Bioethanolteknologier - Sønderjysk Landboforening
Bioethanolteknologier - Sønderjysk Landboforening Bioethanolteknologier - Sønderjysk Landboforening
telse, eksempelvis har den gennemsnitlige årspris på både benzin og diesel varieret med op til en krone per liter per år, gennem de seneste seks år. Derfor er den vanskeligt på forhånd at fastlægge niveauet for en afgiftslettelse. 287 Dertil kommer der den komplikation, at de konkurrerende afgiftslettelser i andre lande, som nævnt ovenfor, også vil kunne forstyrre billedet, fordi udbuddet vil flytte sig derhen hvor afgiftsfordelen er størst. Hvis det danske udbud således går til Tyskland, fordi afgiftsforholdene er mere fordelagtige dér, vil den danske efterspørgsel pludselig ikke blive tilfredsstillet (på grund af for lille udbud i forhold til efterspørgslen), og biobrændstofprisen vil stige, indtil den er tilbage ved udgangspunktet, hvor den ikke kan konkurrere med fossile brændstoffer. I så fald vil virkningen af afgiftslettelserne falde bort. 288 Danske leverandører af biobrændstof kan desuden møde konkurrence fra biobrændstofproducenter i 3. verdenslande, som kan producere meget billigt. 289 Til det svarer Dansk Landbrug og Jordbrugets Udvalg for Bioenergi dog, at import af bioenergi fra 3. verdenslande af oliefirmaer med kendskab til markedsforholdene ikke anses for at være en aktuel risiko på grund af bioenergiens svingende og dårlige kvalitet, fragtraterne og EU’s toldsatser. 290 Danske Halmleverandører påpeger ligeledes, at man i ingen andre EU-lande ser import af biobrændstoffer fra 3. verdenslande som et problem – af ovennævnte grunde. 291 I Tyskland har man sikret sig mod import af billig bioethanol fra eksempelvis Brasilien ved at kræve en ethanolrenhed på 99 procent. I 2002 blev der desuden pålagt en EU-told for bioethanol på 0,19 EUR/l og for denatureret bioethanol 292 på 0,10 EUR/l. 293 I 2003 ville bioethanol inklusiv produktions- og transportudgifter og importtold koste cirka 0,40 EUR/l – denne pris bevirker at europæisk produceret bioethanol kan konkurrere. 294 Det kan diskuteres hvorvidt disse toldbarrierer er en holdbar løsning. På den ene side kan barrieren opfattes som en beskyttelse af teknologierne indtil de er på et konkurrencedygtigt stadie og derfor kan markedsføres internationalt. På den anden side kan toldbarrieren ses som konkurrenceforvridende, idet der tages særlige hensyn til de nationalt udviklede teknologier som på den måde ikke skal konkurrere på reelle markedsvilkår. Ifølge Porter fører beskyttelse af nationale virksomheder i det lange løb ikke til øget international konkurrenceevne – tværtimod. 295 På baggrund heraf mener vi ikke, at toldbarrieren på langt sigt er en holdbar løsning. En anden form for afgiftsfritagelse kunne være afgiftsfritagelse af bioethanol, der anvendes i afgrænsede transportmidler. Man kunne for eksempel afgiftsfritage bioethanol til anvendelse i kollektiv transport. Men for det første anvendes der hovedsageligt diesel i de kollektive transportmidler, og disse er derfor ikke oplagte mål med hensyn til bioethanol som brændstof. For det andet er det kun knap 5 procent af det samlede brændstofforbrug til vejtransport, der finder sted i sådanne afgrænsede områder, der kan gøres til genstand for biobrændstoffremmende politik. For det tredje er flere af disse områder bundne af aftaler og kontrakter, hvorfor brændstofvalget ikke uden videre kan påvirkes. 296 287 Økonomi- og Erhvervsministeriet m.fl., 2004 s. 16 288 Økonomi- og Erhvervsministeriet m.fl., 2004 s. 13-17 289 Økonomi- og Erhvervsministeriet m.fl., 2004 s. 13-17 290 Dansk Landbrug, 2004 291 Danske Halmleverandører, 2004 292 Ethanol der er behandlet på en måde, så det ikke kan drikkes. 293 Oplysninger fra december 2003. 294 Centrum Demokraterne, 2004 295 Porter, 1990 296 Økonomi- og Erhvervsministeriet m.fl., 2004 s. 13-17 98
