Bioethanolteknologier - Sønderjysk Landboforening

More documents

Recommendations

Info

nedmuldes tjener blandt andet til at bevare kulstofindholdet, og jordens kemiske og fysiske egenskaber er stærkt afhængige af jordens tilførsel af organisk materiale. Det organiske materiale omdannes til lettilgængelige plantenæringsstoffer. Jordens kulstofindhold mindskes med 10 procent årligt, hvis ikke denne halm føres tilbage til jorden via nedmuldning. Ved økologisk landbrug opretholdes jordens kulstofindhold, men korn og halmudbyttet er væsentligt mindre. Derfor er kornafgrøder ikke lige så attraktive i økologiske som i konventionelle landbrug. Udlægning af kløvergræs er for eksempel mere udbredt. 73 En anden afgørende konkurrerende anvendelse af halmen er afbrænding i kraftvarmeværker. Anvendelse af halm og andre former for biomasse til bioethanolproduktion er på nuværende tidspunkt ikke lige så energieffektivt som afbrænding i kraftværker, da omdannelsen til bioethanol er en energikrævende proces. 74 Derfor er det ikke nødvendigvis en god strategi at tage halmen fra afbrændingen. En væsentlig mulighed i denne forbindelse er til gengæld samproduktion af bioethanol med kraftvarme, således at halmens energiindhold bliver udnyttet optimalt, fordi en del af energien går til bioethanolproduktion, og en del til el- og varmeproduktion. Herved kan de nuværende indsamlingssystemer også fortsat benyttes. De teknologiske forudsætninger for samproduktionen vender vi tilbage til i kapitel 4. En fordel ved anvendelse af halm til bioethanolproduktion frem for afbrænding, er at der stilles lavere krav til halmens kvalitet ved bioethanolproduktion end ved fyring i kraftvarmeværker – forstået på den måde, at der accepteres et højere vandindhold i halmen. Det betyder, at halm som ellers ikke kunne anvendes til afbrænding, kan anvendes til bioethanolproduktion – og efterfølgende kan restmaterialet oven i købet anvendes til afbrænding, fordi vandindholdet i restfraktionen er lavt. En del af den halm, som i dag ikke bjærges på grund af for højt vandindhold kan således inddrages i en samproduktion, og dermed kan bioethanolproduktionen bidrage til en bedre udnyttelse af de samlede halmressourcer. Staten yder i dag tilskud til kraftvarmeværkerne for anvendelse af halm til kraftvarmeproduktion. Tilskuddet bliver givet i forhold til de omkostninger der er forbundet med håndtering og betaling for halmen til landmanden. Såfremt produktion af bioethanol skal foregå på basis af halm, bør dette tilskud føres med halmen over i bioethanolproduktionen. Ved en eventuel samproduktion af kraftvarme med bioethanol bliver det dog muligvis nødvendigt at sænke tilskuddet, eftersom der ved en sådan samproduktion kan blive tale om udnyttelse af en større mængde halm, end det er tilfældet til afbrænding i dag. Den sidste konkurrerende anvendelse for halmen er som nævnt foder og strøelse. Vi formoder, at der i denne forbindelse er tale om, at halmen anvendes i samme landbrug, som det er høstet, og derfor ikke transporteres særlig langt. Det forekommer derfor ikke umiddelbart holdbart at fjerne halmen fra disse formål, for derefter at erstatte det med andet materiale, der skal transporteres til stedet. Hertil skal det dog siges, at et biprodukt i bioethanolproduktionen er foder – således vil noget af materialet blive ført tilbage til den konkurrerende anvendelse, efter udnyttelse i en bioethanolproduktion. Alt i alt mener vi dog at denne konkurrerende anvendelse i dette tilfælde er for væsentlig til at vi kan inddrage halmen til bioethanolproduktion. Derfor har vi ikke inddraget denne halmressource i vores beregninger af bioethanolpotentialet i halm. 73 Gylling, 2001a s. 21 74 EEA, 2004 s. 3 36
