavet med udgangspunkt i en<br />
fi ktiv case, hvor FDF-lejren Sletten ønsker<br />
at opføre en ny kontorbygning på et område<br />
nær eksisterende bygninger.<br />
For at fi nde den bedste placering til<br />
denne nye bygning har de hyret en arkitekt,<br />
som har bestilt en 2D situationsplan med<br />
en nøjagtighed på 50mm i planen samt en<br />
visualisering af områ<strong>det</strong> i 3D. Deres eget<br />
eksisterende kortværk var ikke godt nok<br />
til opgaven eftersom <strong>det</strong> var sammensat<br />
af forskellige kortstumper <strong>og</strong> meget unøjagtigt.<br />
Til opmålingen af områ<strong>det</strong> er der<br />
benyttet RTK-GPS alle de steder, hvor<br />
<strong>det</strong>te var muligt. De steder, hvor <strong>det</strong> ikke<br />
var muligt, er indmålt med totalstation <strong>og</strong><br />
autopolært beregnet i LandCAD ud fra<br />
RTK-GPS-opmålte fi kspunkter. En kontrol<br />
af opmålingen viste at nøjagtigheden<br />
for datasættet ligger indenfor nøjagtighedskravet.<br />
Derefter er der udarbej<strong>det</strong> en 2D situationsplan<br />
i LandCAD. Temaerne i denne<br />
plan er udvalgt efter en forbedret TK3<br />
standard. 3D visualiseringen er resulteret<br />
i to forskellige produkter, henholdsvis en<br />
fysisk 3D-model <strong>og</strong> en fl ythrough-video.<br />
3D- modellen viser kun en del af områ<strong>det</strong><br />
med den mest karakteristiske bygning.<br />
Denne bygning er konstrueret i SketchUp<br />
<strong>og</strong> ved hjælp af MicroStation konverteret<br />
til STL- format. Slutteligt er den printet<br />
ud, ud fra STL-formatet på en 3D-printer<br />
til en pris på ca. 900 kr. Resten af modellen<br />
er skåret ud i hvid karton.<br />
16<br />
Fly-through-videoen er ligeledes lavet<br />
i SketchUp. Selve dataene til modellen er<br />
eksporteret fra LandCAD til SketchUp. I<br />
SketchUp er der lavet fl ader over terræn,<br />
bygninger, stier <strong>og</strong> veje mm. På husfacaderne<br />
er der draperet stillbilleder. Til sidst<br />
er der lavet en 1,5 minut lang video, hvor<br />
hele områ<strong>det</strong> bliver præsenteret i højopløsning.<br />
3D-modeller som fremstillet i <strong>det</strong>te<br />
projekt kan <strong>og</strong>så bruges til eksempelvis<br />
vind- eller skyggeanalyser.<br />
TEMAKORT OVER PPLADS VED VIA<br />
Palle Madsen<br />
Opmåling med GPS <strong>og</strong> fremstilling af<br />
temakort over p-plads ved VIA - Campus<br />
Horsens.<br />
UDSTYKNINGSOPGAVE I SØVIND,<br />
RØDE MØLLE BANKE<br />
Hans Jürgen Herrmann<br />
I min afgangseksamen indgår, udarbejdning<br />
af en udstykningsplan over de<br />
matrikler.<br />
Videre i projektet skal jeg afsætte skelpunkter.<br />
Punkterne skal afsættes med den<br />
fornødne nøjagtighed, som er påkrævet<br />
ved afsætning af skelpunkter, alle afsatte<br />
punkter skal kvalitetsikres.<br />
Udstykning af matrikler er en af hovedopgave<br />
for kort <strong>og</strong> landmålingsteknikker,<br />
den matrikulære sag skal være så omfattende,<br />
at den i princippet kan godkendes<br />
<strong>og</strong> registreres hos <strong>Kort</strong> & Matrikelstyrelsen.<br />
Forslag l energiplanlægning for Odder<br />
kommune<br />
Kim Th ormod Laut<br />
