Bioethanolteknologier - Sønderjysk Landboforening
Bioethanolteknologier - Sønderjysk Landboforening Bioethanolteknologier - Sønderjysk Landboforening
Hedegaard og den danske oliebranche, som løser dette problem; regeringen tillader øget damptryk i sommermånederne. 264 Således er i hvert fald de reguleringsmæssige hindringer for at substituere aromater med bioethanol i Danmark fjernet. Man bør dog ikke se bort fra, at der med grænseværdierne for damptryk er tale om et miljømæssigt hensyn, nemlig udslippet af flygtige organiske forbindelser – et problem som jo ikke er løst ved at ændre på de lovmæssige specifikationer i Danmark. Men tilbage står stadig spørgsmålet om, hvordan prisniveauet er for benzin tilsat 5 procent bioethanol sammenlignet med benzin tilsat alkylater. Oliebranchen har skønnet følgende forventede stigninger i produktionsprisen for benzin ved forskellige erstatninger for aromaterne: 265 Damptryk (kPa) Øre/l MTBE 60 0-9 Alkylater 60 10-20 Ethanol 70 20-40 Tabel 18 Stigninger i produktionsprisen for benzin ved forskellige erstatninger af aromaterne. 266 I dette skøn er der regnet med følgende produktionspriser; en benzinpris på 1,50 kr./l, en MTBE-pris på 1,40 kr./l, en alkylatpris svarende til benzinprisen + 30-40 procent (1,95-2,10 kr./l, hvis man regner med en benzinpris på 1,50 kr./l.) og en ethanolpris på 3,50 kr./l. 267 Hvad angår prissætningen af alkylater er det vigtigt at være opmærksom på, at den svinger med olieprisen, eftersom alkylater er et oliebaseret produkt. Hvis man derfor beregner alkylaternes produktionspris i forhold til vores referencebenzinpris på 2,15 kr./l, bliver den 2,80- 3,01 kr./l. Desuden gør oliebranchen opmærksom på, at alkylatprisen er en usikker faktor. 268 Stigningen i produktionsprisen for benzin tilsat alkylater dækker ikke bare selve prisstigningen, men også øgede omkostninger til import af alkylater, til lagerfaciliteter m.m. Ligeledes afspejler den høje stigning i produktionsprisen for benzin tilsat ethanol ikke blot selve prisforøgelsen – denne er nemlig kun på 10 øre/l. Oveni denne øgede produktionspris er der regnet med en mindsket indtægt på benzinsalg, idet de 5 procent benzin, som ethanolen erstatter, skal afsættes enten på andre markeder, eller til andre formål, og indtægten herfor må formodes at blive lavere. Desuden er der regnet med øgede omkostninger til distribution og lagring. 269 Oliebranchens beregninger viser altså, at der er markant større omkostninger forbundet med at anvende ethanol som additiv, end alkylater. Institut for Vand og Miljø (DHI), har udarbejdet et udkast til en teknologiudviklingsrapport ”Vurdering af MTBE og andre additiver – erfaringer, miljøvurdering og forsyningssikkerhed”, hvori ethanol som erstatning for aromater overvejes. I denne rapport skønnes det, at anvendelsen af ethanol vil betyde en prisstigning på benzin, som i starten vi udgøre 1,5 procent, faldende til 0,5 procent på længere sigt. Regner man med en benzinpris på 2,15 kr./l, 264 OFR, oktober 2004 265 FMPU, 2004 266 Med det tilladte damptryk på 70 kPa, reduceres den forventede produktionsprisen for alkylatholdig benzin med 1 øre/l. 267 Interview OFR, 2005b 268 OFR april, 2004 s. 10 269 Interview OFR, 2005b 92
etyder det en prisstigning på godt 3 øre/l, faldende til godt 1 øre/l. Det skønnede prisfald forudsætter dog tilsætning af større mængder bioethanol, end de 5 procent bioethanol – præcis hvor meget er ikke klart angivet i vores kilde. 270 Vi kan også lave en beregning ud fra de tidligere angivelser af skønnede produktionspriser for bioethanol, samt vores referencebenzinpris. Hvis vi anvender et forholdsvis pessimistisk skøn over ethanolprisen, 3,50 kr./l, og benzinprisen ligger på 2,15 kr./l, så burde en liter benzin tilsat 5 procent bioethanol koste 2,22 kr./l. Altså en pris, der er 7 øre dyrere per liter end reference-benzinprisen på 2,15 kr./l. De forskellige bud på produktionspriser for benzin tilsat henholdsvis alkylater og ethanol kan sammenfattes således: Produkt Kilde Pris (kr./l)* Pris (kr./MJ)** Benzin tilsat alkylater (inkl. Oliebranchens 2,25-2,35 0,072-0,075 import omkostninger) Fællesrepræsentation Benzin tilsat ethanol Oliebranchens Fællesrepræsentation 2,25 0,072 Benzin tilsat ethanol (inkl. Oliebranchens 2,35-2,55 0,075-0,081 distributions omkostninger) Fællesrepræsentation Benzin tilsat ethanol DHI 2,18? 