Bioethanolteknologier - Sønderjysk Landboforening

More documents

Recommendations

Info

Denne konklusion understøttes af Oliebranchens Fællesrepræsentation, der peger på at de aktuelle prisrelationer mellem benzin og bioethanol er den væsentligste forklaring på at bioethanol ikke har en større udbredelse i Danmark. 246 247 7.4 Produktionsomkostninger for bioethanolholdig benzin Når vi taler om en konkurrencedygtig pris på bioethanol, er det dog vigtigt at være bevidste om, at bioethanol ikke nødvendigvis i første omgang skal kunne konkurrere direkte med benzin. Eftersom der til at begynde med vil blive tale om bioethanol-benzinblandinger, er det centralt at se på, om disse blandinger kan blive konkurrencedygtige med benzin, inden bioethanolen i sin rene form bliver det. Grunden til, at blandinger med lave koncentrationer af bioethanol kan tænkes at blive konkurrencedygtige, inden selve bioethanolen bliver det, er at bioethanolen til at begynde med kan erstatte nogle af tilsætningsstofferne i benzinen. Tilsætningsstoffer, der har en højere pris end selve benzinen. Nogle af de tilsætningsstoffer, der tilsættes benzinen, er aromater – disse har et højt oktantal, og anvendes derfor for at hæve oktantallet i benzinen, hvorved bankning i motoren undgås. Fra i år har oliebranchen fået nye problemstillinger at forholde sig til på dette område. Den 1. januar 2005 indførte EU nemlig skærpede krav til indholdet af aromater og svovl i benzinen – kravene stilles på grund af de sundhedsskadelige effekter aromater kan medføre og hvad svovl gælder, en frygt for tilstopning af partikelfiltre på køretøjerne og dermed en indirekte sundhedsskadelig effekt. Disse krav betyder, at indholdet af aromater i benzinen skal sænkes fra 42 procent til 35 procent 248 – hvilket betyder, at oktantallet i benzinen falder. For at kompensere for dette fald, må man tilsætte andre stoffer for at opnå det krævede oktantal. De mest oplagte stoffer, som aromaterne kan erstattes med, er MTBE 249 , alkylater 250 eller ethanol. MTBE har dog siden maj 2001 ikke været anvendt i Oktan 92 og 95 i Danmark, grundet miljøproblemer med MTBE. Oliebranchen og den danske regering er enige om at fortsætte denne linie. 251 Således er de tilbageværende alternativer alkylater og ethanol. Ethanol er teknisk set den mest velegnede af disse to alternativer, fordi det har det højeste oktantal. 252 Men der er naturligvis mange andre faktorer, der skal tages i betragtning i denne afvejning. Oliebranchen har i en redegørelse til Miljøstyrelsen lavet følgende vurdering af mulighederne for at erstatte aromaterne. Konklusionerne er forskellige for benzin med forskelligt oktantal: • Oktan 92 (19 procent af markedet): Det vil fortsat være muligt at producere Oktan 92 benzin uden tilsætning af ekstra tilsætningsstoffer. 253 246 Interview OFR, 2005a 247 Interview OFR, 2005b 248 OFR, maj 2004 249 MTBE, Methyl Tertiær Butyl Ether, er et tilsætningsstof der bruges for at forhøje oktantallet i benzin. 250 Alkylat er en variant af benzin der har gennemgået en kemisk proces hvor oktantallet øges væsentligt. (www.slf.dk). Alkylat tilsættes benzin med samme formål som MTBE, men er dog miljømæssigt set mindre skadeligt end MTBE. 251 OFR, oktober 2004 252 Interview OFR, 2005b 253 FMPU, 2004 90
