Bioethanolteknologier - Sønderjysk Landboforening

Bioethanolteknologier - Sønderjysk Landboforening Bioethanolteknologier - Sønderjysk Landboforening

16.07.2013 Views

Fortsat fokus på raffinering af biprodukterne og derved maksimal værdiskabelse i produktionsprocessen er også afgørende for, at lignocellulosebaseret produktion kan kommercialiseres. Herunder er en væsentlig mulighed samproduktion af bioethanol med biobrændsel eller biogas, som kan bruges til energiproduktion. Energien herfra kan så bruges som procesenergi og derved billiggøre produktionen yderligere. Sidst men ikke mindst er det afgørende, hvis vi skal opfylde 2020-målsætningen ved hjælp af lignocellulosebaseret bioethanol, at produktionsteknologierne får gode muligheder for at blive afprøvet kontinuerligt og i større skala med henblik på at løse de problemer, der måtte opstå herved. Derefter bliver der tale om demonstration af de færdige produktionsteknologier, således at en større bioethanolproduktion baseret på lignocellulose kan påbegyndes. Af Figur 20 fremgår de milepæle, som vi finder mest afgørende i forhold til produktionsteknologier. 2010 5,75 energiprocent af benzin- og dieselforbruget 2005 2020 Målsætninger Optimering af vådoxidation; kontinuerlig proces og fuld skala Udnyttelse af C5-sukrene til bioethanolproduktion Optimeret samspil mellem forbehandlingsprocesser og enzymer Figur 20 Milepæle for produktionsteknologier Optimering af balance mellem bioethanol og andre produkter DTU-pilotanlæg; fortsat udvikling af DBK herpå 62 20 energiprocent af benzin- og dieselforbruget

5 BIORAFFINADERIER Hvordan kan vi optimere produktionen af bioethanol i fremtiden? I kapitel 4 så vi på hvilke produktionsteknologier der er relevante at inddrage for at opfylde målsætningerne for henholdsvis 2010 og 2020. I dette kapitel går vi et skridt videre og ser på fremtidsperspektiverne for produktion af bioethanol. Eftersom vi anser de såkaldte bioraffinaderier for at rumme afgørende potentialer i forhold til den fremtidige udvikling indenfor bioethanolproduktion, starter vi kapitlet med en forklaring af, hvad et bioraffinaderi er. Dernæst ser vi på, hvordan status ser ud globalt, hvad angår udviklingen af bioethanolproduktion, herunder bioraffinaderier. På samme måde analyserer vi status i Danmark, og i forlængelse heraf ser vi også på fremtidsperspektiverne i forhold til at udvikle bioraffinaderier i Danmark. Derefter beregner vi os frem til, hvor meget de allerede planlagte bioethanolproduktionsanlæg i Danmark kan bidrage med i forhold til at dække opfyldelsen af henholdsvis 2010- og 2020-målsætningerne. Og i forlængelse heraf kommer vi med vores bud på, hvor mange anlæg der skal etableres i Danmark frem mod henholdsvis 2010 og 2020, såfremt målsætningerne skal opfyldes via danskproduceret bioethanol. Herefter ser vi på, hvordan der muligvis kan ske en yderligere optimering af værdiskabelsen i bioethanolproduktionen, og sidst i kapitlet kommer vi med et bud på, hvilke typer af investeringer der skal til, for at finansiere den videre udvikling af bioethanolproduktionen i Danmark. Hvad angår de fire determinanter, må dette kapitel betragtes som en forlængelse af kapitel 4, og det er derfor de samme determinanter, der gør sig gældende; faktorforhold, relaterede og understøttende brancher og virksomhedsstrategi, struktur og rivalisering. 5.1 Hvad er et bioraffinaderi? Et bioraffinaderi kendetegnes helt grundlæggende ved, at det producerer mere end ét produkt ud fra det anvendte biomasseinput. Der kan for eksempel være tale om at producere både bioethanol, biogas, el og varme ud fra råvarerne halm og gylle – i modsætning til en produktion udelukkende af bioethanol fra for eksempel korn. I sin optimale udformning kan bioraffinaderiet både udnytte de forhåndenværende råvarer optimalt, og samtidig udbyde den produktvifte, der giver størst mulig fortjeneste på det givne tidspunkt. Det er dermed en fordel, hvis bioraffinaderiet kan variere sit råvareinput efter råvareudbud, og sit produktudbud som svar på efterspørgselssituationen. Bioraffinaderiets konkurrencefordel ligger i den knowhow, der gør det muligt at udnytte billige råvarer til at fremstille værdifulde produkter med høj salgsværdi. De billige råvarer kan for eksempel være rest- eller affaldsprodukter fra landbruget, industrien eller husholdninger. I kapitel 3 fandt vi frem til at de oplagte restprodukter i Danmark er halm fra landbruget samt organisk affald fra husholdninger og erhverv. I perioder, hvor der er et stort udbud af korn, kan dette også være en billig råvare, set i forhold til, at der opnås et højt ethanoludbytte af kornet. Den brede vifte af produkter fra bioraffinaderiet kan for eksempel være en kombination af brændstoffer, energi, kemikalier, fødevarer, gødningsstoffer og materialer. Bioraffinaderiet er 63

