Bioethanolteknologier - Sønderjysk Landboforening

3.6 Opsamling
I forhold til determinanterne som er udslagsgivende for en dansk bioethanolbranches internationale
konkurrenceevne, er flere ting af betydning.
I forhold til mange lande, Danmark må formodes at konkurrere med indenfor bioethanol, er
arealet og derved de tilgængelige konventionelle ressourcer begrænsede. Dette kan umiddelbart
synes som en ulempe, men kan også være en fordel, hvis det medfører at vi hurtigere
kommer til at udnytte de billigere lignocelluloseholdige ressourcer.
Det danske landbrug har igennem en længere årrække gennemgået en effektivisering, hvor
arbejdskraften er blevet markant reduceret og ny maskinteknologi har overtaget det manuelle
arbejde. Denne udvikling har blandt andet medført, at indsamling af afgrøder og halm er
blevet effektiviseret. Desuden har de strenge danske miljøkrav også betydning for udviklingen
indenfor dansk jordbrug. Kravene tvinger de danske landmænd til at udvikle metoder og
teknologier til jordbrug, som både er effektive og miljøvenlige.
Således synes det danske landbrug godt rustet i en konkurrencesituation, hvor dels effektivitet,
dels miljøkrav (i det mindste i EU) har stor betydning. Det danske landbrug vil sandsynligvis
også være i en god position til, hvis det viser sig fordelagtigt, at gennemgå en mindre
omlægning, hvor i første omgang helsæd og senere hen andre energiafgrøder kan indsamles
og distribueres direkte til decentrale bioethanolanlæg.
Med de teknologier vi har til rådighed i dag, kan vi kun anvende de glukose- og stivelsesholdige
ressourcer som input i en eventuel dansk bioethanolproduktion. Sukkerroer egner sig
ikke til at lagre, og kan dermed ikke danne grundlag for en stabil og kontinuerlig råvareforsyning.
Dermed er korn den eneste råvare, som vil kunne inddrages i en bioethanolproduktion
på kort sigt. Eftersom hvede er den kornsort, som planlægges anvendt i de danske bioethanolprojekter,
har vi regnet med at det er hvede, der bruges. Med 10 procent af den danske
hvede, som dyrkes i dag, ville man kunne dække henholdsvis 4,2 og 3,9 procent af brændstofforbruget
til vejtransport i 2010 og 2020. Inddrages brakarealerne samt de arealer, som i dag
bruges til rapsproduktion, til hvedeproduktion, kan disse bidrage med yderligere 4,7 eller 4,5
henholdsvis 0,6 procent af brændstofforbruget til vejtransport. Det er altså med en kombination
af den nuværende produktion, og produktion på brakarealer, muligt at opfylde 2010
målsætningen på 5,75 procent substitution.
I forbindelse med inddragelse af brakarealerne, er der dog væsentlige miljøpåvirkninger, der
bør modregnes de miljømæssige gevinster ved at erstatte benzin med bioethanol. Ligeledes
vil der også være andre overvejelser i forbindelse med arealanvendelse, der kan få indflydelse
på dyrkningen af afgrøder til bioethanolproduktion. Således er der en række usikkerheder
forbundet med den faktiske udnyttelse af korn som input i bioethanolproduktion – de ovennævnte
procenter skal derfor ses som absolutte maksimumværdier, og det er ikke realistisk,
at produktionen rent faktisk kan blive så stor.
Eftersom korn, miljømæssigt set, ikke er det bedste ressourcegrundlag at producere bioethanol
på, skal produktionen – så snart det er muligt – overgå til produktionsprocesser der baseres
på lignocelluloseholdige ressourcer.
For at nå målsætningen på 20 procent substitution i 2020, er det både ønskværdigt og nødvendigt
at inddrage de lignocelluloseholdige ressourcer i produktionen. Det er vanskeligt at
give et eksakt bud på, hvordan fordelingen mellem disse bør være. Men i henhold til de udregninger
vi har lavet, vil det være nødvendigt at basere produktionen på en kombination af
lignocelluloseholdige ressourcer, fortrinsvis affald og halm, og inddragelse af korn for kvanti-
43