Bioethanolteknologier - Sønderjysk Landboforening
Bioethanolteknologier - Sønderjysk Landboforening Bioethanolteknologier - Sønderjysk Landboforening
Fortsat fokus på raffinering af biprodukterne og derved maksimal værdiskabelse i produktionsprocessen er også afgørende for, at lignocellulosebaseret produktion kan kommercialiseres. Herunder er en væsentlig mulighed samproduktion af bioethanol med biobrændsel eller biogas, som kan bruges til energiproduktion. Energien herfra kan så bruges som procesenergi og derved billiggøre produktionen yderligere. Sidst men ikke mindst er det afgørende, hvis vi skal opfylde 2020-målsætningen ved hjælp af lignocellulosebaseret bioethanol, at produktionsteknologierne får gode muligheder for at blive afprøvet kontinuerligt og i større skala med henblik på at løse de problemer, der måtte opstå herved. Derefter bliver der tale om demonstration af de færdige produktionsteknologier, således at en større bioethanolproduktion baseret på lignocellulose kan påbegyndes. Af Figur 20 fremgår de milepæle, som vi finder mest afgørende i forhold til produktionsteknologier. 2010 5,75 energiprocent af benzin- og dieselforbruget 2005 2020 Målsætninger Optimering af vådoxidation; kontinuerlig proces og fuld skala Udnyttelse af C5-sukrene til bioethanolproduktion Optimeret samspil mellem forbehandlingsprocesser og enzymer Figur 20 Milepæle for produktionsteknologier Optimering af balance mellem bioethanol og andre produkter DTU-pilotanlæg; fortsat udvikling af DBK herpå 62 20 energiprocent af benzin- og dieselforbruget
5 BIORAFFINADERIER Hvordan kan vi optimere produktionen af bioethanol i fremtiden? I kapitel 4 så vi på hvilke produktionsteknologier der er relevante at inddrage for at opfylde målsætningerne for henholdsvis 2010 og 2020. I dette kapitel går vi et skridt videre og ser på fremtidsperspektiverne for produktion af bioethanol. Eftersom vi anser de såkaldte bioraffinaderier for at rumme afgørende potentialer i forhold til den fremtidige udvikling indenfor bioethanolproduktion, starter vi kapitlet med en forklaring af, hvad et bioraffinaderi er. Dernæst ser vi på, hvordan status ser ud globalt, hvad angår udviklingen af bioethanolproduktion, herunder bioraffinaderier. På samme måde analyserer vi status i Danmark, og i forlængelse heraf ser vi også på fremtidsperspektiverne i forhold til at udvikle bioraffinaderier i Danmark. Derefter beregner vi os frem til, hvor meget de allerede planlagte bioethanolproduktionsanlæg i Danmark kan bidrage med i forhold til at dække opfyldelsen af henholdsvis 2010- og 2020-målsætningerne. Og i forlængelse heraf kommer vi med vores bud på, hvor mange anlæg der skal etableres i Danmark frem mod henholdsvis 2010 og 2020, såfremt målsætningerne skal opfyldes via danskproduceret bioethanol. Herefter ser vi på, hvordan der muligvis kan ske en yderligere optimering af værdiskabelsen i bioethanolproduktionen, og sidst i kapitlet kommer vi med et bud på, hvilke typer af investeringer der skal til, for at finansiere den videre udvikling af bioethanolproduktionen i Danmark. Hvad angår de fire determinanter, må dette kapitel betragtes som en forlængelse af kapitel 4, og det er derfor de samme determinanter, der gør sig gældende; faktorforhold, relaterede og understøttende brancher og virksomhedsstrategi, struktur og rivalisering. 