Bioethanolteknologier - Sønderjysk Landboforening
Bioethanolteknologier - Sønderjysk Landboforening Bioethanolteknologier - Sønderjysk Landboforening
4.5 Danske aktiviteter med relevans for begge teknologier Selvom der er stor forskel på de to ovenfor beskrevne produktionsteknologier, er det de samme principper der gælder for den biokemiske del af produktionen, det vil sige forflydigelsen, forsukringen og fermenteringen. Derfor er mange af de understøttende brancher de samme for begge typer af bioethanolproducenter. I Danmark findes der mange virksomheder og institutioner, som på hver sin måde er relevante i forhold til bioethanolproduktion. Novozymes, og i nogen grad også Danisco (gennem sin aktiemajoritet i enzymproducenten Genencor), arbejder med udvikling af enzymer til nedbrydning af cellulose i træ, halm, papir og majsplanter, og producerer og leverer enzymer til bioethanolfabrikker globalt. 142 Novozymes dækker 50-60 procent af det globale enzymmarked, mens Genencor dækker 30 procent. 143 Ligesom det er tilfældet med forbehandlingsprocesserne, specialiseres enzymer også til den specifikke anvendelse, de skal have. Det vil sige, at man udvikler en bestemt type enzymer til en bestemt type af råvarer, for eksempel de lignocelluloseholdige råvarer der ligner hinanden meget – herunder halm og organisk affald. Enzymerne specialiseres ideelt set også til den proces, de skal indgå i, det vil sige til forbehandlingen af netop denne råvare. 144 Det ville derfor være problematisk at fremstille enzymer, der kan være effektive i forhold til flere forskellige typer råvarer, både på grund af de forskellige råvarers molekylære opbygning, og på grund af de differentierede forbehandlingsprocesser. Indenfor enzymer til bioethanolproduktion baseret på lignocellulose har man i en årrække haft stor fokus på at nedbringe omkostningerne til enzymerne, som har udgjort en stor del af omkostningen til bioethanolproduktionen. Og Novozymes har indenfor de sidste fire år været i stand til at reducere omkostningerne med en faktor 12, og håber på at kunne reducere omkostningerne yderligere. 145 For nylig er der dog også kommet voksende fokus på enzymernes samspil med forbehandlingsprocesserne. Her kan der koordineres bedre, og derved opnås synergieffekter. 146 På KVL forskes der blandt andet i planteteknologi, og denne viden kan bidrage til udviklingen indenfor bioethanolproduktion, for eksempel med viden om, hvilke energiafgrøder der i fremtiden kan være potentiale i at dyrke i Danmark, samt hvordan disse afgrøder kan optimeres til bioethanolproduktion. Danske energiproducenter har meget erfaring indenfor udnyttelse af biomasse (herunder også rest- og affaldsprodukter) til energiformål. Denne erfaring kan være til stor gavn i forbindelse med indsamling og anvendelse af halm, organisk affald og så videre til en eventuel dansk bioethanolproduktion. Den decentrale energiproduktion i Danmark er desuden til stor fordel for en eventuel dansk bioethanolproduktionen, idet der så er gode muligheder for at etablere bioethanolproduktionen (der hovedsageligt også vil være decentral på grund af ressourcernes geografiske placering) i samdrift med de eksisterende kraftvarmeværker. Der er i dag 16 centrale kraftvarmeværker, 285 decentrale kraftvarmeværker og 130 decentrale fjernvarmeværker i Danmark. Der er derfor mange mulige anlæg at etablere en eventuel dansk bioethanolproduktion i tilknytning til. 142 Novozymes, 2004 143 www.foodnavigator.com 144 Interview Novozymes, 2005 145 Novozymes, 2004 146 Interview Novozymes, 2005 58
Selv de danske myndighedsinstitutioner rummer viden, der kan være relevant for bioethanolområdet. Meget af den danske erfaring med energiplanlægning, som nu ligger i selskabet EnergiNet Danmark 147 , kan sandsynligvis bruges også indenfor bioethanolområdet – især eftersom bioethanolområdet skal spille sammen med resten af energisektoren med hensyn til blandt andet biomasseudnyttelsen. De danske kommuner har erfaring indenfor affaldshåndtering, og denne kan også bruges i indretningen af et system beregnet på udnyttelse af affaldsressourcerne til bioethanolproduktion. En del af grunden til, at det overhovedet er kommet på tale i fremtiden at inddrage rest- og affaldsprodukter som input til den danske bioethanolproduktion, kan være den generelle danske indstilling til affaldshåndtering og erfaring med affald til energiformål. I Danmark er