Bioethanolteknologier - Sønderjysk Landboforening
Bioethanolteknologier - Sønderjysk Landboforening Bioethanolteknologier - Sønderjysk Landboforening
des til procesenergi men også til kraftvarmeproduktion. Fra forarbejdningsindustrien fremkommer der affaldsprodukter i form af savsmuld og høvlspåner der hovedsageligt anvendes til opvarmning og fremstilling af spånplader samt træpiller til energiformål. 77 I Tabel 8 er der lavet en sammenregning af de træressourcer, som det kan være relevant at medtage som input i en bioethanolproduktion. Træressourcerne har ifølge Energistatistik 2003 78 været meget svingende, hvilket kan skyldes udsving i vind og vejr som kan være afgørende for hugsten. Tallene nedenfor er baserede på den mængde træ, der blev anvendt i 2003. Det har ikke været muligt at finde nogen opgørelse af energiindholdet i træ, inden det bliver brugt. Opgørelsen angiver derfor energiudbyttet ved afbrænding. Dette giver os ikke et nøjagtigt grundlag for at udregne bioethanolpotentialet, men derimod en mindsteværdi for energiindholdet i træet. Energiindhold ved afbrænding Ressource (t) Skovflis 6.228 600.000 Træpiller 4.758 270.000 Træaffald 7.027 680.000 I alt 18.013 1.550.000 Tabel 8 Træressourcer til en dansk bioethanolproduktion 79 Nedenfor har vi ud fra tallene i Tabel 8 beregnet bioethanolpotentialet i træressourcerne. Eftersom tallene i Tabel 8 bygger på energiindholdet ved afbrænding, hvilket ikke umiddelbart kan omregnes til et bioethanolpotentiale, har vi imidlertid måttet omregne TJ-værdierne fra Tabel 8 til træressourcer målt i ton – disse fremgår af første spalte i Tabel 9. 80 Problemet er, at forskellige typer træressourcer vil give forskellige mængder bioethanol. Desuden afhænger energiindholdet i skovflis af tørstofindholdet. Potentialet er udregnet som et minimumspotentiale – altså har vi i tvivlstilfælde regnet med de data, der vil give det mindste udbytte af bioethanol. Mængde (t) Bioethanolpotentiale (t) Bioethanolpotentiale (TJ) Bioethanolpotentiale, energi% af brændstofforbruget til vejtransport 2010 2020 Skovflis 600.000 140.000 3.700 2,0 0,9 Træpiller 270.000 60.000 1.700 0,9 0,9 Træaffald 680.000 160.000 4.200 2,3 2,2 Tabel 9 Årligt bioethanolpotentiale i træressourcer På baggrund af udregningerne, er det vores vurdering, at der sandsynligvis er et vist potentiale for at benytte træ med henblik på at opfylde målsætningerne. Dog har træpillefraktionen umiddelbart ikke ligeså stort potentiale som de andre to fraktioner, da disse primært produceres med henblik på afbrænding, og derfor har et højt energiindhold, der ikke udnyttes lige 77 Kjær, 1995 s. 7 78 Energistyrelsen, 2003 79 Energistyrelsen, 2003 80 De værdier, som er brugt i omregningen fra TJ til ton, fremgår af Bilag 1. 38
så godt ved bioethanolproduktion. Alternativt kunne man lade være at fremstille disse og i stedet benytte affaldstræet direkte til bioethanolproduktion. Hvor stort det reelle potentiale i alle tre fraktioner er, kan være svært at vurdere da der er så stor usikkerhed forbundet med vores data. Desuden er der en afgørende konkurrerende anvendelse at tage hensyn til, hvilket gør potentialet yderligere svært at vurdere. 