Bioethanolteknologier - Sønderjysk Landboforening

3.3 De glukose- og stivelsesholdige ressourcer
3.3.1 Korn og sukkerroer
Med den nuværende danske produktion af landbrugsafgrøder er det primært korn og sukkeroer,
som kan indgå direkte i en produktion af bioethanol. Korn er yderst anvendeligt da stivelsesindholdet
er højt og fordi korn har den kvalitet, at det kan lagres.
I sukkeroer er glukoseindholdet højt, men sukkerroerne er begrænsede til en kortvarig produktion
hvert år, da de ikke kan opbevares – de mister deres sukkerindhold og rådner ved
opbevaring. 67 Sukkerroer er derfor ikke særligt anvendelige til en stabil og kontinuerlig forsyning
til produktion af bioethanol. 68 Vi har derfor valgt at se bort fra disse som input til en
bioethanolproduktion.
Korn bliver primært anvendt til fødevareproduktion. En stor del bliver dog brugt til foder i
landbruget. Hvis bioethanol produceres på basis af korn, forsvinder en del af den nuværende
anvendelse. Det er derfor afgørende at se på, hvorvidt det er økonomisk rentabelt at inddrage
kornet til bioethanolproduktion.
Fødevareefterspørgslen i Europa og på verdensplan har en direkte effekt på anvendelsen af
landbrugsafgrøder til bioethanolproduktion. Priserne på fødevarer i forhold til prisen for
bioethanol spiller en afgørende rolle for, hvornår det kan betale sig at anvende fødevareafgrøder
til bioethanolproduktion. I et notat fra Det Europæiske Miljøagentur vurderes det, at
den øgede bioethanolproduktion kun delvist kan produceres fra landbrugsafgrøder. Den nuværende
efterspørgsel efter fødevarer er en af årsagerne til at dyrkningen af afgrøder til
bioethanol er begrænset. På den anden side vil det samlede areal, der anvendes til fødevareproduktion
i EU, sandsynligvis stige, med en eventuel øget efterspørgsel efter afgrøder til
produktion af bioethanol. 69 Således influerer bioethanolproduktionen og størrelsen af det
areal der anvendes til fødevareproduktion gensidigt hinanden. Det er derfor ikke let at sætte
tal på, hvor meget korn der er til rådighed til en dansk bioethanolproduktion.
Vi har i stedet valgt at regne på, hvor stort et bioethanoludbytte der kan opnås ved anvendelse
af 10 procent af den årlige danske kornproduktion. 10 procent af den danske kornproduktion
kan forsyne to bioethanolanlæg i størrelsesordenen 150.000 m 3 bioethanol årligt, hvilket
er en almindelig størrelse for kommercielle bioethanolanlæg i dag. Og eftersom to danske
bioethanolanlæg i denne størrelsesorden i dag er projekterede, 70 så lader det til, at et sådant
forbrug af korn til bioethanolproduktion ikke er helt urealistisk. Vi er dog opmærksomme på,
at kornet til de to anlæg ikke nødvendigvis skal købes fra danske landmænd, men også kan
købes på verdensmarkedet.
Bioethanoludbyttet er stort set det samme for forskellige sorter af korn (hvede, byg, triticale
og rug), dog en smule lavere for rug. 71 Vi vælger at basere vores udregninger på hvede, fordi
det er den kornsort, som forventes anvendt som råvareinput i begge de to projekterede
bioethanolanlæg, såfremt de bliver opført.
Derudover har vi regnet på det potentielle udbytte fra de 170.000 hektar tilgængelige brakarealer,
såfremt disse opdyrkes med korn til bioethanolproduktion. Det er dog tvivlsomt om
67 Interview KVL, 2004
68 Interview KVL, 2004
69 EEA, 2004 s. 2
70 Der er tale om et anlæg i Nordjylland projekteret af Elsam, samt et anlæg i Sønderjylland projekteret af Sønderjysk
Landboforening.
71 SLF, 2003 s. 30
34