2,16 0,069-0,069 Benzin tilsat ethanol Egen beregning 2,22 0,071 Benzin-reference 2,15 0,68 *Beregnet ved at lægge de forskellige bud på prisforøgelse til reference benzinprisen **Her er der regnet med brændværdien for benzin, eftersom tilsætningsstofferne udgør en meget lille del af blandingen. Priserne er angivet med tre decimaler for at illustrere forskellene Tabel 19 Produktionspriser for benzin tilsat henholdsvis alkylater og ethanol Tabel 19 viser, at ekstraomkostningerne ved at erstatte aromaterne har langt større betydning i Oliebranchen Fællesrepræsentations vurdering, end selve ethanolens og alkylaternes produktionspriser. De beregninger, hvori distributionsomkostninger med mere indgår, illustrerer at ethanol vil være en meget dyr løsning sammenlignet med alkylaterne. Og disse faktorer har selvfølgelig, sammen med produktionsprisen for de to produkter, afgørende betydning for, hvorvidt olieselskaberne vælger alkylater eller ethanol som erstatning for aromaterne. Derfor må vi her konkludere, ethanol ikke kan konkurrere med alkylater. På den anden side er det vigtigt at huske på, at den store ekstraomkostning til distribution er en engangsinvestering, hvorimod ekstraomkostningerne for alkylaternes vedkommende må formodes at være blivende. Derfor kan man sagtens forestille sig, at sammenligningen ville se anderledes ud på længere sigt, efter at en sådan investering var foretaget og tjent ind. I dette afsnit kan vi også konstatere, at der ingen tekniske hindringer er for at erstatte alkylaterne med ethanol – tværtimod har ethanolen et højere oktantal end alkylaterne, og tjener således formålet bedre. Hvis man skulle sigte efter et marked for bioethanol i Danmark, ville erstatning af alkylaterne (som jo trods alt er dyrere end benzinen) i Oktan 95-benzin altså være et udmærket sted at starte. 270 FMPU, 2004 93
- Page 42 and 43: Der er dog også forhold som taler
- Page 44 and 45: tativt at nå målsætningen. Hvorv
- Page 46 and 47: 6 4 CH 2OH 5 OH OH 3 O 2 1 OH OH Fi
- Page 48 and 49: Stivelse har på grund af α-bindin
- Page 50 and 51: egår ved omkring 30º C og tager 5
- Page 52 and 53: I modsætning til stivelse, er cell
- Page 54 and 55: 5,75 procent af transportsektorens
- Page 56 and 57: tager udgangspunkt i en kombineret
- Page 58 and 59: 4.5 Danske aktiviteter med relevans
- Page 60 and 61: giproduktion. 149 Der peges desuden
- Page 62 and 63: Fortsat fokus på raffinering af bi
- Page 64 and 65: således tænkt som den biomassebas
- Page 66 and 67: af lignocelluloseholdige råvarer e
- Page 68 and 69: Bioraffinaderi Årlig produktion (m
- Page 70 and 71: at billiggøre bioethanolproduktion
- Page 72 and 73: Af Figur 21 fremgår de milepæle,
- Page 74 and 75: De ovennævnte omstillinger er dog
- Page 76 and 77: perspektivet for brændstofblanding
- Page 78 and 79: Brændstof Ethanolforbrug Bioethano
- Page 80 and 81: Andre aktører påpeger, at en såd
- Page 82 and 83: Man kunne også overveje særlige s
- Page 84 and 85: 7 MARKEDET FOR BIOETHANOL Hvordan b
- Page 86 and 87: ducerede bioethanol kan afsættes i
- Page 88 and 89: Som det ses af tabellen, ligger pri
- Page 90 and 91: Denne konklusion understøttes af O
- Page 94 and 95: 7.5 Pris inklusiv nuværende afgift
- Page 96 and 97: hvis bioethanol skal kunne konkurre
- Page 98 and 99: telse, eksempelvis har den gennemsn
- Page 100 and 101: Der er en afgørende forskel mellem
- Page 102 and 103: 8 ROADMAP I dette kapitel vil vi sa
- Page 104 and 105: dansk produktion altid være truet
- Page 106 and 107: Der er en snæver sammenhæng melle
- Page 108 and 109: For at opfylde 2020-målsætningen
- Page 110 and 111: Den danske bilparks kompatibilitet