3.4.3 Organisk affald I fremtiden vil der sandsynligvis være mulighed for at anvende organisk affald fra husholdninger og erhverv som input i en bioethanolproduktion. Ligesom for de øvrige lignocelluloseholdige ressourcer, kræver det dog en videreudvikling af kendt teknologi, før denne udnyttelse kan finde sted på et rentabelt og konkurrencedygtigt grundlag. Organisk affald fra husholdninger og erhverv udgør et interessant potentiale for bioethanolproduktion eftersom affald ofte betragtes som et problem i samfundet. Ifølge fremskrivninger forventes affaldsmængden at stige i fremtiden, og derfor forventes potentialet heller ikke at blive mindre. I gennemsnit producerer hver dansker dagligt 7 kg affald. Der produceredes i 2002 13.100.000 ton affald i Danmark. 81 I tabellen nedenfor er den samlede mængde organisk affald, der er potentielt anvendelig for bioethanolproduktion, fra de relevante affaldskilder, opgjort: Affaldskilder Mængde BioethanolBioethanol- Bioethanolpotentiale, energi% af (t) potentiale (t) potentiale (TJ) brændstofforbruget til vejtransport 2010 2020 Organisk fra service Organisk fra 33.100 7.613 206 0,1 0,1 industri Organisk fra 92.050 21.172 572 0,3 0,3 dagrenovation 670.800 154.284 4.166 2,3 2,2 Slam (tørstof) 211.600 48.668 1.314 0,7 0,7 Haveaffald Papir & pap fra service, industri & dagrenovation 500.000 115.000 3.105 1,7 1,7 Samlet potentiale 1.315.693 302.609 8.170 4,6 4,4 2.823.243 649.346 17.532 9,8 9,3 Tabel 10 Bioethanolpotentialet i den samlede mængde organisk affald i Danmark82 83 Af tallene i tabellen ses det, at der ligger et væsentligt potentiale i at benytte organisk affald til bioethanolproduktion. Der vil for alle affaldskildernes vedkommende være konkurrerende anvendelsesmuligheder, og for kommunerne, der er ansvarlige for affaldet og for at mest muligt genanvendes, 84 vil det være et spørgsmål om hvilken anvendelse der er mest økonomisk rentabel. Hvis det viser sig at der kommer et fordelagtigt marked for afsætning af bioethanol, vil kommunerne sandsyn- 81 www.mst.dk 82 Tal hentet fra Miljøstyrelsen, 2003; Miljøstyrelsen, 2002a s. 7; Personlig kommunikation COWI, 2005b - se Bilag 2 for beregninger af affaldsmængder. 83 De benyttede omregningsværdier for bioethanolpotentiale findes i Bilag 1. 84 www.mst.dk 39
- Page 1: Bioethanolteknologier - En dansk st
- Page 4 and 5: INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING...
- Page 6 and 7: Resumé Med henblik på at nedbring
- Page 8 and 9: En anden gruppe af løsninger sigte
- Page 10 and 11: påpeges, at biobrændstoffer bør
- Page 12 and 13: 85 procent ethanol og 15 procent be
- Page 14 and 15: 2 METODE I dette kapitel vil vi gen
- Page 16 and 17: adgang til disse ressourcer, eller
- Page 18 and 19: gynde at bruge halm som råvare til
- Page 20 and 21: 2.2 Roadmapping Den anden tilgang,
- Page 22 and 23: De aspekter, der er mest afgørende
- Page 24 and 25: landsk, eftersom man endnu ikke har
- Page 26 and 27: Oliebranchens Fællesrepræsentatio
- Page 28 and 29: 2.5 Opbygning af projektrapporten V
- Page 30 and 31: areal til dyrkning, bliver hermed m
- Page 32 and 33: Det er den politiske målsætning,
- Page 34 and 35: 3.3 De glukose- og stivelsesholdige
- Page 36 and 37: nedmuldes tjener blandt andet til a
- Page 40 and 41: ligvis overveje denne mulighed frem
- Page 42 and 43: Der er dog også forhold som taler
- Page 44 and 45: tativt at nå målsætningen. Hvorv
- Page 46 and 47: 6 4 CH 2OH 5 OH OH 3 O 2 1 OH OH Fi
- Page 48 and 49: Stivelse har på grund af α-bindin
- Page 50 and 51: egår ved omkring 30º C og tager 5
- Page 52 and 53: I modsætning til stivelse, er cell
- Page 54 and 55: 5,75 procent af transportsektorens
- Page 56 and 57: tager udgangspunkt i en kombineret
- Page 58 and 59: 4.5 Danske aktiviteter med relevans
- Page 60 and 61: giproduktion. 149 Der peges desuden
- Page 62 and 63: Fortsat fokus på raffinering af bi
