Bioethanolteknologier - Sønderjysk Landboforening
Bioethanolteknologier - Sønderjysk Landboforening Bioethanolteknologier - Sønderjysk Landboforening
ducerede bioethanol kan afsættes i andre lande. Og i hvor høj grad skal man egentlig se Danmark som et hjemmemarked i forhold til EU? På grund af EU’s toldbarrierer og lignende hindringer for varetilførsel, og Danmarks tætte handelsrelationer med mange af de andre EU-lande, kan man måske i en vis grad også vælge at betragte EU som et udvidet hjemmemarked. Peter Stigsgaard fra Oliebranchens Fællesrepræsentation mener, at tankegangen om det nationale hjemmemarked måske er ved at være forældet i dag. Danskproduceret bioethanol vil jo for eksempel kunne afsættes i Tyskland og Sverige. 230 Naturligvis er der en fordel i ikke at skulle transportere bioethanol over meget store afstande, men hvis der er tale om et marked i henholdsvis Tyskland og Sverige, så kan det måske være lige så godt som et dansk hjemmemarked? SLF-anlægget er blandt andet placeret tæt på den tyske grænse for at have lettere adgang til det tyske marked, i tilfælde af at der er større fordele ved at afsætte bioethanolen der. 231 Og som sikring mod den situation, at der slet ikke opstår et dansk marked for bioethanol. Men eftersom den tyske hovedinvestor i dette anlæg nu tøver med at investere på grund af de manglende afgiftslettelser i Danmark, fremgår det dog klart, at et dansk marked har en afgørende effekt i forhold til investeringslysten i danske projekter. Det manglende bioethanolmarked i Danmark er således en af årsagerne til at der endnu ikke er truffet beslutning om at producere bioethanol i Danmark. Men hvilke effekter kan de øvrige bioethanolmarkeder indenfor EU så tænkes at få for de danske bioethanolproducenter? De øvrige markeder i EU kan medvirke til at fremme udviklingen af en dansk bioethanolproduktion på flere måder. For det første kan efterspørgslen fra lande som Tyskland og Sverige supplere et eventuelt dansk marked og dermed samlet set højne efterspørgslen. For det andet kan disse markeders nærhed også betyde en øget konkurrence på grund af et større antal bioethanolproducenter. Den europæiske produktion af bioethanol foregår i dag hovedsageligt i fire lande; Tyskland 232 , Spanien, Frankrig og Sverige. 233 I Europa lader bioethanolkompetencerne altså ikke til at være så udbredte – eller rettere sagt, de er koncentrerede på få lande. Konkurrenceintensiteten og dynamikken indenfor bioethanolbranchen i disse lande kan derfor få afgørende betydning for danske virksomheders konkurrenceevne på det europæiske marked. Og det er vigtigt, at den danske bioethanolbranche sammenlignes med virksomhederne i disse lande, eftersom de må formodes at blive de første udenlandske konkurrenter til en dansk bioethanolproduktion. Men kan danske bioethanolproducenter klare sig i denne konkurrence, kan nærheden til de øvrige konkurrenter indenfor EU medvirke til at styrke de danske producenters internationale konkurrenceevne. For det tredje betyder nærheden af andre markeder, hvor bioethanolteknologier kan afsættes, at de danske producenter har god mulighed for at få indsigt i, hvilke bioethanolteknologier der efterspørges udenfor Danmarks grænser. Dette kan også få betydning i forhold til bioethanolproducenternes konkurrenceevne, eftersom de så kan basere deres strategi i forhold til teknologiudvikling på et bredere billede af den internationale efterspørgsel. 230 Interview OFR, 2005a 231 Interview COWI, 2005 232 Personlig kommunikation SLF, 2005 233 IEA, 2004 s. 30 86
7.3 Produktionsomkostninger for bioethanol sammenlignet med benzin Eftersom det med den nuværende EU-lovgivning ikke er muligt at fastsætte en obligatorisk andel af biobrændstof, der skal tilsættes det markedsførte brændstof, er der med EUlovgivningen lagt op til, at biobrændstoffer kun vil blive markedsført såfremt de kan konkurrere prismæssigt med de fossile brændstoffer. Derfor er det helt centralt, når fokus er på et eventuelt dansk marked for bioethanol, at se på produktionspriserne for bioethanol sammenlignet med benzin. Produktionspriser for bioethanol spreder sig over et bredt spektrum, afhængig af faktorer såsom råvarer, teknologi, produktionsland m.m. I dette afsnit vil vi referere forskellige produktionspriser – både faktiske priser for produktion