Den kommunale vejledning om STU - UU Roskilde

Den kommunale vejledning om STU
Januar 2012
Ungdomsuddannelse for unge med særlige behov

Den kommunale vejledning om STU
Indhold
Indledning ................................................................................................................... 3
Vejledningens indhold ............................................................................................................. 4
1. Visitation til STU .................................................................................................. 5
Tidlig og positiv dialog i grundskolen ................................................................................... 5
Visitationen til STU ................................................................................................................. 5
Udlægning af delopgaver kan være et problem .................................................................... 6
Undgå urealistiske forventninger i UU .................................................................................. 7
Venteliste .................................................................................................................................. 8
Klagenævnet behandler enkeltsager ....................................................................................... 8
Handle- og betalingskommune............................................................................................... 8
Anbefalinger om visitationen til STU .................................................................................... 9
2. Målgruppe og retskrav ......................................................................................... 11
Retskravet gælder ikke, hvis… ............................................................................................. 11
Ikke-uddannelsesparat er ikke lig med STU ................................................ 11
Kommunen bør kræve inklusion fra
ungdomsuddannelserne ................................................................................. 13
Retskravet gælder, hvis…...................................................................................................... 14
Unge og forældre skal høres, men kommunen
beslutter ........................................................................................................... 14
Tilbuddet er ikke et krav................................................................................ 15
Anbefalinger om målgruppe og retskrav ............................................................................. 15
3. Tilbudsmuligheder ............................................................................................. 17
Uddannelsesinstitutionerne ................................................................................................... 17
Anbefalinger om uddannelsesinstitutionerne ..................................................................... 18
Uddannelsesforløbet .............................................................................................................. 18
Prisniveau hos udbydere er generelt for højt .............................................. 19
Muligheder for at justere på udgiftsniveauet ............................................... 19
Penge spares gennem mere kommunal forhandling
og planlægning ................................................................................................ 20
Perspektiv på tiden efter STU: Arbejdsmarked .......................................... 20
Anbefalinger om uddannelsesforløbet ................................................................................. 21
UU-centrets rolle ................................................................................................................... 21
Anbefalinger om samarbejdet med UU ............................................................................... 22
4. Økonomi ............................................................................................................. 23
Udgifter til forsørgelse og ophold skal udskilles ................................................................ 24
Anbefalinger om økonomien ................................................................................................ 24
2

Den kommunale vejledning om STU
Indledning
Ungdomsuddannelse for unge med særlige behov blev indført af Folketinget
ved lov i sommeren 2007. Opgaven blev placeret i kommunerne, og har udfordret
kommunerne på flere områder. Uddannelsen stiller betydelige krav til
tværgående koordination og samarbejde på tværs af forvaltninger. Samtidig har
det vist sig, at økonomien er vanskelig at styre, og det er et kendt problem, at
udgifterne til uddannelsen ofte bliver højere end forventet.
På trods af de udfordrende rammer har kommunerne løst opgaven, og et stort
antal unge er på nuværende tidspunkt i gang med ungdomsuddannelsen. De
løbende evalueringer fra Børne- og Undervisningsministeriet viser, at de unge
og deres forældre er glade for de tilbud, som kommunerne giver.
KL har siden lovens høringsfase været i dialog med regering og Folketing om
rammer og økonomi for uddannelsen. Det har været vanskeligt at få skabt
ørenlyd for de praktiske konsekvenser af uddannelsens regler og økonomi.
Uddannelsen er et eksempel på en ny kommunal opgave, som markedsføres
kraftigt af regering, Folketing og lobbyister i interesseorganisationer. Det sætter
kommunernes opgaveløsning under pres ved at skrue forventningerne hos
borgerne op på et niveau, som ikke modsvarer de økonomiske eller lovgivningsmæssige
rammer for opgaven.
Denne vejledning skal give kommunerne en håndfuld gode råd til, hvordan
ungdomsuddannelsen kan styres og tilrettelægges, så økonomi, kvalitet og indhold
finder et realistisk niveau, som ligger inden for lovens rammer. Vejledningen
handler ikke om de pædagogiske og vejledningsmæssige dele af opgaven.
Den henvender sig primært til de kommunale ledere, som er budgetansvarlige
og ansvarlige for organiseringen af uddannelsen i den enkelte kommune.
Der har været en del diskussion om, hvilken betegnelse og forkortelse der er
den rigtige. Uddannelsens navn er efter loven Ungdomsuddannelse for unge
med særlige behov. Uddannelsen er blevet benævnt ”USB” og med gradvis
større udbredelse blandt vejledere og sagsbehandlere ”STU”, hvilket er kort
for ”Særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse”. På nuværende tidspunkt er STU
den mest udbredte betegnelse. Selvom det således ikke harmonerer helt med
loven, vil uddannelsen i denne vejledning blive benævnt STU.
3

Den kommunale vejledning om STU
Vejledningens indhold
Vejledningen har fire dele. Første del diskuterer visitationen til STU, og præsenterer
nogle anbefalinger til kommunen på dette felt. Anden del ser nærmere
på målgruppen for STU og det omdiskuterede retskrav, som er en del af ordningen.
Tredje del diskuterer tilbudsmulighederne på baggrund af reglerne for
STU og samarbejdet med UU-centret og uddannelsesinstitutionerne. Fjerde del
diskuterer de økonomiske forhold omkring STU.
Vejledningen er ikke en udtømmende beskrivelse af kommunens opgave. Her
kan man med fordel læse Lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige
behov samt bemærkningerne til lovforslaget:
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=25361
Den nyligt udsendte vejledning om STU fra Børne- og Undervisningsministeriet
er også nyttig læsning:
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=139222
Der henvises i øvrigt til Børne- og Undervisningsministeriets hjemmeside, som
indeholder en række informationer om uddannelsen:
http://www.uvm.dk/Uddannelser-og-dagtilbud/Anden-uddannelse-ogundervisning/Ungdomsuddannelse-for-unge-med-saerlige-behov
Klagenævnet for vidtgående specialundervisning, som er klageinstans for uddannelsen,
samler i sine årsrapporter hovedtendenserne i klagesager og afgørelser
om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov:
http://www.klagenaevnet.dk/publikationer/aarsrapporter.aspx
Endelige har Ankestyrelsen også behandlet en række sager om ungdomsuddannelse
for unge med særlige behov, bl.a. spørgsmålet om forsørgelse for de
unge. De kan søges frem blandt styrelsens principafgørelser:
http://www.ankestyrelsen.dk/afgoerelser/principafgoerelser/
Spørgsmål til skrivelsen kan rettes til chefkonsulent Jan Bauditz i KL på adressen:
jba@kl.dk. Vejledningen vil løbende blive revideret ved ændringer af regler
og korrigeret for evt. uklarheder. Denne version er revideret i januar 2012.
4

