Bioethanolteknologier - Sønderjysk Landboforening
Bioethanolteknologier - Sønderjysk Landboforening
Bioethanolteknologier - Sønderjysk Landboforening
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
5.8 Opsamling<br />
Danmark har adskillige stærke konkurrenter i udviklingen af teknologier til produktion af<br />
bioethanol baseret på lignocelluloseholdige ressourcer. I USA investeres der for eksempel<br />
betydelige offentlige midler i udvikling af bioraffinaderier baseret på lignocellulose. Og i Canada<br />
planlægges store private investeringer i et fuldskala bioraffinaderi, som formodentlig<br />
bliver verdens første baseret på lignocellulose.<br />
Derfor er der behov for at satse stort, hvis Danmark skal nå at være med i dette kapløb. Og<br />
hvis danske virksomheder skal blive internationalt konkurrencedygtige, er det afgørende, at<br />
vi sætter fokus på udnyttelse og optimering af værdifulde sideprodukter, der kan være med til<br />
at gøre bioethanolen billigere. Det er med andre ord afgørende, at vi tænker i at udvikle<br />
bioethanolproduktionen mod bioraffinaderier med de mest værdifulde outputs.<br />
Frem mod 2010 vil det formodentlig blive de simple bioraffinaderier, baserede på stivelse og<br />
med en smal vifte af produkter, der bliver de dominerende i Danmark. Udover de to fuldskala<br />
anlæg af denne art, som allerede er planlagt, skal der to til i samme størrelsesorden, for at<br />
2010-målsætningen kan opfyldes via danskproduceret bioethanol.<br />
Frem mod 2020 vil vi gradvist udvikle de teknologier, som skal danne grundlag for mere<br />
avancerede bioraffinaderier, hvor inputtet er lignocellulose, og hvor outputtet spreder sig<br />
over flere værdifulde produkter, end det er tilfældet i dag. IBUS-projektet og DBK er gode<br />
eksempler på projekter, hvor inputtet er lignocellulose, og hvor der produceres mere end ét<br />
produkt – disse anlæg har en afgørende betydning for opfyldelsen af 2020-målsætningen.<br />
Ikke bare anlæggene i sig selv, men også deres funktion som spydspidser for den efterfølgende<br />
udbygning med bioraffinaderier.<br />
Det er ikke muligt at fastsætte, hvor mange anlæg, der skal etableres frem mod 2020, eftersom<br />
anlæggenes størrelser afhænger af råvareinputtet. Men der vil naturligvis blive behov for<br />
langt flere anlæg, end op til 2010.<br />
Usikkerheden omkring investeringer er den altoverskyggende barriere for bioraffinaderiernes<br />
udvikling. Denne usikkerhed grunder dels i, at det endnu ikke er demonstreret, at processerne<br />
kan fungere kontinuerligt i en fuldskalaproduktion af bioethanol fra lignocelluloseholdige<br />
ressourcer – og dels i, at produktion baseret på lignocellulose formodes at være dyrere end<br />
produktion baseret på stivelse nogle år endnu. En del af løsningen på dette problem kan være<br />
at etablere simple stivelsesbaserede bioraffinaderier til at begynde med, hvorpå der så kan<br />
tilbygges elementer, som opgraderer bioraffinaderierne i forhold til udnyttelse af lignocellulose<br />
og mere raffinerede produkter. Herved mindskes investeringsrisikoen. Yderligere vil<br />
supplerende offentlig støtte til nogle af anlæggene sandsynligvis også fortsat være nødvendig.<br />
71