der desuden tradition for samarbejder på tværs af universiteter, erhvervsliv, myndigheder og så videre. Novozymes har blandt andet samarbejdet med DTU og Risø i udviklingen af enzymer til fremstilling af bioethanol på basis af lignocellulose. Og Elsam planlægger, når IBUS-forsøgsanlægget på Fynsværket har tjent sit formål med hensyn til IBUSprojektet, at stille anlægget til rådighed for forskere der vil afprøve forbehandlingsmetoder. Sådanne samarbejder må også formodes at styrke en eventuel dansk bioethanolbranches konkurrenceevne. De danske erfaringer fra projekter, forskning og tværfaglige samarbejder, har ført til at der i en række uddannelses- og forskningsinstitutioner i høj grad eksisterer værdifulde vidensressourcer, der er til stor gavn for den videre teknologiudvikling. De personer, der på forskellig vis besidder avanceret og specialiseret faglig viden om bioethanolteknologi udgør en mængde menneskelige ressourcer, som den danske bioethanolbranche kan drage stor nytte af. 4.6 Netværk mellem aktørerne Der foregår adskillige netværksaktiviteter blandt de danske aktører indenfor bioethanolområdet. I december 2004 åbnede eksempelvis et nyt forskningscenter, Danish Center for Biofuels, der skal samle ekspertisen indenfor flydende biobrændstoffer. Partnerne i projektet er DTU, Risø og KVL, og i centerets aktivitetskalender står seminarer og konferencer, hvor der udveksles forskningsresultater med mere. Af hjemmesiden fremgår det desuden, at centeret ikke bare skal være et forum for forskningsinstitutioner, men også for industrien. 148 Centeret skal med andre ord bringe forskning og private investeringer sammen, og dette er også afgørende for, at netværksdannelsen giver et optimalt udbytte. I januar 2005 stiftedes Videncenter for Husdyrgødnings- og Biomasseteknologi, og også her er formålet at fremme samarbejdet mellem forskningsinstitutioner, industri, landbrug, rådgivning og myndigheder. Biobrændstoffer er ét af de områder, som centeret vil forsøge at skabe samarbejde omkring. Flere af vores interviewpersoner mener, at der helt afgjort er tale om danske netværk indenfor både bioethanolproduktion – for eksempel Risø og DTU – og brancher der relaterer sig hertil – for eksempel biotekvirksomheder samt det velfungerende samarbejde mellem energisektoren og landbruget om indsamling og udnyttelse af landbrugets restprodukter til ener- 147 Nyt selskab dannet ved fusion mellem de tidligere selskaber Elkraft System, Elkraft Transmission, Eltra og Gastra (www.energinet.dk). 148 www.biofuels.dk 59
- Page 8 and 9: En anden gruppe af løsninger sigte
- Page 10 and 11: påpeges, at biobrændstoffer bør
- Page 12 and 13: 85 procent ethanol og 15 procent be
- Page 14 and 15: 2 METODE I dette kapitel vil vi gen
- Page 16 and 17: adgang til disse ressourcer, eller
- Page 18 and 19: gynde at bruge halm som råvare til
- Page 20 and 21: 2.2 Roadmapping Den anden tilgang,
- Page 22 and 23: De aspekter, der er mest afgørende
- Page 24 and 25: landsk, eftersom man endnu ikke har
- Page 26 and 27: Oliebranchens Fællesrepræsentatio
- Page 28 and 29: 2.5 Opbygning af projektrapporten V
- Page 30 and 31: areal til dyrkning, bliver hermed m
- Page 32 and 33: Det er den politiske målsætning,
- Page 34 and 35: 3.3 De glukose- og stivelsesholdige
- Page 36 and 37: nedmuldes tjener blandt andet til a
- Page 38 and 39: des til procesenergi men også til
- Page 40 and 41: ligvis overveje denne mulighed frem
- Page 42 and 43: Der er dog også forhold som taler
- Page 44 and 45: tativt at nå målsætningen. Hvorv
- Page 46 and 47: 6 4 CH 2OH 5 OH OH 3 O 2 1 OH OH Fi
- Page 48 and 49: Stivelse har på grund af α-bindin
- Page 50 and 51: egår ved omkring 30º C og tager 5
- Page 52 and 53: I modsætning til stivelse, er cell
- Page 54 and 55: 5,75 procent af transportsektorens
- Page 56 and 57: tager udgangspunkt i en kombineret
- Page 60 and 61: giproduktion. 149 Der peges desuden
- Page 62 and 63: Fortsat fokus på raffinering af bi
- Page 64 and 65: således tænkt som den biomassebas
- Page 66 and 67: af lignocelluloseholdige råvarer e
- Page 68 and 69: Bioraffinaderi Årlig produktion (m
- Page 70 and 71: at billiggøre bioethanolproduktion
- Page 72 and 73: Af Figur 21 fremgår de milepæle,
- Page 74 and 75: De ovennævnte omstillinger er dog
- Page 76 and 77: perspektivet for brændstofblanding
- Page 78 and 79: Brændstof Ethanolforbrug Bioethano