Den kommunale vejledning om STU
1. Visitation til STU
Visitationen til STU begynder efter lovens bestemmelser med, at kommunen
sikrer, at unge i målgruppen orienteres om tilbuddet ved afslutningen af
grundskolen. Det vil i reglen ske gennem den almindelige vejledning i et samarbejde
mellem grundskolen og ungdommens uddannelsesvejledning (UU).
Herefter er det hensigten, at den unge og forældrene enten tager imod tilbuddet,
eller senere selv retter henvendelse til kommunen som regel via UU med
en anmodning om et uddannelsestilbud efter loven. Et tilbud efter loven skal
være aftalt inden det fyldte 25. år. Herefter bortfalder retskravet for den unge.
Tidlig og positiv dialog i grundskolen
Selvom et tilbud efter loven først skal fremsættes ved afslutningen af grundskolen,
så er det en god idé at begynde lang tid før dette tidspunkt. Kommunen
har tidligt kontakt med de børn og unge, som senere vil blive målgruppevurderet
til et STU-forløb. Det kan være udviklingshæmmede børn, børn med
adfærdsforstyrrelser eller anbragte børn med skader som følge af omsorgssvigt.
Det kan anbefales, at der allerede på mellemtrinnet i grundskolen og gerne før
indledes en dialog om fremtidsplanerne for disse børn. Dialogen bør omfatte
barnet og forældrene, grundskolen, social- og familieforvaltningen og UU. Dialogen
bør sigte på en tidlig afklaring af interesser, handlemuligheder og tilbud
til den unge, således at et STU-tilbud ikke bliver den eneste mulighed ved afslutningen
af grundskolen. Formålet er naturligvis også at skabe sammenhæng
og kvalitet i de unges forløb.
Det er vigtigt, at dialogen med forældrene er positiv og konstruktiv, således at
konflikter forebygges, og der opbygges et tillidsfuldt forhold mellem parterne.
Forældrene skal efter reglerne høres og inddrages, og de skal have tillid til at
kommunen finder det bedst mulige tilbud til den unge, uanset om det er et
STU-forløb eller et andet tilbud.
Visitationen til STU
Udover visse opgaver i UU-centret er der ikke nogen særlige regler for, hvordan
STU skal være forvaltningsmæssigt forankret i den enkelte kommune.
Ungdomsuddannelsen omfatter delopgaver, som i de fleste kommuner vil være
spredt på flere forvaltningsområder. Vejledningsopgaven ligger i UU-centret,
som i nogle kommuner refererer til skole-/ungeforvaltningen, den ledelsesmæssige
forankring af STU ligger nogle steder i social- og handicapforvaltnin-
5

Den kommunale vejledning om STU
gen, mens spørgsmålet om de unges forsørgelse ofte ligger i enten socialforvaltningen
eller beskæftigelsesforvaltningen. Der er ikke i lovgrundlaget for
ungdomsuddannelsen taget stilling til, hvordan kommunerne skal organisere
opgaverne omkring målgruppevurdering og tilsagn eller afslag til ungdomsuddannelsen.
Nogle kommuner nedsætter et visitationsudvalg, andre kommuner
placerer opgaven hos en erfaren sagsbehandler. Andre organiserer en særlig
STU-enhed, som varetager alle administrative opgaver omkring STU.
Under alle omstændigheder er det vigtigt, at alle de centrale aktører omkring
uddannelsen i kommunen er enige om, hvordan STU skal anvendes, og efter
hvilke kriterier, man visiterer de unge til uddannelsen. Visitationen skaber behov
for koordination mellem bl.a. vejledning, uddannelse, beskæftigelse, social
indsats og bo- og fritidstilbud. Koordinationen skal sikre, at de unge får det
rette tilbud, som ikke altid vil være et STU-forløb. Her er det vigtigt, at alle
kompetencer kommer i spil, fx også kommunens specialundervisningsteam og
PPR.
Også kommunens erhvervsgrunduddannelse (EGU) bør tages med på råd, da
den aktuelle målgruppe blandt de unge i nogle tilfælde vil være i gråzonen mellem
EGU og STU. Det er ikke ualmindeligt, at unge med diagnoser som
ADHD eller autisme visiteres til EGU, og får stor nytte af det.
Med ungepakken skal kommunerne tilrettelægge særlige uddannelseskvalificerende
forløb for unge, som ikke er parat til at gennemføre en ungdomsuddannelse.
Disse forløb kan indeholde fagelementer, som støtter og udvikler de unge
fagligt, socialt og personligt, og har til formål at gøre de unge uddannelsesparate.
Afhængig af hvordan kommunen vælger at organisere opgaven, bør visitationen
også afspejle denne nye handlemulighed. Nogle unge er umiddelbart
i STU-målgruppen, men kan med et uddannelsesforberedende forløb blive parate
til at begynde på en ordinær ungdomsuddannelse, evt. med specialpædagogisk
støtte. Det gælder fx gruppen af unge med psykiske lidelser, som efter
en tid med behandling og støtte vil kunne begynde på et gymnasium eller en
teknisk skole. Mere om det i afsnit 2.
Da erfaringen viser, at STU er svær at styre, kan det være en fordel, hvis den
fag- og budgetansvarlige leder inddrages i visitationsprocessen. Det kunne være
i forberedelsen af sagerne og indstillingerne og især i afgørelserne. Formanden
for et evt. visitationsudvalg kan have fag- og budgetansvar for STU.
Udlægning af delopgaver kan være et problem
Kommunen har den suveræne beslutningskompetence ift. målgruppevurdering,
tilsagn, afslag og indhold i STU-tilbud. Det er hverken UU-centret, ud-
6

Den kommunale vejledning om STU
dannelsesinstitutionerne, forældrene eller handicaporganisationerne, som har
kompetencen.
Nogle kommuner vælger alligevel at lægge dele af opgaven ud til andre aktører.
Her tænkes især på kommuner, som fx vælger at lade specialuddannelsesinstitutioner
eller specialefterskoler foretage målgruppevurdering af de unge. Det
kan blive et problem i de tilfælde, hvor de pågældende aktører er helt eller delvist
udbydere af konkrete STU-forløb. Som udbydere har de pågældende institutioner
en driftsmæssig interesse, som kan få indflydelse på målgruppevurderingen.
Det er et problem for kommunens økonomiske styring af området.
Undgå urealistiske forventninger i UU
Kommunens UU-center spiller en nøglerolle i den indledende del af visitationen.
UU-centret tager den første dialog med den unge og forældrene og udfærdiger
udkast til uddannelsesplan samt foreløbig indstilling til visitationsudvalget.
UU-centret har desuden i reglen kontakten med de specialuddannelsesinstitutioner,
som udbyder STU-forløb.
I visitationsprocessen er det endnu ikke afgjort, om den unge tilhører målgruppen
eller ej, og det er vigtigt at holde alle muligheder åbne. Derfor bør
UU-centrets arbejde med uddannelsesplanen ikke bliver konkret i den indledende
fase af visitationen.
Ideelt set bør målgruppeafklaringen først være helt på plads før udkastet til
uddannelsesplanen bliver konkret. UU-centret bør fx undlade at præsentere
den unge og forældrene for konkrete uddannelsestilbud, og i det hele taget ikke
skrue forventningerne op, så længe der kun er tale om det foreløbige udkast til
en uddannelsesplan, som ikke er godkendt af kommunens visitationsudvalg.
Det kan skabe skuffelse og utilfredshed, hvis den unge præsenteres for et uddannelsestilbud,
som kommunen efterfølgende ikke er i stand til at tilbyde. I
den forbindelse skal det nævnes, at der ikke er særlige krav til varighed og indhold
af det indledende afklaringsforløb. Det hedder blot, at det skal have en
varighed på op til 12 uger.
Det er vigtigt, at der er faste aftaler mellem den ansvarlige kommunale forvaltning
og UU-centret omkring opgaven, således at UU-centret – på samme måde
som de øvrige kommunale institutioner – løser sin del af opgaven indenfor de
rammer for visitationen, som kommunen har besluttet.
7