5.1 Hvad er et bioraffinaderi? Et bioraffinaderi kendetegnes helt grundlæggende ved, at det producerer mere end ét produkt ud fra det anvendte biomasseinput. Der kan for eksempel være tale om at producere både bioethanol, biogas, el og varme ud fra råvarerne halm og gylle – i modsætning til en produktion udelukkende af bioethanol fra for eksempel korn. I sin optimale udformning kan bioraffinaderiet både udnytte de forhåndenværende råvarer optimalt, og samtidig udbyde den produktvifte, der giver størst mulig fortjeneste på det givne tidspunkt. Det er dermed en fordel, hvis bioraffinaderiet kan variere sit råvareinput efter råvareudbud, og sit produktudbud som svar på efterspørgselssituationen. Bioraffinaderiets konkurrencefordel ligger i den knowhow, der gør det muligt at udnytte billige råvarer til at fremstille værdifulde produkter med høj salgsværdi. De billige råvarer kan for eksempel være rest- eller affaldsprodukter fra landbruget, industrien eller husholdninger. I kapitel 3 fandt vi frem til at de oplagte restprodukter i Danmark er halm fra landbruget samt organisk affald fra husholdninger og erhverv. I perioder, hvor der er et stort udbud af korn, kan dette også være en billig råvare, set i forhold til, at der opnås et højt ethanoludbytte af kornet. Den brede vifte af produkter fra bioraffinaderiet kan for eksempel være en kombination af brændstoffer, energi, kemikalier, fødevarer, gødningsstoffer og materialer. Bioraffinaderiet er 63
- Page 12 and 13: 85 procent ethanol og 15 procent be
- Page 14 and 15: 2 METODE I dette kapitel vil vi gen
- Page 16 and 17: adgang til disse ressourcer, eller
- Page 18 and 19: gynde at bruge halm som råvare til
- Page 20 and 21: 2.2 Roadmapping Den anden tilgang,
- Page 22 and 23: De aspekter, der er mest afgørende
- Page 24 and 25: landsk, eftersom man endnu ikke har
- Page 26 and 27: Oliebranchens Fællesrepræsentatio
- Page 28 and 29: 2.5 Opbygning af projektrapporten V
- Page 30 and 31: areal til dyrkning, bliver hermed m
- Page 32 and 33: Det er den politiske målsætning,
- Page 34 and 35: 3.3 De glukose- og stivelsesholdige
- Page 36 and 37: nedmuldes tjener blandt andet til a
- Page 38 and 39: des til procesenergi men også til
- Page 40 and 41: ligvis overveje denne mulighed frem
- Page 42 and 43: Der er dog også forhold som taler
- Page 44 and 45: tativt at nå målsætningen. Hvorv
- Page 46 and 47: 6 4 CH 2OH 5 OH OH 3 O 2 1 OH OH Fi
- Page 48 and 49: Stivelse har på grund af α-bindin
- Page 50 and 51: egår ved omkring 30º C og tager 5
- Page 52 and 53: I modsætning til stivelse, er cell
- Page 54 and 55: 5,75 procent af transportsektorens
- Page 56 and 57: tager udgangspunkt i en kombineret
- Page 58 and 59: 4.5 Danske aktiviteter med relevans
- Page 60 and 61: giproduktion. 149 Der peges desuden
- Page 64 and 65: således tænkt som den biomassebas
- Page 66 and 67: af lignocelluloseholdige råvarer e
- Page 68 and 69: Bioraffinaderi Årlig produktion (m
- Page 70 and 71: at billiggøre bioethanolproduktion
- Page 72 and 73: Af Figur 21 fremgår de milepæle,
- Page 74 and 75: De ovennævnte omstillinger er dog
- Page 76 and 77: perspektivet for brændstofblanding
- Page 78 and 79: Brændstof Ethanolforbrug Bioethano
- Page 80 and 81: Andre aktører påpeger, at en såd
- Page 82 and 83: Man kunne også overveje særlige s
- Page 84 and 85: 7 MARKEDET FOR BIOETHANOL Hvordan b
- Page 86 and 87: ducerede bioethanol kan afsættes i
- Page 88 and 89: Som det ses af tabellen, ligger pri
- Page 90 and 91: Denne konklusion understøttes af O
- Page 92 and 93: Hedegaard og den danske oliebranche
- Page 94 and 95: 7.5 Pris inklusiv nuværende afgift
- Page 96 and 97: hvis bioethanol skal kunne konkurre
- Page 98 and 99: telse, eksempelvis har den gennemsn
- Page 100 and 101: Der er en afgørende forskel mellem
- Page 102 and 103: 8 ROADMAP I dette kapitel vil vi sa
- Page 104 and 105: dansk produktion altid være truet
