Bioethanolteknologier - Sønderjysk Landboforening

Det tidligere omtalte forsøgsanlæg på Fynsværket er etableret i forbindelse med IBUS projektet.
I dette anlæg afprøves og udvikles processerne til forbehandling af lignocelluloseholdige
råvarer, og det er disse forbehandlingsprocesser som udgør kernen i IBUS-projektet. Resten
af produktionsprocessen er i princippet den samme som i et konventionelt bioethanolanlæg,
og behøver derfor ikke yderligere udvikling for at kunne anvendes i fuld skala.
Forsøgsanlæggets kapacitet er et ton halm i timen, og idéen er, at det skal opskaleres til 4 ton
i timen, og siden 20 ton i timen. 125 Teknologien fra dette forsøgsanlæg forventer Elsam med
tiden at kunne koble på et konventionelt bioethanolanlæg, således at lignocelluloseholdige
råvarer også kan tages i anvendelse. 126
De tidligere nævnte Elsam-overvejelser om et konventionelt bioethanolanlæg i Nordjylland
omfatter af den grund overvejelser om en senere overgang til lignocellulosebaseret produktion.
127
Ligeledes omfatter Sønderjysk Landboforenings planer om et bioethanolanlæg også overvejelser
om, at der eventuelt i en fase to eller tre skal etableres en sideløbende proces med lignocellulose,
som forventes at være udviklet efter en periode på yderligere 5-7 år efter anlæggets
opstart. 128
En af fordelene ved lignocellulosebaseret bioethanolproduktion er, at råvarer som halm og
organisk affald er billige råvarer, eftersom det er rest- og affaldsprodukter. Råvareinputtet
kan således medvirke til at gøre produktet billigere. Derudover vil der opnås optimal udnyttelse
af råvarerne, da der ved udvinding af ethanol fra halm vil være et restprodukt som er
velegnet til afbrænding på kraftværker og fjernevarmeværker. 129 Den energi der produceres
ved afbrændingen kan anvendes som procesenergi i bioethanolproduktionen, og overskydende
energi kan sælges.
For Elsam har der oprindelig, i forbindelse med IBUS-projektet, ligget en afgørende motivation
i at udvikle processer, der kan løse problemer, som man i dag har med afbrænding af
halm i kraftværker. Afbrænding af halm ved høje temperaturer fører til tæring af kedlerne –
denne tæring undgås, når man i stedet bruger biobrændslet fra IBUS-anlægget som brændsel
i kraftværket. Tanken var oprindelig, at man så kunne etablere en biproduktion af ethanol
baseret på den udvaskede hemicellulose. Projektet har dog bevæget sig i retning af at benytte
både hemicellulosen og cellulosen til produktion af bioethanol. 130
Yderligere en fordel ved lignocellulosebaseret bioethanolproduktion er, at der, som tidligere
beskrevet, er væsentlige miljøfordele at hente ved at bruge organiske rest- og affaldsprodukter
som råvareinput frem for landbrugsafgrøder.
VEnzin
VEnzin er Elsams VE-vision for fremtidens transportbrændstoffer. Visionen har baggrund i
et ønske om, at integrationen af el og varme i energiproduktionen skal udvides til også at inkludere
transportbrændsler. Den er ment som et oplæg til ”hvordan den politiske vilje til at
udbygge med mere vedvarende energi kan udmøntes rationelt, fordi man samtænker teknologiudvikling
og markedsopbygning med de energi- og miljøpolitiske mål” 131 . Visionen
125 Personlig kommunikation Elsam, 2005
126 Elsam, 2005b
127 Elsam, 2005b
128 Interview SLF, 2005
129 Dansk BioEnergi, 2003
130 Interview Risø, 2005
131 Energistyrelsen, 2004a s. 16
55