Den kommunale vejledning om STU
Venteliste
Lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov omfatter ikke bestemmelser
om evt. ventelister til uddannelsen. Som udgangspunkt kan kommunen
ikke sætte unge, som er visiteret til uddannelsen og placeret i målgruppen
på en venteliste med henvisning til kommunens økonomi.
I praksis kan ventetid dog opstå før den unge kan komme i gang med uddannelsen
pga. praktiske forhold omkring målgruppeafklaringen, uddannelsens tilrettelæggelse
på uddannelsesinstitutionen og sagsbehandlingen forbundet her
med. Kommunen bør benytte tilstrækkelig tid til at få løst disse opgaver på en
grundig og veltilrettelagt måde, før en evt. uddannelse kan påbegyndes. I den
forbindelse kan ventetid være en begrundet og uundgåelig foreteelse.
Klagenævnet behandler enkeltsager
Hvis den unge og forældrene er utilfredse med en afgørelse truffet af kommunen,
så kan de klage til Klagenævnet for vidtgående specialundervisning. Der
kan klages over tilbud, afslag og indhold af et STU-tilbud fra kommunen. Klagenævnet
har således ikke kompetence til at træffe afgørelser om hvad som
helst. Fx kan en bestemt uddannelsesinstitution ikke diskvalificeres.
For at forebygge klagesager og for at være godt rustet til evt. klagesager er det
vigtigt, at kommunen i sin sagsbehandling afgiver velbegrundede, gennemarbejdede
og tydelige afgørelser om tilbud og afslag. Det skaber en bedre dialog
med borgerne og giver bedre muligheder for at klagenævnet kan forstå kommunens
beslutninger i en evt. klagesag.
Alle kommuner vil helst have tilfredse borgere. Den indbyggede klagemulighed
i loven tjener dog det formål, at klagesager set sammen med den relativt nye
lovgivning er med til at afgøre, hvordan de nye regler konkret skal forstås for
både kommuner og borgere.
Det skal endelig understreges, at Klagenævnet for vidtgående specialundervisning
træffer afgørelser i enkeltsager. En afgørelse fra Klagenævnet har således
ikke nødvendigvis generel betydning for, hvordan kommunen skal forvalte lignende
sager om STU.
Handle- og betalingskommune
Reglerne for handle- og betalingskommune for STU er detaljeret beskrevet i
Børne- og Undervisningsministeriets vejledning om ungdomsuddannelse for
8

Den kommunale vejledning om STU
unge med særlige behov, kapitel 6:
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=139222
Som udgangspunkt er det opholdskommunen, som tager initiativ til at iværksætte
et STU-forløb. I nogle tilfælde opholder den unge sig på en institution i
en anden kommune end hjemkommunen, fx en specialefterskole. I den situation
er det UU-centret i opholdskommunen, som skal iværksætte visitationen til
STU og opholdskommunen som visiterer. Opholdskommunen kan i så fald
kræve betaling for STU-forløbet fra hjemkommunen.
Hvis den unge flytter bopæl midt i et STU-forløb, så har vedkommende ret til
at fortsætte i det samme forløb uagtet flytningen. I det tilfælde kan fraflytterkommunen
kræve betaling hos tilflytterkommunen for udgifterne forbundet
med STU-forløbet.
De tværkommunale aspekter bør drøftes mellem kommunerne, da de unge i
målgruppen ofte flytter på tværs af kommunegrænser efter uddannelsestilbud.
Den enkelte kommune bør være opmærksom på, at børn og unge som opholder
sig på specialefterskoler i andre kommuner i mange tilfælde skal tilbydes
STU når undervisningspligten ophører. Det kommer nogle gange som en overraskelse,
når opholdskommunen begynder at sende regninger for STU til
hjemkommunen, selvom det burde være nogenlunde forudsigeligt. Derfor kan
det være nyttigt, hvis hjemkommunen følger op på sine egne anbragte børn.
Anbefalinger om visitationen til STU
- Allerede i grundskolen bør fremtidsplanerne for børn i den potentielle
STU-målgruppe drøftes. Det bør ske for at skabe sammenhæng og kvalitet
i tilbuddene og for at holde alle muligheder åbne, så et STU-tilbud ikke er
eneste mulighed efter grundskolen.
- Det er vigtigt, at dialogen med forældrene er positiv og konstruktiv, således
at konflikter forebygges, forventningerne er afstemt, og der opbygges et tillidsfuldt
forhold mellem parterne.
- Kommunen bør sørge for, at visitationsprocessen afspejler de aktører i
kommunen, som har fagligt eller økonomisk medansvar for tilbud til unge i
målgruppen.
- Visitationen bør også afspejle de snitflader, der kan være i ungemålgruppen
til andre kommunale tilbud, fx EGU eller uddannelsesforberedende forløb.
- Den fag- og budgetansvarlige leder for STU bør være involveret i de endelige
tilsagn og afslag om STU.
9

Den kommunale vejledning om STU
- Kommunen bør fastholde beslutningskompetencen og være varsom med at
lægge delopgaver ud til andre aktører, som har driftsmæssige og økonomiske
interesser i STU.
- UU-centret bør ikke i den indledende fase præsentere den unge og forældrene
for konkrete uddannelsestilbud. Det kan skabe forventninger, som
kommunen efterfølgende ikke er i stand til at indfri.
- Der bør være en tæt dialog mellem UU-centret og den fag- og budgetansvarlige
forvaltning for at sikre, at UU-centret løser sin del af opgaven indenfor
de rammer for visitationen, som kommunen har besluttet.
- En venteliste kan ikke begrundes med kommunens økonomiske forhold.
Ventetid før en uddannelse går i gang bør dog være acceptabel med henvisning
til praktiske forhold omkring målgruppeafklaringen, uddannelsens
tilrettelæggelse og sagsbehandlingen.
- Velbegrundede, gennemarbejdede og tydelige afgørelser om tilbud og afslag
er det bedste udgangspunkt for at forebygge klagesager og for at vinde
dem, hvis de opstår.
- Klagesager kan bidrage til at afklare den konkrete betydning af en relativt
ny lovgivning for borgere og kommuner.
- En afgørelse i en klagesag gælder umiddelbart kun for den aktuelle sag.
Kommunen behøver altså ikke i alle tilfælde at korrigere sin generelle sagsbehandling
efter en enkel afgørelse.
- En hjemkommune bør være opmærksom på, at unge på specialefterskole i
en opholdskommune ofte skal tilbydes en STU ved undervisningspligtens
ophør. Opholdskommunen vil i det tilfælde sende regningen videre til
hjemkommunen. Derfor kan det være nyttigt, hvis hjemkommunen løbende
følger op på sine egne anbragte børn.
10

