Bioethanolteknologier - Sønderjysk Landboforening

More documents

Recommendations

Info

7 MARKEDET FOR BIOETHANOL Hvordan bør et dansk marked for bioethanol etableres? En del af grundlaget for, at forsyne transportsektoren med bioethanol er et velfungerende marked, hvor bioethanolen kan afsættes. Etableringen af et hjemmemarked har ifølge Porter stor betydning for hvordan virksomhederne kan positionere sig internationalt. Både efterspørgslens sammensætning og størrelse har betydning. 220 Porter argumenterer for at efterspørgslen på markedet kan være med til at få industrien til at investere i nyere og mere radikale teknologier, hvis det kan modsvare de behov efterspørgslen giver udtryk for, som for eksempel udnyttelse af andre typer ressourcer. Når efterspørgslen stiger vil væksten på hjemmemarkedet også stige. Hvis væksten på hjemmemarkedet er højere end væksten i udlandet, vil industrien investere mere i forskning og udvikling, hvilket øger dens konkurrenceevne. Et tidligt hjemmemarked kan også gøre, at industriens erfaringskurve begynder tidligere, det vil sige at industrien kommer tidligt i gang med at udvikle nye teknologier, hvilket kan give den et forspring i forhold til konkurrerende udenlandske virksomheder. 221 Flere af de danske aktører indenfor bioethanolproduktion bemærker også, at tilvejebringelse og implementering af forskningsmæssige gennembrud er meget vanskelige, hvis dette nationale marked ikke etableres. Hvis der er afsætningsmuligheder i Danmark, er det derimod meget sandsynligt, at interessen fra danske virksomheder, til at deltage og investere i teknologiudviklingen, vil blive større. 222 223 I vurderingen af, hvorvidt det er en god forretning at udvikle danske teknologier til produktion af bioethanol, bliver man nødt til at beskæftige sig med spørgsmålet om, hvorvidt disse teknologier vil kunne afsættes. Hvis det forudsættes, at teknologierne ellers er konkurrencedygtige, så afhænger afsætningsmulighederne i høj grad af det internationale marked for bioethanol. Dette kapitel indledes derfor med et afsnit om det globale marked for bioethanol. Herefter følger en diskussion af det danske markeds betydning for en eventuel dansk produktion af bioethanol. Derefter ser vi nærmere på produktionsprisen på henholdsvis bioethanol og benzin, da det i høj grad er her man finder den væsentligste barriere for etableringen af et marked. I forlængelse heraf ser vi på, hvilke mulige reguleringstiltag der kan benyttes med henblik at etablere et dansk marked for bioethanol. I forhold til diamantmodellen placerer etableringen af markedet sig under determinanten efterspørgselsforhold. 7.1 Bioethanol på det globale marked Et globalt marked for bioethanol er af vital betydning for en eventuel dansk bioethanolstrategi – eller rettere sagt; hvis ikke der kan forventes at blive tilstrækkelig global efterspørgsel efter bioethanol i fremtiden, er der ingen grund til at lave en dansk bioethanolstrategi. Som nævnt i indledningen til dette projekt, går vi ud fra, at der vil være en voksende fremtidig efterspørgsel efter bioethanol. Denne antagelse bygger vi naturligvis på læsning af eksi- 220 Porter, 1990 221 Porter, 1990 222 Risø, 2004 223 KVL, 2004 84
sterende undersøgelser af det globale bioethanolmarked; dets udvikling hidtil, og dets formodede udvikling fremover. Bioethanol er langt det mest udbredte biobrændstof til transport. Og bioethanol produceres og anvendes i alle dele af verden, hvorimod den nærmeste konkurrent biodiesel stort set kun produceres og anvendes i Europa. 224 Ifølge Elsam er der desuden lanceret store biobrændstofprogrammer både i EU og i Kina og Indien – og de vil blive baseret på bioethanol på grund af en konkurrencedygtig pris sammenlignet med andre flydende biobrændstoffer. 225 <strong>Sønderjysk</strong> <strong>Landboforening</strong> henviser til en britisk vurdering, hvori det antages, at afsætningsmarkedet for bioethanol globalt vil stige mellem 2-3 procent om året. 226 Bioethanols udbredelse er dog langt størst i USA og Brasilien – og i Europa er produktionen af biodiesel større end produktionen af bioethanol. Det billede, der tegner sig for biobrændstoffer generelt i EU, er til gengæld positivt. I 2002 udgjorde biobrændstoffer sammenlagt 0,45 procent af EU’s energiforbrug til vejtransport. Og selv om de absolutte tal er lave, er produktionen af biobrændstoffer i vækst. Tallet lå kun på 0,25 procent i 1999, og skøn baserede på produktionskapaciteten pegede på 1 procent i 2004. 227 Således er biobrændstoffer i vækst i EU. Og selvom biodiesel foreløbig er det mest dominerende af biobrændstofferne, er der ingen grund til at tro, at markedet for bioethanol ikke vil vokse lige så meget som markedet for biodiesel. Ser man på det svenske marked, så forbruges der årligt ca. 80.000 ton bioethanol. Sverige producerer selv de 50.000 ton, 228 mens den resterende mængde importeres. 