Bioethanolteknologier - Sønderjysk Landboforening

for eksempel med en bioethanolfabrik eller et kraftvarmeværk. Der bliver givet et hektartilskud
på 45 Euro udover braklægningsstøtten, hvilket øger incitamentet for landmanden. Tilskuddet
er dog begrænset til 1,5 mio. hektar i hele EU, og hvis dette areal overskrides, vil der
blive foretaget en forholdsmæssig nedsættelse af støtten 57 . Men det er ikke på alle brakarealer
det er tilladt at dyrke energiafgrøder, da der er strenge miljøkrav for netop disse områder,
herunder for vand- og luftmiljøet 58 . Et brakareal på omkring 170.000 hektar vurderes at være
til rådighed for dyrkning af nonfoodafgrøder 59 .
Der kan være en fordel i at tage disse arealer i anvendelse for produktion af afgrøder til
bioethanolproduktion. På den anden side kan der som nævnt være uheldige miljøpåvirkninger
ved opdyrkning af disse arealer. Brakarealer er i nogen udstrækning placeret langs skove
og vandløb, og medvirker dermed til en beskyttelse af naturarealer mod uhensigtsmæssige
påvirkning fra opdyrkede arealer.
I regeringens redegørelse om implementering af EU’s biobrændstofdirektiv vurderes det, at
en øget opdyrkning af brakjorderne alt andet lige vil gøre det vanskeligere at opfylde målsætningerne
i Vandmiljøplanerne. Blandt andet fremhæves det, at aftalen om Vandmiljøplan III
indeholder en målsætning om omplacering af brakarealerne til randzoner langs søer og vandløb.
Denne målsætning vil blive vanskeligere at nå med øget opdyrkning af brakarealerne.
Ligeledes vil pesticidhandlingsplanens mål om blandt andet udlægning af 25.000 ha sprøjtefri
randzoner langs vandløb og søer blive sværere at nå.
Ved en øget opdyrkning af brakarealer vil der, alt efter den specifikke afgrøde og dyrkningsmetode,
ske en forøget emission af ammoniak og lattergas som følge af øget gødskning og
øget kvælstofudvaskning. Den øgede ammoniakfordampning kan give øget nedfald af kvælstof
på kvælstoffattige arealer såsom moser og heder, og derved resultere i reduktion af biodiversiteten
i disse områder. Lattergas er en drivhusgas, og modvirker dermed noget af den
CO2-gevinst, som vindes på substitueringen af fossile brændstoffer med biobrændstoffer. 60
Man kan dog på den anden side argumentere for, at miljøpåvirkningen vil afhænge væsentligt
af, hvilke afgrøder der dyrkes, og hvilke dyrkningsformer, der anvendes. For eksempel vil
økologisk landbrug ikke føre til en øget anvendelse af pesticider. Og gødskningens omfang
afhænger af, hvilke afgrøder der dyrkes.
EU's landbrugspolitik vil i de kommende år få stor betydning for prisudviklingen på landbrugsafgrøder,
og dermed for arealanvendelsen. Braklægningsarealet og braktilskuddet bibeholdes
ifølge Agenda 2000 på et stabilt niveau. 61 Priserne på landbrugsafgrøder tilpasses dog
verdensmarkedet, hvilket kan medføre et prisfald. Med optagelsen af de ti nye lande i EU vil
hektarstøtten med stor sandsynlighed blive reduceret, og muligvis kan der ske en ophævelse
af støtten til dyrkning af nonfoodafgrøder på brakarealer. 62 Incitamentet for dyrkning af
energiafgrøder på brakarealer kan hermed forsvinde på grund af et eventuelt reduceret tilskud
til dyrkningen. På den anden side kan der ske et yderligere prisfald på afgrøder til fødevarer,
hvilket kan styrke nonfoodafgrødernes position i konkurrencen.
Dansk politik omkring arealanvendelse vil også få indflydelse på muligheden for at producere
afgrøder til bioethanolproduktion i fremtiden.
57 Økonomi- og Erhvervsministeriet m.fl., 2004
58 Økonomi- og Erhvervsministeriet m.fl., 2004 s. 7
59 Gylling, 2001a
60 Økonomi- og Erhvervsministeriet m.fl., 2004 s. 7
61 Gylling, 2001a
62 Gylling, 2001a s. 20
31