Bioethanolteknologier - Sønderjysk Landboforening

Bioethanolteknologier - Sønderjysk Landboforening Bioethanolteknologier - Sønderjysk Landboforening

16.07.2013 Views

Hedegaard og den danske oliebranche, som løser dette problem; regeringen tillader øget damptryk i sommermånederne. 264 Således er i hvert fald de reguleringsmæssige hindringer for at substituere aromater med bioethanol i Danmark fjernet. Man bør dog ikke se bort fra, at der med grænseværdierne for damptryk er tale om et miljømæssigt hensyn, nemlig udslippet af flygtige organiske forbindelser – et problem som jo ikke er løst ved at ændre på de lovmæssige specifikationer i Danmark. Men tilbage står stadig spørgsmålet om, hvordan prisniveauet er for benzin tilsat 5 procent bioethanol sammenlignet med benzin tilsat alkylater. Oliebranchen har skønnet følgende forventede stigninger i produktionsprisen for benzin ved forskellige erstatninger for aromaterne: 265 Damptryk (kPa) Øre/l MTBE 60 0-9 Alkylater 60 10-20 Ethanol 70 20-40 Tabel 18 Stigninger i produktionsprisen for benzin ved forskellige erstatninger af aromaterne. 266 I dette skøn er der regnet med følgende produktionspriser; en benzinpris på 1,50 kr./l, en MTBE-pris på 1,40 kr./l, en alkylatpris svarende til benzinprisen + 30-40 procent (1,95-2,10 kr./l, hvis man regner med en benzinpris på 1,50 kr./l.) og en ethanolpris på 3,50 kr./l. 267 Hvad angår prissætningen af alkylater er det vigtigt at være opmærksom på, at den svinger med olieprisen, eftersom alkylater er et oliebaseret produkt. Hvis man derfor beregner alkylaternes produktionspris i forhold til vores referencebenzinpris på 2,15 kr./l, bliver den 2,80- 3,01 kr./l. Desuden gør oliebranchen opmærksom på, at alkylatprisen er en usikker faktor. 268 Stigningen i produktionsprisen for benzin tilsat alkylater dækker ikke bare selve prisstigningen, men også øgede omkostninger til import af alkylater, til lagerfaciliteter m.m. Ligeledes afspejler den høje stigning i produktionsprisen for benzin tilsat ethanol ikke blot selve prisforøgelsen – denne er nemlig kun på 10 øre/l. Oveni denne øgede produktionspris er der regnet med en mindsket indtægt på benzinsalg, idet de 5 procent benzin, som ethanolen erstatter, skal afsættes enten på andre markeder, eller til andre formål, og indtægten herfor må formodes at blive lavere. Desuden er der regnet med øgede omkostninger til distribution og lagring. 269 Oliebranchens beregninger viser altså, at der er markant større omkostninger forbundet med at anvende ethanol som additiv, end alkylater. Institut for Vand og Miljø (DHI), har udarbejdet et udkast til en teknologiudviklingsrapport ”Vurdering af MTBE og andre additiver – erfaringer, miljøvurdering og forsyningssikkerhed”, hvori ethanol som erstatning for aromater overvejes. I denne rapport skønnes det, at anvendelsen af ethanol vil betyde en prisstigning på benzin, som i starten vi udgøre 1,5 procent, faldende til 0,5 procent på længere sigt. Regner man med en benzinpris på 2,15 kr./l, 264 OFR, oktober 2004 265 FMPU, 2004 266 Med det tilladte damptryk på 70 kPa, reduceres den forventede produktionsprisen for alkylatholdig benzin med 1 øre/l. 267 Interview OFR, 2005b 268 OFR april, 2004 s. 10 269 Interview OFR, 2005b 92

etyder det en prisstigning på godt 3 øre/l, faldende til godt 1 øre/l. Det skønnede prisfald forudsætter dog tilsætning af større mængder bioethanol, end de 5 procent bioethanol – præcis hvor meget er ikke klart angivet i vores kilde. 270 Vi kan også lave en beregning ud fra de tidligere angivelser af skønnede produktionspriser for bioethanol, samt vores referencebenzinpris. Hvis vi anvender et forholdsvis pessimistisk skøn over ethanolprisen, 3,50 kr./l, og benzinprisen ligger på 2,15 kr./l, så burde en liter benzin tilsat 5 procent bioethanol koste 2,22 kr./l. Altså en pris, der er 7 øre dyrere per liter end reference-benzinprisen på 2,15 kr./l. De forskellige bud på produktionspriser for benzin tilsat henholdsvis alkylater og ethanol kan sammenfattes således: Produkt Kilde Pris (kr./l)* Pris (kr./MJ)** Benzin tilsat alkylater (inkl. Oliebranchens 2,25-2,35 0,072-0,075 import omkostninger) Fællesrepræsentation Benzin tilsat ethanol Oliebranchens Fællesrepræsentation 2,25 0,072 Benzin tilsat ethanol (inkl. Oliebranchens 2,35-2,55 0,075-0,081 distributions omkostninger) Fællesrepræsentation Benzin tilsat ethanol DHI 2,18? 2,16 0,069-0,069 Benzin tilsat ethanol Egen beregning 2,22 0,071 Benzin-reference 2,15 0,68 *Beregnet ved at lægge de forskellige bud på prisforøgelse til reference benzinprisen **Her er der regnet med brændværdien for benzin, eftersom tilsætningsstofferne udgør en meget lille del af blandingen. Priserne er angivet med tre decimaler for at illustrere forskellene Tabel 19 Produktionspriser for benzin tilsat henholdsvis alkylater og ethanol Tabel 19 viser, at ekstraomkostningerne ved at erstatte aromaterne har langt større betydning i Oliebranchen Fællesrepræsentations vurdering, end selve ethanolens og alkylaternes produktionspriser. De beregninger, hvori distributionsomkostninger med mere indgår, illustrerer at ethanol vil være en meget dyr løsning sammenlignet med alkylaterne. Og disse faktorer har selvfølgelig, sammen med produktionsprisen for de to produkter, afgørende betydning for, hvorvidt olieselskaberne vælger alkylater eller ethanol som erstatning for aromaterne. Derfor må vi her konkludere, ethanol ikke kan konkurrere med alkylater. På den anden side er det vigtigt at huske på, at den store ekstraomkostning til distribution er en engangsinvestering, hvorimod ekstraomkostningerne for alkylaternes vedkommende må formodes at være blivende. Derfor kan man sagtens forestille sig, at sammenligningen ville se anderledes ud på længere sigt, efter at en sådan investering var foretaget og tjent ind. I dette afsnit kan vi også konstatere, at der ingen tekniske hindringer er for at erstatte alkylaterne med ethanol – tværtimod har ethanolen et højere oktantal end alkylaterne, og tjener således formålet bedre. Hvis man skulle sigte efter et marked for bioethanol i Danmark, ville erstatning af alkylaterne (som jo trods alt er dyrere end benzinen) i Oktan 95-benzin altså være et udmærket sted at starte. 270 FMPU, 2004 93

