Bioethanolteknologier - Sønderjysk Landboforening

More documents

Recommendations

Info

Af Figur 21 fremgår de milepæle, som vi finder mest afgørende i forhold til bioraffinaderier. 2005 2020 Målsætninger Ærø-anlæg (2006) Figur 21 Milepæle for bioraffinaderier 2010 5,75 energiprocent af benzin- og dieselforbruget Et stigende antal bioraffinaderier; gradvist mere avancerede håndtere E10 20 energiprocent af benzin- og dieselforbruget SLF-anlæg (2008) Produktion baseret på lignocellulose To anlæg med produktion svarende til SLF-anlægget Produktion baseret på lignocellulose 72
6 DISTRIBUTION OG ANVENDELSE Hvilke ændringer skal ske i distributionssystemet og i bilmotorerne, for at vi kan distribuere og anvende ethanol? Med til et dansk roadmap for bioethanolområdet hører også nogle overvejelser om, hvordan distributionsnettet bør indrettes, hvordan bilmotorerne bør konstrueres, og hvordan den relevante lovgivning herom bør indrettes, hvis EU-målsætningerne skal nås via bioethanol. Det er en forudsætning for et velfungerende dansk bioethanolmarked, at bioethanolen kan distribueres og anvendes problemfrit. Derudover er det også vigtigt at de lovgivningsmæssige rammer understøtter anvendelsen og distributionen. I dette kapitel vil vi derfor beskæftige os med grundlaget for en dansk distribution og anvendelse af bioethanol, samt hvilke ændringer der kan blive nødvendige. Vi vil først beskrive anvendelsen af ethanol i den eksisterende bilpark; hovedsageligt anvendelsen i benzinmotorer, men også anvendelsen i dieselmotorer. Dernæst vil vi beskrive anvendelsen af ethanol i nye motorer; herunder især anvendelsen i de såkaldte Flexible Fuel Vehicles (FFV’er), som er beregnede til blandinger af benzin og ethanol, men også perspektiverne i anvendelse af ethanol i dieselmotorer og brændselscellemotorer. Desuden gennemgår vi brændstoføkonomien for blandinger af ethanol og benzin/diesel. Som en del af vores beskrivelse af anvendelsen af ethanol, vil vi også beregne, hvor stor en del af henholdsvis 2010- og 2020-målsætningerne, der kan nås med forskellige koncentrationer af ethanol iblandet den benzin og diesel, som markedsføres i Danmark. Efterfølgende vil vi analysere mulighederne for distribution af ethanol i det danske distributionssystem, samt de nødvendige ændringer heraf. Og sidst vil vi analysere den relevante lovgivning, som kan have betydning for anvendelse og distribution af ethanol i Danmark. De determinanter, som er relevante for indholdet i dette kapitel er faktorforhold og relaterede og understøttende brancher. 6.1 Anvendelse af ethanol Ethanol kan som nævnt i kapitel 1 iblandes benzin i alle koncentrationer lige fra nogle enkelte procent og op til 100 procent. Blandinger med lave koncentrationer af ethanol kan anvendes i de eksisterende benzinmotorer, mens blandinger med højere koncentrationer af ethanol kræver motorer, der er særligt udviklede hertil. De samme principper gælder for anvendelse af diesel iblandet ethanol. Engang i fremtiden kan det desuden blive relevant at anvende ethanol som brændstof i brændselscellemotorer. 6.1.1 Anvendelse af ethanol i den eksisterende bilpark Forskellene i anvendelse af ethanol og benzin ligger i ethanolens kemiske egenskaber. Det er disse forskelle, som gør at anvendelse af ethanol kan skabe behov for ændringer i de benzinmotor, vi har i dag. Ethanol leder elektricitet, så alle aluminiumdele skal udskiftes (idet aluminium også leder elektricitet). Ligeledes skal alle bløde metaller (zink, messing, bly og aluminium) undgås, da ethanolen kan nedbryde dem. 171 171 NREL, 2002 s. 4-11 73
