Bioethanolteknologier - Sønderjysk Landboforening
Bioethanolteknologier - Sønderjysk Landboforening Bioethanolteknologier - Sønderjysk Landboforening
Andre aktører påpeger, at en sådan modregning ikke vil være nødvendig, hvis biobrændstofferne afgiftsfritages. En afgiftsfritagelse vil give olieselskaberne en tilpas stor indtjening på skiftet fra alkylater til bioethanol, til at investeringerne i de ekstra distributions- og lagerfaciliteter burde komme af sig selv. 205 6.3 Regulering til fremme af distribution og anvendelse Anvendelse af bioethanol kan via lovgivning fremmes ved fastsættelse af en obligatorisk andel af biobrændstof i det markedsførte brændstof. Muligheden nævnes blandt andet i de indledende betragtninger til biobrændstofdirektivet, som et instrument til at fremme et marked for biobrændstoffer. 206 En sådan regulering ville naturligvis skabe en efterspørgsel efter bioethanol. Strategisk set bør den krævede procentsats være højere end i de lande, hvor de danske bioethanolproducenter har konkurrenter, eftersom et større marked kan medvirke til at øge de danske virksomheders konkurrenceevne set i forhold til deres udenlandske konkurrenter. Danmark skal som minimum matche konkurrentlandenes afsætningsforhold. 207 Procentsatsen kan dog ikke sættes over 5 procent iblandet bioethanol, da brændstoffet ved en højere koncentration ikke længere må sælges under benzindefinitionen. 208 I forbindelse med vedtagelsen af biobrændstofdirektivet var der dog ikke blandt EU’s medlemslande enighed om at gøre målsætningerne bindende. Og med den nuværende udformning af EU’s brændstofdirektiv 209 gives der ikke mulighed for, at en medlemsstat selv kan fastsætte en obligatorisk andel, som er gældende nationalt. 210 Således er muligheden for i Danmark at fastsætte en obligatorisk andel af bioethanol i benzinen udelukket. I EU-sammenhæng er der fastsat tekniske standarder for forskellige brændstoffer, og disse kan også have betydning i forhold til anvendelse af ethanol. I både brændstofdirektivet og den tekniske standard for benzin, EN 228, er der fastsat en øvre grænse for iblanding af ethanol i benzin på 5 procent (volumen). Hvis der sælges benzin med en større procentvis andel af ethanol iblandet, må blandingen ikke kaldes benzin, idet den ikke falder indenfor rammerne for EN 228, og sådanne blandinger vil typisk finde anvendelse i særlige motorer 211 – det vil sige ikke i almindelige benzinmotorer, men for eksempel i FFV-motorer. Dette betyder ikke, at der ikke kan sælges for eksempel E10 på tankstationerne, men det vil betyde ekstra omkostninger for et olieselskab, som vil sælge benzin med mere end 5 procent ethanol – eftersom de så skal indføre et ekstra produkt i deres portefølje. 212 Denne øvre grænse har i Sverige haft den effekt, at de svenske forbrugere ikke kan tanke benzin iblandet for eksempel 10 procent bioethanol. Hvis man derfor ønsker at køre på E10, må man selv blande benzin og bioethanol – det vil sige købe E85, som så kan iblandes benzin til man når en E10-blanding. 213 Forbrugerens frie valg af brændstof besværliggøres altså på indkøbsniveauet af 5 procent-grænsen. Samtidig findes der endnu ikke fælles EU-standarder for benzin-ethanolblandinger, hvilket resulterer i manglende tillid på området – både hos bilejere og bilfabrikanter. De manglende 205 Interview SLF, 2005 206 Økonomi- og Erhvervsministeriet m.fl., 2004 s. 19 207 Kring & Danielsen, 2004 s. 68 208 Økonomi- og Erhvervsministeriet m.fl., 2004 209 Direktiv 98/70, ændret ved direktiv 2003/17; implementeret ved bekendtgørelse nr. 884 af 3. november 2003 om kvaliteten af benzin, dieselolie og gasolie til brug i motorkøretøjer (brændstofbekendtgørelsen). 210 Økonomi- og Erhvervsministeriet m.fl., 2004 s. 8 211 Økonomi- og Erhvervsministeriet m.fl., 2004 s. 8-9 212 Interview OFR, 2005b 213 www.baff.info 80