- Page 106 and 107: Der er en snæver sammenhæng melle
- Page 108 and 109: For at opfylde 2020-målsætningen
- Page 110 and 111: Den danske bilparks kompatibilitet
5 BIORAFFINADERIER<br />
Hvordan kan vi optimere produktionen af bioethanol i fremtiden?<br />
I kapitel 4 så vi på hvilke produktionsteknologier der er relevante at inddrage for at opfylde<br />
målsætningerne for henholdsvis 2010 og 2020. I dette kapitel går vi et skridt videre og ser på<br />
fremtidsperspektiverne for produktion af bioethanol.<br />
Eftersom vi anser de såkaldte bioraffinaderier for at rumme afgørende potentialer i forhold<br />
til den fremtidige udvikling indenfor bioethanolproduktion, starter vi kapitlet med en forklaring<br />
af, hvad et bioraffinaderi er.<br />
Dernæst ser vi på, hvordan status ser ud globalt, hvad angår udviklingen af bioethanolproduktion,<br />
herunder bioraffinaderier. På samme måde analyserer vi status i Danmark, og i forlængelse<br />
heraf ser vi også på fremtidsperspektiverne i forhold til at udvikle bioraffinaderier i<br />
Danmark.<br />
Derefter beregner vi os frem til, hvor meget de allerede planlagte bioethanolproduktionsanlæg<br />
i Danmark kan bidrage med i forhold til at dække opfyldelsen af henholdsvis 2010- og<br />
2020-målsætningerne. Og i forlængelse heraf kommer vi med vores bud på, hvor mange anlæg<br />
der skal etableres i Danmark frem mod henholdsvis 2010 og 2020, såfremt målsætningerne<br />
skal opfyldes via danskproduceret bioethanol.<br />
Herefter ser vi på, hvordan der muligvis kan ske en yderligere optimering af værdiskabelsen i<br />
bioethanolproduktionen, og sidst i kapitlet kommer vi med et bud på, hvilke typer af investeringer<br />
der skal til, for at finansiere den videre udvikling af bioethanolproduktionen i Danmark.<br />
Hvad angår de fire determinanter, må dette kapitel betragtes som en forlængelse af kapitel 4,<br />
og det er derfor de samme determinanter, der gør sig gældende; faktorforhold, relaterede og<br />
understøttende brancher og virksomhedsstrategi, struktur og rivalisering.<br />
5.1 Hvad er et bioraffinaderi?<br />
Et bioraffinaderi kendetegnes helt grundlæggende ved, at det producerer mere end ét produkt<br />
ud fra det anvendte biomasseinput. Der kan for eksempel være tale om at producere<br />
både bioethanol, biogas, el og varme ud fra råvarerne halm og gylle – i modsætning til en<br />
produktion udelukkende af bioethanol fra for eksempel korn.<br />
I sin optimale udformning kan bioraffinaderiet både udnytte de forhåndenværende råvarer<br />
optimalt, og samtidig udbyde den produktvifte, der giver størst mulig fortjeneste på det givne<br />
tidspunkt. Det er dermed en fordel, hvis bioraffinaderiet kan variere sit råvareinput efter råvareudbud,<br />
og sit produktudbud som svar på efterspørgselssituationen.<br />
Bioraffinaderiets konkurrencefordel ligger i den knowhow, der gør det muligt at udnytte billige<br />
råvarer til at fremstille værdifulde produkter med høj salgsværdi.<br />
De billige råvarer kan for eksempel være rest- eller affaldsprodukter fra landbruget, industrien<br />
eller husholdninger. I kapitel 3 fandt vi frem til at de oplagte restprodukter i Danmark er<br />
halm fra landbruget samt organisk affald fra husholdninger og erhverv. I perioder, hvor der<br />
er et stort udbud af korn, kan dette også være en billig råvare, set i forhold til, at der opnås et<br />
højt ethanoludbytte af kornet.<br />
Den brede vifte af produkter fra bioraffinaderiet kan for eksempel være en kombination af<br />
brændstoffer, energi, kemikalier, fødevarer, gødningsstoffer og materialer. Bioraffinaderiet er<br />
63