af bioethanol 234 og skøn over fremtidige danske produktionspriser. Det skal i den forbindelse understreges, at der er store usikkerheder forbundet med de skønnede fremtidige produktionspriser, eftersom omkostningerne afhænger af faktorer, hvis udvikling det kan være svært at forudsige – blandt andet optimering og billiggørelse af enzymer og forbedret udnyttelsesgrad hvad angår lignocellulose. Benzinprisen kan der også findes forskellige bud på; den varierer dels over tid, og dels fra sted til sted, men er trods alt lettere at give et holdbart bud på. Vi har derfor valgt at gå ud fra en fast referencepris på benzin, som vi anvender hele vejen igennem dette kapitel. Det skal dog understreges, at vi er opmærksomme på, at denne faste referencepris naturligvis gør vores konklusioner følsomme overfor svingninger i benzinprisen. Som beskrevet i kapitel 6 er der forskel på energiindholdet i ethanol og benzin. Derfor vil vi i det følgende ikke bare sammenligne priser per liter, men også priser per MJ. På den måde får vi både en optimistisk og en pessimistisk vurdering af bioethanolprisen sammenlignet med benzinprisen. 235 Vores reference-produktionspris for benzin (Oktan 95, maj 2003) på 2,15 kr./l, hvilket svarer til 0,07 kr./MJ 236 , er hentet fra Risø Energy Report 2, hvorfra vi også har hentet de brændværdier, som fremgår af kapitel 6. Ud fra denne referencepris for benzin, har vi mulighed for at danne os et indtryk af, hvorvidt bioethanol kan konkurrere med benzin prismæssigt. Eksempler på bioethanolproduktionspriser hentet fra udlandet ser således ud: Råvare Oprindelse Pris ($/l) Pris (kr./l) Pris (kr./MJ) Majs USA 0,29 1,74 0,08 Sukkerroer Europa 0,42-0,60 2,52-3,60 0,12-0,17 Hvede Europa 0,35-0,62 2,10-3,72 0,10-0,17 Sukkerrør Brasilien 0,23 1,38 0,06 Poppeltræ USA & Canada 0,36 2,16 0,1 Benzin reference 2,15 0,07 Tabel 16 Produktionspriser for bioethanol 237 234 Disse er dog alle hentet fra udlandet, idet der som bekendt ikke produceres bioethanol i Danmark i dag. 235 Eftersom brændværdien per liter er lavere i bioethanol end i benzin. 236 Beregnet ved hjælp af brændværdien for benzin, som fremgår af Tabel 13 i kapitel 6. Udregningen fremgår af Bilag 6. 237 De amerikanske priser er hentet fra IEA, 2004 s. 68-79. Omregningen fra US$ til danske priser er vores egen ud fra en kurs på 600. 87
- Page 36 and 37: nedmuldes tjener blandt andet til a
- Page 38 and 39: des til procesenergi men også til
- Page 40 and 41: ligvis overveje denne mulighed frem
- Page 42 and 43: Der er dog også forhold som taler
- Page 44 and 45: tativt at nå målsætningen. Hvorv
- Page 46 and 47: 6 4 CH 2OH 5 OH OH 3 O 2 1 OH OH Fi
- Page 48 and 49: Stivelse har på grund af α-bindin
- Page 50 and 51: egår ved omkring 30º C og tager 5
- Page 52 and 53: I modsætning til stivelse, er cell
- Page 54 and 55: 5,75 procent af transportsektorens
- Page 56 and 57: tager udgangspunkt i en kombineret
- Page 58 and 59: 4.5 Danske aktiviteter med relevans
- Page 60 and 61: giproduktion. 149 Der peges desuden
- Page 62 and 63: Fortsat fokus på raffinering af bi
- Page 64 and 65: således tænkt som den biomassebas
- Page 66 and 67: af lignocelluloseholdige råvarer e
- Page 68 and 69: Bioraffinaderi Årlig produktion (m
- Page 70 and 71: at billiggøre bioethanolproduktion
- Page 72 and 73: Af Figur 21 fremgår de milepæle,
- Page 74 and 75: De ovennævnte omstillinger er dog
- Page 76 and 77: perspektivet for brændstofblanding
- Page 78 and 79: Brændstof Ethanolforbrug Bioethano
- Page 80 and 81: Andre aktører påpeger, at en såd
- Page 82 and 83: Man kunne også overveje særlige s
- Page 84 and 85: 7 MARKEDET FOR BIOETHANOL Hvordan b
- Page 88 and 89: Som det ses af tabellen, ligger pri
- Page 90 and 91: Denne konklusion understøttes af O
- Page 92 and 93: Hedegaard og den danske oliebranche
- Page 94 and 95: 7.5 Pris inklusiv nuværende afgift
- Page 96 and 97: hvis bioethanol skal kunne konkurre
- Page 98 and 99: telse, eksempelvis har den gennemsn
- Page 100 and 101: Der er en afgørende forskel mellem
- Page 102 and 103: 8 ROADMAP I dette kapitel vil vi sa
- Page 104 and 105: dansk produktion altid være truet
- Page 106 and 107: Der er en snæver sammenhæng melle
- Page 108 and 109: For at opfylde 2020-målsætningen
- Page 110 and 111: Den danske bilparks kompatibilitet