Jeg har i <strong>det</strong>te projekt sat mig for at komme<br />
med forslag til hvordan man kan fremme<br />
vedvarende energi i Odder kommune.<br />
Forslaget går ud på at etablere fem store<br />
solvarmeanlæg, samt at udvide fj ernvarmenettet.<br />
Intentionen med denne udvidelse<br />
er, at <strong>det</strong> eksisterende fj ernvarmenet <strong>og</strong><br />
varmeværkerne skal forbindes. Dette vil<br />
give mulighed for en større grad af selvforsyning<br />
for Odder kommune, samt større<br />
mulighed for at styre energiproduktionen<br />
i retning af en mindre CO2- udledende<br />
energi-produktion.<br />
MOBIL LASERSCANNING<br />
Pia Gram, Søren Jensen, Lasse Solvang<br />
Jensen<br />
Rapporten omhandler temaet mobil laserscanning,<br />
<strong>og</strong> prøver at komme omkring<br />
n<strong>og</strong>le af de mange anvendelsesmuligheder<br />
der er, samt hvilke fejltyper man kan<br />
støde på.<br />
OPMÅLING AF VEJ<br />
Peter Overgaard Danielsen<br />
Det undersøges hvordan en nyasfalteret<br />
vej kan indmåles (as-built) <strong>og</strong> kortlægges<br />
i relevante CAD- pr<strong>og</strong>rammer samt<br />
Go<strong>og</strong>le Earth<br />
GÅRDSANERING HORSENS MIDTBY<br />
Asbjørn Wint<strong>her</strong> Lumbye, Kim Linnet,<br />
Niels-Ulrik Iversen<br />
Projektet omhandler de indledende opgaver<br />
med henblik på, at udarbejde et<br />
forslag til gårdssanering. Dette indebærer<br />
en <strong>det</strong>aljeret opmåling, der ender i en<br />
situationsplan over en karréen i Horsens<br />
midtby. Derudover er der udarbej<strong>det</strong> et<br />
forslag til karréens fremtidige udseende<br />
efter en gårdsanering, <strong>og</strong> foretages en afsætning<br />
af n<strong>og</strong>le af de fremtidige forhold.<br />
3D VISUALISERING AF GOLFBANER<br />
Mikkel Partridge Jensen, Nils Peter Eriksen,<br />
Gísli Friðrik Blöndal<br />
I projektet udarbejdes der en 3D visualisering<br />
over en golfbane ( Juelsminde<br />
Golfbane). Visualisering kan anvendes til<br />
golfbanes hjemmeside, i form af en PDF<br />
3D visning eller anden form for visning,<br />
således at gæster eller medlemmer kan<br />
se banen i 3D format, med ortofoto som<br />
surface(overfl ade).<br />
Selve 3D visningen er tilknyttet forskellige<br />
informationer. Banen er opmålt<br />
med totalstation <strong>og</strong> GPS. Der er anvendt<br />
pr<strong>og</strong>rammerne LandCAD/ MicroStation/<br />
MapInfo <strong>og</strong> Go<strong>og</strong>le Sketchup til databehandlingen.<br />
Målebla<strong>det</strong> <strong>NR</strong>3/<strong>11</strong>
FTF - Hovedorganisa on for 450.000 off entligt <strong>og</strong> privat ansa e<br />
Unge søger tryghed <strong>og</strong><br />
indfl ydelse i fagforeningen<br />
Kirstine Petersen<br />
Journalistisk medarbejder<br />
Ni ud af ti unge mener, at fagforeningen<br />
skaber tryghed. Hver anden mener, at<br />
grunden til at blive medlem er, at fagforeningen<br />
varetager deres interesser på politisk<br />
plan. Det viser tal fra en ny, omfattende<br />
undersøgelse fra FTF blandt over<br />
10.000 unge.<br />
Mens fagbevægelsen holder festdag med<br />
taler <strong>og</strong> røde faner, kan den glæde sig over,<br />