229 Sverige kunne være et godt sted for danske bioethanolproducenter at afsætte bioethanol til at begynde med – og konkurrencedygtige produktionsteknologier på langt sigt. Sammenfattende må det siges, at der er tale om et globalt bioethanolmarked, der både er stort og i vækst. Der er derfor god basis for at afsætte danske bioethanolteknologier på et globalt marked, såfremt de bliver konkurrencedygtige. 7.2 Betydningen af et dansk marked for bioethanol Et dansk marked for bioethanol er naturligvis nødvendigt, såfremt EU-målsætningerne skal opfyldes. Men hjemmemarkedets betydning for den danske produktion af bioethanol og udviklingen af de danske bioethanolteknologier kan til gengæld diskuteres. Ifølge Porter er efterspørgslens sammensætning og størrelse afgørende for de nationale virksomheders internationale konkurrenceevne. Et hjemmemarked med efterspørgselsforhold, der afspejler de internationale, vil derfor være et godt udgangspunkt, hvis en virksomhed skal kunne konkurrere på det internationale marked. Men omvendt argumenterer Porter også for at et manglende hjemmemarked kan medføre, at virksomhederne i branchen kommer tidligere ud på det internationale marked og dermed står stærkt her i forhold til de konkurrenter, der først etablerer sig nationalt og dernæst internationalt. Derfor kan man diskutere om et dansk hjemmemarked i virkeligheden er afgørende for en dansk produktion og for de danske producenters konkurrencedygtighed, hvis den danskpro- 224 IEA, 2004 s. 27-31 225 Elsam, 2004 226 SLF, 2003 s. 25 227 EEA, 2004 228 Økonomi- og Erhvervsministeriet m.fl., 2004 s. 12 229 www.baff.info 85
Page 1:
Bioethanolteknologier - En dansk st
Page 4 and 5:
INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING...
Page 6 and 7:
Resumé Med henblik på at nedbring
Page 8 and 9:
En anden gruppe af løsninger sigte
Page 10 and 11:
påpeges, at biobrændstoffer bør
Page 12 and 13:
85 procent ethanol og 15 procent be
Page 14 and 15:
2 METODE I dette kapitel vil vi gen
Page 16 and 17:
adgang til disse ressourcer, eller
Page 18 and 19:
gynde at bruge halm som råvare til
Page 20 and 21:
2.2 Roadmapping Den anden tilgang,
Page 22 and 23:
De aspekter, der er mest afgørende
Page 24 and 25:
landsk, eftersom man endnu ikke har
Page 26 and 27:
Oliebranchens Fællesrepræsentatio
Page 28 and 29:
2.5 Opbygning af projektrapporten V
Page 30 and 31:
areal til dyrkning, bliver hermed m
Page 32 and 33:
Det er den politiske målsætning,
Page 34 and 35: 3.3 De glukose- og stivelsesholdige
Page 36 and 37: nedmuldes tjener blandt andet til a
Page 38 and 39: des til procesenergi men også til
Page 40 and 41: ligvis overveje denne mulighed frem
Page 42 and 43: Der er dog også forhold som taler
Page 44 and 45: tativt at nå målsætningen. Hvorv
Page 46 and 47: 6 4 CH 2OH 5 OH OH 3 O 2 1 OH OH Fi
Page 48 and 49: Stivelse har på grund af α-bindin
Page 50 and 51: egår ved omkring 30º C og tager 5
Page 52 and 53: I modsætning til stivelse, er cell
Page 54 and 55: 5,75 procent af transportsektorens
Page 56 and 57: tager udgangspunkt i en kombineret
Page 58 and 59: 4.5 Danske aktiviteter med relevans
Page 60 and 61: giproduktion. 149 Der peges desuden
Page 62 and 63: Fortsat fokus på raffinering af bi
Page 64 and 65: således tænkt som den biomassebas
Page 66 and 67: af lignocelluloseholdige råvarer e
Page 68 and 69: Bioraffinaderi Årlig produktion (m
Page 70 and 71: at billiggøre bioethanolproduktion
Page 72 and 73: Af Figur 21 fremgår de milepæle,
Page 74 and 75: De ovennævnte omstillinger er dog
Page 76 and 77: perspektivet for brændstofblanding
Page 78 and 79: Brændstof Ethanolforbrug Bioethano
Page 80 and 81: Andre aktører påpeger, at en såd
Page 82 and 83: Man kunne også overveje særlige s
Page 86 and 87: ducerede bioethanol kan afsættes i
Page 88 and 89: Som det ses af tabellen, ligger pri
Page 90 and 91: Denne konklusion understøttes af O
Page 92 and 93: Hedegaard og den danske oliebranche
Page 94 and 95: 7.5 Pris inklusiv nuværende afgift
Page 96 and 97: hvis bioethanol skal kunne konkurre
Page 98 and 99: telse, eksempelvis har den gennemsn
Page 100 and 101: Der er en afgørende forskel mellem
Page 102 and 103: 8 ROADMAP I dette kapitel vil vi sa
Page 104 and 105: dansk produktion altid være truet
Page 106 and 107: Der er en snæver sammenhæng melle
Page 108 and 109: For at opfylde 2020-målsætningen
Page 110 and 111: Den danske bilparks kompatibilitet
Page 112 and 113: eller energibalance. Eller man kunn
Page 114 and 115: 9 KONKLUSION På hvilken måde kan
Page 116 and 117: 10 PERSPEKTIVERING Når bioethanol
Page 118 and 119: 11 REFERENCER Campbell et al., 1999
Page 120 and 121: Kommissionen, 2001 Kommissionen for
Page 122 and 123: Teknologirådet, 2001 Teknologiråd
Page 124 and 125: www.foodnavigator.com Foodnavigator
Page 126 and 127: Personlig kommunikation Elsam, 2005
Page 128 and 129: BILAG 2 - REGNEEKSEMPLER TIL AFSNIT
Page 130 and 131: α-D-glukose - Glukosemolekyle, hvo
Page 132 and 133: BILAG 5 - PROBLEMATIKKEN VED AT BLA
Page 134 and 135:
BILAG 7 - VOC-PROBLEMSTILLINGEN I r
Page 136:
135
show all

Bioethanolteknologier - Sønderjysk Landboforening

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?