Bioethanolteknologier - Sønderjysk Landboforening
Bioethanolteknologier - Sønderjysk Landboforening Bioethanolteknologier - Sønderjysk Landboforening
egår ved omkring 30º C og tager 50-60 timer. Produktet destilleres til omkring 95 volumenprocent alkohol, og dehydreres derefter, så der opnås næsten 100 procent ren ethanol. Ved destilleringen kommer der en restfraktion, som ikke kan omdannes til ethanol. Denne kan til gengæld tørres og afsættes enten som foder, eller som fast biobrændsel til produktion af el og varme. 106 Overordnet kan produktion af bioethanol baseret på stivelse karakteriseres som en kommercialiseret og færdigudviklet teknologi. På nuværende tidspunkt bliver der produceret store mængder bioethanol baseret på stivelse på fabrikker i forskellige dele af verden. Videreudvikling af teknologien formodes blot at indebære mindre optimeringer af de allerede kendte processer. 107 4.3.1 Danske aktiviteter indenfor stivelsesbaseret produktion I Danmark har vi endnu ingen etablerede anlæg der producerer bioethanol ved den ovenfor gennemgåede metode, men muligvis får vi om ganske få år en konventionel bioethanolfabrik i Danmark. Sønderjysk Landboforening planlægger at etablere en bioethanolfabrik i nærheden af Tønder. Fabrikken skal, med hvede som ressource, primært producere bioethanol med en sideproduktion af foderpiller. På langt sigt vil andre sideprodukter muligvis blive relevante, men som det ser ud nu, er det primært foder der satses på. Anlægget er dimensioneret til at kunne producere 150.000 m 3 bioethanol årligt. Fabrikken er endnu ikke opført, men alle forudsætninger for etablering lader til at være på plads; der er lagt detaljerede planer for placering, budgetter for anlægsetablering og -drift med mere. 108 Det springende punkt er finansieringen. I marts 2005 holdt Sønderjysk Landboforening møde med en række mulige investorer, herunder den tyske investor Sauter Gruppe, som har tilkendegivet interesse for at blive hovedinvestor. På mødet erklærede Sauter Gruppe, at de betinger deres investering i anlægget af en dansk afgiftslettelse på biobrændstoffer på minimum 70 procent. Således er anlæggets etablering, som det ser ud lige nu, afhængig af den danske politik indenfor biobrændstofområdet. Status for projektet er lige nu, at det er sat på hold i et år, hvorefter man vil se, hvordan det politiske billede så tegner sig. 109 Såfremt investorernes betingelser for finansiering opfyldes (eller der findes andre investorer, som ikke stiller disse betingelser) indenfor et år, og alt andet derefter går som det skal, forventes det at anlægget vil stå klar cirka 3 år fra i dag. Derefter er der en indkøringsperiode på 6-8 måneder, før anlægget kan producere med 100 procent produktionskapacitet. 110 I Elsam-regi overvejer man muligheden for at etablere et konventionelt bioethanolanlæg baseret på hvede i Nordjylland. Anlægget forventes at kunne levere 100.000 ton ethanol årligt, svarende til cirka 127.000 m 3 . Foreløbig er man inde i en proces, hvor man undersøger muligheder for placering, VVM-godkendelse og så videre. Planerne er endnu ikke vedtaget af Elsams aktionærer, og etablering af anlægget afhænger således først og fremmest af aktionærernes beslutning herom. Såfremt planerne gennemføres, kan en hvedebaseret produktion i fuld skala startes op i 2007. 111 106 Sønderjysk Landboforening, 2004 s. 19 107 Interview DTU, 2005 108 Sønderjysk Landboforening, 2004 109 Maskinbladet Online, 2005b 110 Personlig kommunikation COWI, 2005a 111 Elsam, 2005a 50
For begge ovennævnte projekter gør det sig gældende at finansieringen af projekterne har været det springende punkt. Investorerne har indtil videre været afventende og det manglende bioethanolmarked i Danmark er en af årsagerne hertil. De nødvendige kapitalressourcer har derfor indtil videre ikke været til stede. Hvad angår fremtidsperspektiverne i den konventionelle stivelsesbaserede bioethanolproduktion, er teknologierne som sagt på et stadie, hvor udviklingen formodes kun at indebære marginale optimeringer af processerne. Et perspektiv, som dog er værd at nævne, er de muligheder, der ligger i biprodukterne der fremstilles sammen med bioethanolen – for eksempel foder og biobrændsler. Disse er af stor betydning for bioethanolproduktionens økonomiske balance, i dag såvel som i fremtiden, idet produktionens rentabilitet er afhængig af, at disse produkter kan afsættes til en god pris. Alle produkterne bidrager til, at alle led i produktionskæden bliver billigere, og derfor er der et vigtigt fremtidsperspektiv i fortsat raffinering af produkterne. 4.4 Produktion baseret på lignocelluloseholdige råvarer I Figur 16 nedenfor ses en principskitse for produktion af bioethanol, med halm som input. Figuren er i nogen grad forsimplet; der er for eksempel ikke medtaget vandgennemstrømning samt input af enzymer. En halmbaseret produktion kan foregå på flere forskellige måder, hvorfor nedenstående figur blot skal ses som et eksempel på hvordan produktionen kan se ud. Halm Snitning Vask Vådoxidation El/varme Foder Bioethanol Lignin Forbrænding C5-sukre Inddampning Enzymatisk hydrolyse Figur 16 Principskitse for omdannelse af halm til bioethanol, samt foder og el/varme C6-sukre Gæring/behandling med mikroorganismer Destillation Tørring Som det ses i figuren snittes halmen, hvilket kan sidestilles med at male kornet i den hvedebaserede produktion. Under vasken tilsættes vand, og materialet opvarmes til omkring 90ºC. 51
- Page 1: Bioethanolteknologier - En dansk st
- Page 4 and 5: INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING...