at en stor del af lan<strong>det</strong>s unge bakker op<br />
om sagen.<br />
De unge lægger især vægt på, at fagforeninger<br />
er gode til at skabe tryghed.<br />
Det mener ni ud af ti unge, der har medvirket<br />
i en ny, omfattende undersøgelse.<br />
<strong>11</strong>.655 unge under 34 år har medvirket<br />
i undersøgelsen, der er den hidtil største<br />
fra FTF, der er hovedorganisation for ca.<br />
450.000 off entligt <strong>og</strong> privat ansatte.<br />
Trygheden er ikke bare en fordel ved fagforeningen<br />
for et stort fl ertal af de unge.<br />
Det er <strong>og</strong>så én af hovedårsagerne til at de<br />
rent faktisk vælger at melde sig ind i en<br />
fagforening. Således angiver 40 procent<br />
tryghed som grunden til at melde sig ind;<br />
46 procent angiver personlig hjælp <strong>og</strong><br />
rådgivning som motivet til at betale for et<br />
medlemskab.<br />
DERFOR FAGFORENING<br />
Fagforeninger må gerne kæmpe politisk<br />
Et an<strong>det</strong> godt argument for at melde sig<br />
ind er, at fagforeningen giver indfl ydelse.<br />
Halvdelen af de unge (49 procent) mener<br />
således, at et godt argument for at melde<br />
sig ind er, at fagforeningen kæmper for<br />
medlemmernes interesser på politisk plan.<br />
Gennem fagforeningen søger de unge<br />
<strong>og</strong>så indfl ydelse på løn <strong>og</strong> arbejdsvilkår.<br />
Dette peger hele 80 procent af de unge på<br />
som et godt argument for at melde sig ind<br />
i en fagforening.<br />
Tallene er både overraskende <strong>og</strong> glædelige,<br />
mener Bente Sorgenfrey, formand<br />
for FTF.<br />
”Halvdelen af de mange, vi har spurgt,<br />
lægger vægt på, at fagforeningen kæmper<br />
for deres interesser på politisk niveau.<br />
Det er glædeligt, at de unge er optaget af<br />
de politiske diskussioner, <strong>og</strong> af at vi som<br />
faglige organisationer arbejder politisk”,<br />
siger hun.<br />
ARBEJDER FOR FAGET OG PROFESSIONEN<br />
Bente Sorgenfrey glæder sig desuden<br />
over, at de unge lægger vægt på, at deres<br />
fagforening bidrager aktivt til udviklingen<br />
– <strong>det</strong> gælder både udviklingen af<br />
uddannelserne, faget, professionen <strong>og</strong> <strong>det</strong><br />
enkelte medlems kompetencer.<br />
Undersøgelsen viser nemlig, at hele 90<br />
procent af de unge mener, at deres fagforening<br />
arbejder for udvikling af deres fag<br />
<strong>og</strong> profession. 83 procent mener at deres<br />
fagforening bidrager aktivt til at udvikle<br />
deres uddannelse. Og 80 procent mener,<br />
at fagforeningen medvirker til kompetenceudvikling<br />
<strong>og</strong> efteruddannelse.<br />
”Det er netop styrken for fagforeningerne<br />
på FTF-områ<strong>det</strong>, at de ikke kun arbejder<br />
for de traditionelle faglige spørgsmål som<br />
løn mm, men <strong>og</strong>så for den faglige udvikling<br />
<strong>og</strong> dermed professionerne”, siger<br />
hun.<br />
FAGFORENINGEN GIVER INDFLYDELSE<br />
Top tre over gode argumenter for at være<br />
medlem af en fagforening ifølge de unge.<br />
1. Arbejder for bedre løn- <strong>og</strong> arbejdsvilkår<br />
2. Hjælper med rådgivning <strong>og</strong> krisehjælp<br />
3. Kæmper for mine interesser på politisk<br />
