Bioethanolteknologier - Sønderjysk Landboforening

More documents

Recommendations

Info

Bioraffinaderi Årlig produktion (m3) Årlig produktion (l) Årlig produktion (TJ) Bioethanolpotentiale, energi% af brændstofforbruget til vejtransport 2010* SLF-anlæg 150.000 150.000.000 3.210 1,8 IBUS-anlæg 127.000 127.000.000 2.718 1,5 Ærø-anlæg 350 350.000 7,5 - *Beregnet på baggrund af det forventede brændstofforbrug til vejtransport i 2010, som fremgår af tabel 1, kapitel 1 Tabel 12 Hvert produktionsanlægs bidrag til at dække brændstofforbruget til vejtransport i 2010 Af Tabel 12 fremgår det, at målsætningen for 2010 ikke kan nås med disse planlagte anlæg alene. Produktionen fra SLF-anlægget og Elsam-anlægget tilsammen vil kun kunne dække 3,3 procent af det forventede danske brændstofforbrug til vejtransport. Ærø-anlægget er for lille til at kunne bidrage nævneværdigt til opfyldelsen af de to målsætninger. Hvis disse anlæg blev suppleret af yderligere et anlæg på størrelse med SLF-anlægget, ville den samlede produktion kunne nå op på 5,1 procent af det samlede brændstofforbrug til vejtransport. Men eftersom dette stadig ikke er nok til at dække opfyldelsen af 2010-målsætningen, skal der enten være tale om et større anlæg end som så, eller om flere anlæg. I forhold til opfyldelse af 2020-målsætningen, vil de planlagte anlæg selvsagt række endnu kortere. Frem mod 2020 vil der således blive behov for at opføre et endnu større antal bioethanolanlæg. Det nøjagtige antal afhænger af, hvilke råvareinput der er tale om i de givne anlæg, eftersom den mest økonomiske anlægsstørrelse i høj grad afhænger af råvareinputtet. En anlægskapacitet på 400.000 ton korn årligt (svarende til en årlig produktion på 150.000 m 3 bioethanol) er en almindelig størrelse for et konventionelt stivelsesbaseret anlæg. Med hensyn til halmbaserede anlæg, er kapaciteter på omkring 150.000 ton halm årligt (svarende til en årlig produktion på cirka 65.000 m 3 bioethanol) formodentlig mest realistiske i Danmark – kapaciteten begrænses af, hvor stort et opland der kan indsamles halm fra på økonomisk vis, det vil sige hvor langt det er rentabelt at transportere halmen. 164 Hvad angår forskellige typer af affald er det svært at forudsige, hvilke anlægsstørrelser der vil blive de mest økonomiske. Det er dog ikke usandsynligt, at forholdsvis store anlæg vil være fordelagtige, dels fordi affaldsressourcerne typisk vil være koncentrerede i store mængder indenfor små områder (omkring byer), og dels fordi et anlæg til behandling af affald vil kræve en formodentlig dyr sorteringsenhed. Derfor vil der kunne opnås storskalafordele ved at behandle store mængder affald i ét anlæg. På grund af de forskellige anlægsstørrelser, er det således ikke muligt at afgøre, hvor mange anlæg der skal opføres frem mod 2020, for at dække opfyldelsen af 2020-målsætningen. 5.6 Yderligere optimering af værdiskabelsen Det er afgørende for investeringslysten i forhold til bioraffinaderier baseret på lignocelluloseholdige råvarer, at der sker en billiggørelse af processerne. En afgørende faktor i forhold til billiggørelsen af bioethanol og andre biomassebaserede produkter er, som tidligere nævnt, en optimal værdiskabelse ud fra det givne input. De yderligere produkter, som laves i produktionen af bioethanol er behandlet i kapitel 4. Heraf fremgår det, at når inputtet er lignocelluloseholdige råvarer såsom halm, papir og organisk affald, så er en stor del af outputtet lignin. 164 Personlig kommunikation Elsam, 2005a 68