Page 1:
Bioethanolteknologier - En dansk st
Page 4 and 5:
INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING...
Page 6 and 7:
Resumé Med henblik på at nedbring
Page 8 and 9:
En anden gruppe af løsninger sigte
Page 10 and 11:
påpeges, at biobrændstoffer bør
Page 12 and 13:
85 procent ethanol og 15 procent be
Page 14 and 15:
2 METODE I dette kapitel vil vi gen
Page 16 and 17:
adgang til disse ressourcer, eller
Page 18 and 19:
gynde at bruge halm som råvare til
Page 20 and 21:
2.2 Roadmapping Den anden tilgang,
Page 22 and 23: De aspekter, der er mest afgørende
Page 24 and 25: landsk, eftersom man endnu ikke har
Page 26 and 27: Oliebranchens Fællesrepræsentatio
Page 28 and 29: 2.5 Opbygning af projektrapporten V
Page 30 and 31: areal til dyrkning, bliver hermed m
Page 32 and 33: Det er den politiske målsætning,
Page 34 and 35: 3.3 De glukose- og stivelsesholdige
Page 36 and 37: nedmuldes tjener blandt andet til a
Page 38 and 39: des til procesenergi men også til
Page 40 and 41: ligvis overveje denne mulighed frem
Page 42 and 43: Der er dog også forhold som taler
Page 44 and 45: tativt at nå målsætningen. Hvorv
Page 46 and 47: 6 4 CH 2OH 5 OH OH 3 O 2 1 OH OH Fi
Page 48 and 49: Stivelse har på grund af α-bindin
Page 50 and 51: egår ved omkring 30º C og tager 5
Page 52 and 53: I modsætning til stivelse, er cell
Page 54 and 55: 5,75 procent af transportsektorens
Page 56 and 57: tager udgangspunkt i en kombineret
Page 58 and 59: 4.5 Danske aktiviteter med relevans
Page 60 and 61: giproduktion. 149 Der peges desuden
Page 62 and 63: Fortsat fokus på raffinering af bi
Page 64 and 65: således tænkt som den biomassebas
Page 66 and 67: af lignocelluloseholdige råvarer e
Page 68 and 69: Bioraffinaderi Årlig produktion (m
Page 70 and 71: at billiggøre bioethanolproduktion
Page 74 and 75: De ovennævnte omstillinger er dog
Page 76 and 77: perspektivet for brændstofblanding
Page 78 and 79: Brændstof Ethanolforbrug Bioethano
Page 80 and 81: Andre aktører påpeger, at en såd
Page 82 and 83: Man kunne også overveje særlige s
Page 84 and 85: 7 MARKEDET FOR BIOETHANOL Hvordan b
Page 86 and 87: ducerede bioethanol kan afsættes i
Page 88 and 89: Som det ses af tabellen, ligger pri
Page 90 and 91: Denne konklusion understøttes af O
Page 92 and 93: Hedegaard og den danske oliebranche
Page 94 and 95: 7.5 Pris inklusiv nuværende afgift
Page 96 and 97: hvis bioethanol skal kunne konkurre
Page 98 and 99: telse, eksempelvis har den gennemsn
Page 100 and 101: Der er en afgørende forskel mellem
Page 102 and 103: 8 ROADMAP I dette kapitel vil vi sa
Page 104 and 105: dansk produktion altid være truet
Page 106 and 107: Der er en snæver sammenhæng melle
Page 108 and 109: For at opfylde 2020-målsætningen
Page 110 and 111: Den danske bilparks kompatibilitet
Page 112 and 113: eller energibalance. Eller man kunn
Page 114 and 115: 9 KONKLUSION På hvilken måde kan
Page 116 and 117: 10 PERSPEKTIVERING Når bioethanol
Page 118 and 119: 11 REFERENCER Campbell et al., 1999
Page 120 and 121: Kommissionen, 2001 Kommissionen for
Page 122 and 123:
Teknologirådet, 2001 Teknologiråd
Page 124 and 125:
www.foodnavigator.com Foodnavigator
Page 126 and 127:
Personlig kommunikation Elsam, 2005
Page 128 and 129:
BILAG 2 - REGNEEKSEMPLER TIL AFSNIT
Page 130 and 131:
α-D-glukose - Glukosemolekyle, hvo
Page 132 and 133:
BILAG 5 - PROBLEMATIKKEN VED AT BLA
Page 134 and 135:
BILAG 7 - VOC-PROBLEMSTILLINGEN I r
Page 136:
135
show all

Bioethanolteknologier - Sønderjysk Landboforening

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?