standarder betyder, at bilproducenternes almindelige garanti typisk ikke dækker, hvis bilejeren har kørt på et brændstof, der falder udenfor specifikationerne for benzin. Og en bilejer vil naturligvis vægre sig ved at køre på et brændstof, som bilproducenten ikke står inde for, at motoren kan klare. Denne situation udgør dermed også en barriere for det frie brændstofvalg. Der arbejdes dog i CEN (den europæiske standardiseringsorganisation) på standarder for blandt andet E10, E20, E50 og E85, og i dette arbejde inddrages både oliebranchen og bilindustrien, sådan at parterne forpligter sig på i fællesskab at løse de problemer, der måtte være. 214 Når der først er lavet fælles EU-standarder for alle varianter af ethanolholdig benzin tilsat over 5 volumenprocent ethanol, og bilfabrikanterne også har sagt god for disse brændstofblandingers anvendelse, vil 5 procent-begrænsningen for ethanol i benzin ikke længere udgøre en hindring i sig selv. Herefter vil bilejeren teknisk set have frit valg mellem ethanolholdig benzin med over 5 volumenprocent ethanol og benzin med maksimalt 5 volumenprocent ethanol. Problemet består herefter i bioethanolens tilgængelighed, eftersom ethanol i en periode må forventes ikke at være lige så tilgængelig som benzin. Det er i øvrigt oplagt, at arbejdet med at kortlægge hvilke bilmodeller, der har problemer med hvilke koncentrationer af ethanol, kunne være en del af arbejdet med at fastlægge fælles EUstandarder for bioethanolholdig benzin. Idet både bilindustrien og oliebranchen er inddraget i arbejdet med standarderne, er der allerede etableret et egnet forum for en sådan afdækning. Yderligere ville det måske være givtigt, hvis også bioethanolproducenter blev inddraget i dette arbejde. Man kunne også forestille sig andre lovgivningstiltag, der kan fremme anvendelsen af bioethanol. En mulighed kunne være at differentiere afgifter på biler efter i hvor høj grad bilerne kan anvende ethanol. Dette ville fungere som en støtte til at investere i FFV’er. I Sverige har man for eksempel vedtaget, at halvdelen af alle nye statsejede eller -lejede køretøjer, med undtagelse af udrykningskøretøjer, skal være miljøvenlige. 215 Miljøvenlige køretøjer defineres i denne sammenhæng som køretøjer der helt eller delvist kører på biogas, ethanol eller elektricitet. 216 Det samme arbejdes der i øjeblikket på i delstaten Nordrein Westfalen, Tyskland igennem et modelprojekt. 217 I Sverige gives der ligeledes særlige parkeringsfordele til biler, der kører på blandinger af ethanol og benzin. 218 I Stockholm er der per 2. maj, 2005 gratis parkering for miljøbiler. 219 Den slags særordninger kunne også overvejes i Danmark. I Danmark kunne statslige transportmidler også pålægges at overgå til anvendelse af mere miljøvenlige brændstoffer og drivmidler. Det samme kan gøre sig gældende for det offentlige transportsystem. En sådan lovgivning kan få stor betydning i forhold til at få etableret en efterspørgsel efter bioethanol, og kan desuden medvirke til at øge den danske befolknings accept af bioethanol som et alternativ til benzin. De offentlige transportmidler fylder mest i de store byer i forhold til yderområderne, derfor er det også her der er det største behov for substitution. 214 Interview OFR, 2005b 215 www.baff.info; Interview SLF, 2005 216 www.baff.info 217 Interview SLF, 2005 218 DR2, 2005 219 www.baff.info 81
- Page 30 and 31: areal til dyrkning, bliver hermed m
- Page 32 and 33: Det er den politiske målsætning,
- Page 34 and 35: 3.3 De glukose- og stivelsesholdige
- Page 36 and 37: nedmuldes tjener blandt andet til a
- Page 38 and 39: des til procesenergi men også til
- Page 40 and 41: ligvis overveje denne mulighed frem
- Page 42 and 43: Der er dog også forhold som taler
- Page 44 and 45: tativt at nå målsætningen. Hvorv
- Page 46 and 47: 6 4 CH 2OH 5 OH OH 3 O 2 1 OH OH Fi
- Page 48 and 49: Stivelse har på grund af α-bindin
- Page 50 and 51: egår ved omkring 30º C og tager 5
- Page 52 and 53: I modsætning til stivelse, er cell
- Page 54 and 55: 5,75 procent af transportsektorens
- Page 56 and 57: tager udgangspunkt i en kombineret
- Page 58 and 59: 4.5 Danske aktiviteter med relevans
- Page 60 and 61: giproduktion. 149 Der peges desuden
- Page 62 and 63: Fortsat fokus på raffinering af bi
- Page 64 and 65: således tænkt som den biomassebas
- Page 66 and 67: af lignocelluloseholdige råvarer e
- Page 68 and 69: Bioraffinaderi Årlig produktion (m
- Page 70 and 71: at billiggøre bioethanolproduktion
- Page 72 and 73: Af Figur 21 fremgår de milepæle,
- Page 74 and 75: De ovennævnte omstillinger er dog
- Page 76 and 77: perspektivet for brændstofblanding
- Page 78 and 79: Brændstof Ethanolforbrug Bioethano
- Page 82 and 83: Man kunne også overveje særlige s
- Page 84 and 85: 7 MARKEDET FOR BIOETHANOL Hvordan b
- Page 86 and 87: ducerede bioethanol kan afsættes i
- Page 88 and 89: Som det ses af tabellen, ligger pri
- Page 90 and 91: Denne konklusion understøttes af O
- Page 92 and 93: Hedegaard og den danske oliebranche
- Page 94 and 95: 7.5 Pris inklusiv nuværende afgift
- Page 96 and 97: hvis bioethanol skal kunne konkurre
- Page 98 and 99: telse, eksempelvis har den gennemsn