Hedegaard og den danske oliebranche, som løser dette problem; regeringen tillader øget<br />

damptryk i sommermånederne. 264<br />

Således er i hvert fald de reguleringsmæssige hindringer for at substituere aromater med<br />

bioethanol i Danmark fjernet. Man bør dog ikke se bort fra, at der med grænseværdierne for<br />

damptryk er tale om et miljømæssigt hensyn, nemlig udslippet af flygtige organiske forbindelser<br />

– et problem som jo ikke er løst ved at ændre på de lovmæssige specifikationer i Danmark.<br />

Men tilbage står stadig spørgsmålet om, hvordan prisniveauet er for benzin tilsat 5 procent<br />

bioethanol sammenlignet med benzin tilsat alkylater. Oliebranchen har skønnet følgende<br />

forventede stigninger i produktionsprisen for benzin ved forskellige erstatninger for aromaterne:<br />

265<br />

Damptryk (kPa) Øre/l<br />

MTBE 60 0-9<br />

Alkylater 60 10-20<br />

Ethanol 70 20-40<br />

Tabel 18 Stigninger i produktionsprisen for benzin ved forskellige erstatninger af aromaterne. 266<br />

I dette skøn er der regnet med følgende produktionspriser; en benzinpris på 1,50 kr./l, en<br />

MTBE-pris på 1,40 kr./l, en alkylatpris svarende til benzinprisen + 30-40 procent (1,95-2,10<br />

kr./l, hvis man regner med en benzinpris på 1,50 kr./l.) og en ethanolpris på 3,50 kr./l. 267<br />

Hvad angår prissætningen af alkylater er det vigtigt at være opmærksom på, at den svinger<br />

med olieprisen, eftersom alkylater er et oliebaseret produkt. Hvis man derfor beregner alkylaternes<br />

produktionspris i forhold til vores referencebenzinpris på 2,15 kr./l, bliver den 2,80-<br />

3,01 kr./l. Desuden gør oliebranchen opmærksom på, at alkylatprisen er en usikker faktor. 268<br />

Stigningen i produktionsprisen for benzin tilsat alkylater dækker ikke bare selve prisstigningen,<br />

men også øgede omkostninger til import af alkylater, til lagerfaciliteter m.m. Ligeledes<br />

afspejler den høje stigning i produktionsprisen for benzin tilsat ethanol ikke blot selve prisforøgelsen<br />

– denne er nemlig kun på 10 øre/l. Oveni denne øgede produktionspris er der regnet<br />

med en mindsket indtægt på benzinsalg, idet de 5 procent benzin, som ethanolen erstatter,<br />

skal afsættes enten på andre markeder, eller til andre formål, og indtægten herfor må<br />

formodes at blive lavere. Desuden er der regnet med øgede omkostninger til distribution og<br />

lagring. 269 Oliebranchens beregninger viser altså, at der er markant større omkostninger forbundet<br />

med at anvende ethanol som additiv, end alkylater.<br />

Institut for Vand og Miljø (DHI), har udarbejdet et udkast til en teknologiudviklingsrapport<br />

”Vurdering af MTBE og andre additiver – erfaringer, miljøvurdering og forsyningssikkerhed”,<br />

hvori ethanol som erstatning for aromater overvejes. I denne rapport skønnes det, at<br />

anvendelsen af ethanol vil betyde en prisstigning på benzin, som i starten vi udgøre 1,5 procent,<br />

faldende til 0,5 procent på længere sigt. Regner man med en benzinpris på 2,15 kr./l,<br />

264 OFR, oktober 2004<br />

265 FMPU, 2004<br />

266 Med det tilladte damptryk på 70 kPa, reduceres den forventede produktionsprisen for alkylatholdig benzin<br />

med 1 øre/l.<br />

267 Interview OFR, 2005b<br />

268 OFR april, 2004 s. 10<br />

269 Interview OFR, 2005b<br />

92

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!