Den kommunale vejledning om STU
2. Målgruppe og retskrav
Målgruppen for uddannelsen er i loven defineret som unge, der ikke har mulighed
for at gennemføre en anden ungdomsuddannelse selv ikke med specialpædagogisk
støtte. Disse unge har et retskrav på et tilbud efter Lov om ungdomsuddannelse
for unge særlige behov.
Der er ikke nogen nedre grænse for hvor fysisk eller psykisk udviklingshæmmede,
elever i målgruppen kan være. I de tilfælde hvor der er tale om unge,
som pga. af deres psykiske og fysiske tilstand ikke er i stand til at følge egentlig
undervisning, kan uddannelsen sammensættes med større vægt på træning og
omsorgsprægede aktiviteter. Kommunens visitation til uddannelsen kan inddrage
ekspertvurderinger, og skal være baseret på det hidtidige kendskab til
den unge, samt erfaringer og resultater gennem grundskolen.
Selvom STU er en rettighed for en ung i målgruppen, så er det ikke på samme
tid en pligt. Hvis kommunen kan tilrettelægge et andet tilbud, som forældrene
og den unge hellere vil have, så gør man det.
Retskravet gælder ikke, hvis…
Det er ikke kun den unges diagnose, som er afgørende for, om han eller hun
tilhører målgruppen, og dermed har et retskrav på et STU-forløb. Visitationen
skal tage højde for, om den unge er i stand til at gennemføre et andet ungdomsuddannelsestilbud,
fx med faglig, personlig og/eller specialpædagogisk
støtte. En diagnose som aspergers syndrom, ADHD eller autisme indskriver
ikke pr. automatik den unge i målgruppen. Det betyder i praksis, at STU skal
opfattes som den sidste mulighed når alle andre muligheder for at opnå en
ungdomsuddannelse, er udelukket.
STU er ikke som andre ungdomsuddannelser en studie- eller arbejdsmarkedsrettet
ungdomsuddannelse. Af hensyn til de unges videre muligheder efter endt
uddannelse er der derfor god grund til at finde studie- og arbejdsmarkedsrettede
alternativer til STU i kommunen, fx i samarbejde med produktionsskoler,
erhvervsskoler og gymnasier.
Ikke-uddannelsesparat er ikke lig med STU
Med ungepakken er begrebet ”uddannelsesparathed” blevet indført i det danske
sprog. Det betyder, at det efter reglerne nu er acceptabelt at være midlertidigt
”ikke-uddannelsesparat”. Ift. STU betyder det, at man ikke nødvendigvis
tilhører målgruppen for STU, fordi man lige i øjeblikket ikke er i stand til at
11

Den kommunale vejledning om STU
påbegynde og gennemføre en anden ungdomsuddannelse. I stedet skal kommunen
tilbyde et uddannelseskvalificerende forløb, som efter nogen tid leder
frem til, at man bliver uddannelsesparat, jf. herunder. Et uddannelseskvalificerende
forløb kan være rettet mod unge med faglige, sociale eller personlige
problemer, fx psykiske lidelser.
Målgruppeafklaringen afhænger altså af, om der i kommunen findes et andet
ungdomsuddannelsestilbud, som den unge kan gennemføre. For de unge i den
nærværende målgruppe vil det som regel betyde et tilbud med betydelige
mængder af faglig, personlig og specialpædagogisk støtte. Det kan fx være
kommunens eget tilbud om EGU eller en kort erhvervsuddannelse på teknisk
skole eller landbrugsskole – gerne indledt med et særligt uddannelseskvalificerende
forløb. På enkelte gymnasier rundt i landet arbejder man med forsøgsklasser
for unge med autisme-diagnoser.
Erhvervsgrunduddannelse (EGU)
EGU er en kort erhvervsrettet ungdomsuddannelse til unge som pga. faglige,
personlige og sociale problemer ikke er parat til at begynde på en almindelig
erhvervsuddannelse fx på teknisk skole. EGU tilrettelægges ved hjælp af en individuel
uddannelsesplan som skræddersyes til den unge i et samarbejde mellem
EGU-vejlederen, den unge og evt. forældrene. Uddannelsen varer som regel
to år, og indeholder i dette tidsrum kun 20-40 ugers skole. Resten af uddannelsen
er praktik på en eller flere virksomheder. Der er praksis for at reducere
uddannelsens ugentlige timetal på 37 timer mod en forholdsmæssig forlængelse
af uddannelsens samlede varighed. Det sker typisk for unge, som ikke
er i stand til at følge uddannelsen på fuld tid. Uddannelsen er en kommunal
opgave, og kan fx være forankret i ungdomsskolen, UU-centret, beskæftigelsesforvaltningen.
Kommunen kan også vælge at lade den lokale produktionsskole
løse opgaven. Der er intet til hinder for at kombinere EGU med et tilbud
om støtte- og kontaktperson efter serviceloven, et tilbud om en ungdomsbolig
eller et tilbud om en arbejdspladsmentor efter Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Korte erhvervsuddannelser
Erhvervsuddannelsesloven åbner for tilrettelæggelsen af korte uddannelsesforløb
af en varighed på omkring to år inklusive grundforløb. Desuden er der i en
række erhvervsuddannelser mulighed for at nøjes med, at tage et ”trin” i den
pågældende uddannelse. Disse muligheder kan kombineres med at bruge længere
tid på at gennemføre et grundforløb, hvis der for den enkelte elev er behov
for dette. Desuden er der på erhvervsuddannelserne mulighed for, at den
enkelte elev kan modtage specialpædagogisk støtte (SPS). SPS skal sikre, at elever
og studerende med en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse kan gennemføre
en uddannelse på lige fod med andre. Erhvervsskolerne har desuden
både en kontaktpersonordning og en mentorordning, som kan styrke den indi-
12