Nedenfor er potentialet for produktion af bioethanol med halm som ressource udregnet. Potentialet er dog som nævnt afhængigt af yderligere teknologiudvikling, og resultaterne må derfor i nogen grad betegnes som usikre, eftersom der endnu ikke gennemføres halmbaseret produktion i fuld skala, og derfor heller ikke foreligger sikre data for udbyttet af bioethanol i forhold til inputtet af halm. I udregningerne har vi taget udgangspunkt i Risøs forventninger til udbyttet af en fuldskala produktion. 75 I Tabel 7 er potentialet beregnet efter halmudbyttet i 2003 samt det skønnede udbytte af at dyrke korn på de anvendelige brakarealer og de arealer som i dag anvendes til rapsproduktion. 76 Mængde (t) Bioethanolpotentiale (t) Bioethanolpotentiale (TJ) Bioethanolpotentiale, energi% af brændstofforbruget til vejtransport 2010 2020 Benyttet til fyring 1.440.000 330.000 8.900 5,0 4,7 Ikke bjærget Udbytte ved kornproduktion på 1.998.000 460.000 12.400 7,0 6,7 170.000 ha* Udbytte ved kornproduktion på 510.000 120.000 3.100 1,8 1,7 22.500 ha** 67.500 16.000 400 0,2 0,2 *Svarer til de nuværende anvendelige brakarealer **Svarer til de nuværende arealer til rapsproduktion Tabel 7 Årligt bioethanolpotentiale fra halmressourcer På baggrund af udregningerne, er det vores vurdering, at halmressourcerne kan bidrage væsentligt til at nå målsætningerne. Det vil dog ikke være tilrådeligt at udnytte alle fraktionerne. De fraktioner der først bør inddrages til en bioethanolproduktion er, efter vores vurdering, en del af den halm der ikke bliver bjærget, samt den del der på nuværende tidspunkt bliver anvendt til fyring. Hele den ubjærgede fraktion kan imidlertid ikke anvendes, eftersom en del bør nedmuldnes - dette af miljømæssige grunde samt for at undgå udpining af jorden. Ligeledes vil økonomiske afvejninger spille en væsentlig rolle i forhold til den fraktion der på nuværende tidspunkt bruges til fyring. Halmpotentialet ved kornproduktion på brak- og rapsarealer er umiddelbart ikke så stort, isoleret set. En kombination af denne mulighed med de andre, vil dog øge potentialet. Det der vil have størst indflydelse vil være halmudbyttet fra kornproduktion på brakarealer, da arealet her er større end det der er til rådighed fra rapsproduktion. 3.4.2 Træ Bioethanol kan fremstilles af træ, men en sådan produktion afhænger ligesom for halmens vedkommende af teknologiudviklingen. Skovbruget i Danmark, producerer væsentlige mængder træprodukter til energiformål, primært til afbrænding i kraftværker, virksomheder og private husstande. Disse produkter bliver produceret og anvendt til brændsel, og der er ikke en væsentlig restfraktion. Hovedparten af den mængde træressourcer som findes i form af flis stammer fra nåletræer i skovbruget. I dag anvendes denne ressource til energiformål på kraftvarmeværker. I skovbruget bliver der produceret en stor del brænde som bliver anvendt i private husstandsanlæg. Fra træindustrien fremkommer der en del affaldsprodukter i form af bark og flis som anven- 75 Udregnet på baggrund af de i Bilag 1 opgivne værdier for bioethanolpotentialet i forskellige råvarer. 76 Der er regnet med et årligt halmudbytte på 3 t/ha. (www.dst.dk). 37
Page 1: Bioethanolteknologier - En dansk st
