Bioethanolteknologier - Sønderjysk Landboforening
Bioethanolteknologier - Sønderjysk Landboforening
Bioethanolteknologier - Sønderjysk Landboforening
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Figur 11 Den lineære struktur i et cellulosemolekyle. Sort = carbonatomer, rød = hydrogenatomer, hvid = oxygenatomer.<br />
Denne figur viser det samme som Figur 10, men tillige den rumlige opbygning med den netlignende<br />
struktur, der binder cellulosemolekylet så godt sammen.<br />
Stivelse findes i mange planter – den fungerer som næringskilde og oplagsstof for dem. Stivelse<br />
findes derfor også i mange fødevarer, for eksempel kartofler, brød og pasta.<br />
Betegnelsen stivelse dækker over de to polysakkarider α-amylose og amylopectin, men i denne<br />
sammenhæng vil vi ikke gå nærmere ind på opbygningen af det komplette stivelsesmolekyle.<br />
Stivelse er ligesom cellulose et polysakkarid, opbygget af glukoseenheder;<br />
6<br />
4<br />
CH 2OH<br />
5<br />
OH<br />
OH 3<br />
O<br />
2<br />
1<br />
OH<br />
OH<br />
Figur 12 α-D-glukose. Den røde ring viser α-bindingen<br />
Forskellen mellem cellulose og stivelse ligger i, at glukosemolekylerne i stivelse er forbundet<br />
af α-1,4-bindinger, hvilket er illustreret i figuren nedenfor. 99<br />
6<br />
4<br />
CH 2OH<br />
5<br />
OH<br />
O<br />
O 3 2<br />
3<br />
1<br />
OH<br />
O<br />
4<br />
CH2OH O<br />
5<br />
OH<br />
2<br />
1<br />
OH<br />
O<br />
n<br />
Figur 13 Stivelsesmolekylet. Den røde ring viser hvor α-1,4-bindingen sidder. Parentesen betyder det samme som<br />
i Figur 10 for cellulosemolekylet.<br />
99 Voet & Voet, 2004 s. 366<br />
47