Den kommunale vejledning om STU
viduelle opfølgning på elever, som har behov for det. Der er endelig ikke noget
til hinder for, at en kommune giver tilbud om en støtte- og kontaktperson efter
serviceloven, et tilbud om en ungdomsbolig eller et tilbud om en arbejdspladsmentor
efter Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats til elever med bopæl i
kommunen. Institutionerne på området er bl.a. handelsskoler, tekniske skoler,
social- og sundhedsskoler og landbrugsskoler.
Særlige forløb, ungdomsskole, produktionsskole, højskole
Desuden har kommunen mulighed for at iværksætte forskellige tiltag, som kan
kvalificere den unge til på et senere tidspunkt at begynde på en ungdomsuddannelse.
Jf. ovenfor er det nu en kommunal opgave at skræddersy særlige forløb
til unge, som ikke er uddannelsesparate. Der er ret vide rammer for, hvad
der kan ligge i sådan et forløb og dermed gode muligheder for at tilrettelægge
et individuelt tilbud, som opfylder den enkelte unges behov. Tilbuddet kan fx
tilrettelægges på en ungdomsskole, en produktionsskole eller en højskole. Produktionsskolerne
har som selvstændig aktør mange års erfaring med at undervise
unge, som ikke er parat til at begynde på en almindelig erhvervsuddannelse.
Produktionsskolerne har i de senere år fået nye redskaber til at udsluse unge
til teknisk skole i et tempo, som den unge kan honorere. Højskolerne er også
begyndt at udbyde forløb til unge, som ikke er parat til tage en almindelig
ungdomsuddannelse. Endelig kan kommunen betale et gymnasium eller en
teknisk skole for at gennemføre et særligt tilrettelagt forløb som indslusning til
en uddannelse, evt. på samme institution.
Kommunen bør kræve inklusion fra ungdomsuddannelserne
Kommunen bør gøre sin indflydelse gældende overfor de lokale uddannelsesinstitutioner
for at få dem til at bidrage til inklusion af unge med særlige behov
i normalsystemet. Erfaringen viser, at gymnasier, tekniske skoler og landbrugsskoler
godt kan løse opgaven, hvis der er en ledelsesmæssig vilje. Ungdomsuddannelserne
i Danmark er traditionelt styret efter taxameterprincipper, og er
derfor tilbøjelige til at orientere sig mod en relativt homogen og kvantitativ
elevmasse. Det er desværre ofte en hindring for inklusion af unge med særlige
behov.
I de fleste tilfælde vil det derfor ikke være nok at overlade dialogen til kommunale
vejledere og sagsbehandlere. Kommunen bør benytte sin ledelsesmæssige
og politiske indflydelse til lokalt at anspore ungdomsuddannelserne til en højere
grad af inklusion. Det kan fx ske gennem dialog mellem kommunalpolitikere
og bestyrelser for uddannelsesinstitutionerne, det kan ske gennem indflydelse
via de pladser i bestyrelserne, som kommunalbestyrelsen besidder, og det kan
ske via skriftlige aftaler og samarbejde, som sætter rammerne for inklusionen i
uddannelse og beskæftigelse lokalt.
13

Den kommunale vejledning om STU
Kommunen må desuden vurdere i hvilket omfang det kan være en nyttig investering
at bidrage med en delvis medfinansiering af specialpædagogiske tiltag
på ungdomsuddannelsesinstitutionerne. Det kan ske efter de regler, der gælder
for indtægtsdækket virksomhed på ungdomsuddannelserne. Formålet med en
sådan investering skulle være at støtte inklusionen og undgå, at de unge ender i
mindre perspektivrige og endnu mere dyre specialtilbud i kommunen, fx STU.
Retskravet gælder, hvis…
Hvis kommunen vurderer, at der ikke findes andre ungdomsuddannelsestilbud,
som den unge kan gennemføre, og at et uddannelseskvalificerende forløb heller
ikke vil gøre nogen forskel, så tilhører den unge målgruppen for STU. I
mange sager vil der på grundlag af ekspertvurderinger og kommunens kendskab
til den unge ikke være tvivl. I det tilfælde foreligger der et retskrav på et
STU-forløb.
Her er det ikke nok, at kommunen sammensætter et forløb, som man lokalt
vurderer, vil opfylde den unges behov og interesser, fx efter Lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats. Hvis den unge og forældrene ønsker det, skal der være
tale om et uddannelsesforløb, som opfylder rammer og betingelser i Lov om
ungdomsuddannelse for unge med særlige behov.
Ifølge Børne- og Undervisningsministeriets vejledning om ungdomsuddannelse
for unge med særlige behov (kapitel 13) kan STU også tilrettelægges som et
tilbud efter § 32, stk. 1, nr. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats til personer,
der opfylder betingelserne herfor:
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=139222
Unge og forældre skal høres, men kommunen beslutter
Der lægges flere steder i lovgivningen vægt på, at den unges og forældrenes
ønsker skal tages med i betragtning ved planlægningen af et STU-tilbud. Det er
dog væsentligt, at der ikke foreligger et retskrav på et hvilket som helst uddannelsestilbud.
Dvs. der er ikke frit valg på alle hylder, og der vil som regel være
mere end én måde at imødekomme den unges ønsker på. Kommunen beslutter
i sidste ende, hvilket STU-tilbud, man vil fremsætte.
Et uddannelsestilbud efter loven kan være baseret på allerede eksisterende uddannelseselementer
på fx erhvervsskoler og produktionsskoler. Der er ingen
krav fra lovgivers side om, at uddannelsesforløb skal tilrettelægges og afvikles
på de specialuddannelsesinstitutioner, som har markeret sig stærkt med STU-
14

Den kommunale vejledning om STU
tilbud i dyre prisklasser. Her må den enkelte kommune også være opmærksom
på prisniveauet på evt. egne institutioner.
Tilbuddet er ikke et krav
Det er selvfølgelig ikke et krav, at den unge og forældrene benytter deres ret til
et STU-forløb. Hvis de ønsker det, kan kommunen i stedet for STU give andre
tilbud. Det kan fx være et tilbud om beskyttet beskæftigelse efter Lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats eller Lov om social service, eller et aktivitets- og
samværstilbud, eller socialpædagogisk støtte i eget hjem efter serviceloven eller
andre relevante tilbud. Kommunen bør tage en dialog med den unge og forældrene
omkring dette for at finde det tilbud, som passer bedst til den unges ønsker
og behov.
Anbefalinger om målgruppe og retskrav
- Kommunen bør styrke og koordinere sit samlede tilbud til unge, som ikke
er parate til at påbegynde en ordinær ungdomsuddannelse.
- EGU bør tilrettelægges så det også er et relevant ungdomsuddannelsestilbud
til unge med psykiske og fysiske handicaps.
- Kommunen bør kræve inklusion i normalsystemet for unge med særlige
behov af de lokale ungdomsuddannelsesinstitutioner. Dialogen bør tages
på topledelsesniveau og på politisk niveau.
- Den lokale tekniske skole, landbrugsskole og andre ordinære ungdomsuddannelser
kan godt etablere korte uddannelsesforløb med specialpædagogisk
støtte (SPS) til unge med psykiske og fysiske handicaps.
- Kommunen bør både ift. sit eget EGU-tilbud og tilbud på de lokale erhvervsskoler
afdække alle muligheder for at tilbyde individuel opfølgning
og støtte (fx mentor) til unge, både i uddannelsestiden, og når de har fri.
- Hvis der er unge i STU-målgruppen, så skal kommunen tilbyde STU-forløb
efter Lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov. STU kan
også tilrettelægges efter LAB-loven for unge som opfylder betingelserne
for dette.
- I tilrettelæggelsen af et STU-forløb skal den unge og forældrene høres, og
deres ønsker tages med i planlægningen.
- Men kommunen, repræsenteret ved den fag- og budgetansvarlige leder og
visitationsudvalget, bør til enhver tid selv tage de endelige beslutninger
omkring STU-forløbets sammensætning.
- Disse beslutninger bør tages med samtidigt fokus på lovens bestemmelser
og den økonomiske ramme, som kommunen har lagt for uddannelsen.
15