• Oktan 95 (80 procent af markedet): Der vil blive behov for at tilsætte enten alkylater eller ethanol, hvis det krævede oktantal skal holdes. I begge tilfælde vurderer Oliebranchen, at der vil blive tale om en forøgelse af prisen på benzinen. 254 Det er i dag ikke muligt at producere alkylater på de danske raffinaderier – og Oliebranchen oplyser, at det er økonomisk urealistisk at overveje en udbygning af de danske raffinaderier, som vil gøre dem i stand til at producere dem. Alkylaterne skal derfor importeres fra udenlandske raffinaderier. Da efterspørgslen efter alkylaterne forventes at stige fra 2005, forudser Oliebranchen, at der i visse situationer kan opstå forsyningsproblemer. 255 Tilsætning af ethanol vil kunne anvendes i stedet for alkylater/aromater – der vil i så fald blive tale om at tilsætte 5 procent ethanol. Men indtil for nylig har problemet været, at de danske raffinaderier herved ikke vil være i stand til at producere benzin, der overholder kravene til damptryk 256 i motoren på 60 kPa. 257 Desuden kan der også opstå forsyningsproblemer med ethanol, eftersom det endnu ikke produceres i store mængder i raffinaderiernes nærmarked. 258 • Oktan 98 (1 procent af markedet): Oktan 98 vil kun kunne produceres med tilsætning af MTBE (som det også er tilfældet i dag). 259 Hvad angår Oktan 92 vil der altså formodentlig ikke være noget potentiale for at tilsætte bioethanol, før bioethanolprisen er konkurrencedygtig med benzinprisen. Det samme gør sig gældende for Oktan 98. Med hensyn til Oktan 95, som jo udgør 80 procent af markedet, er der derimod et potentiale. Her lader det til, at bioethanol kan være en mulig løsning, idet Oliebranchen vurderer, at der kan blive forsyningsproblemer med alkylaterne. For bioethanolens vedkommende peges på den anden side på et andet problem; damptrykket i benzinen. I EU’s brændstofdirektiv 260 fastsættes miljømæssigt begrundede maksimumgrænser for damptrykket i benzin. Begrundelsen for disse grænseværdier er, at ændringer i damptrykket påvirker fordampningen af benzin, og dermed udslippet af flygtige organiske forbindelser (VOC). Det betyder, at hvis damptrykket hæves fra 60 til 70 kPa, vil benzinen fordampe lettere og udledningen af VOC forhøjes i de tilfælde, hvor den hævede grænseværdi udnyttes. 261 Grænseværdierne er forskellige i forskellige dele af EU, afhængigt af klimaforholdene, idet damptrykket påvirkes heraf. I Danmark har det tilladte damptryk hidtil været 60 kPa, hvorimod det tilladte damptryk er 70 kPa i lande som England, Irland, Sverige og Finland. 262 Problemet med tilsætning af bioethanol er, at tilsætning af selv små mængder ethanol til benzinen vil øge damptrykket, og i de tre sommermåneder kan kravet om 60 kPa således ikke overholdes i Danmark. 263 Men for nylig er der indgået en aftale mellem Miljøminister Connie 254 FMPU, 2004 255 FMPU, 2004 256 Benzinens damptryk er et mål for hvor let benzin fordamper. Damptrykket måles i kPa (kiloPascal). 257 FMPU, 2004 258 Interview OFR, 2005b 259 FMPU, 2004 260 Direktiv 1998/70, ændret ved direktiv 2003/17. Direktivet er implementeret i Danmark ved bekendtgørelse nr. 884 af 3. november 2003 om kvaliteten af benzin, dieselolie og gasolie til brug i motorkøretøjer (brændstofbekendtgørelsen). 261 Se Bilag 7 for uddybning af problemstillingen med VOC. 262 Økonomi- og Erhvervsministeriet m.fl., 2004 s. 8-9 263 Økonomi- og Erhvervsministeriet m.fl., 2004 s. 8-9 91
Page 1:
Bioethanolteknologier - En dansk st
Page 4 and 5:
INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING...
Page 6 and 7:
