Bioethanolteknologier - Sønderjysk Landboforening

ton ethanol årligt 240 , og er altså ikke direkte koblet til den produktion baseret på halm der
udvikles i samme regi. Den halmbaserede produktion har vi ikke kunnet få oplyst nogle skøn
for produktionsprisen på.
Det skønnes, at et fuldskala anlæg efter DBK vil kunne producere bioethanol til en pris på
mellem 2 og 2,75 kr./l. En væsentlig del af grunden til den lave pris sammenlignet med konventionel
bioethanolproduktion er, at der ikke er noget spildevand fra processen, idet
bioethanolproduktionen og biogasproduktionen udnytter hinandens spildprodukter. 65 procent
af spildevandet kan recirkuleres, og resten kan udnyttes som gødningsvand på markerne,
fordi det indeholder ammoniak. 241 Der regnes med halm som input, til en pris på 350
kr./ton, og reduktionen i produktionsprisen for den samproducerede biogas er ”givet til
bioethanolsiden” 242 . 243
Regnestykket ser selvfølgelig bedre ud, hvis der bruges husholdningsaffald, som man får
500-800 kr./ton for at bortskaffe. Med en årlig dansk produktion på 250 mio. liter bioethanol,
fordelt på 10-12 anlæg, kan der ifølge Holm Christensen Biosystemer A/S, som er partner
i projektet, opnås en pris lavere end de 2-2,75 kr./l. Det kræver dog fortsat investering i
forskningen på Risø. 244
Det skal dog understreges, at DBK foreløbig kun er afprøvet som delprocesser, og der er derfor
endnu meget langt til det mål, som prisskønnet er lavet ud fra; nemlig et helt produktionsanlæg
i fuld skala 245 .
Af prissammenligningen fremgår det, at uanset hvilke af de planlagte danske projekter, man
ser på, så ligger den skønnede produktionspris for bioethanol højere end den tilsvarende pris
for benzin. Dette gælder stort set for alle de ovennævnte produktionsteknologier, som vi har
kunnet finde skønnede priser for, når man sammenligner literprisen – bortset fra den mest
optimistiske ende af Risøs skøn, som lyder på 2 kr./l, sammenlignet med en benzinpris på
2,15 kr./l. Men i sammenligningen af prisen per MJ, taber selv Risøs bioethanol til benzinen;
benzinprisen ligger på 0,07 kr./MJ, hvorimod produktionspriserne for bioethanol i alle projekterne
ligger mellem 0,09 og 0,15 kr./MJ.
Det påpeges dog, at regnestykket kan komme til at se bedre ud, hvis der i bioethanolproduktionen
anvendes råvarer såsom husholdningsaffald. Men dette skift i råvareinput er dog ikke
ligetil; som nævnt i kapitel 3, vil det blandt andet blive nødvendigt at udvikle nye systemer til
sortering af affaldet. Sådanne omstillinger tager tid, og der skal desuden investeringer til.
En anden ting, der kan forbedre bioethanolens konkurrenceevne sammenlignet med benzinprisen,
er en stigning i olieprisen. Verdenssituationen med hensyn til oliereserver taget i betragtning
– herunder især oliereservernes geografiske placering i politisk ustabile områder
som Mellemøsten – er dette faktisk ikke en helt usandsynlig hændelse, men vi kan på den
anden side ikke forvente, at det går sådan.
Det står altså klart, at en dansk bioethanolproduktion i hvert fald ikke straks vil kunne klare
sig i konkurrencen med benzin. Hvis der skal skabes et dansk marked for bioethanol som
alternativ til benzin, er der således behov for enten at gøre produktionen væsentligt billigere,
eller at differentiere mellem benzin og bioethanol på afsætningssiden, for eksempel via afgiftslettelser
på bioethanol.
240 Elsam, 2005a
241 Risø, 2001
242 Ved samproduktion opnås økonomiske fordele. I dette tilfælde kommer det bioethanolen til gode, og derfor
falder produktionsprisen.
243 Teknologirådet, 2001
244 Teknologirådet, 2001
245 Interview DTU, 2005
89