5 BIORAFFINADERIER<br />

Hvordan kan vi optimere produktionen af bioethanol i fremtiden?<br />

I kapitel 4 så vi på hvilke produktionsteknologier der er relevante at inddrage for at opfylde<br />

målsætningerne for henholdsvis 2010 og 2020. I dette kapitel går vi et skridt videre og ser på<br />

fremtidsperspektiverne for produktion af bioethanol.<br />

Eftersom vi anser de såkaldte bioraffinaderier for at rumme afgørende potentialer i forhold<br />

til den fremtidige udvikling indenfor bioethanolproduktion, starter vi kapitlet med en forklaring<br />

af, hvad et bioraffinaderi er.<br />

Dernæst ser vi på, hvordan status ser ud globalt, hvad angår udviklingen af bioethanolproduktion,<br />

herunder bioraffinaderier. På samme måde analyserer vi status i Danmark, og i forlængelse<br />

heraf ser vi også på fremtidsperspektiverne i forhold til at udvikle bioraffinaderier i<br />

Danmark.<br />

Derefter beregner vi os frem til, hvor meget de allerede planlagte bioethanolproduktionsanlæg<br />

i Danmark kan bidrage med i forhold til at dække opfyldelsen af henholdsvis 2010- og<br />

2020-målsætningerne. Og i forlængelse heraf kommer vi med vores bud på, hvor mange anlæg<br />

der skal etableres i Danmark frem mod henholdsvis 2010 og 2020, såfremt målsætningerne<br />

skal opfyldes via danskproduceret bioethanol.<br />

Herefter ser vi på, hvordan der muligvis kan ske en yderligere optimering af værdiskabelsen i<br />

bioethanolproduktionen, og sidst i kapitlet kommer vi med et bud på, hvilke typer af investeringer<br />

der skal til, for at finansiere den videre udvikling af bioethanolproduktionen i Danmark.<br />

Hvad angår de fire determinanter, må dette kapitel betragtes som en forlængelse af kapitel 4,<br />

og det er derfor de samme determinanter, der gør sig gældende; faktorforhold, relaterede og<br />

understøttende brancher og virksomhedsstrategi, struktur og rivalisering.<br />

5.1 Hvad er et bioraffinaderi?<br />

Et bioraffinaderi kendetegnes helt grundlæggende ved, at det producerer mere end ét produkt<br />

ud fra det anvendte biomasseinput. Der kan for eksempel være tale om at producere<br />

både bioethanol, biogas, el og varme ud fra råvarerne halm og gylle – i modsætning til en<br />

produktion udelukkende af bioethanol fra for eksempel korn.<br />

I sin optimale udformning kan bioraffinaderiet både udnytte de forhåndenværende råvarer<br />

optimalt, og samtidig udbyde den produktvifte, der giver størst mulig fortjeneste på det givne<br />

tidspunkt. Det er dermed en fordel, hvis bioraffinaderiet kan variere sit råvareinput efter råvareudbud,<br />

og sit produktudbud som svar på efterspørgselssituationen.<br />

Bioraffinaderiets konkurrencefordel ligger i den knowhow, der gør det muligt at udnytte billige<br />

råvarer til at fremstille værdifulde produkter med høj salgsværdi.<br />

De billige råvarer kan for eksempel være rest- eller affaldsprodukter fra landbruget, industrien<br />

eller husholdninger. I kapitel 3 fandt vi frem til at de oplagte restprodukter i Danmark er<br />

halm fra landbruget samt organisk affald fra husholdninger og erhverv. I perioder, hvor der<br />

er et stort udbud af korn, kan dette også være en billig råvare, set i forhold til, at der opnås et<br />

højt ethanoludbytte af kornet.<br />

Den brede vifte af produkter fra bioraffinaderiet kan for eksempel være en kombination af<br />

brændstoffer, energi, kemikalier, fødevarer, gødningsstoffer og materialer. Bioraffinaderiet er<br />

63

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!