Bioethanolteknologier - Sønderjysk Landboforening

Bioethanolteknologier - Sønderjysk Landboforening Bioethanolteknologier - Sønderjysk Landboforening

16.07.2013 Views

tager udgangspunkt i en kombineret udnyttelse af vedvarende energi og fossil energi. Princippet i visionen er illustreret i nedenstående figur: Figur 18 132 Princippet i Venzin-visionen. Som det ses af figuren, indgår IBUS-anlægget som en del af visionen. Af figuren fremgår hvert led i VEnzin-tankegangen: Halm omdannes til ethanol og varme. Elektricitet fra vindmøller omdannes ved hjælp af elektrolyse til brint, der sammen med naturgas og CO2 fra kraftværkernes røggas indgår i produktion af methanol. Den producerede ethanol og methanol blandes med benzin og slutproduktet går under betegnelsen VEnzin. 133 VEnzin-visionen skulle ifølge Elsam være klar til praktisk implementering på nuværende tidspunkt, idet de teknologier der bruges til fremstillingen af produkterne, alle er gennemprøvede i andre sammenhænge. Derfor skulle produktionspriserne også komme til at ligge på niveau med de nuværende benzinpriser. Der er dog forhold som ville kunne ændres til fordel for VEnzin; for eksempel forbedring af de nuværende teknologier samt lovgivning om at biler skal køre på blandinger af benzin og ethanol/methanol. Sådanne ændringer i de nuværende forhold må formodes at være afgørende for en fremtidig implementering af VEnzin. 134 Dansk Bioethanol Koncept (DBK) Dansk Bioethanol Koncept er en produktionsteknologi, som kombinerer bioethanol- og biogasproduktion. Produktionen baseres på halm og gylle, og idéen er, at alle restprodukter i processen udnyttes optimalt. De dele af råvareinputtet, der ikke kan omdannes til bioethanol, kan omdannes til biogas, og omvendt. Et vigtigt element i DBK er desuden, at der ikke produceres noget spildevand. Procesvandet genanvendes i stor udstrækning, og det der ikke genanvendes, kan benyttes som gødning. Vådoxidation indgår som en central del af processen. Den biogas, som produceres i processen, kan anvendes til energiproduktion – og denne energi kan anvendes som procesenergi i produktionen, mens overskydende energi kan sælges. DBK er udviklet i et samarbejde mellem Biocentrum-DTU, Risø, KVL og Novozymes. På nedenstående skitse ses DBK, hvor der produceres bioethanol og biogas med halm som ressource: 132 Energistyrelsen, 2004a s. 17 133 Energistyrelsen, 2004a s. 17 134 Elsam A/S s. 48 56

Figur 19 Dansk Bioethanol Koncept 135 Det er nødvendigt for den fremtidige udvikling af DBK, at der er politisk opbakning til projektet. Teknologien skal færdigudvikles og afprøves i en kontinuerlig produktion, og derefter opskaleres til fuld skala. Og det kræver produktionsanlæg i Danmark. 136 DTU har fået bevilget penge fra Energistyrelsen til at opføre et pilotanlæg til 150 kilo halm i timen. Med denne kapacitet kan processerne videreudvikles, således at det næste skridt vil være egentlige produktionsanlæg. 137 Kombineret biogas- og bioethanolanlæg på Ærø Ærø får det første bioethanolanlæg i Danmark. VE-organisation Ærø, som er en selvstændig institution udsprunget af Ærø Energi- og Miljøkontor, har som vision at forsyne øen med 80- 100 procent vedvarende energi inden år 2008. Ét af de projekter, som skal være med til at sikre den høje VE-forsyning er et kombineret biogas- og bioethanolanlæg. 138 Anlægget skal anvendes til at bearbejde øens affaldsprodukter og løse landmændenes gylleproblem. Etableringsomkostningerne for anlægget bliver 38 mio. kroner, samt optioner for yderligere 20 mio. kroner for supplerende leverancer. EU dækker 35 procent af omkostningerne, og projektet bliver således et EU-demonstrationsprojekt. 139 Anlægget vil kunne producere 350 m 3 bioethanol om året – der er tale om en meget lille produktion, og bioethanolenheden kan slet ikke karakteriseres som et fuldskala-anlæg. Det tilhørende biogasanlæg vil kunne producere gas til el- og varmeproduktion på henholdsvis 13 og 10 mio. kWh årligt. Herved spares miljøet for 10.000 ton CO2 årligt. Elproduktionen kan dække 35 procent af øens forbrug. Anlægget forventes at stå klar til drift i september 2006. 140 Projektet omfatter desuden en omlægning af øens transportsystem til biler, der kan køre på 85 procent ethanol. 141 135 Risø, 2003 s. 43 136 FIB, 2004 s. 7 137 Interview DTU, 2005 138 www.ing.dk 139 Maskinbladet Online, 2005a 140 Maskinbladet Online, 2005a 141 www.aeroe-ve.dk 57

tager udgangspunkt i en kombineret udnyttelse af vedvarende energi og fossil energi. Princippet<br />

i visionen er illustreret i nedenstående figur:<br />

Figur 18 132 Princippet i Venzin-visionen. Som det ses af figuren, indgår IBUS-anlægget som en del af visionen.<br />

Af figuren fremgår hvert led i VEnzin-tankegangen: Halm omdannes til ethanol og varme.<br />

Elektricitet fra vindmøller omdannes ved hjælp af elektrolyse til brint, der sammen med naturgas<br />

og CO2 fra kraftværkernes røggas indgår i produktion af methanol. Den producerede<br />

ethanol og methanol blandes med benzin og slutproduktet går under betegnelsen VEnzin. 133<br />

VEnzin-visionen skulle ifølge Elsam være klar til praktisk implementering på nuværende<br />

tidspunkt, idet de teknologier der bruges til fremstillingen af produkterne, alle er gennemprøvede<br />

i andre sammenhænge. Derfor skulle produktionspriserne også komme til at ligge på<br />

niveau med de nuværende benzinpriser. Der er dog forhold som ville kunne ændres til fordel<br />

for VEnzin; for eksempel forbedring af de nuværende teknologier samt lovgivning om at biler<br />

skal køre på blandinger af benzin og ethanol/methanol. Sådanne ændringer i de nuværende<br />

forhold må formodes at være afgørende for en fremtidig implementering af VEnzin. 134<br />

Dansk Bioethanol Koncept (DBK)<br />

Dansk Bioethanol Koncept er en produktionsteknologi, som kombinerer bioethanol- og biogasproduktion.<br />

Produktionen baseres på halm og gylle, og idéen er, at alle restprodukter i<br />

processen udnyttes optimalt. De dele af råvareinputtet, der ikke kan omdannes til bioethanol,<br />

kan omdannes til biogas, og omvendt. Et vigtigt element i DBK er desuden, at der ikke produceres<br />

noget spildevand. Procesvandet genanvendes i stor udstrækning, og det der ikke<br />

genanvendes, kan benyttes som gødning. Vådoxidation indgår som en central del af processen.<br />

Den biogas, som produceres i processen, kan anvendes til energiproduktion – og denne<br />

energi kan anvendes som procesenergi i produktionen, mens overskydende energi kan sælges.<br />

DBK er udviklet i et samarbejde mellem Biocentrum-DTU, Risø, KVL og Novozymes. På nedenstående<br />

skitse ses DBK, hvor der produceres bioethanol og biogas med halm som ressource:<br />

132 Energistyrelsen, 2004a s. 17<br />

133 Energistyrelsen, 2004a s. 17<br />

134 Elsam A/S s. 48<br />

56

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!