plan<br />
TRYGHED ER VIGTIG FOR DE UNGE<br />
Det er ikke overraskende, at de unge vægter<br />
tryghed så højt <strong>og</strong> måske højere end<br />
tidligere, mener professor ved institut for<br />
organisation under CBS, Henrik Holt<br />
Larsen.<br />
”For tre-fem år siden var de unges hjerner<br />
kemisk renset for et oplevet behov for<br />
tryghed. De unge sagde ”Mig først” <strong>og</strong><br />
ikke ”1. maj”. Der var mangel på arbejdskraft,<br />
<strong>og</strong> de unge kunne derfor tillade sig<br />
at være kræsne <strong>og</strong> egoistiske i deres valg<br />
af job. Virksomhederne var nærmest nødt<br />
til at indfange nyansatte med lasso. I dag<br />
er <strong>det</strong> virksomhederne, der kan vælge <strong>og</strong><br />
vrage, <strong>og</strong> der er kæmpestor ungdomsarbejdsløshed.<br />
Dermed kommer tryghed til<br />
at fylde meget mere på de unges nethinde”,<br />
siger han.<br />
GLAD FOR EGEN FORENING<br />
De faggrupper, der er repræsenteret i undersøgelsen,<br />
tæller blandt andre bankansatte,<br />
pædag<strong>og</strong>er, lærere, sygeplejersker <strong>og</strong><br />
an<strong>det</strong> sundhedspersonalet. Ni ud af ti af<br />
svarpersonerne er enige i, at deres fagforening<br />
er der, når de har brug for den, <strong>og</strong> at<br />
den støtter <strong>det</strong> enkelte medlem.<br />
Den følelse kender 30-årige Susanne<br />
Abildgren godt. Hun har været uddannet<br />
pædag<strong>og</strong> i fi re år, <strong>og</strong> har selv oplevet, at<br />
fagforeningen skabte tryghed i en ellers<br />
utryg situation.<br />
Jeg sad som sikkerhedsrepræsentant i et<br />
job, hvor jeg havde en række kritikpunkter<br />
af ledelsen. De blev ikke modtaget<br />
særligt godt. Det gik så skævt, at jeg til<br />
sidst ikke kunne håndtere <strong>det</strong>, så jeg kontaktede<br />
min fagforening, som hjalp mig<br />
hele vejen igennem”, forklarer hun.<br />
Målebla<strong>det</strong> <strong>NR</strong>3/<strong>11</strong> 17
Fagforeningen hjalp efterfølgende Susanne<br />
Abildgren med at blive fritstillet.<br />
Samtidigt blev hun tilbudt coachingtimer<br />
<strong>og</strong> vejledning. Hun er glad for den hjælp<br />
<strong>og</strong> tryghed, hun fi k af foreningen.<br />
For tre-fem år siden var de unges hjerner<br />
kemisk renset for et oplevet behov<br />
for tryghed. De unge sagde ”Mig først”<br />
<strong>og</strong> ikke ”1. maj”. I dag er der kæmpestor<br />
ungdomsarbejdsløshed. Dermed kommer<br />
tryghed til at fylde meget mere hos<br />
de unge<br />
HE<strong>NR</strong>IK HOLT LARSEN, PRO-<br />
FESSOR CBS<br />
”Fagforeningen giver en sikkerhed, når<br />
man er ansat, <strong>og</strong> <strong>det</strong> er rart at vide, at der<br />
er n<strong>og</strong>en, jeg kan henvende mig til, hvis<br />
jeg får problemer en anden gang. Jeg har<br />
altid bare været medlem af en fagforening,<br />
fordi <strong>det</strong> er n<strong>og</strong>et, ens forældre siger, man<br />
bør. I dag kunne jeg ikke forestille mig,<br />
ikke at være medlem af en fagforening,<br />
uddyber hun.<br />
18<br />
DET IDEELLE ARBEJDE ER ET<br />
TRYGT ARBEJDE<br />
Tallene viser, at de unge opfatter fagforeningen<br />
