Bioethanolteknologier - Sønderjysk Landboforening

at billiggøre bioethanolproduktionen i bioraffinaderier baseret på lignocelluloseholdige råvarer,
og som dermed kan fremme kommercialiseringen heraf.
Men den helt grundlæggende barriere for den videre udvikling er manglen på investeringslyst
til de store investeringer, som skal ske indenfor pilot- og demonstrationsanlæg der kan behandle
lignocellulose. Investeringer som er nødvendige, hvis Danmark skal nå frem til en
udnyttelse af disse tekniske perspektiver, og opnå en stærk fremtidig position indenfor udnyttelse
af lignocellulose i bioraffinaderier.
Og finansieringsproblemet skyldes ifølge Henrik Bisgaard-Frantzen, Novozymes, at der er
tale om en usikker tidshorisont hvad angår lignocellulosebaseret bioethanol. Der lader til at
være en generel opfattelse af, at der er et stort vækstpotentiale i den lignocellulosebaserede
bioethanol, og at den på langt sigt kan blive en god forretning. På den anden side er der langt
fra tale om en sikker investering, eftersom det er svært at sætte et tidspunkt på kommercialiseringen
af produktionen. Og derfor er de fleste bioethanolproducenter lidt tilbageholdende
med at sætte penge i store projekter, som betyder store omkostninger, uden at vide, hvornår
der kan blive tale om et afkast – og uden at kende det præcise afkast. 168 De fleste af de investorer,
der overvejer investeringer i bioethanolanlæg, ser således stadig de konventionelle
produktionsformer baseret på stivelses- og glukoseholdige råvarer som en bedre investering.
IEA skønner – forudsat at der i det næste årti vil blive bygget et antal storskala-anlæg, og at
produktionsprisen falder, som branchen forventer – at ethanol produceret på basis af lignocelluloseholdige
råvarer vil være konkurrencedygtig med benzin i 2010 (når der ses bort fra
afgifter og så videre). Ethanol vil selvfølgelig blive konkurrencedygtigt inden da, hvis oliepriserne
stiger hurtigere end forventet. Studier i USA og et enkelt europæisk studie peger alle
herpå. 169
Hvis omkostningerne til investeringer i store demonstrationsanlæg skal være overkommelig,
forstået på den måde, at risikoen ikke skal være for stor, kan det måske være en god idé at
starte med at etablere konventionelle anlæg, som allerede på kort sigt kan konkurrere med
andre bioethanolproduktioner, og dermed give overskud. De nyere teknologier kan så implementeres
heri, og afprøves og finjusteres lidt efter lidt. På den måde undgås unødigt store
omkostninger ved optimeringen af de nye teknologier. Ideen er, at man kan vente med at
investere i et fuldskala-bioraffinaderi fra bunden til de forskellige led er afprøvede og justerede
i forhold til hinanden i et mindre omkostningsfuldt anlæg. Derved mindskes risikoen ved
investering.
Dette er vores vurdering på baggrund af de strategier, vi ser hos de danske virksomheder,
som i dag planlægger fremtidige bioraffinaderier, samt udtalelser fra vores interview og anden
personlig kommunikation med personer fra SLF og Elsam. 170
Der er altså tale om to forskellige typer af investeringsbehov: Store investeringer i fuldskalaanlæg,
som i første omgang baseres på stivelses- og glukoseholdige råvarer, og dermed kan
konkurrere med andre bioethanolproduktioner. Og ”mindre” forsknings- og udviklingsinvesteringer
i konkrete projekter, som sigter mod at forbedre de processer, der anvendes i udnyttelsen
af lignocelluloseholdige råvarer. Begge typer af investeringer er nødvendige, hvis
EU-målsætningerne for 2010 og 2020 skal opfyldes via en dansk produktion af bioethanol og
hvis teknologier der kan eksporteres skal udvikles.
168 Interview Novozymes, 2005
169 IEA, 2004 s. 79-80
170 Interview SLF, 2005; Elsam, 2005a
70