- Page 112 and 113: eller energibalance. Eller man kunn
- Page 114 and 115: 9 KONKLUSION På hvilken måde kan
- Page 116 and 117: 10 PERSPEKTIVERING Når bioethanol
- Page 118 and 119: 11 REFERENCER Campbell et al., 1999
- Page 120 and 121: Kommissionen, 2001 Kommissionen for
- Page 122 and 123: Teknologirådet, 2001 Teknologiråd
- Page 124 and 125: www.foodnavigator.com Foodnavigator
- Page 126 and 127: Personlig kommunikation Elsam, 2005
- Page 128 and 129: BILAG 2 - REGNEEKSEMPLER TIL AFSNIT
- Page 130 and 131: α-D-glukose - Glukosemolekyle, hvo
- Page 132 and 133: BILAG 5 - PROBLEMATIKKEN VED AT BLA
- Page 134 and 135: BILAG 7 - VOC-PROBLEMSTILLINGEN I r
ducerede bioethanol kan afsættes i andre lande. Og i hvor høj grad skal man egentlig se<br />
Danmark som et hjemmemarked i forhold til EU? På grund af EU’s toldbarrierer og lignende<br />
hindringer for varetilførsel, og Danmarks tætte handelsrelationer med mange af de andre<br />
EU-lande, kan man måske i en vis grad også vælge at betragte EU som et udvidet hjemmemarked.<br />
Peter Stigsgaard fra Oliebranchens Fællesrepræsentation mener, at tankegangen om det nationale<br />
hjemmemarked måske er ved at være forældet i dag. Danskproduceret bioethanol vil<br />
jo for eksempel kunne afsættes i Tyskland og Sverige. 230 Naturligvis er der en fordel i ikke at<br />
skulle transportere bioethanol over meget store afstande, men hvis der er tale om et marked i<br />
henholdsvis Tyskland og Sverige, så kan det måske være lige så godt som et dansk hjemmemarked?<br />
SLF-anlægget er blandt andet placeret tæt på den tyske grænse for at have lettere<br />
adgang til det tyske marked, i tilfælde af at der er større fordele ved at afsætte bioethanolen<br />
der. 231 Og som sikring mod den situation, at der slet ikke opstår et dansk marked for bioethanol.<br />
Men eftersom den tyske hovedinvestor i dette anlæg nu tøver med at investere på grund<br />
af de manglende afgiftslettelser i Danmark, fremgår det dog klart, at et dansk marked har en<br />
afgørende effekt i forhold til investeringslysten i danske projekter. Det manglende bioethanolmarked<br />
i Danmark er således en af årsagerne til at der endnu ikke er truffet beslutning om<br />
at producere bioethanol i Danmark.<br />
Men hvilke effekter kan de øvrige bioethanolmarkeder indenfor EU så tænkes at få for de<br />
danske bioethanolproducenter?<br />
De øvrige markeder i EU kan medvirke til at fremme udviklingen af en dansk bioethanolproduktion<br />
på flere måder. For det første kan efterspørgslen fra lande som Tyskland og Sverige<br />
supplere et eventuelt dansk marked og dermed samlet set højne efterspørgslen.<br />
For det andet kan disse markeders nærhed også betyde en øget konkurrence på grund af et<br />
større antal bioethanolproducenter. Den europæiske produktion af bioethanol foregår i dag<br />
hovedsageligt i fire lande; Tyskland 232 , Spanien, Frankrig og Sverige. 233 I Europa lader<br />
bioethanolkompetencerne altså ikke til at være så udbredte – eller rettere sagt, de er koncentrerede<br />
på få lande.<br />
Konkurrenceintensiteten og dynamikken indenfor bioethanolbranchen i disse lande kan derfor<br />
få afgørende betydning for danske virksomheders konkurrenceevne på det europæiske<br />
marked. Og det er vigtigt, at den danske bioethanolbranche sammenlignes med virksomhederne<br />
i disse lande, eftersom de må formodes at blive de første udenlandske konkurrenter til<br />
en dansk bioethanolproduktion. Men kan danske bioethanolproducenter klare sig i denne<br />
konkurrence, kan nærheden til de øvrige konkurrenter indenfor EU medvirke til at styrke de<br />
danske producenters internationale konkurrenceevne.<br />
For det tredje betyder nærheden af andre markeder, hvor bioethanolteknologier kan afsættes,<br />
at de danske producenter har god mulighed for at få indsigt i, hvilke bioethanolteknologier<br />
der efterspørges udenfor Danmarks grænser. Dette kan også få betydning i forhold til<br />
bioethanolproducenternes konkurrenceevne, eftersom de så kan basere deres strategi i forhold<br />
til teknologiudvikling på et bredere billede af den internationale efterspørgsel.<br />
230 Interview OFR, 2005a<br />
231 Interview COWI, 2005<br />
232 Personlig kommunikation SLF, 2005<br />
233 IEA, 2004 s. 30<br />
86