- Page 112 and 113: eller energibalance. Eller man kunn
- Page 114 and 115: 9 KONKLUSION På hvilken måde kan
- Page 116 and 117: 10 PERSPEKTIVERING Når bioethanol
- Page 118 and 119: 11 REFERENCER Campbell et al., 1999
- Page 120 and 121: Kommissionen, 2001 Kommissionen for
- Page 122 and 123: Teknologirådet, 2001 Teknologiråd
- Page 124 and 125: www.foodnavigator.com Foodnavigator
- Page 126 and 127: Personlig kommunikation Elsam, 2005
- Page 128 and 129: BILAG 2 - REGNEEKSEMPLER TIL AFSNIT
- Page 130 and 131: α-D-glukose - Glukosemolekyle, hvo
- Page 132 and 133: BILAG 5 - PROBLEMATIKKEN VED AT BLA
- Page 134 and 135: BILAG 7 - VOC-PROBLEMSTILLINGEN I r
- Page 136: 135
Hedegaard og den danske oliebranche, som løser dette problem; regeringen tillader øget<br />
damptryk i sommermånederne. 264<br />
Således er i hvert fald de reguleringsmæssige hindringer for at substituere aromater med<br />
bioethanol i Danmark fjernet. Man bør dog ikke se bort fra, at der med grænseværdierne for<br />
damptryk er tale om et miljømæssigt hensyn, nemlig udslippet af flygtige organiske forbindelser<br />
– et problem som jo ikke er løst ved at ændre på de lovmæssige specifikationer i Danmark.<br />
Men tilbage står stadig spørgsmålet om, hvordan prisniveauet er for benzin tilsat 5 procent<br />
bioethanol sammenlignet med benzin tilsat alkylater. Oliebranchen har skønnet følgende<br />
forventede stigninger i produktionsprisen for benzin ved forskellige erstatninger for aromaterne:<br />
265<br />
Damptryk (kPa) Øre/l<br />
MTBE 60 0-9<br />
Alkylater 60 10-20<br />
Ethanol 70 20-40<br />
Tabel 18 Stigninger i produktionsprisen for benzin ved forskellige erstatninger af aromaterne. 266<br />
I dette skøn er der regnet med følgende produktionspriser; en benzinpris på 1,50 kr./l, en<br />
MTBE-pris på 1,40 kr./l, en alkylatpris svarende til benzinprisen + 30-40 procent (1,95-2,10<br />
kr./l, hvis man regner med en benzinpris på 1,50 kr./l.) og en ethanolpris på 3,50 kr./l. 267<br />
Hvad angår prissætningen af alkylater er det vigtigt at være opmærksom på, at den svinger<br />
med olieprisen, eftersom alkylater er et oliebaseret produkt. Hvis man derfor beregner alkylaternes<br />
produktionspris i forhold til vores referencebenzinpris på 2,15 kr./l, bliver den 2,80-<br />
3,01 kr./l. Desuden gør oliebranchen opmærksom på, at alkylatprisen er en usikker faktor. 268<br />
Stigningen i produktionsprisen for benzin tilsat alkylater dækker ikke bare selve prisstigningen,<br />
men også øgede omkostninger til import af alkylater, til lagerfaciliteter m.m. Ligeledes<br />
afspejler den høje stigning i produktionsprisen for benzin tilsat ethanol ikke blot selve prisforøgelsen<br />
– denne er nemlig kun på 10 øre/l. Oveni denne øgede produktionspris er der regnet<br />
med en mindsket indtægt på benzinsalg, idet de 5 procent benzin, som ethanolen erstatter,<br />
skal afsættes enten på andre markeder, eller til andre formål, og indtægten herfor må<br />
formodes at blive lavere. Desuden er der regnet med øgede omkostninger til distribution og<br />
lagring. 269 Oliebranchens beregninger viser altså, at der er markant større omkostninger forbundet<br />
med at anvende ethanol som additiv, end alkylater.<br />
Institut for Vand og Miljø (DHI), har udarbejdet et udkast til en teknologiudviklingsrapport<br />
”Vurdering af MTBE og andre additiver – erfaringer, miljøvurdering og forsyningssikkerhed”,<br />
hvori ethanol som erstatning for aromater overvejes. I denne rapport skønnes det, at<br />
anvendelsen af ethanol vil betyde en prisstigning på benzin, som i starten vi udgøre 1,5 procent,<br />
faldende til 0,5 procent på længere sigt. Regner man med en benzinpris på 2,15 kr./l,<br />
264 OFR, oktober 2004<br />
265 FMPU, 2004<br />
266 Med det tilladte damptryk på 70 kPa, reduceres den forventede produktionsprisen for alkylatholdig benzin<br />
med 1 øre/l.<br />
267 Interview OFR, 2005b<br />
268 OFR april, 2004 s. 10<br />
269 Interview OFR, 2005b<br />
92