Page 4 and 5: INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING...
Page 6 and 7: Resumé Med henblik på at nedbring
Page 8 and 9: En anden gruppe af løsninger sigte
Page 10 and 11: påpeges, at biobrændstoffer bør
Page 12 and 13: 85 procent ethanol og 15 procent be
Page 14 and 15: 2 METODE I dette kapitel vil vi gen
Page 16 and 17: adgang til disse ressourcer, eller
Page 18 and 19: gynde at bruge halm som råvare til
Page 20 and 21: 2.2 Roadmapping Den anden tilgang,
Page 22 and 23: De aspekter, der er mest afgørende
Page 24 and 25: landsk, eftersom man endnu ikke har
Page 26 and 27: Oliebranchens Fællesrepræsentatio
Page 28 and 29: 2.5 Opbygning af projektrapporten V
Page 30 and 31: areal til dyrkning, bliver hermed m
Page 32 and 33: Det er den politiske målsætning,
Page 34 and 35: 3.3 De glukose- og stivelsesholdige
Page 38 and 39: des til procesenergi men også til
Page 40 and 41: ligvis overveje denne mulighed frem
Page 42 and 43: Der er dog også forhold som taler
Page 44 and 45: tativt at nå målsætningen. Hvorv
Page 46 and 47: 6 4 CH 2OH 5 OH OH 3 O 2 1 OH OH Fi
Page 48 and 49: Stivelse har på grund af α-bindin
Page 50 and 51: egår ved omkring 30º C og tager 5
Page 52 and 53: I modsætning til stivelse, er cell
Page 54 and 55: 5,75 procent af transportsektorens
Page 56 and 57: tager udgangspunkt i en kombineret
Page 58 and 59: 4.5 Danske aktiviteter med relevans
Page 60 and 61: giproduktion. 149 Der peges desuden
Page 62 and 63: Fortsat fokus på raffinering af bi
Page 64 and 65: således tænkt som den biomassebas
Page 66 and 67: af lignocelluloseholdige råvarer e
Page 68 and 69: Bioraffinaderi Årlig produktion (m
Page 70 and 71: at billiggøre bioethanolproduktion
Page 72 and 73: Af Figur 21 fremgår de milepæle,
Page 74 and 75: De ovennævnte omstillinger er dog
Page 76 and 77: perspektivet for brændstofblanding
Page 78 and 79: Brændstof Ethanolforbrug Bioethano
Page 80 and 81: Andre aktører påpeger, at en såd
Page 82 and 83: Man kunne også overveje særlige s
Page 84 and 85: 7 MARKEDET FOR BIOETHANOL Hvordan b
Page 86 and 87:
ducerede bioethanol kan afsættes i
Page 88 and 89:
Som det ses af tabellen, ligger pri
Page 90 and 91:
Denne konklusion understøttes af O
Page 92 and 93:
Hedegaard og den danske oliebranche
Page 94 and 95:
7.5 Pris inklusiv nuværende afgift
Page 96 and 97:
hvis bioethanol skal kunne konkurre
Page 98 and 99:
telse, eksempelvis har den gennemsn
Page 100 and 101:
Der er en afgørende forskel mellem
Page 102 and 103:
8 ROADMAP I dette kapitel vil vi sa
Page 104 and 105:
dansk produktion altid være truet
Page 106 and 107:
Der er en snæver sammenhæng melle
Page 108 and 109:
For at opfylde 2020-målsætningen
Page 110 and 111:
Den danske bilparks kompatibilitet
Page 112 and 113:
eller energibalance. Eller man kunn
Page 114 and 115:
9 KONKLUSION På hvilken måde kan
Page 116 and 117:
10 PERSPEKTIVERING Når bioethanol
Page 118 and 119:
11 REFERENCER Campbell et al., 1999
Page 120 and 121:
Kommissionen, 2001 Kommissionen for
Page 122 and 123:
Teknologirådet, 2001 Teknologiråd
Page 124 and 125:
www.foodnavigator.com Foodnavigator
Page 126 and 127:
Personlig kommunikation Elsam, 2005
Page 128 and 129:
BILAG 2 - REGNEEKSEMPLER TIL AFSNIT
Page 130 and 131:
α-D-glukose - Glukosemolekyle, hvo
Page 132 and 133:
BILAG 5 - PROBLEMATIKKEN VED AT BLA
Page 134 and 135:
BILAG 7 - VOC-PROBLEMSTILLINGEN I r
Page 136:
135
show all

Bioethanolteknologier - Sønderjysk Landboforening

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?