Den kommunale vejledning om STU
- Hvis den unge og forældrene ikke ønsker at benytte et STU-tilbud, så kan
kommunen give andre tilbud fx efter den sociale servicelov eller LABloven.
Denne mulighed bør også drøftes med den unge og forældrene.
16

Den kommunale vejledning om STU
3. Tilbudsmuligheder
Et STU-forløb skal tilrettelægges indenfor bestemte rammer for at opfylde
ordlyden i Lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov. I mange
kommuner foregår de konkrete STU-forløb på selvejende eller kommunale
specialuddannelsesinstitutioner, ofte nogle af de samme institutioner som i amternes
tid varetog uddannelsesforløb for unge efter Lov om voksenspecialundervisning.
Uddannelsesinstitutionerne
Lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov blev implementeret
med stor hast pga. den korte frist, som kommunerne fik af Folketinget i sommeren
2007. Der har ikke alle steder, været en kritisk gennemgang af hvilke
uddannelsesinstitutioner, man køber STU-forløb hos. Det er heller ikke alle
steder, at parterne har haft en kritisk dialog om den vare, kommunen betaler
for, herunder om de økonomiske muligheder, serviceniveauet og balancen mellem
pris, kvalitet og indhold. Desuden foreligger der nogle steder en monopollignende
situation, hvor kommunen overvejende handler med den samme specialuddannelsesinstitution
om leverancen af STU-forløb.
Efter lovgivningen er det kommunen selv, som godkender de uddannelsesinstitutioner,
som leverer uddannelseselementer til et STU-forløb. Det er altså
ikke Børne- og Undervisningsministeriet, som har tilsynet med uddannelsesinstitutionerne
omkring STU. Det betyder på den ene side, at kommunen har ansvaret
for at sikre, at kvalitet og indhold af uddannelsesinstitutionernes leverancer
stemmer med lovens bogstav. Det betyder på den anden side, at der er
ret vidtgående muligheder for at samarbejde med mange forskellige uddannelsesinstitutioner
omkring opgaven.
Ifølge Børne- og Undervisningsministeriet kan uddannelseselementer bl.a. leveres
af:
- Kommunale institutioner, der drives efter lov om specialundervisning for
voksne
- Efterskoler i form af særligt tilrettelagte forløb, herunder afklaringsforløb,
og supplerende undervisningstilbud (dog ikke 9. eller 10. kl., da det ikke er
ungdomsuddannelse)
- Husholdningsskoler, håndarbejdsskoler og folkehøjskoler
- Produktionsskoler
- Institutioner for erhvervsrettet uddannelse
- Daghøjskoler
- Værksteder og andre institutioner
17

Den kommunale vejledning om STU
- VUC – i det omfang der er tale om prøveforberedende fag.
Som det fremgår, er der vide muligheder for at samarbejde med mange forskellige
uddannelsesinstitutioner omkring opgaven. Der er heller ikke noget til
hinder for, at kommunen selv evt. i samarbejde med andre kommuner etablerer
egne rent kommunale STU-forløb.
Anbefalinger om uddannelsesinstitutionerne
- Det anbefales, at kommunen skaber overblik over, hvilke uddannelsesinstitutioner,
man benytter som leverandører af STU-forløb.
- Kommunen bør desuden løbende afsøge markedet for andre STU-tilbud
mhp. at øge de eksisterende samarbejdspartneres incitament til at levere
konkurrencedygtige STU-tilbud.
- Ved indgåelse af samarbejde med nye uddannelsesinstitutioner anbefales
det, at kommunen afholder møde med den nye uddannelsesinstitution
mhp. afstemning af forventninger til pris og serviceniveau
- Kommunen kan gå i dialog med nabokommunerne om etablering af fælleskommunale
STU-tilbud, som har en realistisk økonomi og opfylder de lovbestemte
krav til uddannelsen.
Uddannelsesforløbet
Blandt de væsentligste rammer for uddannelsen, som er beskrevet i Lov om
ungdomsuddannelse for unge med særlige behov, kan nævnes:
- Uddannelsen skal udgøre et planlagt, sammenhængende og koordineret
forløb af tre års varighed.
- Den skal indledes med op til 12 ugers afklaringsforløb for at afdække den
unges ønsker og muligheder. Der er ikke regler for, hvor kort et afklaringsforløb
kan være, eller hvad det skal indeholde.
- Det endelige STU-forløb skal være nedfældet i en individuel uddannelsesplan
med en oversigt over de aktiviteter, vejledningssamtaler og praktikophold,
som indgår i hele uddannelsesforløbet.
- Uddannelsesplanen laves af UU-centret i et samarbejde med den unge og
forældrene.
- Uddannelsesplanen justeres mindst en gang om året.
- I planen kan indgå uddannelseselementer fra en række forskellige uddannelsesinstitutioner,
fx efterskoler, husholdningsskoler, folkehøjskoler, produktionsskoler,
erhvervsskoler, daghøjskoler, værksteder og andre institutioner.
18

Den kommunale vejledning om STU
- Uddannelsen skal indeholde elementer af undervisning og praktiske aktiviteter,
herunder bo-undervisning, og der skal tages højde for den unges behov
for pleje og omsorg.
- Undervisningstiden skal udgøre mindst 840 timer á 60 minutters varighed
pr. år.
- Heri kan indgå praktiske aktiviteter og praktik i højst 240 timer. Efter aftale
med den unge og forældrene kan andelen gøres større.
- I de 840 timer indgår både de 12 ugers afklaringsforløb og alle vejledningsopgaver
i UU-centret.
- Kommunen skal betale for befordring og nødvendige undervisningsmidler
efter behov.
- Ved uddannelsens afslutning skal kommunen udstede et kompetencepapir,
der beskriver de opnåede kompetencer.
Prisniveau hos udbydere er generelt for højt
De fleste kommuner oplever, at specialuddannelsesinstitutionerne prissætter
STU-forløb på et ganske højt niveau. Der er imidlertid ingenting i reglerne,
som siger noget om, hvad et STU-forløb skal koste. De høje prisniveauer er
udtryk for ikke-afstemte forventninger mellem de økonomiske og indholdsmæssige
rammer for uddannelsen mellem kommuner og uddannelsesinstitutionerne.
Det kan også være udtryk for den misforståelse, at retskravet betyder
frit valg på alle hylder. Det er ikke tilfældet.
Den økonomiske forudsætning i 2012 er 213.600 kr. pr. årselev inkl. administration,
vejledning, uddannelse m.v. (mere om det i afsnit 4). Selvom prisniveauet
generelt på landsplan er langt højere end dette, så viser erfaringen, at
det nogle stedet er muligt at styre udgiftsniveauet. I Sønderjylland finder man
prisniveauer, som ligger indenfor den økonomiske forudsætning. Stadig er det
dog langt mere almindeligt at finde høje priser.
Muligheder for at justere på udgiftsniveauet
Inden for lovens rammer er der mange muligheder for at justere på indholdet
og dermed også omkostningsniveauet i et STU-forløb. Loven siger fx ikke noget
detaljeret om indholdet af undervisningen og valget af undervisningsmidler
i et STU-forløb. Der er ikke særlige krav til personalenormeringer og uddannelsesmæssige
forudsætninger hos undervisere. Loven siger heller ikke noget
om, hvorvidt undervisningen skal være med døgnophold på en institution eller
ej. Døgnophold indgår altså som udgangspunkt ikke i uddannelsen. Kommunen
har som betalende kunde ret til at stille krav til disse ting for at skabe
sammenhæng mellem pris, kvalitet og indhold i de købte ydelser.
19