- Page 100 and 101: Der er en afgørende forskel mellem
- Page 102 and 103: 8 ROADMAP I dette kapitel vil vi sa
- Page 104 and 105: dansk produktion altid være truet
- Page 106 and 107: Der er en snæver sammenhæng melle
- Page 108 and 109: For at opfylde 2020-målsætningen
- Page 110 and 111: Den danske bilparks kompatibilitet
- Page 112 and 113: eller energibalance. Eller man kunn
- Page 114 and 115: 9 KONKLUSION På hvilken måde kan
- Page 116 and 117: 10 PERSPEKTIVERING Når bioethanol
- Page 118 and 119: 11 REFERENCER Campbell et al., 1999
- Page 120 and 121: Kommissionen, 2001 Kommissionen for
- Page 122 and 123: Teknologirådet, 2001 Teknologiråd
- Page 124 and 125: www.foodnavigator.com Foodnavigator
- Page 126 and 127: Personlig kommunikation Elsam, 2005
- Page 128 and 129: BILAG 2 - REGNEEKSEMPLER TIL AFSNIT
standarder betyder, at bilproducenternes almindelige garanti typisk ikke dækker, hvis bilejeren<br />
har kørt på et brændstof, der falder udenfor specifikationerne for benzin. Og en bilejer vil<br />
naturligvis vægre sig ved at køre på et brændstof, som bilproducenten ikke står inde for, at<br />
motoren kan klare. Denne situation udgør dermed også en barriere for det frie brændstofvalg.<br />
Der arbejdes dog i CEN (den europæiske standardiseringsorganisation) på standarder for<br />
blandt andet E10, E20, E50 og E85, og i dette arbejde inddrages både oliebranchen og bilindustrien,<br />
sådan at parterne forpligter sig på i fællesskab at løse de problemer, der måtte være.<br />
214<br />
Når der først er lavet fælles EU-standarder for alle varianter af ethanolholdig benzin tilsat<br />
over 5 volumenprocent ethanol, og bilfabrikanterne også har sagt god for disse brændstofblandingers<br />
anvendelse, vil 5 procent-begrænsningen for ethanol i benzin ikke længere udgøre<br />
en hindring i sig selv. Herefter vil bilejeren teknisk set have frit valg mellem ethanolholdig<br />
benzin med over 5 volumenprocent ethanol og benzin med maksimalt 5 volumenprocent<br />
ethanol. Problemet består herefter i bioethanolens tilgængelighed, eftersom ethanol i en periode<br />
må forventes ikke at være lige så tilgængelig som benzin.<br />
Det er i øvrigt oplagt, at arbejdet med at kortlægge hvilke bilmodeller, der har problemer med<br />
hvilke koncentrationer af ethanol, kunne være en del af arbejdet med at fastlægge fælles EUstandarder<br />
for bioethanolholdig benzin. Idet både bilindustrien og oliebranchen er inddraget<br />
i arbejdet med standarderne, er der allerede etableret et egnet forum for en sådan afdækning.<br />
Yderligere ville det måske være givtigt, hvis også bioethanolproducenter blev inddraget i dette<br />
arbejde.<br />
Man kunne også forestille sig andre lovgivningstiltag, der kan fremme anvendelsen af<br />
bioethanol. En mulighed kunne være at differentiere afgifter på biler efter i hvor høj grad<br />
bilerne kan anvende ethanol. Dette ville fungere som en støtte til at investere i FFV’er.<br />
I Sverige har man for eksempel vedtaget, at halvdelen af alle nye statsejede eller -lejede køretøjer,<br />
med undtagelse af udrykningskøretøjer, skal være miljøvenlige. 215 Miljøvenlige køretøjer<br />
defineres i denne sammenhæng som køretøjer der helt eller delvist kører på biogas, ethanol<br />
eller elektricitet. 216 Det samme arbejdes der i øjeblikket på i delstaten Nordrein Westfalen,<br />
Tyskland igennem et modelprojekt. 217<br />
I Sverige gives der ligeledes særlige parkeringsfordele til biler, der kører på blandinger af<br />
ethanol og benzin. 218 I Stockholm er der per 2. maj, 2005 gratis parkering for miljøbiler. 219<br />
Den slags særordninger kunne også overvejes i Danmark.<br />
I Danmark kunne statslige transportmidler også pålægges at overgå til anvendelse af mere<br />
miljøvenlige brændstoffer og drivmidler. Det samme kan gøre sig gældende for det offentlige<br />
transportsystem. En sådan lovgivning kan få stor betydning i forhold til at få etableret en<br />
efterspørgsel efter bioethanol, og kan desuden medvirke til at øge den danske befolknings<br />
accept af bioethanol som et alternativ til benzin. De offentlige transportmidler fylder mest i<br />
de store byer i forhold til yderområderne, derfor er det også her der er det største behov for<br />
substitution.<br />
214 Interview OFR, 2005b<br />
215 www.baff.info; Interview SLF, 2005<br />
216 www.baff.info<br />
217 Interview SLF, 2005<br />
218 DR2, 2005<br />
219 www.baff.info<br />
81
Change language