Bioethanolteknologier - Sønderjysk Landboforening

Bioethanolteknologier - Sønderjysk Landboforening Bioethanolteknologier - Sønderjysk Landboforening

16.07.2013 Views

ducerede bioethanol kan afsættes i andre lande. Og i hvor høj grad skal man egentlig se Danmark som et hjemmemarked i forhold til EU? På grund af EU’s toldbarrierer og lignende hindringer for varetilførsel, og Danmarks tætte handelsrelationer med mange af de andre EU-lande, kan man måske i en vis grad også vælge at betragte EU som et udvidet hjemmemarked. Peter Stigsgaard fra Oliebranchens Fællesrepræsentation mener, at tankegangen om det nationale hjemmemarked måske er ved at være forældet i dag. Danskproduceret bioethanol vil jo for eksempel kunne afsættes i Tyskland og Sverige. 230 Naturligvis er der en fordel i ikke at skulle transportere bioethanol over meget store afstande, men hvis der er tale om et marked i henholdsvis Tyskland og Sverige, så kan det måske være lige så godt som et dansk hjemmemarked? SLF-anlægget er blandt andet placeret tæt på den tyske grænse for at have lettere adgang til det tyske marked, i tilfælde af at der er større fordele ved at afsætte bioethanolen der. 231 Og som sikring mod den situation, at der slet ikke opstår et dansk marked for bioethanol. Men eftersom den tyske hovedinvestor i dette anlæg nu tøver med at investere på grund af de manglende afgiftslettelser i Danmark, fremgår det dog klart, at et dansk marked har en afgørende effekt i forhold til investeringslysten i danske projekter. Det manglende bioethanolmarked i Danmark er således en af årsagerne til at der endnu ikke er truffet beslutning om at producere bioethanol i Danmark. Men hvilke effekter kan de øvrige bioethanolmarkeder indenfor EU så tænkes at få for de danske bioethanolproducenter? De øvrige markeder i EU kan medvirke til at fremme udviklingen af en dansk bioethanolproduktion på flere måder. For det første kan efterspørgslen fra lande som Tyskland og Sverige supplere et eventuelt dansk marked og dermed samlet set højne efterspørgslen. For det andet kan disse markeders nærhed også betyde en øget konkurrence på grund af et større antal bioethanolproducenter. Den europæiske produktion af bioethanol foregår i dag hovedsageligt i fire lande; Tyskland 232 , Spanien, Frankrig og Sverige. 233 I Europa lader bioethanolkompetencerne altså ikke til at være så udbredte – eller rettere sagt, de er koncentrerede på få lande. Konkurrenceintensiteten og dynamikken indenfor bioethanolbranchen i disse lande kan derfor få afgørende betydning for danske virksomheders konkurrenceevne på det europæiske marked. Og det er vigtigt, at den danske bioethanolbranche sammenlignes med virksomhederne i disse lande, eftersom de må formodes at blive de første udenlandske konkurrenter til en dansk bioethanolproduktion. Men kan danske bioethanolproducenter klare sig i denne konkurrence, kan nærheden til de øvrige konkurrenter indenfor EU medvirke til at styrke de danske producenters internationale konkurrenceevne. For det tredje betyder nærheden af andre markeder, hvor bioethanolteknologier kan afsættes, at de danske producenter har god mulighed for at få indsigt i, hvilke bioethanolteknologier der efterspørges udenfor Danmarks grænser. Dette kan også få betydning i forhold til bioethanolproducenternes konkurrenceevne, eftersom de så kan basere deres strategi i forhold til teknologiudvikling på et bredere billede af den internationale efterspørgsel. 230 Interview OFR, 2005a 231 Interview COWI, 2005 232 Personlig kommunikation SLF, 2005 233 IEA, 2004 s. 30 86

7.3 Produktionsomkostninger for bioethanol sammenlignet med benzin Eftersom det med den nuværende EU-lovgivning ikke er muligt at fastsætte en obligatorisk andel af biobrændstof, der skal tilsættes det markedsførte brændstof, er der med EUlovgivningen lagt op til, at biobrændstoffer kun vil blive markedsført såfremt de kan konkurrere prismæssigt med de fossile brændstoffer. Derfor er det helt centralt, når fokus er på et eventuelt dansk marked for bioethanol, at se på produktionspriserne for bioethanol sammenlignet med benzin. Produktionspriser for bioethanol spreder sig over et bredt spektrum, afhængig af faktorer såsom råvarer, teknologi, produktionsland m.m. I dette afsnit vil vi referere forskellige produktionspriser – både faktiske priser for produktion af bioethanol 234 og skøn over fremtidige danske produktionspriser. Det skal i den forbindelse understreges, at der er store usikkerheder forbundet med de skønnede fremtidige produktionspriser, eftersom omkostningerne afhænger af faktorer, hvis udvikling det kan være svært at forudsige – blandt andet optimering og billiggørelse af enzymer og forbedret udnyttelsesgrad hvad angår lignocellulose. Benzinprisen kan der også findes forskellige bud på; den varierer dels over tid, og dels fra sted til sted, men er trods alt lettere at give et holdbart bud på. Vi har derfor valgt at gå ud fra en fast referencepris på benzin, som vi anvender hele vejen igennem dette kapitel. Det skal dog understreges, at vi er opmærksomme på, at denne faste referencepris naturligvis gør vores konklusioner følsomme overfor svingninger i benzinprisen. Som beskrevet i kapitel 6 er der forskel på energiindholdet i ethanol og benzin. Derfor vil vi i det følgende ikke bare sammenligne priser per liter, men også priser per MJ. På den måde får vi både en optimistisk og en pessimistisk vurdering af bioethanolprisen sammenlignet med benzinprisen. 235 Vores reference-produktionspris for benzin (Oktan 95, maj 2003) på 2,15 kr./l, hvilket svarer til 0,07 kr./MJ 236 , er hentet fra Risø Energy Report 2, hvorfra vi også har hentet de brændværdier, som fremgår af kapitel 6. Ud fra denne referencepris for benzin, har vi mulighed for at danne os et indtryk af, hvorvidt bioethanol kan konkurrere med benzin prismæssigt. Eksempler på bioethanolproduktionspriser hentet fra udlandet ser således ud: Råvare Oprindelse Pris ($/l) Pris (kr./l) Pris (kr./MJ) Majs USA 0,29 1,74 0,08 Sukkerroer Europa 0,42-0,60 2,52-3,60 0,12-0,17 Hvede Europa 0,35-0,62 2,10-3,72 0,10-0,17 Sukkerrør Brasilien 0,23 1,38 0,06 Poppeltræ USA & Canada 0,36 2,16 0,1 Benzin reference 2,15 0,07 Tabel 16 Produktionspriser for bioethanol 237 234 Disse er dog alle hentet fra udlandet, idet der som bekendt ikke produceres bioethanol i Danmark i dag. 235 Eftersom brændværdien per liter er lavere i bioethanol end i benzin. 236 Beregnet ved hjælp af brændværdien for benzin, som fremgår af Tabel 13 i kapitel 6. Udregningen fremgår af Bilag 6. 237 De amerikanske priser er hentet fra IEA, 2004 s. 68-79. Omregningen fra US$ til danske priser er vores egen ud fra en kurs på 600. 87

