Bioethanolteknologier - Sønderjysk Landboforening
Bioethanolteknologier - Sønderjysk Landboforening Bioethanolteknologier - Sønderjysk Landboforening
tager udgangspunkt i en kombineret udnyttelse af vedvarende energi og fossil energi. Princippet i visionen er illustreret i nedenstående figur: Figur 18 132 Princippet i Venzin-visionen. Som det ses af figuren, indgår IBUS-anlægget som en del af visionen. Af figuren fremgår hvert led i VEnzin-tankegangen: Halm omdannes til ethanol og varme. Elektricitet fra vindmøller omdannes ved hjælp af elektrolyse til brint, der sammen med naturgas og CO2 fra kraftværkernes røggas indgår i produktion af methanol. Den producerede ethanol og methanol blandes med benzin og slutproduktet går under betegnelsen VEnzin. 133 VEnzin-visionen skulle ifølge Elsam være klar til praktisk implementering på nuværende tidspunkt, idet de teknologier der bruges til fremstillingen af produkterne, alle er gennemprøvede i andre sammenhænge. Derfor skulle produktionspriserne også komme til at ligge på niveau med de nuværende benzinpriser. Der er dog forhold som ville kunne ændres til fordel for VEnzin; for eksempel forbedring af de nuværende teknologier samt lovgivning om at biler skal køre på blandinger af benzin og ethanol/methanol. Sådanne ændringer i de nuværende forhold må formodes at være afgørende for en fremtidig implementering af VEnzin. 134 Dansk Bioethanol Koncept (DBK) Dansk Bioethanol Koncept er en produktionsteknologi, som kombinerer bioethanol- og biogasproduktion. Produktionen baseres på halm og gylle, og idéen er, at alle restprodukter i processen udnyttes optimalt. De dele af råvareinputtet, der ikke kan omdannes til bioethanol, kan omdannes til biogas, og omvendt. Et vigtigt element i DBK er desuden, at der ikke produceres noget spildevand. Procesvandet genanvendes i stor udstrækning, og det der ikke genanvendes, kan benyttes som gødning. Vådoxidation indgår som en central del af processen. Den biogas, som produceres i processen, kan anvendes til energiproduktion – og denne energi kan anvendes som procesenergi i produktionen, mens overskydende energi kan sælges. DBK er udviklet i et samarbejde mellem Biocentrum-DTU, Risø, KVL og Novozymes. På nedenstående skitse ses DBK, hvor der produceres bioethanol og biogas med halm som ressource: 132 Energistyrelsen, 2004a s. 17 133 Energistyrelsen, 2004a s. 17 134 Elsam A/S s. 48 56
Figur 19 Dansk Bioethanol Koncept 135 Det er nødvendigt for den fremtidige udvikling af DBK, at der er politisk opbakning til projektet. Teknologien skal færdigudvikles og afprøves i en kontinuerlig produktion, og derefter opskaleres til fuld skala. Og det kræver produktionsanlæg i Danmark. 136 DTU har fået bevilget penge fra Energistyrelsen til at opføre et pilotanlæg til 150 kilo halm i timen. Med denne kapacitet kan processerne videreudvikles, således at det næste skridt vil være egentlige produktionsanlæg. 137 Kombineret biogas- og bioethanolanlæg på Ærø Ærø får det første bioethanolanlæg i Danmark. VE-organisation Ærø, som er en selvstændig institution udsprunget af Ærø Energi- og Miljøkontor, har som vision at forsyne øen med 80- 100 procent vedvarende energi inden år 2008. Ét af de projekter, som skal være med til at sikre den høje VE-forsyning er et kombineret biogas- og bioethanolanlæg. 138 Anlægget skal anvendes til at bearbejde øens affaldsprodukter og løse landmændenes gylleproblem. Etableringsomkostningerne for anlægget bliver 38 mio. kroner, samt optioner for yderligere 20 mio. kroner for supplerende leverancer. EU dækker 35 procent af omkostningerne, og projektet bliver således et EU-demonstrationsprojekt. 139 Anlægget vil kunne producere 350 m 3 bioethanol om året – der er tale om en meget lille produktion, og bioethanolenheden kan slet ikke karakteriseres som et fuldskala-anlæg. Det tilhørende biogasanlæg vil kunne producere gas til el- og varmeproduktion på henholdsvis 13 og 10 mio. kWh årligt. Herved spares miljøet for 10.000 ton CO2 årligt. Elproduktionen kan dække 35 procent af øens forbrug. Anlægget forventes at stå klar til drift i september 2006. 140 Projektet omfatter desuden en omlægning af øens transportsystem til biler, der kan køre på 85 procent ethanol. 141 135 Risø, 2003 s. 43 136 FIB, 2004 s. 7 137 Interview DTU, 2005 138 www.ing.dk 139 Maskinbladet Online, 2005a 140 Maskinbladet Online, 2005a 141 www.aeroe-ve.dk 57
- Page 6 and 7: Resumé Med henblik på at nedbring
- Page 8 and 9: En anden gruppe af løsninger sigte
- Page 10 and 11: påpeges, at biobrændstoffer bør
- Page 12 and 13: 85 procent ethanol og 15 procent be