- Page 6 and 7: Resumé Med henblik på at nedbring
- Page 8 and 9: En anden gruppe af løsninger sigte
- Page 10 and 11: påpeges, at biobrændstoffer bør
- Page 12 and 13: 85 procent ethanol og 15 procent be
- Page 14 and 15: 2 METODE I dette kapitel vil vi gen
- Page 16 and 17: adgang til disse ressourcer, eller
- Page 18 and 19: gynde at bruge halm som råvare til
- Page 20 and 21: 2.2 Roadmapping Den anden tilgang,
- Page 22 and 23: De aspekter, der er mest afgørende
- Page 24 and 25: landsk, eftersom man endnu ikke har
- Page 26 and 27: Oliebranchens Fællesrepræsentatio
- Page 28 and 29: 2.5 Opbygning af projektrapporten V
- Page 30 and 31: areal til dyrkning, bliver hermed m
- Page 32 and 33: Det er den politiske målsætning,
- Page 34 and 35: 3.3 De glukose- og stivelsesholdige
- Page 36 and 37: nedmuldes tjener blandt andet til a
- Page 38 and 39: des til procesenergi men også til
- Page 40 and 41: ligvis overveje denne mulighed frem
- Page 42 and 43: Der er dog også forhold som taler
- Page 44 and 45: tativt at nå målsætningen. Hvorv
- Page 46 and 47: 6 4 CH 2OH 5 OH OH 3 O 2 1 OH OH Fi
- Page 48 and 49: Stivelse har på grund af α-bindin
- Page 52 and 53: I modsætning til stivelse, er cell
- Page 54 and 55: 5,75 procent af transportsektorens
- Page 56 and 57: tager udgangspunkt i en kombineret
- Page 58 and 59: 4.5 Danske aktiviteter med relevans
- Page 60 and 61: giproduktion. 149 Der peges desuden
- Page 62 and 63: Fortsat fokus på raffinering af bi
- Page 64 and 65: således tænkt som den biomassebas
- Page 66 and 67: af lignocelluloseholdige råvarer e
- Page 68 and 69: Bioraffinaderi Årlig produktion (m
- Page 70 and 71: at billiggøre bioethanolproduktion
- Page 72 and 73: Af Figur 21 fremgår de milepæle,
- Page 74 and 75: De ovennævnte omstillinger er dog
- Page 76 and 77: perspektivet for brændstofblanding
- Page 78 and 79: Brændstof Ethanolforbrug Bioethano
- Page 80 and 81: Andre aktører påpeger, at en såd
- Page 82 and 83: Man kunne også overveje særlige s
- Page 84 and 85: 7 MARKEDET FOR BIOETHANOL Hvordan b
- Page 86 and 87: ducerede bioethanol kan afsættes i
- Page 88 and 89: Som det ses af tabellen, ligger pri
- Page 90 and 91: Denne konklusion understøttes af O
- Page 92 and 93: Hedegaard og den danske oliebranche
- Page 94 and 95: 7.5 Pris inklusiv nuværende afgift
- Page 96 and 97: hvis bioethanol skal kunne konkurre
- Page 98 and 99: telse, eksempelvis har den gennemsn
For begge ovennævnte projekter gør det sig gældende at finansieringen af projekterne har<br />
været det springende punkt. Investorerne har indtil videre været afventende og det manglende<br />
bioethanolmarked i Danmark er en af årsagerne hertil. De nødvendige kapitalressourcer<br />
har derfor indtil videre ikke været til stede.<br />
Hvad angår fremtidsperspektiverne i den konventionelle stivelsesbaserede bioethanolproduktion,<br />
er teknologierne som sagt på et stadie, hvor udviklingen formodes kun at indebære<br />
marginale optimeringer af processerne.<br />
Et perspektiv, som dog er værd at nævne, er de muligheder, der ligger i biprodukterne der<br />
fremstilles sammen med bioethanolen – for eksempel foder og biobrændsler. Disse er af stor<br />
betydning for bioethanolproduktionens økonomiske balance, i dag såvel som i fremtiden, idet<br />
produktionens rentabilitet er afhængig af, at disse produkter kan afsættes til en god pris. Alle<br />
produkterne bidrager til, at alle led i produktionskæden bliver billigere, og derfor er der et<br />
vigtigt fremtidsperspektiv i fortsat raffinering af produkterne.<br />
4.4 Produktion baseret på lignocelluloseholdige råvarer<br />
I Figur 16 nedenfor ses en principskitse for produktion af bioethanol, med halm som input.<br />
Figuren er i nogen grad forsimplet; der er for eksempel ikke medtaget vandgennemstrømning<br />
samt input af enzymer. En halmbaseret produktion kan foregå på flere forskellige måder,<br />
hvorfor nedenstående figur blot skal ses som et eksempel på hvordan produktionen kan se<br />
ud.<br />
Halm Snitning Vask Vådoxidation<br />
El/varme<br />
Foder<br />
Bioethanol<br />
Lignin<br />
Forbrænding<br />
C5-sukre<br />
Inddampning <br />
Enzymatisk<br />
hydrolyse<br />
Figur 16 Principskitse for omdannelse af halm til bioethanol, samt foder og el/varme<br />
C6-sukre<br />
Gæring/behandling<br />
med mikroorganismer<br />
Destillation<br />
Tørring<br />
Som det ses i figuren snittes halmen, hvilket kan sidestilles med at male kornet i den hvedebaserede<br />
produktion. Under vasken tilsættes vand, og materialet opvarmes til omkring 90ºC.<br />
51
Change language