Der ligger derfor et forholdsvis ringe markedspotentiale i disse områder. Men det skal naturligvis ikke udelukkes, at en sådan afgiftsfritagelse kan spille en mindre rolle i en samlet plan for at fremme et dansk bioethanolmarked. Som nævnt er det dog ikke kun efterspørgslens størrelse, der har betydning for udviklingen af konkurrencedygtige teknologier; faktisk har efterspørgslens sammensætning en ganske afgørende betydning. Hvis der skal opnås konkurrencefordele, med grundlag i hjemmemarkedet, er det vigtigt, at hjemmemarkedets efterspørgselssammensætning afspejler, og om muligt foregriber, det internationale markeds efterspørgsel – i så fald presses de nationale virksomheder til at udvikle de produkter, som siden kan afsættes internationalt. 297 Den danske udvikling indenfor bioethanolteknologier vil med andre ord blive præget af, hvilke teknologier der efterspørges i Danmark. Og denne efterspørgsel vil få afgørende betydning for, om der i Danmark udvikles bioethanolteknologier, som kan blive konkurrencedygtige på et internationalt marked. De konkrete teknologier, som efterspørgselen ifølge vores vurdering i kapitel 3-5 bør rette sig mod, er teknologier til udnyttelse af lignocelluloseholdige råvarer. En sådan udvikling kan understøttes ved at differentiere afgiftslettelsen i forhold til produktionsform. For eksempel kunne lignocellulosebaseret bioethanol gives en større afgiftslettelse end stivelsesbaseret bioethanol. En anden mulighed er at afgiftsdifferentiere i forhold til CO2fortrængning eller energibalance, hvorved lignocellulosebaseret produktion også gives en fordel. Et problem med denne form for afgifter er dog, at de kan blive vanskelige at administrere. Det kan for eksempel blive nødvendigt at fastsætte nogle kriterier, der kan fungere som redskab til at indplacere forskellige bioethanolproduktioner indenfor et antal kategorier, som hver især berettiger til en bestemt afgiftslettelse på den producerede ethanol. Disse overvejelser har det ikke været muligt for os at bevæge os yderligere ind på i forbindelse med projektet, men vi mener at det er afgørende at nævne muligheden. Et sådant system kan tænkes at få afgørende betydning for, hvilke teknologier der bliver udviklet i Danmark. Og dermed får det også betydning både for de miljømæssige og erhvervs- og eksportmæssige perspektiver i at udvikle danske bioethanolteknologier. 7.7 Støtte til at sænke prisen Ud over afgiftslettelser findes der andre måder, hvorpå prisen for bioethanol kan sænkes. En mulighed er et tilskud, der gives direkte til hver produceret enhed bioethanol, for eksempel i form af en garanteret salgspris eller et tilskud oven i salgsprisen, sådan som det for eksempel tidligere har været gældende for vindmølleproduceret el i Danmark. Fordelen ved denne form for støtte er, at den først gives, når varen er leveret, så at sige – på den måde er der et klart defineret krav om output, før guleroden kan hentes. Ulempen ved at give en sådan støtte er, at de danske virksomheder på den måde får nogle andre og mere fordelagtige vilkår end deres konkurrenter i udlandet, idet de kan tillade sig at have en lidt højere produktionspris. Det kan måske komme til at betyde, at de ikke vil kunne klare sig i den internationale konkurrence, fordi de på hjemmemarkedet ikke har været tvunget til at nedbringe produktionsprisen lige så meget som deres udenlandske konkurrenter. 297 Porter, 1990 s. 86 99
- Page 48 and 49: Stivelse har på grund af α-bindin
- Page 50 and 51: egår ved omkring 30º C og tager 5
- Page 52 and 53: I modsætning til stivelse, er cell
- Page 54 and 55: 5,75 procent af transportsektorens
- Page 56 and 57: tager udgangspunkt i en kombineret
- Page 58 and 59: 4.5 Danske aktiviteter med relevans
- Page 60 and 61: giproduktion. 149 Der peges desuden
- Page 62 and 63: Fortsat fokus på raffinering af bi
- Page 64 and 65: således tænkt som den biomassebas
- Page 66 and 67: af lignocelluloseholdige råvarer e
- Page 68 and 69: Bioraffinaderi Årlig produktion (m
- Page 70 and 71: at billiggøre bioethanolproduktion
- Page 72 and 73: Af Figur 21 fremgår de milepæle,
- Page 74 and 75: De ovennævnte omstillinger er dog
- Page 76 and 77: perspektivet for brændstofblanding
- Page 78 and 79: Brændstof Ethanolforbrug Bioethano
- Page 80 and 81: Andre aktører påpeger, at en såd
- Page 82 and 83: Man kunne også overveje særlige s
- Page 84 and 85: 7 MARKEDET FOR BIOETHANOL Hvordan b
- Page 86 and 87: ducerede bioethanol kan afsættes i
- Page 88 and 89: Som det ses af tabellen, ligger pri
- Page 90 and 91: Denne konklusion understøttes af O
- Page 92 and 93: Hedegaard og den danske oliebranche
- Page 94 and 95: 7.5 Pris inklusiv nuværende afgift
- Page 96 and 97: hvis bioethanol skal kunne konkurre
- Page 100 and 101: Der er en afgørende forskel mellem
- Page 102 and 103: 8 ROADMAP I dette kapitel vil vi sa
- Page 104 and 105: dansk produktion altid være truet
- Page 106 and 107: Der er en snæver sammenhæng melle
- Page 108 and 109: For at opfylde 2020-målsætningen
