Bioethanolteknologier - Sønderjysk Landboforening

Hvad angår brændstofbeskatning er der i EU-lovgivningen en bestemmelse, der virker som
en barriere for Bioethanols prismæssige konkurrenceevne sammenlignet med benzin. I dag
beskattes brændstof per liter, og dette er et forhold som stiller ethanol i en dårlig position
sammenlignet med benzin, på grund af forskellen i energiindhold per liter brændstof. 273
Dette forhold betyder at konkurrencevilkårene er ulige. Afgiften for en liter ethanol er således
31,8 procent 274 højere end for en liter benzin, udregnet på baggrund af energiindholdet.
Dette forhold er det dog af praktiske årsager ikke umiddelbart muligt at ændre. Da en liter
brændstofs præcise energiindhold varierer med blandt andet de anvendte tilsætningsstoffer
og miljøkrav, kan afgiften ikke indrettes således, at beskatningen per energienhed bliver præcis
den samme for alle typer af brændstof. 275
Hertil vil vi dog indvende, at man om ikke andet kunne bruge standarderne for forskellige
brændstoffer til at fastsætte en brændstofbeskatning per liter ud fra det energiindhold der
gennemsnitligt må forventes at være i en sådan blanding.
7.6 Ændringer i afgiftsstrukturerne
Den politik, som i dag føres på biobrændstofområdet, lægger som tidligere nævnt op til, at et
dansk marked for bioethanol først vil opstå, når bioethanol kan konkurrere med benzin.
Dette kan måske være en god strategi, hvis målet er den billigst mulige brændstofforsyning.
På den måde kan vi vente med at begynde at producere eller importere bioethanol, til det er
lige så billigt som benzin. Og derved undgår vi at betale for udviklingen af bioethanolproduktionen.
Men hvis Danmark skal opfylde EU-målsætningerne, bliver vi nødt til at lægge en
strategi, hvor vi fremmer et marked, også inden bioethanolen kan konkurrere direkte med
benzinen. Desuden må et dansk marked, som tidligere diskuteret, formodes at have stor betydning
for udviklingen af konkurrencedygtige danske bioethanolteknologier.
Én måde, hvorpå der kan investeres i efterspørgslen efter bioethanol, er ved at lette afgifterne
på bioethanol, sådan at salgsprisen kan blive konkurrencedygtig med salgsprisen for henholdsvis
ren benzin og blandinger af benzin og bioethanol.
I 2003 blev der vedtaget et energibeskatningsdirektiv, hvori der gives mulighed for at lempe
eller fjerne de nationale brændstofafgifter på biobrændstoffer for en periode af 6 år med mulighed
for forlængelse. I energibeskatningsdirektivet står der også, at hvis EU på et tidspunkt
indfører bindende procentsatser for hvor meget biobrændstof der skal markedsføres i medlemslandene,
bortfalder muligheden for afgiftslempelser. 276
Med denne mulighed lægges der altså op til en vis opbakning fra EU’s side til medlemslande,
der vil anvende biobrændstoffer i transportsektoren; der udtrykkes en velvilje overfor markedsregulerende
tiltag, der kan give biobrændstofferne et fortrin frem for de fossile brændstoffer.
Men hvor store afgiftslettelser er nødvendige, for at bioethanol kan konkurrere med benzin?
Og skal der yderligere afgiftslettelser til, hvis det skal sikres, at et dansk marked trækkes i
gang?
Hvis vi ser på de skønnede produktionspriser, som lå mellem 2,00 og 3,24 kr./l, det vil sige
mellem 0,09 og 0,15 kr./MJ, så er det nødvendigt med en afgiftslettelse på op til 1,09 kr./l,
hvis bioethanol skal kunne konkurrere på literprisen – og en afgiftslettelse på op til 1,74 kr./l,
273 Økonomi- og Erhvervsministeriet m.fl., 2004 s. 15
274 Udregningen fremgår af Bilag 6
275 Økonomi- og Erhvervsministeriet m.fl., 2004 s. 16
276 Økonomi- og Erhvervsministeriet m.fl., 2004 s. 5
95