Den kommunale vejledning om STU
Dog skal man være opmærksom på, at delelementer i et STU-forløb som består
af ordinær uddannelse (fx elementer af en erhvervsuddannelse), bliver
uforholdsmæssigt dyrt, hvis den unge modtager revalideringsydelse eller kontanthjælp
som forsørgelsesgrundlag. Det skyldes betalingsloven (Lov om betaling
for visse uddannelsesaktiviteter i forbindelse med lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
m.m.). Elementer af ordinær uddannelse er dog ikke ret almindelige
i STU-forløb.
Penge spares gennem mere kommunal forhandling
og planlægning
Kommunale erfaringer med STU viser, at det kan betale sig at gå mere detaljeret
ind i planlægningen af de enkelte STU-forløb. Mange steder ligger den detaljerede
planlægning på specialuddannelsesinstitutionerne og kommunen køber
i vidt omfang en pakkeløsning, hvilket øjensynligt gør det dyrere.
Det kræver tid og ressourcer, at lave en mere detaljeret planlægning af et STUforløb,
og det kræver også tid og ressourcer, at besøge uddannelsesinstitutionerne
og indhente tilbud fra flere sider. Det handler om, at kommunen og ikke
specialuddannelsesinstitutionerne skal definere den pakke, som et STU-forløb
skal udgøre.
Udgifterne til disse opgaver kan dog være godt givet ud. Kommunale erfaringer
viser, at en mere detaljeret kommunal planlægning i de enkelte sager og
klare, specifikke krav til specialuddannelsesinstitutionerne kan resultere i markant
lavere gennemsnitspriser pr. årselev.
Perspektiv på tiden efter STU: Arbejdsmarked
På samme måde som det kan anbefales at begynde en konstruktiv og tidlig dialog
med forældre med et barn i STU-målgruppen, så kan det også anbefales at
tænke langsigtet og tilrettelægge STU med henblik på, hvad der skal ske bagefter.
Det bør være et mål, at tilrettelægge et tilbud, der er så erhvervsrettet som
muligt, således at STU-forløbet giver den unge en eller anden form for arbejdsmarkedstilknytning.
Fx kan kommunen insistere på, at der indgår reelle praktikforløb i en uddannelsesplan
og ikke udelukkende ophold på et beskyttet værksted. Erfaringen
viser, at det kan lade sig gøre at få fx offentlige institutioner og mindre virksomheder
til at stille op med praktikpladser.
20

Den kommunale vejledning om STU
Anbefalinger om uddannelsesforløbet
- Det anbefales, at den fag- og budgetansvarlige leder tager en dialog med de
uddannelsesinstitutioner, som kommunen samarbejder med omkring STU.
- Dette konkret ved at gennemføre en besøgsrunde, hvor der afstemmes
forventninger til pris og serviceniveau i de uddannelsesforløb, som kommunen
køber hos institutionerne.
- I dialogen bør det kommunikeres klart at kommunens økonomiske ramme
for opgaven i gennemsnit ligger på 213.600 kr. pr. årselev. inkl. alt (også
kommunens administration, vejledning m.v.)
- Rammerne for samarbejdet med uddannelsesinstitutionerne bør desuden
præciseres gennem skriftlige aftaler (kontrakter), som bl.a. beskriver de
købte ydelser og forholder sig til håndteringen af evt. tilkøbsydelser.
- Kommunen bør overveje at gå mere detaljeret ind i planlægningen af det
enkelte STU-forløb. Det vil give et langt bedre udgangspunkt for klare og
detaljerede krav til pris og indhold i forhandlingen med uddannelsesinstitutionerne.
- Mere planlægning og styring koster tid og ressourcer for kommunen, men
den øgede udgift kan vise sig at være en god forretning på langt sigt.
- I ”detaljeafdelingen” anbefales det, at kommunen overfor både UU-centret
og uddannelsesinstitutionerne præciserer, at det årlige timetal på 840 timer
i et STU-forløb inkluderer UU-centrets vejledningsopgave samt de 12
ugers afklaringsforløb. Antallet af timer brugt på vejledning og afklaringsforløb
skal altså trækkes fra de 840 timer i den endelige uddannelsesplan.
- Et STU-forløb bør planlægges med et langsigtet perspektiv på en eller anden
form for arbejdsmarkedstilknytning.
UU-centrets rolle
Som tidligere nævnt er det vigtigt at fastholde en tæt dialog med UU-centret
om kommunens rammer for økonomi og serviceniveau for STU. Efter reglerne
er det UU-centret, som har ansvaret for at sammensætte det udkast til en
uddannelsesplan, som skal danne grundlag for kommunens visitation.
UU-centret har den primære kontakt med den unge og forældrene, dvs. den
umiddelbare vejledning, ansvaret for tilrettelæggelsen af et op til 12-ugers afklaringsforløb,
udfærdigelsen af både den foreløbige og den endelige uddannelsesplan
og justeringen af uddannelsesplanen gennem uddannelsesforløbet.
Kommunens kontakt til uddannelsesinstitutionerne går også i de fleste tilfælde
gennem UU-centret.
21

Den kommunale vejledning om STU
I mange tilfælde er UU-centret organiseret som samarbejde mellem flere
kommuner. Det kan i nogle tilfælde skabe en større afstand mellem den enkelte
kommune og UU-centret, end mellem forvaltninger og institutioner indenfor
den samme kommune. Det ændrer dog ikke ved, at UU-centret er en
kommunal institution som alle andre kommunale institutioner og som sådan
underlagt ledelsesmæssige rammer og prioriteringer i den enkelte kommune.
Heller ikke UU-centrenes lovgivningsmæssige forpligtelse til at yde institutions-
og sektormæssig uafhængig vejledning kan ændre på dette.
UU-centret bør som tidligere nævnt ikke i den indledende fase præsentere den
unge og forældrene for konkrete uddannelsestilbud (afsnit 1). Det kan skabe
forventninger, som kommunen efterfølgende ikke er i stand til at indfri. Alligevel
bør UU-centret fremlægge et godt beslutningsgrundlag for visitationsudvalget,
gerne udviklet i en tæt dialog med den ansvarlige forvaltning i kommunen.
Kommunen kan også overveje, at give UU-centret mandat til at forhandle
priser med uddannelsesinstitutionerne.
Anbefalinger om samarbejdet med UU
- Det anbefales, at kommunen laver en detaljeret aftale med UU-centret om
UU-centrets opgaver for at skabe entydighed omkring dette og afstemme
forventninger mellem kommunen og UU-centret.
- En mere detaljeret aftale kan fx indeholde kommunens rammer for serviceniveauet
i uddannelsen, herunder kommunens gennemsnitspris pr. årselev,
samt procedurer i tilfælde hvor en STU-uddannelsesplan tegner til at
overskride de budgetmæssige rammer
- En aftale kan desuden beskrive en procedure for den løbende dialog i den
indledende visitationsfase mellem UU-centret og den ansvarlige forvaltning
i kommunen.
- Endelig kan det overvejes at give UU-centret mandat til at gå aktivt ind i
forhandlinger om priser med uddannelsesinstitutionerne
22