- Page 110 and 111: Den danske bilparks kompatibilitet
- Page 112 and 113: eller energibalance. Eller man kunn
- Page 114 and 115: 9 KONKLUSION På hvilken måde kan
- Page 116 and 117: 10 PERSPEKTIVERING Når bioethanol
- Page 118 and 119: 11 REFERENCER Campbell et al., 1999
- Page 120 and 121: Kommissionen, 2001 Kommissionen for
- Page 122 and 123: Teknologirådet, 2001 Teknologiråd
- Page 124 and 125: www.foodnavigator.com Foodnavigator
- Page 126 and 127: Personlig kommunikation Elsam, 2005
- Page 128 and 129: BILAG 2 - REGNEEKSEMPLER TIL AFSNIT
- Page 130 and 131: α-D-glukose - Glukosemolekyle, hvo
- Page 132 and 133: BILAG 5 - PROBLEMATIKKEN VED AT BLA
- Page 134 and 135: BILAG 7 - VOC-PROBLEMSTILLINGEN I r
- Page 136: 135
Der ligger derfor et forholdsvis ringe markedspotentiale i disse områder. Men det skal naturligvis<br />
ikke udelukkes, at en sådan afgiftsfritagelse kan spille en mindre rolle i en samlet plan<br />
for at fremme et dansk bioethanolmarked.<br />
Som nævnt er det dog ikke kun efterspørgslens størrelse, der har betydning for udviklingen af<br />
konkurrencedygtige teknologier; faktisk har efterspørgslens sammensætning en ganske afgørende<br />
betydning. Hvis der skal opnås konkurrencefordele, med grundlag i hjemmemarkedet,<br />
er det vigtigt, at hjemmemarkedets efterspørgselssammensætning afspejler, og om muligt<br />
foregriber, det internationale markeds efterspørgsel – i så fald presses de nationale virksomheder<br />
til at udvikle de produkter, som siden kan afsættes internationalt. 297 Den danske udvikling<br />
indenfor bioethanolteknologier vil med andre ord blive præget af, hvilke teknologier der<br />
efterspørges i Danmark. Og denne efterspørgsel vil få afgørende betydning for, om der i<br />
Danmark udvikles bioethanolteknologier, som kan blive konkurrencedygtige på et internationalt<br />
marked.<br />
De konkrete teknologier, som efterspørgselen ifølge vores vurdering i kapitel 3-5 bør rette sig<br />
mod, er teknologier til udnyttelse af lignocelluloseholdige råvarer.<br />
En sådan udvikling kan understøttes ved at differentiere afgiftslettelsen i forhold til produktionsform.<br />
For eksempel kunne lignocellulosebaseret bioethanol gives en større afgiftslettelse<br />
end stivelsesbaseret bioethanol. En anden mulighed er at afgiftsdifferentiere i forhold til CO2fortrængning<br />
eller energibalance, hvorved lignocellulosebaseret produktion også gives en<br />
fordel.<br />
Et problem med denne form for afgifter er dog, at de kan blive vanskelige at administrere.<br />
Det kan for eksempel blive nødvendigt at fastsætte nogle kriterier, der kan fungere som redskab<br />
til at indplacere forskellige bioethanolproduktioner indenfor et antal kategorier, som<br />
hver især berettiger til en bestemt afgiftslettelse på den producerede ethanol. Disse overvejelser<br />
har det ikke været muligt for os at bevæge os yderligere ind på i forbindelse med projektet,<br />
men vi mener at det er afgørende at nævne muligheden. Et sådant system kan tænkes at<br />
få afgørende betydning for, hvilke teknologier der bliver udviklet i Danmark. Og dermed får<br />
det også betydning både for de miljømæssige og erhvervs- og eksportmæssige perspektiver i<br />
at udvikle danske bioethanolteknologier.<br />
7.7 Støtte til at sænke prisen<br />
Ud over afgiftslettelser findes der andre måder, hvorpå prisen for bioethanol kan sænkes. En<br />
mulighed er et tilskud, der gives direkte til hver produceret enhed bioethanol, for eksempel i<br />
form af en garanteret salgspris eller et tilskud oven i salgsprisen, sådan som det for eksempel<br />
tidligere har været gældende for vindmølleproduceret el i Danmark. Fordelen ved denne<br />
form for støtte er, at den først gives, når varen er leveret, så at sige – på den måde er der et<br />
klart defineret krav om output, før guleroden kan hentes.<br />
Ulempen ved at give en sådan støtte er, at de danske virksomheder på den måde får nogle<br />
andre og mere fordelagtige vilkår end deres konkurrenter i udlandet, idet de kan tillade sig at<br />
have en lidt højere produktionspris. Det kan måske komme til at betyde, at de ikke vil kunne<br />
klare sig i den internationale konkurrence, fordi de på hjemmemarkedet ikke har været tvunget<br />
til at nedbringe produktionsprisen lige så meget som deres udenlandske konkurrenter.<br />
297 Porter, 1990 s. 86<br />
99