Bioethanolteknologier - Sønderjysk Landboforening

4 PRODUKTIONSTEKNOLOGIER
Hvilke af de til rådighed værende ressourcer kan vi udnytte med de teknologier vi har i dag,
eller som Danmark har særlige forudsætninger for at udvikle i fremtiden?
I kapitel 3 fandt vi frem til, hvilke af de ressourcer vi har i Danmark, der har størst potentiale
i forhold til en eventuel dansk bioethanolproduktion. I dette kapitel vil vi undersøge, hvilke af
disse ressourcer vi kan udnytte – enten med de teknologier vi har i dag, eller med de teknologier,
som vi kan udvikle i fremtiden.
Det er afgørende, at vi både ser på de teknologier, som vi kan bruge på kort sigt med henblik
på at nå 2010-målsætningen, og på de teknologier der kan udvikles med henblik på at nå
2020-målsætningen. Desuden er det relevant, at vi først og fremmest udvikler de teknologier,
som danske virksomheder kan opnå særlige styrkepositioner indenfor.
Vi vil begynde kapitlet med at gennemgå de biokemiske forskelle i opbygningen af lignocellulose
og stivelse. Denne indføring er nødvendig for at forstå hvorfor der anvendes forskellige
produktionsprocesser til hver af disse råvaregrupper. Efterfølgende vil vi beskrive de konventionelle
produktionsprocesser, der knytter sig til bioethanolproduktion baseret på stivelsesholdige
råvarer – herunder de danske aktiviteter, forbundet hermed. Og sidst vil vi beskrive
de nye teknologier, der knytter sig til bioethanolproduktion baseret på lignocelluloseholdige
råvarer – herunder de danske aktiviteter, forbundet hermed, og de fremtidsperspektiver, der
ligger heri.
Kapitlet drejer sig hovedsageligt om determinanterne faktorforhold, relaterede og understøttende
brancher og virksomhedsstrategi, struktur og rivalisering.
4.1 Opbygningen af lignocellulose og stivelse
I dette afsnit vil vi beskrive den molekylære opbygning af henholdsvis lignocellulose og stivelse.
Det skal påpeges, at det ikke er nødvendigt for forståelsen af det øvrige projekt at forstå de
bagvedliggende principper for den molekylære struktur, forskellige typer af molekylære bindinger
og så videre. Det afgørende er at få fat i de overordnede forskelle på de rumlige strukturer
i henholdsvis lignocellulose og stivelse.
Forklaringen skal belyse det naturvidenskabelige grundlag for, at det rent teknisk er lettere at
nedbryde nogle stoffer end andre. Grunden hertil skal i mange tilfælde findes i molekylernes
kemiske sammensætning og rumlige struktur – og dette er også er tilfældet for sammenligningen
mellem lignocellulose og stivelse.
I afsnittet anvendes en del biologiske og kemiske fagudtryk. Hvis disse ord er understregede,
er det muligt at slå dem op i Bilag 3 for en uddybende forklaring.
Lignocellulose består af cellulose, hemicellulose og lignin. Cellulose og hemicellulose er polysakkarider,
hvilket betyder, at de er kulhydrater. Lignin er derimod en polymer, der fungerer
som bindestof, og indeholder således ikke kulhydrater.
Cellulose er den primære bestanddel i cellevæggen hos alle planter, hvor det giver planten
struktur og styrke. 96 Cellulose er et lineært polysakkarid, bestående af mange monosakkarid-
enheder i form af β-D-glukosemolekyler;
96 Voet & Voet, 2004 s. 364
45