- Page 64 and 65: således tænkt som den biomassebas
- Page 66 and 67: af lignocelluloseholdige råvarer e
- Page 68 and 69: Bioraffinaderi Årlig produktion (m
- Page 70 and 71: at billiggøre bioethanolproduktion
- Page 72 and 73: Af Figur 21 fremgår de milepæle,
- Page 74 and 75: De ovennævnte omstillinger er dog
- Page 76 and 77: perspektivet for brændstofblanding
- Page 78 and 79: Brændstof Ethanolforbrug Bioethano
- Page 80 and 81: Andre aktører påpeger, at en såd
- Page 82 and 83: Man kunne også overveje særlige s
- Page 84 and 85: 7 MARKEDET FOR BIOETHANOL Hvordan b
- Page 86 and 87: ducerede bioethanol kan afsættes i
des til procesenergi men også til kraftvarmeproduktion. Fra forarbejdningsindustrien fremkommer<br />
der affaldsprodukter i form af savsmuld og høvlspåner der hovedsageligt anvendes<br />
til opvarmning og fremstilling af spånplader samt træpiller til energiformål. 77<br />
I Tabel 8 er der lavet en sammenregning af de træressourcer, som det kan være relevant at<br />
medtage som input i en bioethanolproduktion. Træressourcerne har ifølge Energistatistik<br />
2003 78 været meget svingende, hvilket kan skyldes udsving i vind og vejr som kan være afgørende<br />
for hugsten. Tallene nedenfor er baserede på den mængde træ, der blev anvendt i<br />
2003.<br />
Det har ikke været muligt at finde nogen opgørelse af energiindholdet i træ, inden det bliver<br />
brugt. Opgørelsen angiver derfor energiudbyttet ved afbrænding. Dette giver os ikke et nøjagtigt<br />
grundlag for at udregne bioethanolpotentialet, men derimod en mindsteværdi for energiindholdet<br />
i træet.<br />
Energiindhold<br />
ved afbrænding<br />
Ressource (t)<br />
Skovflis 6.228 600.000<br />
Træpiller 4.758 270.000<br />
Træaffald 7.027 680.000<br />
I alt 18.013 1.550.000<br />
Tabel 8 Træressourcer til en dansk bioethanolproduktion 79<br />
Nedenfor har vi ud fra tallene i Tabel 8 beregnet bioethanolpotentialet i træressourcerne.<br />
Eftersom tallene i Tabel 8 bygger på energiindholdet ved afbrænding, hvilket ikke umiddelbart<br />
kan omregnes til et bioethanolpotentiale, har vi imidlertid måttet omregne TJ-værdierne<br />
fra Tabel 8 til træressourcer målt i ton – disse fremgår af første spalte i Tabel 9. 80<br />
Problemet er, at forskellige typer træressourcer vil give forskellige mængder bioethanol. Desuden<br />
afhænger energiindholdet i skovflis af tørstofindholdet. Potentialet er udregnet som et<br />
minimumspotentiale – altså har vi i tvivlstilfælde regnet med de data, der vil give det mindste<br />
udbytte af bioethanol.<br />
Mængde (t) Bioethanolpotentiale<br />
(t)<br />
Bioethanolpotentiale<br />
(TJ)<br />
Bioethanolpotentiale, energi% af<br />
brændstofforbruget til vejtransport<br />
2010 2020<br />
Skovflis 600.000 140.000 3.700 2,0 0,9<br />
Træpiller 270.000 60.000 1.700 0,9 0,9<br />
Træaffald 680.000 160.000 4.200 2,3 2,2<br />
Tabel 9 Årligt bioethanolpotentiale i træressourcer<br />
På baggrund af udregningerne, er det vores vurdering, at der sandsynligvis er et vist potentiale<br />
for at benytte træ med henblik på at opfylde målsætningerne. Dog har træpillefraktionen<br />
umiddelbart ikke ligeså stort potentiale som de andre to fraktioner, da disse primært produceres<br />
med henblik på afbrænding, og derfor har et højt energiindhold, der ikke udnyttes lige<br />
77 Kjær, 1995 s. 7<br />
78 Energistyrelsen, 2003<br />
79 Energistyrelsen, 2003<br />
80 De værdier, som er brugt i omregningen fra TJ til ton, fremgår af Bilag 1.<br />
38
Change language