I IBUS-projektet er det tanken, at ligninet skal afbrændes i det kraftvarmeværk, som bioethanolanlægget er tilsluttet. Én af fordelene herved er, at energien herfra kan udnyttes i bioethanolproduktionen, som ikke behøver nogen tilførsel af fossil energi. Den øvrige energi kan sælges på el- og varmemarkedet, og dermed bidrage til en god økonomi i projektet. I DBK er idéen at lignin, sammen med andre restprodukter fra bioethanolproduktionen, udnyttes i biogasproduktionen, hvorved der samlet set opnås en forbedret økonomi i processen. Men måske kunne lignin-fraktionen udnyttes endnu bedre, og derved bidrage til en større værdiskabelse i den samlede proces. Biomasse kan ved forskellige typer termokemiske processer 165 omdannes til flydende brændsler og gasformige produkter eller koks, der efterfølgende kan bruges som input i en varmeproduktion eller via syntese omdannes til værdifulde produkter såsom materialer, kemikalier og brændstoffer. 166 Metoderne har længe været brugt til produktion af varme ud fra kul og er på den måde velkendte. Der er dog behov for justeringer, hvis biomasse og organisk affald skal være brændselskilde, og området er under stadig udvikling og optimering. Det der gør denne teknologi interessant i forhold til bioethanolproduktion, er muligheden for at benytte biomasseressourcer – inklusiv lignin, som typisk udgør 25-30 procent af biomassen – til produktion af syntesegas, som kan omdannes videre til brændstoffet DME 167 , varme samt andre værdifulde produkter. Denne udnyttelse af lignin kan tænkes at bidrage til en bedre økonomi i hele processen, idet der formodentlig kan opnås en synergieffekt. Varmen vil kunne udnyttes som procesvarme i bioethanolproduktionen, på samme måde som varmen fra afbrænding af lignin, mens DME og andre produkter kan afsættes. Med andre ord kan der være perspektiver i at samle gæringsprocesser og termokemiske processer i ét anlæg. I et forslag til en dansk strategi for forskning og udvikling vedrørende fremstilling af flydende biobrændstoffer, som Energistyrelsen fremlagde i november 2004, indgår fremstilling af DME delvist på basis af termisk forgasset biomasse som et muligt dansk satsningsområde. Det vurderes, at biomassen til en eventuel DME-produktion med fordel kunne være ligninholdige materialer. Af strategien fremgår det dog, at DME fremstillet på basis af biomasse endnu er et område, der kræver flere undersøgelser før end det kan afgøres, om der er potentiale i kommercialisering af teknologierne i Danmark. Det er således vanskeligt på nuværende tidspunkt at vurdere perspektiverne i en dansk udvikling af DME, eftersom udviklingen indenfor området ikke er særlig langt fremme. Dermed bliver det også vanskeligt at vurdere økonomien i en kombineret bioethanol og DME-proces sammenlignet med økonomien i at brænde ligninet af eller bruge den som input i en biogasproduktion. Men det kan ikke udelukkes, at der kan være tale om et potentiale i fremtiden. 5.7 Finansieringen af de næste skridt De ovenfor nævnte udviklingsmuligheder drejer sig alle om de fremtidige tekniske perspektiver i de projekter, som er på tegnebrættet i Danmark i dag. Perspektiver som kan medvirke til 165 De termokemiske processer omfatter omdannelse af biomasse via forgasningsreaktioner til forskellige produkter. 166 Christensen, 1998 s. 302 167 DME (DiMethylEther) er et gasformigt brændstof, der forventes at kunne erstatte diesel (www.dr.dk). 69
Page 1:
Bioethanolteknologier - En dansk st
Page 4 and 5:
INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING...
Page 6 and 7:
Resumé Med henblik på at nedbring
Page 8 and 9:
En anden gruppe af løsninger sigte
Page 10 and 11:
påpeges, at biobrændstoffer bør
Page 12 and 13:
85 procent ethanol og 15 procent be
Page 14 and 15:
2 METODE I dette kapitel vil vi gen
Page 16 and 17:
adgang til disse ressourcer, eller
Page 18 and 19: gynde at bruge halm som råvare til
Page 20 and 21: 2.2 Roadmapping Den anden tilgang,
Page 22 and 23: De aspekter, der er mest afgørende
Page 24 and 25: landsk, eftersom man endnu ikke har
Page 26 and 27: Oliebranchens Fællesrepræsentatio
Page 28 and 29: 2.5 Opbygning af projektrapporten V
Page 30 and 31: areal til dyrkning, bliver hermed m
Page 32 and 33: Det er den politiske målsætning,
Page 34 and 35: 3.3 De glukose- og stivelsesholdige
Page 36 and 37: nedmuldes tjener blandt andet til a
Page 38 and 39: des til procesenergi men også til
Page 40 and 41: ligvis overveje denne mulighed frem
Page 42 and 43: Der er dog også forhold som taler
Page 44 and 45: tativt at nå målsætningen. Hvorv
Page 46 and 47: 6 4 CH 2OH 5 OH OH 3 O 2 1 OH OH Fi
Page 48 and 49: Stivelse har på grund af α-bindin
Page 50 and 51: egår ved omkring 30º C og tager 5
Page 52 and 53: I modsætning til stivelse, er cell
Page 54 and 55: 5,75 procent af transportsektorens
Page 56 and 57: tager udgangspunkt i en kombineret
Page 58 and 59: 4.5 Danske aktiviteter med relevans
Page 60 and 61: giproduktion. 149 Der peges desuden
Page 62 and 63: Fortsat fokus på raffinering af bi
Page 64 and 65: således tænkt som den biomassebas
Page 66 and 67: af lignocelluloseholdige råvarer e
Page 70 and 71: at billiggøre bioethanolproduktion
Page 72 and 73: Af Figur 21 fremgår de milepæle,
Page 74 and 75: De ovennævnte omstillinger er dog
Page 76 and 77: perspektivet for brændstofblanding
Page 78 and 79: Brændstof Ethanolforbrug Bioethano
Page 80 and 81: Andre aktører påpeger, at en såd
Page 82 and 83: Man kunne også overveje særlige s
Page 84 and 85: 7 MARKEDET FOR BIOETHANOL Hvordan b
Page 86 and 87: ducerede bioethanol kan afsættes i
Page 88 and 89: Som det ses af tabellen, ligger pri
Page 90 and 91: Denne konklusion understøttes af O
Page 92 and 93: Hedegaard og den danske oliebranche
Page 94 and 95: 7.5 Pris inklusiv nuværende afgift
Page 96 and 97: hvis bioethanol skal kunne konkurre
Page 98 and 99: telse, eksempelvis har den gennemsn
Page 100 and 101: Der er en afgørende forskel mellem
Page 102 and 103: 8 ROADMAP I dette kapitel vil vi sa
Page 104 and 105: dansk produktion altid være truet
Page 106 and 107: Der er en snæver sammenhæng melle
Page 108 and 109: For at opfylde 2020-målsætningen
Page 110 and 111: Den danske bilparks kompatibilitet
Page 112 and 113: eller energibalance. Eller man kunn
Page 114 and 115: 9 KONKLUSION På hvilken måde kan
Page 116 and 117: 10 PERSPEKTIVERING Når bioethanol
Page 118 and 119:
11 REFERENCER Campbell et al., 1999
Page 120 and 121:
Kommissionen, 2001 Kommissionen for
Page 122 and 123:
Teknologirådet, 2001 Teknologiråd
Page 124 and 125:
www.foodnavigator.com Foodnavigator
Page 126 and 127:
Personlig kommunikation Elsam, 2005
Page 128 and 129:
BILAG 2 - REGNEEKSEMPLER TIL AFSNIT
Page 130 and 131:
α-D-glukose - Glukosemolekyle, hvo
Page 132 and 133:
BILAG 5 - PROBLEMATIKKEN VED AT BLA
Page 134 and 135:
BILAG 7 - VOC-PROBLEMSTILLINGEN I r
Page 136:
135
show all

Bioethanolteknologier - Sønderjysk Landboforening

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?