ducerede bioethanol kan afsættes i andre lande. Og i hvor høj grad skal man egentlig se<br />

Danmark som et hjemmemarked i forhold til EU? På grund af EU’s toldbarrierer og lignende<br />

hindringer for varetilførsel, og Danmarks tætte handelsrelationer med mange af de andre<br />

EU-lande, kan man måske i en vis grad også vælge at betragte EU som et udvidet hjemmemarked.<br />

Peter Stigsgaard fra Oliebranchens Fællesrepræsentation mener, at tankegangen om det nationale<br />

hjemmemarked måske er ved at være forældet i dag. Danskproduceret bioethanol vil<br />

jo for eksempel kunne afsættes i Tyskland og Sverige. 230 Naturligvis er der en fordel i ikke at<br />

skulle transportere bioethanol over meget store afstande, men hvis der er tale om et marked i<br />

henholdsvis Tyskland og Sverige, så kan det måske være lige så godt som et dansk hjemmemarked?<br />

SLF-anlægget er blandt andet placeret tæt på den tyske grænse for at have lettere<br />

adgang til det tyske marked, i tilfælde af at der er større fordele ved at afsætte bioethanolen<br />

der. 231 Og som sikring mod den situation, at der slet ikke opstår et dansk marked for bioethanol.<br />

Men eftersom den tyske hovedinvestor i dette anlæg nu tøver med at investere på grund<br />

af de manglende afgiftslettelser i Danmark, fremgår det dog klart, at et dansk marked har en<br />

afgørende effekt i forhold til investeringslysten i danske projekter. Det manglende bioethanolmarked<br />

i Danmark er således en af årsagerne til at der endnu ikke er truffet beslutning om<br />

at producere bioethanol i Danmark.<br />

Men hvilke effekter kan de øvrige bioethanolmarkeder indenfor EU så tænkes at få for de<br />

danske bioethanolproducenter?<br />

De øvrige markeder i EU kan medvirke til at fremme udviklingen af en dansk bioethanolproduktion<br />

på flere måder. For det første kan efterspørgslen fra lande som Tyskland og Sverige<br />

supplere et eventuelt dansk marked og dermed samlet set højne efterspørgslen.<br />

For det andet kan disse markeders nærhed også betyde en øget konkurrence på grund af et<br />

større antal bioethanolproducenter. Den europæiske produktion af bioethanol foregår i dag<br />

hovedsageligt i fire lande; Tyskland 232 , Spanien, Frankrig og Sverige. 233 I Europa lader<br />

bioethanolkompetencerne altså ikke til at være så udbredte – eller rettere sagt, de er koncentrerede<br />

på få lande.<br />

Konkurrenceintensiteten og dynamikken indenfor bioethanolbranchen i disse lande kan derfor<br />

få afgørende betydning for danske virksomheders konkurrenceevne på det europæiske<br />

marked. Og det er vigtigt, at den danske bioethanolbranche sammenlignes med virksomhederne<br />

i disse lande, eftersom de må formodes at blive de første udenlandske konkurrenter til<br />

en dansk bioethanolproduktion. Men kan danske bioethanolproducenter klare sig i denne<br />

konkurrence, kan nærheden til de øvrige konkurrenter indenfor EU medvirke til at styrke de<br />

danske producenters internationale konkurrenceevne.<br />

For det tredje betyder nærheden af andre markeder, hvor bioethanolteknologier kan afsættes,<br />

at de danske producenter har god mulighed for at få indsigt i, hvilke bioethanolteknologier<br />

der efterspørges udenfor Danmarks grænser. Dette kan også få betydning i forhold til<br />

bioethanolproducenternes konkurrenceevne, eftersom de så kan basere deres strategi i forhold<br />

til teknologiudvikling på et bredere billede af den internationale efterspørgsel.<br />

230 Interview OFR, 2005a<br />

231 Interview COWI, 2005<br />

232 Personlig kommunikation SLF, 2005<br />

233 IEA, 2004 s. 30<br />

86

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!