Bioethanolteknologier - Sønderjysk Landboforening

areal til dyrkning, bliver hermed mindre tilgængelige, idet de skal konkurrere med andre
landbrugsafgrøder om det begrænsede areal. Således er det ikke nemt i Danmark at fremskaffe
rigelige ressourcer til en konventionel bioethanolproduktion. Sagt på en anden måde,
er de basale faktorforhold, nærmere bestemt de fysiske ressourcer, i Danmark ikke gunstige i
forhold til at producere store mængder af ressourcer til bioethanolproduktion.
Men den arealmæssige begrænsning kan på den anden side også ses som en fordel i forhold
til at skabe grundlag for, at danske bioethanolproducenter opnår en konkurrencefordel. Herved
tvinges de danske producenter nemlig til at udvikle teknologier til inddragelse af andre
og mindre knappe ressourcer.
Af Tabel 3 fremgår arealanvendelsen i dansk landbrug i dag. Alle de anvendelser, som ikke
umiddelbart har betydning for en eventuel dansk bioethanolproduktion, fremgår ikke specifikt
af oversigten, men er samlet under ”Anden anvendelse”.
Anvendelse Areal (ha) Andel af
arealet (%)
Korn 1.487.300 56
Brakareal el. udtagelse 227.600 8
Brakareal som kan udnyttes 170.000 -
Sukkerroer 49.600 2
Non-food raps 21.000 1
Anden anvendelse 872.100 33
Samlet areal 2.657.700 100
Tabel 3 Anvendelsen af landbrugsareal i Danmark 53
De afgrøder, der kan anvendes i en bioethanolproduktion, kan dyrkes på de nuværende landbrugsarealer
som erstatning for nogle af de afgrøder, vi dyrker i dag. Hvad angår korn eller
sukkerroer kan man anvende det, der allerede produceres, og som det fremgår af
Tabel 3, bliver langt den største del af det danske landbrugsareal anvendt til kornproduktion
– der produceres årligt 8.963.000 ton. 54
Der anvendes i dag 20-25.000 hektar i Danmark til dyrkning af energiafgrøder, som næsten
udelukkende udgøres af raps til biodieselproduktion. 55 Disse arealer kunne man også overveje
at anvende til dyrkning af afgrøder til bioethanolproduktion, for eksempel korn.
Man kunne også overveje at inddrage nogle af de nuværende brakarealer i en produktion af
afgrøder, der kan anvendes som råvareinput i en bioethanolproduktion. Ved at anvende de
eksisterende arealer (eventuelt de nuværende afgrøder; korn og/eller sukkerroer), må det
formodes, at der alt andet lige ikke bliver tale om en stor ændring i miljøpåvirkningen fra
dyrkningen – selvom den naturligvis kan variere lidt afhængigt af afgrøde. Inddrages brakarealerne
derimod i produktionen af ressourcer til bioethanolproduktion, kan der blive tale
om en mærkbart ændret miljøpåvirkning.
I 2003 var arealet som var henlagt til brak eller udtagelse på 227.600 hektar 56 . Med de nuværende
regler må brakarealer ikke anvendes til fødevareproduktion, hvorimod det er tilladt at
dyrke nonfoodafgrøder. Alle afgrøder kan karakteriseres som nonfoodafgrøder, herunder
korn og sukkerroer, såfremt der foreligger en aftale med en aftager til nonfoodproduktion –
53 Tal indhentet fra Danmarks statistik
54 Tal indhentet fra Danmarks statistik
55 Økonomi- og Erhvervsministeriet m.fl., 2004
56 Tal indhentet fra Danmarks statistik
30