Bioethanolteknologier - Sønderjysk Landboforening

5.8 Opsamling
Danmark har adskillige stærke konkurrenter i udviklingen af teknologier til produktion af
bioethanol baseret på lignocelluloseholdige ressourcer. I USA investeres der for eksempel
betydelige offentlige midler i udvikling af bioraffinaderier baseret på lignocellulose. Og i Canada
planlægges store private investeringer i et fuldskala bioraffinaderi, som formodentlig
bliver verdens første baseret på lignocellulose.
Derfor er der behov for at satse stort, hvis Danmark skal nå at være med i dette kapløb. Og
hvis danske virksomheder skal blive internationalt konkurrencedygtige, er det afgørende, at
vi sætter fokus på udnyttelse og optimering af værdifulde sideprodukter, der kan være med til
at gøre bioethanolen billigere. Det er med andre ord afgørende, at vi tænker i at udvikle
bioethanolproduktionen mod bioraffinaderier med de mest værdifulde outputs.
Frem mod 2010 vil det formodentlig blive de simple bioraffinaderier, baserede på stivelse og
med en smal vifte af produkter, der bliver de dominerende i Danmark. Udover de to fuldskala
anlæg af denne art, som allerede er planlagt, skal der to til i samme størrelsesorden, for at
2010-målsætningen kan opfyldes via danskproduceret bioethanol.
Frem mod 2020 vil vi gradvist udvikle de teknologier, som skal danne grundlag for mere
avancerede bioraffinaderier, hvor inputtet er lignocellulose, og hvor outputtet spreder sig
over flere værdifulde produkter, end det er tilfældet i dag. IBUS-projektet og DBK er gode
eksempler på projekter, hvor inputtet er lignocellulose, og hvor der produceres mere end ét
produkt – disse anlæg har en afgørende betydning for opfyldelsen af 2020-målsætningen.
Ikke bare anlæggene i sig selv, men også deres funktion som spydspidser for den efterfølgende
udbygning med bioraffinaderier.
Det er ikke muligt at fastsætte, hvor mange anlæg, der skal etableres frem mod 2020, eftersom
anlæggenes størrelser afhænger af råvareinputtet. Men der vil naturligvis blive behov for
langt flere anlæg, end op til 2010.
Usikkerheden omkring investeringer er den altoverskyggende barriere for bioraffinaderiernes
udvikling. Denne usikkerhed grunder dels i, at det endnu ikke er demonstreret, at processerne
kan fungere kontinuerligt i en fuldskalaproduktion af bioethanol fra lignocelluloseholdige
ressourcer – og dels i, at produktion baseret på lignocellulose formodes at være dyrere end
produktion baseret på stivelse nogle år endnu. En del af løsningen på dette problem kan være
at etablere simple stivelsesbaserede bioraffinaderier til at begynde med, hvorpå der så kan
tilbygges elementer, som opgraderer bioraffinaderierne i forhold til udnyttelse af lignocellulose
og mere raffinerede produkter. Herved mindskes investeringsrisikoen. Yderligere vil
supplerende offentlig støtte til nogle af anlæggene sandsynligvis også fortsat være nødvendig.
71