Resumé Med henblik på at nedbring
Page 8 and 9:
En anden gruppe af løsninger sigte
Page 10 and 11:
påpeges, at biobrændstoffer bør
Page 12 and 13:
85 procent ethanol og 15 procent be
Page 14 and 15:
2 METODE I dette kapitel vil vi gen
Page 16 and 17:
adgang til disse ressourcer, eller
Page 18 and 19:
gynde at bruge halm som råvare til
Page 20 and 21:
2.2 Roadmapping Den anden tilgang,
Page 22 and 23:
De aspekter, der er mest afgørende
Page 24 and 25:
landsk, eftersom man endnu ikke har
Page 26 and 27:
Oliebranchens Fællesrepræsentatio
Page 28 and 29:
2.5 Opbygning af projektrapporten V
Page 30 and 31:
areal til dyrkning, bliver hermed m
Page 32 and 33:
Det er den politiske målsætning,
Page 34 and 35:
3.3 De glukose- og stivelsesholdige
Page 36 and 37:
nedmuldes tjener blandt andet til a
Page 38 and 39:
des til procesenergi men også til
Page 40 and 41: ligvis overveje denne mulighed frem
Page 42 and 43: Der er dog også forhold som taler
Page 44 and 45: tativt at nå målsætningen. Hvorv
Page 46 and 47: 6 4 CH 2OH 5 OH OH 3 O 2 1 OH OH Fi
Page 48 and 49: Stivelse har på grund af α-bindin
Page 50 and 51: egår ved omkring 30º C og tager 5
Page 52 and 53: I modsætning til stivelse, er cell
Page 54 and 55: 5,75 procent af transportsektorens
Page 56 and 57: tager udgangspunkt i en kombineret
Page 58 and 59: 4.5 Danske aktiviteter med relevans
Page 60 and 61: giproduktion. 149 Der peges desuden
Page 62 and 63: Fortsat fokus på raffinering af bi
Page 64 and 65: således tænkt som den biomassebas
Page 66 and 67: af lignocelluloseholdige råvarer e
Page 68 and 69: Bioraffinaderi Årlig produktion (m
Page 70 and 71: at billiggøre bioethanolproduktion
Page 72 and 73: Af Figur 21 fremgår de milepæle,
Page 74 and 75: De ovennævnte omstillinger er dog
Page 76 and 77: perspektivet for brændstofblanding
Page 78 and 79: Brændstof Ethanolforbrug Bioethano
Page 80 and 81: Andre aktører påpeger, at en såd
Page 82 and 83: Man kunne også overveje særlige s
Page 84 and 85: 7 MARKEDET FOR BIOETHANOL Hvordan b
Page 86 and 87: ducerede bioethanol kan afsættes i
Page 88 and 89: Som det ses af tabellen, ligger pri
Page 92 and 93: Hedegaard og den danske oliebranche
Page 94 and 95: 7.5 Pris inklusiv nuværende afgift
Page 96 and 97: hvis bioethanol skal kunne konkurre
Page 98 and 99: telse, eksempelvis har den gennemsn
Page 100 and 101: Der er en afgørende forskel mellem
Page 102 and 103: 8 ROADMAP I dette kapitel vil vi sa
Page 104 and 105: dansk produktion altid være truet
Page 106 and 107: Der er en snæver sammenhæng melle
Page 108 and 109: For at opfylde 2020-målsætningen
Page 110 and 111: Den danske bilparks kompatibilitet
Page 112 and 113: eller energibalance. Eller man kunn
Page 114 and 115: 9 KONKLUSION På hvilken måde kan
Page 116 and 117: 10 PERSPEKTIVERING Når bioethanol
Page 118 and 119: 11 REFERENCER Campbell et al., 1999
Page 120 and 121: Kommissionen, 2001 Kommissionen for
Page 122 and 123: Teknologirådet, 2001 Teknologiråd
Page 124 and 125: www.foodnavigator.com Foodnavigator
Page 126 and 127: Personlig kommunikation Elsam, 2005
Page 128 and 129: BILAG 2 - REGNEEKSEMPLER TIL AFSNIT
Page 130 and 131: α-D-glukose - Glukosemolekyle, hvo
Page 132 and 133: BILAG 5 - PROBLEMATIKKEN VED AT BLA
Page 134 and 135: BILAG 7 - VOC-PROBLEMSTILLINGEN I r
Page 136: 135
show all

Bioethanolteknologier - Sønderjysk Landboforening

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?