- Page 14 and 15: 2 METODE I dette kapitel vil vi gen
- Page 16 and 17: adgang til disse ressourcer, eller
- Page 18 and 19: gynde at bruge halm som råvare til
- Page 20 and 21: 2.2 Roadmapping Den anden tilgang,
- Page 22 and 23: De aspekter, der er mest afgørende
- Page 24 and 25: landsk, eftersom man endnu ikke har
- Page 26 and 27: Oliebranchens Fællesrepræsentatio
- Page 28 and 29: 2.5 Opbygning af projektrapporten V
- Page 30 and 31: areal til dyrkning, bliver hermed m
- Page 32 and 33: Det er den politiske målsætning,
- Page 34 and 35: 3.3 De glukose- og stivelsesholdige
- Page 36 and 37: nedmuldes tjener blandt andet til a
- Page 38 and 39: des til procesenergi men også til
- Page 40 and 41: ligvis overveje denne mulighed frem
- Page 42 and 43: Der er dog også forhold som taler
- Page 44 and 45: tativt at nå målsætningen. Hvorv
- Page 46 and 47: 6 4 CH 2OH 5 OH OH 3 O 2 1 OH OH Fi
- Page 48 and 49: Stivelse har på grund af α-bindin
- Page 50 and 51: egår ved omkring 30º C og tager 5
- Page 52 and 53: I modsætning til stivelse, er cell
- Page 54 and 55: 5,75 procent af transportsektorens
- Page 58 and 59: 4.5 Danske aktiviteter med relevans
- Page 60 and 61: giproduktion. 149 Der peges desuden
- Page 62 and 63: Fortsat fokus på raffinering af bi
- Page 64 and 65: således tænkt som den biomassebas
- Page 66 and 67: af lignocelluloseholdige råvarer e
- Page 68 and 69: Bioraffinaderi Årlig produktion (m
- Page 70 and 71: at billiggøre bioethanolproduktion
- Page 72 and 73: Af Figur 21 fremgår de milepæle,
- Page 74 and 75: De ovennævnte omstillinger er dog
- Page 76 and 77: perspektivet for brændstofblanding
- Page 78 and 79: Brændstof Ethanolforbrug Bioethano
- Page 80 and 81: Andre aktører påpeger, at en såd
- Page 82 and 83: Man kunne også overveje særlige s
- Page 84 and 85: 7 MARKEDET FOR BIOETHANOL Hvordan b
- Page 86 and 87: ducerede bioethanol kan afsættes i
- Page 88 and 89: Som det ses af tabellen, ligger pri
- Page 90 and 91: Denne konklusion understøttes af O
- Page 92 and 93: Hedegaard og den danske oliebranche
- Page 94 and 95: 7.5 Pris inklusiv nuværende afgift
- Page 96 and 97: hvis bioethanol skal kunne konkurre
- Page 98 and 99: telse, eksempelvis har den gennemsn
- Page 100 and 101: Der er en afgørende forskel mellem
- Page 102 and 103: 8 ROADMAP I dette kapitel vil vi sa
- Page 104 and 105: dansk produktion altid være truet
Figur 19 Dansk Bioethanol Koncept 135<br />
Det er nødvendigt for den fremtidige udvikling af DBK, at der er politisk opbakning til projektet.<br />
Teknologien skal færdigudvikles og afprøves i en kontinuerlig produktion, og derefter<br />
opskaleres til fuld skala. Og det kræver produktionsanlæg i Danmark. 136 DTU har fået bevilget<br />
penge fra Energistyrelsen til at opføre et pilotanlæg til 150 kilo halm i timen. Med denne<br />
kapacitet kan processerne videreudvikles, således at det næste skridt vil være egentlige produktionsanlæg.<br />
137<br />
Kombineret biogas- og bioethanolanlæg på Ærø<br />
Ærø får det første bioethanolanlæg i Danmark. VE-organisation Ærø, som er en selvstændig<br />
institution udsprunget af Ærø Energi- og Miljøkontor, har som vision at forsyne øen med 80-<br />
100 procent vedvarende energi inden år 2008. Ét af de projekter, som skal være med til at<br />
sikre den høje VE-forsyning er et kombineret biogas- og bioethanolanlæg. 138 Anlægget skal<br />
anvendes til at bearbejde øens affaldsprodukter og løse landmændenes gylleproblem. Etableringsomkostningerne<br />
for anlægget bliver 38 mio. kroner, samt optioner for yderligere 20<br />
mio. kroner for supplerende leverancer. EU dækker 35 procent af omkostningerne, og projektet<br />
bliver således et EU-demonstrationsprojekt. 139<br />
Anlægget vil kunne producere 350 m 3 bioethanol om året – der er tale om en meget lille produktion,<br />
og bioethanolenheden kan slet ikke karakteriseres som et fuldskala-anlæg. Det tilhørende<br />
biogasanlæg vil kunne producere gas til el- og varmeproduktion på henholdsvis 13 og<br />
10 mio. kWh årligt. Herved spares miljøet for 10.000 ton CO2 årligt. Elproduktionen kan<br />
dække 35 procent af øens forbrug. Anlægget forventes at stå klar til drift i september 2006. 140<br />
Projektet omfatter desuden en omlægning af øens transportsystem til biler, der kan køre på<br />
85 procent ethanol. 141<br />
135 Risø, 2003 s. 43<br />
136 FIB, 2004 s. 7<br />
137 Interview DTU, 2005<br />
138 www.ing.dk<br />
139 Maskinbladet Online, 2005a<br />
140 Maskinbladet Online, 2005a<br />
141 www.aeroe-ve.dk<br />
57