som tryghedsskabende. Samtidig<br />
efterspørger de netop tryghed, når de søger<br />
nyt job.<br />
65 procent af de unge svarer, at <strong>det</strong> har<br />
stor betydning, at drømmejobbet går<br />
hånd i hånd med tryghed i ansættelsen.<br />
En sammenligning med en lignende undersøgelse<br />
fra FTF fra 2007 viser, at andelen<br />
af unge, der efterspørger tryghed, er<br />
steget med 18 procent frem til 20<strong>11</strong>.<br />
Det er en markant stigning, som kan skyldes<br />
fi nanskrisen, fortæller sociol<strong>og</strong> i Rådgivende<br />
sociol<strong>og</strong>er, Sara Rosenmeier, som<br />
er en af hovedforfatter til rapporten om<br />
ungdomsundersøgelsen.<br />
”Siden undersøgelsen i 2007 har de unge<br />
fået en meget stor bevidsthed om, at der<br />
har været en fi nansiel krise. De er nyuddannede<br />
<strong>og</strong> oplever derfor, at de har svært<br />
ved at få fast job <strong>og</strong> praktikpladser. Når<br />
der er jobmangel, er der mange kvalifi -<br />
cerede ansøgere til de stillinger, de unge<br />
normalt ville søge”, siger Sara Rosenmeier,<br />
De unge søger trygheden af forskellige<br />
grunde, forklarer hun videre:<br />
”Tryghed i ansættelsen er mange ting.<br />
Først <strong>og</strong> fremmest betyder <strong>det</strong>, at man<br />
ikke bare kan blive fyret. Den anden ting<br />
er, at man føler sig sikker på, at man føler<br />
sig ordentligt behandlet. Det gælder både<br />
med henblik på arbejdsmiljøet, <strong>og</strong> at reglerne<br />
sørger for, at man bliver behandlet<br />
godt, hvis man skal på barsel eksempelvis”,<br />
forklarer Sara Rosenmeier.<br />
Har du ændret adresse?<br />
Har du fået ny arbejdsgiver?<br />
Er din ansæ elsesstatus ændret?<br />
SÅ HUSK AT GIVE DIN FAGFORENING BESKED!<br />
Målebla<strong>det</strong> <strong>NR</strong>3/<strong>11</strong>
grafit-werbeagentur.de<br />
IS Imaging Station<br />
Banegraven 2 · 3550 Slangerup<br />
Tlf.: 47 199 299 · E-Mail: info@topptopo.com<br />
- Digital imaging teknol<strong>og</strong>i<br />
- iCONTROL WiFi fjernkontrol<br />
- 2000 meter uden reflektor<br />
- iSCAN ”Feature Detection”<br />
- ImageMaster 3D modellering<br />
IS Imaging Station<br />
Kun fra Topcon, pionere inden<br />
for digital foto opmåling.<br />
www.topptopo.dk<br />
Målebla<strong>det</strong> <strong>NR</strong>3/<strong>11</strong> 19
Afs: Af<br />
KLFF<br />
Tinglevgade levg gade 1,<br />
8000 Århus C. C<br />
OPDAG HVORDAN DU KAN NÅ MERE<br />
TRIMBLE<br />
TOTALSTATIONER -<br />
LØSNINGER DER LEVER OP TIL<br />
DINE BEHOV !<br />
DE NYE<br />
STJERNER<br />
FRA TRIMBLE<br />
Trimble R4<br />
Ukompliceret<br />
Trimble R5<br />
Fleksibel<br />
GNSS-LØSNINGER FRA TRIMBLE<br />
Trimble R6<br />
Gennemprøvet<br />
Trimble R7<br />
Omfattende<br />
B<br />
Trimble R8<br />
Førsteklasses<br />
Sag: 0600<strong>11</strong>0.6<br />
Har du ikke allerede prøvet kombineret GPS <strong>og</strong> GLONASS med korrektioner fra GPSnet.dk bør du prøve <strong>det</strong> nu !<br />
Men pas på - <strong>det</strong> er stærkt vanedannende !<br />
20<br />
Målebla<strong>det</strong> <strong>NR</strong>3/<strong>11</strong><br />
GEOTEAM A/S • Energivej 34, 2750 Ballerup • www.geoteam.dk • Telefon: 7733 2233 • e-mail: info@geoteam.dk