Den kommunale vejledning om STU
4. Økonomi
Det er oprindeligt aftalt, at STU finansieres via bloktilskud uden budgetgaranti
eller statslige refusionsordninger. Ifølge Børne- og Undervisningsministeriets
vejledning om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov kan STU imidlertid
også tilrettelægges som et tilbud efter Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
(LAB-loven). Det skal i så fald være et tilbud efter § 32, stk. 1, nr. 2, i
LAB-loven til personer, der opfylder betingelserne herfor. Under tilbuddet
modtager deltagerne den ydelse, som de i forvejen er berettiget til. Læs mere i
Børne- og Undervisningsministeriets vejledning om ungdomsuddannelse for
unge med særlige behov, kapitel 13:
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=139222
Udgifterne til STU-forløb efter Lov om ungdomsuddannelse for unge med
særlige behov konteres på konto 3.30.46. STU-forløb tilrettelagt efter ovenstående
bestemmelser i LAB-loven konteres efter de konteringsregler som gælder
på det område.
Finansieringen efter Lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov
hviler på en række forudsætninger. Det samlede bloktilskud udgør på papiret
853 mio. kr. (2011-pl) for kommunerne under et. Heraf indgår en betydelig
post på 587 mio. kr. (2006-pl), som kommunerne skal finde i deres egne budgetter.
Det er penge, som kommunerne har arvet fra amterne ifm. kommunalreformen,
som ellers ville være brugt på tilbud til unge efter lov om voksenspecialundervisning,
aktivitets- og samværstilbud efter serviceloven og lignende.
STU erstatter disse tilbud, hvorfor det i de økonomiske beregninger til lovforslaget
forudsættes, at finansieringen overflyttes til STU.
Med de aktivitetsforudsætninger som er skrevet ind i bemærkningerne til lovforslaget,
udgør den gennemsnitlige økonomiske ramme 213.600 kr. pr. årselev
(2012-pl). De fleste kommuner har ikke hidtil været i stand til at bringe gennemsnitsudgiften
pr. årselev ned på dette niveau. Det gælder dog ikke i alle
kommuner. Beløbet på 213.600 kr. pr. årselev skal ikke opfattes som en absolut
økonomisk ramme for opgaven. Beløbet fremkommer på grundlag af Børne-
og Undervisningsministeriet forudsatte årlige tilgang til uddannelsen på 2,3
pct. af en ungdomsårgang. Fuldt indfaset betyder det en bestand på 4.092 elever.
Da STU er et individuelt tilrettelagt uddannelsestilbud, skal beløbet opfattes
som en gennemsnitsbetragtning. Dvs. der vil være dyrere og billigere tilbud.
Finansieringen omfatter de elementer, som fremgår af Lov om ungdomsuddannelse
for unge med særlige behov. De væsentligste er kommunens udgifter
til:
- administration
- visitation
23

Den kommunale vejledning om STU
- vejledning
- afklaringsforløb
- betaling af undervisningsforløb
- befordring til uddannelsesstedet
- undervisningsmidler
Udgifter til forsørgelse og ophold skal udskilles
Lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov omfatter ikke bestemmelser
om forsørgelse og heller ikke bestemmelser om døgnophold på
uddannelsesinstitutioner. Disse elementer er ikke omfattet af den økonomiske
ramme og skal i stedet finansieres via anden lovgivning, fx Lov om social pension,
Lov om aktiv socialpolitik og Lov om social service (Serviceloven) m.v. I
lovforslaget er det forudsat, at unge som har et retskrav på et STU-tilbud, som
regel er berettigede til forsørgelsesmæssige ydelser i anden lovgivning.
Denne konstruktion fra lovgivers side betyder, at unge i STU-forløb på samme
tid skal opfylde betingelserne for at være i målgruppen for STU og betingelserne
for at modtage ydelser efter anden lovgivning. Praksis viser, at forsørgelsen
for det meste er enten førtidspension, revalideringsydelse eller kontanthjælp
(herunder forrevalidering).
Man kan ikke give afslag på en STU med henvisning til, at den unge ikke er i
målgruppen for de nævnte forsørgelsesordninger. Men hvis en ung i visitationen
ikke falder inden for målgruppen for hverken den ene eller den anden af
de nævnte ordninger, så bør visitationsudvalget overveje om den pågældende
overhovedet er i målgruppen for STU. Dvs. et afslag på en STU skal gives med
henvisning til Lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov.
Anbefalinger om økonomien
- Efter den oprindelige økonomiske aftale for STU skal udgifterne til konteres
på konto 3.30.46. Hvis STU tilrettelægges som et tilbud efter LABloven,
så følges konteringsreglerne på det område.
- Det anbefales, at kommunen med udgangspunkt i de øvrige anbefalinger i
denne vejledning budgetterer og styrer økonomien efter en gennemsnitlig
pris pr. årselev på 213.600 kr. (2012-pl).
- Det anbefales, at kommunen på et skønsmæssigt plan skaber et samlet
overblik over, hvor de gamle penge fra amterne kan hentes i budgetterne
samt, at der udføres en nærmere udredning af hvilke udgifter kommunen
tidligere har brugt på unge udviklingshæmmede og andre i målgruppen, fx
efter Lov om voksenspecialundervisning.
24

Den kommunale vejledning om STU
- I forbindelse med økonomistyringen skal udgifter til forsørgelse og døgnophold
på uddannelsesinstitutioner udskilles fra STU-udgiften. Udgifter til
botilbud og lignende er ikke omfattet af Lov om ungdomsuddannelse for
unge med særlige behov. De vil i de fleste tilfælde skulle finansieres efter
servicelovens bestemmelser.
- Forsørgelsen følger som udgangspunkt de regler og ordninger, som ville
have været gældende for de pågældende unge, også selvom de ikke var i
gang med en STU. Som oftest er det enten førtidspension, revalideringsydelse
eller kontanthjælp (herunder forrevalidering).
- Endelig er det af hensyn til den centrale styring af området vigtigt, at
kommunen er omhyggelig med at indberette alle STU-elever i de regelmæssige
evalueringer fra Børne- og Undervisningsministeriet.
25