- Page 80 and 81: Andre aktører påpeger, at en såd
- Page 82 and 83: Man kunne også overveje særlige s
- Page 84 and 85: 7 MARKEDET FOR BIOETHANOL Hvordan b
- Page 86 and 87: ducerede bioethanol kan afsættes i
- Page 88 and 89: Som det ses af tabellen, ligger pri
- Page 90 and 91: Denne konklusion understøttes af O
- Page 92 and 93: Hedegaard og den danske oliebranche
- Page 94 and 95: 7.5 Pris inklusiv nuværende afgift
- Page 96 and 97: hvis bioethanol skal kunne konkurre
- Page 98 and 99: telse, eksempelvis har den gennemsn
- Page 100 and 101: Der er en afgørende forskel mellem
- Page 102 and 103: 8 ROADMAP I dette kapitel vil vi sa
- Page 104 and 105: dansk produktion altid være truet
- Page 106 and 107: Der er en snæver sammenhæng melle
4.5 Danske aktiviteter med relevans for begge teknologier<br />
Selvom der er stor forskel på de to ovenfor beskrevne produktionsteknologier, er det de<br />
samme principper der gælder for den biokemiske del af produktionen, det vil sige forflydigelsen,<br />
forsukringen og fermenteringen. Derfor er mange af de understøttende brancher de<br />
samme for begge typer af bioethanolproducenter. I Danmark findes der mange virksomheder<br />
og institutioner, som på hver sin måde er relevante i forhold til bioethanolproduktion.<br />
Novozymes, og i nogen grad også Danisco (gennem sin aktiemajoritet i enzymproducenten<br />
Genencor), arbejder med udvikling af enzymer til nedbrydning af cellulose i træ, halm, papir<br />
og majsplanter, og producerer og leverer enzymer til bioethanolfabrikker globalt. 142 Novozymes<br />
dækker 50-60 procent af det globale enzymmarked, mens Genencor dækker 30 procent.<br />
143 Ligesom det er tilfældet med forbehandlingsprocesserne, specialiseres enzymer også<br />
til den specifikke anvendelse, de skal have. Det vil sige, at man udvikler en bestemt type enzymer<br />
til en bestemt type af råvarer, for eksempel de lignocelluloseholdige råvarer der ligner<br />
hinanden meget – herunder halm og organisk affald. Enzymerne specialiseres ideelt set også<br />
til den proces, de skal indgå i, det vil sige til forbehandlingen af netop denne råvare. 144 Det<br />
ville derfor være problematisk at fremstille enzymer, der kan være effektive i forhold til flere<br />
forskellige typer råvarer, både på grund af de forskellige råvarers molekylære opbygning, og<br />
på grund af de differentierede forbehandlingsprocesser.<br />
Indenfor enzymer til bioethanolproduktion baseret på lignocellulose har man i en årrække<br />
haft stor fokus på at nedbringe omkostningerne til enzymerne, som har udgjort en stor del af<br />
omkostningen til bioethanolproduktionen. Og Novozymes har indenfor de sidste fire år været<br />
i stand til at reducere omkostningerne med en faktor 12, og håber på at kunne reducere omkostningerne<br />
yderligere. 145 For nylig er der dog også kommet voksende fokus på enzymernes<br />
samspil med forbehandlingsprocesserne. Her kan der koordineres bedre, og derved opnås<br />
synergieffekter. 146<br />
På KVL forskes der blandt andet i planteteknologi, og denne viden kan bidrage til udviklingen<br />
indenfor bioethanolproduktion, for eksempel med viden om, hvilke energiafgrøder der i<br />
fremtiden kan være potentiale i at dyrke i Danmark, samt hvordan disse afgrøder kan optimeres<br />
til bioethanolproduktion.<br />
Danske energiproducenter har meget erfaring indenfor udnyttelse af biomasse (herunder<br />
også rest- og affaldsprodukter) til energiformål. Denne erfaring kan være til stor gavn i forbindelse<br />
med indsamling og anvendelse af halm, organisk affald og så videre til en eventuel<br />
dansk bioethanolproduktion.<br />
Den decentrale energiproduktion i Danmark er desuden til stor fordel for en eventuel dansk<br />
bioethanolproduktionen, idet der så er gode muligheder for at etablere bioethanolproduktionen<br />
(der hovedsageligt også vil være decentral på grund af ressourcernes geografiske placering)<br />
i samdrift med de eksisterende kraftvarmeværker. Der er i dag 16 centrale kraftvarmeværker,<br />
285 decentrale kraftvarmeværker og 130 decentrale fjernvarmeværker i Danmark.<br />
Der er derfor mange mulige anlæg at etablere en eventuel dansk bioethanolproduktion i tilknytning<br />
til.<br />
142 Novozymes, 2004<br />
143 www.foodnavigator.com<br />
144 Interview Novozymes, 2005<br />
145 Novozymes, 2004<br />
146 Interview Novozymes, 2005<br />
58